Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 7. december 2017

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 7. december 2017
Forslag
til
Taxilov
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Denne lov gælder for erhvervsmæssig persontrans-
port i dansk indregistrerede biler, der er indrettet til transport
af højst ni personer inklusive chaufføren, hvor kørslen udfø-
res for at opnå en fortjeneste.
Stk. 2. Samkørsel anses ikke som erhvervsmæssig person-
transport efter stk. 1, hvis der alene ydes godtgørelse for
omkostninger, der er direkte forbundne med kørslen.
Kørsel med udenlandsk indregistrerede biler
§ 2. Erhvervsmæssig persontransport, der udføres over
landets grænser med udenlandsk indregistrerede biler, kan
alene udføres i henhold til international aftale.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan tilla-
de, at større kørselsarrangementer i forbindelse med ekstra-
ordinært store, internationale begivenheder, som ikke kan
dækkes af biler omfattet af loven, udføres med udenlandsk
indregistrerede biler uden tilladelse efter § 3.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan tilla-
de, at biler omfattet af stk. 2 føres af personer, der ikke har
chaufførkort efter § 7.
Kapitel 2
Tilladelser
Tilladelse til erhvervsmæssig persontransport
§ 3. Der kræves tilladelse til at udføre erhvervsmæssig
persontransport i biler.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren udsteder
efter ansøgning tilladelse til erhvervsmæssig persontransport
til virksomheder, der
1) har en godkendt ansvarlig leder, der faktisk og vedva-
rende skal forestå virksomhedens drift,
2) har en ejerkreds, som har bopæl i EU eller EØS,
3) har fast forretningssted på dansk område,
4) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
5) ikke har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000
kr. eller derover,
6) har en egenkapital på mindst 40.000 kr. for den første
tilladelse og 20.000 kr. for hver yderligere tilladelse og
7) kan sandsynliggøre, at virksomheden kan udøves på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik
inden for branchen.
Stk. 3. Godkendelse som ansvarlig leder, jf. stk. 2, nr. 1,
er betinget af, at vedkommende
1) har bopæl i EU eller EØS,
2) er myndig og ikke er under værgemål eller samværge-
mål efter værgemålslovens §§ 5 eller 7,
3) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
4) ikke har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000
kr. eller derover,
5) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nær-
liggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffe-
lovens § 78, stk. 2, og
6) kan sandsynliggøre, at denne kan udøve virksomheden
på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
skik inden for branchen.
Stk. 4. Drives en virksomhed som personligt ejet virksom-
hed, skal den ansvarlige leder, jf. stk. 2, nr. 1, og stk. 3, være
virksomhedsejeren.
Stk. 5. Afslag på udstedelse af tilladelse begrundet i, at le-
deren ikke opfylder betingelsen i stk. 3, nr. 5, skal på begæ-
ring af ansøgeren indbringes for domstolene af anklagemyn-
digheden. Sagen behandles i strafferetsplejens former.
Stk. 6. Ved vurdering af, om en virksomhed, der drives i
selskabsform, opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 7, kan der
indgå oplysning om, at medlemmer af bestyrelsen eller di-
rektionen eller andre personer med væsentlige interesser in-
den for selskabet inden for de seneste 5 år
1) er blevet nægtet godkendelse som ansvarlig leder eller
har fået tilbagekaldt en godkendelse som ansvarlig le-
der af en virksomhed i henhold til denne lov, lov om
buskørsel, lov om godskørsel eller forskrifter udstedt i
medfør heraf eller
Til lovforslag nr. L 24 Folketinget 2017-18
Transport-, Bygnings- og Boligmin., j. nr., 2016-5596
AX020762
2) har været godkendt som ansvarlig leder i eller har haft
væsentlige interesser i en virksomhed godkendt i med-
før af denne lov, en buskørselsvirksomhed eller en
godskørselsvirksomhed, der
a) er blevet nægtet udstedelse af eller har fået tilbage-
kaldt en tilladelse i medfør af bestemmelser i denne
lov, lov om buskørsel, lov om godskørsel eller for-
skrifter udstedt i medfør heraf,
b) har overtrådt bestemmelser i denne lov eller for-
skrifter udstedt i medfør heraf eller
c) har eller har haft økonomiske vanskeligheder, som
kan tilskrives forhold, som de pågældende var an-
svarlige for.
Stk. 7. Ansøgning om udstedelse af tilladelse, jf. stk. 1,
skal indgives til transport-, bygnings- og boligministeren
ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stil-
ler til rådighed.
