L 24 - svar på spm. 25 om, hvad ændringsforslaget til den nye taxilov, som Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Alternativet og Dansk Folkeparti den 7. december har vedtaget, betyder for udbuddet af taxier i særligt vores landdistrikter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 24 spm. 25.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L24/spm/25/svar/1451893/1833069.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
12. december 2017
2017-5752
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 8.december 2017 stillet
mig følgende spørgsmål vedrørende L24 – Forslag til Taxilov som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål nr. 25:
Vil ministeren redegøre for, hvad ændringsforslaget til den nye taxilov, som
Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Alternativet og Dansk
Folkeparti den 7. december har vedtaget, betyder for udbuddet af taxier i sær-
ligt vores landdistrikter? Hvis det er muligt, bedes ministeren opgøre konse-
kvenserne for udbuddet af taxier for hver kommune i Danmark.
Svar:
Som anført i mit svar på spørgsmål nr. 26 er der forskellige opfattelser af be-
stemmelsens implikationer, hvorfor en præcisering er ønskelig.
Såfremt bestemmelsen ikke svarer til en retablering af retstilstanden fra før
Nortra-dommen, men indebærer, at en landsdækkende 3F-overenskomst
kommer til at lægge et minimumsniveau for andre overenskomster på dette
område, kan der være væsentlige negative konsekvenser for taxiudbuddet i
visse dele af landet.
I de områder, hvor den nævnte overenskomst allerede i dag følges, eller hvor
overenskomsten har et omkostningsniveau svarende hertil, vil det formentlig
ikke i sig selv ændre på taxiudbuddet.
I de øvrige områder vil den nævnte overenskomst formentlig øge omkostnings-
niveauet. Er der mulighed for fuld overvæltning af omkostningerne til forbru-
gerne, vil udbuddet være uændret. I de øvrige tilfælde vil taxiudbuddet alt an-
det lige blive reduceret.
Det skal nævnes, at en undersøgelse foretaget af Deloitte i 2015 viste, at i ho-
vedstadsområdet ville en typisk bil være i stand til at indtjene et overskud på 18
kr. i timen, hvis både chauffør og kørende vognmand aflønnes med minimums-
garantilønnen i henhold til den landsdækkende overenskomst mellem ATAX og
3F.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 24 endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
Side 2/2
I de større og mellemstore byer ville der kunne indtjenes et overskud på 2 kr. i
timen. I landkommunerne var det tilsvarende beløb et underskud på 18 kr. i
timen.
For landet som helhed viste analysen, at ca. 50 pct. af bilerne i 2014 ikke tjente
tilstrækkeligt til at aflønne chauffører og kørende vognmænd med minimumga-
rantilønnen i henhold til den landsdækkende overenskomst mellem ATAX og
3F for det antal timer, bilen var på gaden.
Med afsæt i undersøgelsen vil en konsekvens af ændringsforslaget uden en
præcisering af, at der er tale om en retablering af retstilstanden fra før Nortra-
dommen, antagelig være, at de seneste års udvikling med faldende taxidækning
i visse områder uden for hovedstadsområdet og de større byer bliver forstær-
ket.
Udbudseffekten af det nævnte ændringsforslag afhænger dog af, hvor stor en
del af taxikørslen der køres af tilladelsesindehaveren selv, og hvor meget der
køres af ansatte chauffører.
Det er ikke muligt på kommuneniveau at opgøre effekten på taxiudbuddet af
ændringen.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen