L 34 - svar på spm. 7 om ministeren vil besvare L 34 spørgsmål 5, om ministerens kommentar til artiklen »Pape vil stoppe tyven, men stramninger får kun begrænset effekt, siger fagfolk«, fra l justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selvstændig
bestemmelse om indbrudstyveri) (L 34), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 17. november 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Sidsel Kathrine Møller
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 7. december 2017
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Nynne Nytofte-Bæk
Sagsnr.: 2017-0037-0004
Dok.: 596951
Retsudvalget 2017-18
L 34 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selv-
stændig bestemmelse om indbrudstyveri (L 34):
”Ministeren bedes om at besvare L 34 spørgsmål 5 - om kom-
mentar til artiklen »Pape vil stoppe tyven, men stramninger får
kun begrænset effekt, siger fagfolk« fra JP den 9. november
2017”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål 8 fra Folketingets
Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retspleje-
loven og udlændingeloven (selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri) (L
34).


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selvstændig
bestemmelse om indbrudstyveri) (L 34), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 17. november 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Sidsel Kathrine Møller
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 7. december 2017
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Nynne Nytofte-Bæk
Sagsnr.: 2017-0037-0004
Dok.: 597298
Retsudvalget 2017-18
L 34 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selv-
stændig bestemmelse om indbrudstyveri (L 34):
”Ministeren bedes uddybe bemærkningen i svar på L 34 spørgs-
mål 5 »det er således ikke nok, at gerningsmanden burde have
vidst, at der var nogen hjemme«. Betyder det, at en gernings-
mand, der ser lys i et hus og en bil parkeret udenfor frifindes,
fordi han ikke "vidste", at der var nogen hjemme? Og hvorledes
forventer ministeren, at anklagemyndigheden i praksis skal løfte
bevisbyrden for, hvad gerningsmanden "vidste", når det, som
anført i besvarelsen af spørgsmål 5, ikke er nok at henvise til,
hvad gerningsmanden burde have vidst?”
Svar:
1. Med lovforslag nr. L 34 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og ud-
lændingeloven (Selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri) lægges der
bl.a. op til at skærpe straffen for indbrudstyveri begået i beboelse, hvor der
under indbruddet har befundet sig personer i hjemmet, når indbrudstyveriet
henføres under straffelovens § 285, stk. 1, med en tredjedel i forhold til det
gældende strafniveau.
2. Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 14. november 2017
af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selvstændig
bestemmelse om indbrudstyveri) (L 34), vil den foreslåede strafskærpelse
finde anvendelse, hvor gerningsmanden har haft forsæt med hensyn til at
begå indbrudstyveri i beboelse, hvor der har befundet sig personer i hjem-
met under indbruddet. Der sigtes herved til alle forsætsgrader, som i dansk
ret antages at udgøre direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og eventualitets-
forsæt.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 22. november 2017 af
spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selvstændig
bestemmelse om indbrudstyveri) (L 34), vil det således ikke være nok, at
gerningsmanden burde have vist, at der var nogen hjemme, idet handlingen
således ville have været begået uagtsomt.
Afgrænsningen mellem forsæt og uagtsomhed kan overordnet beskrives så-
ledes, at det afgørende for vurderingen af, om gerningsmanden har forsæt
til en forbrydelse, er, hvad gerningsmanden faktisk har tænkt og indset,
3
mens det afgørende for uagtsomhedsbedømmelsen er, hvad gerningsman-
den burde have tænkt eller indset.
Om de overnævnte forsætsgrader kan det i øvrigt generelt oplyses, at direkte
forsæt bl.a. omfatter at handle for (tilstræbe), at en kriminaliseret følge skal
indtræde – f.eks. at have til hensigt at dræbe, jf. straffelovens § 237. Hvor
det ikke er følgen men selve handlingen, der er kriminaliseret, omfattes også
at handle med viden eller anden sikker bevidsthed om forholdene – f.eks.
ved at overdrage en betydelig mængde heroin med viden om, at det er her-
oin, jf. straffelovens § 191.
Sandsynlighedsforsættet foreligger, hvis gerningsmanden uden at tilstræbe
følgen indser dens indtræden som overvejende sandsynlig – f.eks. ved et
knivstik at anse det som overvejende sandsynligt, at den ramte vil blive
dræbt – eller at de kriminaliserede omstændigheder er tilstede – f.eks. ved
hæleri, at han anser det for overvejende sandsynligt, at en købt vare er stjå-
let. Der er i dag i teorien nok enighed om, at det er tilstrækkelig, at sandsyn-
ligheden er over 50%.
Endelig omfatter eventualitetsforsættet bl.a. den situation, hvor gernings-
manden har set en følge eller et gerningsmoment som muligt og accepteret
dette.
For så vidt angår beskrivelsen af forsætsgraderne henvises der i det hele til
Kommenteret straffelov, Almindelig del, side 242-250, 10. omarbejdede ud-
gave, af Vagn Greve, Poul Dahl Jensen og Gorm Toftegaard Nielsen, Jurist-
og Økonomforbundets Forlag, fra 2013.
3. Det vil i sidste ende være op til domstolene på baggrund af samtlige om-
stændigheder i sagen konkret i det enkelte tilfælde at vurdere, om en person
der er tiltalt for indbrudstyveri har haft det fornødne forsæt med hensyn til,
at der under indbrudstyveri begået i beboelse har befundet sig personer i
hjemmet, og om der i lyset heraf skal udmåles en skærpet straf.
Det vil således også være domstolene der i det i spørgsmålet anførte eksem-
pel skal vurdere, om det forhold, at der er lys i huset og en bil parkeret uden-
for, i samspil med sagens øvrige omstændigheder medfører, at gernings-
manden har det fornødne forsæt.
4
Det er således fortsat Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede straf-
skærpelse i lyset af de i dansk ret anvendte forsætsgrader vil blive anvendt i
praksis.