Stk. 8. En tilladelse, jf. stk. 1, kan kun være tilknyttet én
bil ad gangen, og tilladelsesindehaveren skal være registre-
ret som bruger af bilen.
Stk. 9. En tilladelse, jf. stk. 1, bortfalder, hvis den ikke er
benyttet senest 3 måneder efter udstedelsen.
Stk. 10. Ved fornyelse af tilladelse efter stk. 1, ved ombyt-
ning af taxitilladelse, jf. § 39, stk. 1, og ved ombytning af
tilladelse til limousinekørsel, sygetransport eller offentlig
servicetrafik, jf. § 42, stk. 1, kan der ses bort fra forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, hvis der er
indgået en afdragsaftale med SKAT om indfrielse af restan-
cen inden for en rimelig periode.
Stk. 11. Transport-, bygnings- og boligministeren kan
fastsætte regler om en tilladelsesindehavers afgivelse af op-
lysninger om anvendte biler.
Stk. 12. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsæt-
ter nærmere regler om krav til indholdet af ansøgninger, her-
under den digitale løsning, jf. stk. 7, og krav til egenkapital,
jf. stk. 2, nr. 6.
Anvendelsesområde for tilladelser til erhvervsmæssig
persontransport
§ 4. En tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, jf. §
3, kan anvendes til
1) kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden
udfører i medfør af lov,
2) limousinekørsel, hvorved forstås repræsentationskørsel
og lignende kørsel i
a) biler, der er specialbyggede limousiner, eller
b) biler, hvis almindelige handelsværdi før skatter og
afgifter overstiger 500.000 kr., og
3) taxikørsel, hvorved forstås kørsel, der ikke er omfattet
af nr. 1 og 2.
Stk. 2. Taxikørsel må kun sælges af et kørselskontor.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan tilla-
de, at en bil, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2,
anvendes til limousinekørsel, hvis bilen i kraft af sin indret-
ning, udstyr eller historiske værdi besidder en særlig attrak-
tionsværdi som limousine.
Tilladelse til at drive kørselskontor
§ 5. Der kræves tilladelse til at drive et kørselskontor.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren udsteder
efter ansøgning tilladelse til at drive kørselskontor til virk-
somheder, der
1) har en godkendt ansvarlig leder, der faktisk og vedva-
rende skal forestå virksomhedens drift,
2) har en ejerkreds, som har bopæl i EU eller EØS,
3) har fast forretningssted på dansk område,
4) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
5) ikke har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000
kr. eller derover,
6) har en egenkapital på mindst 500.000 kr., jf. dog § 6,
og
7) kan sandsynliggøre, at virksomheden kan udøves på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik
inden for branchen.
Stk. 3. Godkendelse som ansvarlig leder, jf. stk. 2, nr. 1,
er betinget af, at
1) vedkommende har bopæl i EU eller EØS,
2) er myndig og ikke er under værgemål eller samværge-
mål efter værgemålslovens §§ 5 eller 7,
3) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
4) ikke har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000
kr. eller derover,
5) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nær-
liggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffe-
lovens § 78, stk. 2, og
6) kan sandsynliggøre, at denne kan udøve virksomheden
på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
skik inden for branchen.
Stk. 4. Drives en virksomhed som personligt ejet virksom-
hed, skal den ansvarlige leder, jf. stk. 2, nr. 1, og stk. 3, være
virksomhedsejeren.
Stk. 5. Afslag på udstedelse af tilladelse begrundet i, at le-
deren ikke opfylder betingelsen i stk. 3, nr. 5, skal på begæ-
ring af ansøgeren indbringes for domstolene af anklagemyn-
digheden. Sagen behandles i strafferetsplejens former.
Stk. 6. Ved vurdering af, om en virksomhed, der drives i
selskabsform, opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 7, kan der
indgå oplysning om, at medlemmer af bestyrelsen eller di-
rektionen eller andre personer med væsentlige interesser in-
den for selskabet inden for de seneste 5 år
1) er blevet nægtet godkendelse som ansvarlig leder eller
har fået tilbagekaldt en godkendelse som ansvarlig le-
der af en virksomhed i henhold til denne lov, lov om
buskørsel, lov om godskørsel eller forskrifter udstedt i
medfør heraf eller
2) har været godkendt som ansvarlig leder i eller har haft
væsentlige interesser i en virksomhed godkendt i med-
før af denne lov, en buskørselsvirksomhed eller en
godskørselsvirksomhed, der
a) er blevet nægtet udstedelse af eller har fået tilbage-
kaldt en tilladelse i medfør af bestemmelser i denne
lov, lov om buskørsel, lov om godskørsel eller for-
skrifter udstedt i medfør heraf,
2
b) har overtrådt bestemmelser i denne lov eller for-
skrifter udstedt i medfør heraf eller
c) har eller har haft økonomiske vanskeligheder, som
kan tilskrives forhold, som de pågældende var an-
svarlige for.
