Svar på spm. nr. S 417: Vil ministeren undersøge muligheden for, at ældre i områder, som er plaget af tricktyve og hjemmerøverier, kan få en tryghedsalarm, dvs. en alarm til politiet eller en anden enhed, der kan rykke ud til den ældre, når alarmen går?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 417.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S417/svar/1460862/1849267.pdf

Medlem af Folketinget Astrid Krag (S) har den 16. januar 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 417 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 417:
”Vil ministeren undersøge muligheden for, at ældre i områder, som er plaget af trick-
tyve og hjemmerøverier, kan få en tryghedsalarm, dvs. en alarm til politiet eller an-
den enhed, der kan rykke ud til den ældre, når alarmen går? ”
Svar:
For mig som ældreminister er det vigtigt, at ældre oplever tryghed. Derfor er det
både trist og skræmmende, når der er eksempler på hjemmerøverier eller tricktyve-
rier, hvor nogle udgiver sig for at være medarbejdere fra fx hjemmeplejen, med det
formål uberettiget at kunne få adgang til den ældres hjem for at stjæle fra vedkom-
mende.
Jeg er altid lydhør over for forslag og idéer, der kan bidrage til en mere tryg og værdig
ældrepleje. For mig at se handler forslaget imidlertid mere om at forebygge eller for-
hindre en kriminel handling, end det vedrører den pleje og omsorg, som svækkede
ældre modtager. Og det handler i særdeleshed om, hvordan politiet lokalt – og gerne
i et godt samarbejde med kommunen, hjemmeplejen, boligselskabet eller andre rele-
vante parter – tager hånd om at sikre, at disse triste kriminelle handlinger kan und-
gås.
Jeg kan fx forstå på udtalelser til pressen, at eksempelsvis politiet i Nordsjælland har
haft succes med at få nedbragt antallet af tricktyverier ved at samarbejde med kom-
munerne og undervise bl.a. ældreplejen og ved at tage ud til de ældre og rådgive om,
hvordan man skal forholde sig, når en fremmed ringer på døren og udgiver sig for at
være fx medarbejder i hjemmeplejen eller varmemester.
Om forebyggelse af tricktyverier m.v. bedst sker ved at bruge tryghedsalarmer, som
ældre borgere kan anvende i tilfælde af tricktyverier, eller ved at politiet giver vejled-
ning og rådgivning til borgerne eller hjemmeplejen, har jeg ikke grundlag for at udtale
mig om. Det hører under justitsministerens område.
Med venlig hilsen
Thyra Frank / Charlotte Søderlund
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 24-01-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPCHS
Sagsnr.: 1800667
Dok. nr.: 525746
2017-18
S 417 endeligt svar
Offentligt