Stk. 7. Ansøgning om udstedelse af tilladelse, jf. stk. 1,
skal indgives til transport-, bygnings- og boligministeren
ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stil-
ler til rådighed.
Stk. 8. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om krav til indholdet af ansøgninger, herun-
der den digitale løsning, jf. stk. 7, og krav til egenkapital, jf.
stk. 2, nr. 6.
§ 6. Ved ansøgninger fra et kørselskontor med fast forret-
ningssted i et landdistrikt kan egenkapitalkravet i § 5, stk. 2,
nr. 6, efter en konkret vurdering nedsættes til 40.000 kr.
Stk. 2. Et kørselskontor, der drives på grundlag af tilladel-
se meddelt efter ansøgning efter stk. 1, må kun sælge taxi-
kørsel inden for et nærmere afgrænset geografisk område og
maksimalt med tre biler.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren skal til
brug for vurderingen efter stk. 1 indhente en udtalelse fra
den kommune, hvor ansøgeren har fast forretningssted.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om anvendelsesområde for og administra-
tion af de udstedte tilladelser, jf. stk. 1.
Chaufførkort
§ 7. Der kræves chaufførkort for at føre en bil, der benyt-
tes til erhvervsmæssig persontransport.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren udsteder
efter ansøgning chaufførkort til personer, der
1) har bopæl i EU eller EØS,
2) er 21 år eller derover,
3) er myndige og ikke under værgemål eller samværgemål
efter værgemålslovens §§ 5 eller 7,
4) har haft kørekort til kategori B (almindelig bil) i mindst
3 år,
5) ikke er dømt for et strafbart forhold, der begrunder
nærliggende fare for misbrug af chaufførkortet, jf.
straffelovens § 78, stk. 2,
6) kan sandsynliggøre, at erhvervet kan udøves på for-
svarlig måde og i overensstemmelse med god skik in-
den for branchen,
7) har gennemført et kursus godkendt af transport-, byg-
nings- og boligministeren og bestået en dertil hørende
teoretisk og praktisk prøve og
8) opfylder nærmere fastsatte helbredskrav.
Stk. 3. Afslag på udstedelse af chaufførkort begrundet i, at
ansøgeren ikke opfylder betingelsen i stk. 2, nr. 5, skal på
begæring af ansøgeren indbringes for domstolene af ankla-
gemyndigheden. Sagen behandles i strafferetsplejens for-
mer.
Stk. 4. Ansøgning om udstedelse af chaufførkort, jf. stk.
1, skal indgives til transport- bygnings- og boligministeren
ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stil-
ler til rådighed.
Stk. 5. En chauffør, som er ved at gennemføre en er-
hvervsuddannelse godkendt af Undervisningsministeriet
som redder eller ambulancebehandler, er fritaget fra kravet
om chaufførkort i forbindelse med udførelse af erhvervs-
mæssig persontransport for offentlige myndigheder. Det er
en betingelse, at chaufføren har gennemført og bestået det i
stk. 2, nr. 7, nævnte kursus. Under kørslen skal medbringes
dokumentation fra uddannelsesstedet for, at den pågældende
er ved at gennemføre en erhvervsuddannelse som redder el-
ler ambulancebehandler.
Stk. 6. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om kursuskravet, herunder den teoretiske og
praktiske prøve, jf. stk. 2, nr. 7, helbredskravene, jf. stk. 2,
nr. 8, og til indholdet af ansøgninger, herunder den digitale
løsning, jf. stk. 4.
Tilladelsers gyldighed m.v.
§ 8. Tilladelse til erhvervsmæssig persontransport og tilla-
delse til at drive kørselskontor udstedes for en periode på op
til 10 år.
Stk. 2. Tilladelsen kan alene anvendes af den virksomhed
eller person, der har opnået den, og tilladelsen kan hverken
helt eller delvis overdrages til andre.
§ 9. Chaufførkort udstedes med gyldighed i op til 5 år.
Stk. 2. Chaufførkortet skal medbringes i bilen under kørs-
len og skal være anbragt, så forsiden af kortet er synligt for
passagererne.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om et midlertidigt chaufførkort.
Krav til løn- og arbejdsvilkår
§ 10. Indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig per-
sontransport skal følge de bestemmelser, der sikrer de ansat-
te løn, herunder særlige ydelser, samt arbejdstid og andre ar-
bejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gæl-
der for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv over-
enskomst indgået af de inden for det pågældende faglige
område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Dan-
mark, og som gælder på hele det danske område.
Tilsyn
§ 11. Transport-, bygnings- og boligministeren fører til-
syn med, at betingelserne for opretholdelse af tilladelse til
erhvervsmæssig persontransport og tilladelse til et kørsels-
kontor og chaufførkort fortsat er til stede.
Kapitel 3
Tilbagekaldelse, afslag på fornyelse og bortfald af
tilladelser m.v.
§ 12. En tilladelse til erhvervsmæssig persontransport kan
tilbagekaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3,
stk. 2, nr. 7, som følge af at vedkommende i forbindel-
se med udførelsen af erhvervet groft eller gentagne
gange har overtrådt bestemmelser i
a) loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
3
b) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden
kørekort og bilens indretning, udstyr og tilbehør,
c) arbejdsmiljølovens kapitel 9 om hvileperiode og
fridøgn,
d) lovgivningen om euforiserende stoffer,
e) skatte- og afgiftslovgivningen eller
f) udlændingeloven om menneskesmugling,
2) har en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover eller
3) ikke længere har den påkrævede egenkapital, jf. § 3,
stk. 2, nr. 6.
Stk. 2. En tilladelse til erhvervsmæssig persontransport
kan tilbagekaldes, hvis en chauffør eller en anden, der op-
træder i indehaverens interesse, i forbindelse med udførelse
af erhvervet gentagne gange groft har overtrådt bestemmel-
ser omfattet af stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. En godkendelse som ansvarlig leder af en virksom-
hed kan tilbagekaldes under de betingelser, der er nævnt i
stk. 1, nr. 1 og 2. Det samme gælder, hvis vedkommende er
dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare
for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Stk. 4. Tilbagekaldelse efter stk. 1-3 sker for en periode
fra 1 til 5 år eller indtil videre.
§ 13. En tilladelse til at drive kørselskontor kan tilbage-
kaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 5,
stk. 2, nr. 7, som følge af at vedkommende i forbindel-
se med udførelsen af erhvervet groft eller gentagne
gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen eller be-
stemmelser i
a) denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
b) lovgivningen om euforiserende stoffer,
c) skatte- og afgiftslovgivningen eller
d) udlændingeloven om menneskesmugling,
2) har en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover eller
3) ikke længere har den påkrævede egenkapital, jf. § 5,
stk. 2, nr. 6.
Stk. 2. En tilladelse til at drive kørselskontor kan tilbage-
kaldes, hvis en person, der optræder i indehaverens interes-
se, i forbindelse med udførelse af erhvervet gentagne gange
groft har overtrådt bestemmelser omfattet af stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. En godkendelse som ansvarlig leder af et kørsels-
kontor kan tilbagekaldes under de betingelser, der er nævnt i
stk. 1, nr. 1 og 2. Det samme gælder, hvis vedkommende er
dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare
for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Stk. 4. Tilbagekaldelse efter stk. 1-3 sker for en periode
fra 1 til 5 år eller indtil videre.
§ 14. Chaufførkort kan tilbagekaldes, hvis indehaveren
må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 7, stk.
2, nr. 6, som følge af at vedkommende i forbindelse med ud-
førelsen af erhvervet groft eller gentagne gange har over-
trådt bestemmelser i
1) denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
2) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden køre-
kort og bilens indretning, udstyr og tilbehør,
3) lovgivningen om euforiserende stoffer,
4) skatte- og afgiftslovgivningen eller
5) udlændingeloven om menneskesmugling.
Stk. 2. Chaufførkort kan endvidere tilbagekaldes, hvis in-
dehaveren er dømt for strafbart forhold, der begrunder nær-
liggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens
§ 78, stk. 2.
Stk. 3. Tilbagekaldelse efter stk. 1 og 2 sker for en periode
fra 1 til 5 år eller indtil videre.
§ 15. I forbindelse med behandling af sager om tilbage-
kaldelse af tilladelse til erhvervsmæssig persontransport el-
ler tilladelse til at drive kørselskontor kan transport-, byg-
nings- og boligministeren i nødvendigt omfang videregive
oplysninger til indehaveren af tilladelsen om overtrædelse af
bestemmelser omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1, eller § 14, stk. 1,
som indehaveren, en chauffør eller en anden, der optræder i
indehaverens interesse, har begået i forbindelse med udfø-
relsen af erhvervet.
§ 16. En afgørelse om tilbagekaldelse efter § 12, stk. 1-3,
§ 13, stk. 1-3, og § 14, stk. 1, kan af den, afgørelsen vedrø-
rer, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågæl-
dende, fremsættes over for transport-, bygnings- og boligmi-
nisteren, der anlægger sag mod den pågældende i den bor-
gerlige retsplejes former, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse efter § 12, stk. 3,
2. pkt., § 13, stk. 3, 2. pkt., eller § 14, stk. 2, kan, inden 4
uger efter at den er meddelt den pågældende, forlanges ind-
bragt for domstolene af anklagemyndigheden efter frem-
gangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, hvor sagen behand-
les i strafferetsplejens former.
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg i forbindelse med afgø-
relser om tilbagekaldelse efter § 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2
eller 3, § 13, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 2 eller 3, eller § 14, stk.
1, har opsættende virkning, medmindre retten bestemmer
andet. Findes tilbagekaldelsen lovlig ved dommen, kan det i
dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg i forbindelse med afgø-
relser om tilbagekaldelse efter § 12, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller
§ 13, stk. 1, nr. 2 eller 3, har ikke opsættende virkning, men
retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under
sagens behandling skal have adgang til at udøve den virk-
somhed, tilladelsen vedrører. Ankes en dom, hvorved tilba-
gekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, hvortil sagen er
indbragt, bestemme, at virksomheden ikke må udøves under
sagens behandling.
§ 17. En afgørelse om afslag på fornyelse af tilladelser og
godkendelser efter § 3, stk. 2, nr. 5, 6 eller 7, § 3, stk. 3, nr.
4 eller 6, § 5, stk. 2, nr. 5, 6 eller 7, § 5, stk. 3, nr. 4 eller 6,
eller § 7, stk. 2, nr. 6, kan af den, afgørelsen vedrører, for-
langes indbragt for domstolene. Anmodning herom skal, in-
den 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende,
fremsættes over for transport-, bygnings- og boligministe-
ren, der anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige
retsplejes former, jf. dog stk. 2.
4
Stk. 2. En afgørelse om afslag på fornyelse efter § 3, stk.
3, nr. 5, § 5, stk. 3, nr. 5, eller § 7 stk. 2, nr. 5, kan, inden 4
uger efter at den er meddelt den pågældende, forlanges ind-
bragt for domstolene af anklagemyndigheden efter frem-
gangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, hvor sagen behand-
les i strafferetsplejens former.
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg i forbindelse med afgø-
relser om afslag på fornyelse af tilladelser og godkendelser,
hvis indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen ikke læn-
gere opfylder betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 7, § 3, stk. 3, nr.
5 eller 6, § 5, stk. 2, nr. 7, § 5, stk. 3, nr. 5 eller 6, eller § 7,
stk. 2, nr. 5 eller 6, har opsættende virkning, medmindre ret-
ten bestemmer andet. Findes nægtelsen af fornyelse lovlig
ved dommen, kan det i dommen bestemmes, at anke ikke
har opsættende virkning.
Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg i forbindelse med afgø-
relser om afslag på tilladelser og godkendelser, hvis indeha-
veren af tilladelsen eller godkendelsen ikke længere opfyl-
der betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 5 eller 6, § 3, stk. 3, nr. 4,
§ 5, stk. 2, nr. 5 eller 6, eller § 5, stk. 3, nr. 4, har ikke op-
sættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme,
at den pågældende under sagens behandling skal have ad-
gang til at udøve den virksomhed, tilladelsen vedrører. An-
kes en dom, hvorved afslag på fornyelse ikke findes lovlig,
kan den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virk-
somheden ikke må udøves under sagens behandling.
§ 18. Tilladelse eller godkendelse efter denne lov bortfal-
der, hvis indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen afgår
ved døden eller ophører med at opfylde betingelserne i § 3,
stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, § 3, stk. 3, nr. 1, 2 eller 3, § 5, stk. 2,
nr. 2, 3 eller 4, § 5, stk. 3, nr. 1, 2, eller 3, eller § 7, stk. 2,
nr. 1 eller 3.
Stk. 2. En tilladelse udstedt til en virksomhed efter §§ 3
eller 5 bortfalder, hvis den godkendte ansvarlige leder fra-
træder virksomheden. Transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan efter den ansvarlige leders fratrædelse give mid-
lertidig tilladelse til at fortsætte virksomheden med henblik
på ansættelse af en ny ansvarlig leder.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan give
midlertidig tilladelse til et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i
uskiftet bo, en skyldner, der er under rekonstruktion, et kon-
kursbo eller en værge for en person, der er under værgemål
eller under samværgemål efter værgemålsloven §§ 5 eller 7,
til at fortsætte virksomheden med henblik på rekonstruktion,
afhændelse, afvikling el.lign.
Stk. 4. Midlertidige tilladelser efter stk. 3 gælder indtil 6
måneder fra dødsfaldet, rekonstruktionsbehandlingens ind-
ledning, konkursdekretets afsigelse, værgemålets iværksæt-
telse eller den ansvarlige leders fratrædelse. Transport-, byg-
nings- og boligministeren kan dog i særlige tilfælde forlæn-
ge de midlertidige tilladelser yderligere.
§ 19. Tilladelser og chaufførkort, der er tilbagekaldt eller
bortfaldet, skal straks afleveres til transport-, bygnings- og
boligministeren.
Kapitel 4
Kørselskontorets pligter
§ 20. Et kørselskontor skal løbende og digitalt indsamle
og opbevare oplysninger om den taxikørsel, der sælges af
kørselskontoret, jf. § 4, stk. 2. For hver kørselsopgave skal
der indsamles følgende oplysninger:
1) Bilens registreringsnummer,
2) chaufførkortnummer,
3) dato for kørslen,
4) kørslens begyndelses- og sluttidspunkt,
5) antal kørte kilometer,
6) betalingen,
7) start- og slutpunkt angivet som gps-koordinater og
8) øvrige gps-koordinater.
Stk. 2. Et kørselskontor skal digitalt for hver chaufførs
vagt indsamle og opbevare oplysninger om:
1) Bilens registreringsnummer,
2) start- og sluttidspunkt,
3) chaufførkortnummer og
4) bilens kilometertællers visning ved vagtens start- og
sluttidspunkt.
Stk. 3. Kørselskontoret skal løbende og digitalt indsamle
og opbevare data, der kan indgå i samordnede digitale tra-
fikløsninger og til statistiske formål.
Stk. 4. Et kørselskontors administrative systemer skal
gennemgå en årlig systemrevision med henblik på at sikre
datasikkerhed og datakvalitet. Der skal i den forbindelse ud-
færdiges en erklæring om den udførte systemrevision af en
uafhængig revisor. Erklæringen skal indsendes til transport-,
bygnings- og boligministeren.
Stk. 5. Kørselskontoret skal sørge for, at en kunde efter en
kørt taxitur kan få
1) de oplysninger, der fremgår af stk. 1, nr. 1-6,
2) oplysning om kørselskontorets navn og
3) information om klageadgang, jf. stk. 7.
Stk. 6. Kørselskontoret skal efter anmodning fra myndig-
hederne indsende de indsamlede oplysninger efter stk. 1-3
eller dele heraf i digital form.
Stk. 7. Et kørselskontor skal etablere en klageordning og
være tilsluttet et uafhængigt landsdækkende klagenævn,
som taxibranchen skal oprette.
Stk. 8. Kørselskontoret er ansvarlig for, at den kørsel, der
sælges af kørselskontoret, ikke sælges til en højere pris end
de landsdækkende prislofter efter § 21.
Stk. 9. Kørselskontoret er ansvarlig for, at biler, der er
knyttet til kørselskontoret, har en erhvervsansvarsforsikring.
Stk. 10. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsæt-
ter nærmere regler om de oplysninger, som et kørselskontor
skal indsamle, opbevare og indsende, jf. stk. 1-3 og 6.
Stk. 11. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsæt-
ter nærmere regler om en systemrevision, jf. stk. 4.
Stk. 12. Transport-, bygnings- og boligministeren kan
endvidere fastsætte regler om klagenævnets virke, herunder
regler om tilsyn, jf. stk. 7.
5
Kapitel 5
Prisloft og prisberegning
§ 21. Taxikørsel er underlagt et landsdækkende prisloft,
dog må hertil lægges betaling for bro- og færgetakster m.v.
Stk. 2. Det landsdækkende prisloft beregnes ud fra en
starttakst og en samtidig anvendelse af tidstakst og afstands-
takst under hele turen. Der fastsættes et prisloft for
1) hverdagskørsel fra kl. 6 indtil kl. 18,
2) kørsel aften og nat fra kl. 18 indtil kl. 6 samt i weeken-
der fra fredag kl. 18 indtil mandag kl. 6 og på helligda-
ge og
3) kørsel på særlige dage.
Stk. 3. Et kørselskontor skal beregne kontorets priser efter
samme struktur, som anvendes ved beregningen af det
landsdækkende prisloft efter stk. 2, 1. pkt. Priserne må kun
ændres kvartalsvis eller sjældnere.
Stk. 4. Et kørselskontor kan opkræve betaling for tillægs-
ydelser i tilknytning til taxikørsel, dog ikke for medbragte
kørestole, førerhunde el.lign.
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
det landsdækkende prisloft.
§ 22. Et kørselskontor og en kunde kan forud for en kon-
kret taxikørsel aftale en fast pris for kørslen. Aftale om en
fast pris skal kunne dokumenteres af kørselskontoret.
Stk. 2. Et kørselskontors priser for ture, hvor der er aftalt
en fast pris, skal ud fra en samlet betragtning ligge under
kørselskontorets annoncerede priser.
§ 23. Kørselskontorets priser, herunder for eventuelle til-
lægsydelser, skal fremgå af kørselskontorets hjemmeside.
Kapitel 6
Biler og udstyr
§ 24. Erhvervsmæssig persontransport må kun udføres
med biler, der er godkendt og registreret til erhvervsmæssig
persontransport.
§ 25. Under kørsel i biler, der er godkendt og registreret
til taxikørsel, skal taxameter og andet kontroludstyr altid
være i funktion.
Stk. 2. Ved taxikørsel skal taxameteret løbende vise turens
pris, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ved taxikørsel, hvor der er indgået en aftale om
fast pris efter § 22, skal den aftalte pris vises på taxameterets
display ved kørslens påbegyndelse og under hele turen.
Stk. 4. Biler, der anvendes til taxikørsel, skal være forsy-
net med indvendig kameraovervågning.
§ 26. Udvendig på biler, der anvendes til taxikørsel, skal
følgende fremgå:
1) Prisen for en 10-kilometerstur ved anvendelse af kør-
selskontorets priser.
2) Bilens tilladelsesnummer.
3) Kørselskontorets navn.
§ 27. Bilens tilladelsesnummer skal fremgå udvendig på
biler, der udfører erhvervsmæssig persontransport for en of-
fentlig myndighed.
§ 28. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
regler om bilernes afmærkning, indretning og udstyr, om bi-
lens og udstyrets anvendelse, herunder krav til miljøegen-
skaber og energieffektivitet, og om kontroludstyr og kon-
troloplysninger m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte reg-
ler om, at indberetning af oplysninger om biler og udstyr
skal ske i digital form, herunder ved anvendelse af elektroni-
ske blanketter m.v.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
regler med henblik på gennemførelse af EU-regulering om
taxametre.
Kapitel 7
Kommunale kontrakter med kørselskontorer
§ 29. En kommune kan indgå kontrakt med et kørselskon-
tor om at stille en eller flere taxier til rådighed i kommunen
eller i en del af kommunen i et givent tidsrum.
Stk. 2. Flere kommuner, der geografisk grænser op til hin-
anden, kan samarbejde om at indgå kontrakt efter stk. 1.
Stk. 3. Det kørselskontor, der har indgået en kontrakt efter
stk. 1 eller 2, skal udføre taxikørslen til samme priser, som
gælder for kørselskontorets øvrige kørsel.
Kapitel 8
Godkendelse af uddannelsessteder m.v.
§ 30. Transport-, bygnings- og boligministeren godkender
de uddannelsessteder, der tilbyder kursus som nævnt i § 7,
stk. 2, nr. 7. Der kan knyttes vilkår til godkendelsen.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
regler om adgangsbetingelser til kursus som nævnt i § 7, stk.
2, nr. 7, herunder sprogkrav, om indholdet af kurset, krav til
prøver og krav til godkendelse af uddannelsessteder efter
stk. 1, herunder krav til undervisere og udstyr.
§ 31. Transport-, bygnings- og boligministeren fører til-
syn med uddannelsessteder godkendt i henhold til § 30, stk.
1.
Stk. 2. Et godkendt uddannelsessted efter § 30, stk. 1, skal
give transport-, bygnings- og boligministeren adgang til ud-
dannelsesstedet med tilhørende lokaler, udlevere dokumen-
ter, som relaterer sig til det godkendte kursus, og bistå ved
tilsynet.
§ 32. Transport-, bygnings- og boligministeren kan tilba-
gekalde en godkendelse udstedt til et godkendt uddannelses-
sted, hvis
1) uddannelsesstedet groft eller gentagne gange har over-
trådt vilkårene for godkendelsen eller
2) der ikke har været uddannelsesvirksomhed inden for de
seneste 12 måneder.
Kapitel 9
Afgifter og gebyrer
§ 33. For udstedelse, fornyelse og ændring af tilladelser
til erhvervsmæssig persontransport i biler, jf. § 3, betaler
den godkendte virksomhed en afgift på 600 kr. pr. tilladelse
med gyldighed i til og med 5 år og 1.200 kr. pr. tilladelse
6
med gyldighed over 5 år. Beløbene reguleres en gang årligt
pr. 1. januar med den sats for det generelle pris- og lønin-
deks, der er fastsat af Finansministeriet. Transport-, byg-
nings- og boligministeren offentliggør reguleringer hvert år,
første gang pr. 1. januar 2019.
Stk. 2. Sker betalinger ikke rettidigt, tillægges renter i
overensstemmelse med rentelovens § 5.
Stk. 3. Ved oparbejdelse af store overskud i ordningen
kan overskuddet tilbagebetales til de virksomheder, som har
betalt afgift.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
gebyrer for behandling af ansøgning om og udstedelse af til-
ladelse til at drive kørselskontor, udstedelse af chaufførkort
og godkendelse af uddannelsessteder samt nærmere regler
om opkrævning m.v. af afgifter og gebyrer, herunder regler
om betaling for rykkerskrivelser.
Kapitel 10
Delegation og klageadgang
§ 34. Transport-, bygnings- og boligministeren kan be-
myndige myndigheder under Transport-, Bygnings- og Bo-
ligministeriet til at udøve ministerens beføjelser i medfør af
denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet i
henhold til denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
herunder at afgørelserne skal påklages inden en bestemt
frist, eller at afgørelserne ikke kan påklages.
Kapitel 11
Straffebestemmelser
§ 35. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1 eller 8, § 4, stk. 2, § 5,
stk. 1, § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10,
§ 20, stk. 1-9, § 21, stk. 3 eller 4, § 22, stk. 2, §§ 23-27,
§ 37, stk. 2 eller 3, § 38 eller § 40, stk. 2, eller
2) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller god-
kendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er ud-
stedt i medfør af loven.
Stk. 2. Indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig
persontransport, jf. § 3, stk. 1, eller en tilladelse i henhold til
§ 1, stk. 1, i lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
107 af 30. januar 2013, kan straffes med bøde, hvis indeha-
veren ikke har sikret sig, at dennes chauffører i overens-
stemmelse med § 7, stk. 1, er i besiddelse af chaufførkort, i
besiddelse af førerkort, jf. § 33, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
405 af 8. maj 2012 om taxikørsel m.v., eller i besiddelse af
dokumentation i henhold til § 34, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgø-
relse nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikørsel m.v. for at have
gennemført og bestået et af Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen godkendt kursus, jf. § 36 i bekendtgørelse nr. 405 af 8.
maj 2012 om taxikørsel m.v.
Stk. 3. For overtrædelser af forskrifter, der fastsættes i
medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5. Der kan ved udmåling af straffen efter stk. 1 læg-
ges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller
forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, og karak-
teren af den begåede overtrædelse.
Kapitel 12
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 36. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
107 af 30. januar 2013, ophæves, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. § 1, stk. 1, og § 4 a, stk. 1, i lov om taxikørsel m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, ophæves
den 1. marts 2018.
Stk. 4. Loven finder bortset fra §§ 12-16, 18 og 19 ikke
anvendelse for tilladelser og godkendelser udstedt i medfør
af lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
30. januar 2013. For sådanne tilladelser og godkendelser fin-
der de hidtil gældende regler i lovbekendtgørelse nr. 107 af
30. januar 2013 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse,
indtil tilladelserne og godkendelserne udløber eller ombyt-
tes.
Stk. 5. Ansøgning om tilladelse udstedt i henhold til § 1,
stk. 1, eller godkendelse udstedt i henhold til § 4 a, stk. 1, i
lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30.
januar 2013, som er modtaget af en myndighed inden ud-
gangen af 2017, kan indtil den 1. marts 2018 imødekommes,
hvis ansøgeren opfylder betingelserne i § 3 eller i § 4 a i lov
om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. ja-
nuar 2013.
Stk. 6. Bekendtgørelse nr. 1085 af 11. september 2015 om
energi- og miljøkrav til taxier m.v. forbliver i kraft, indtil
den ophæves eller afløses af bestemmelser udstedt i medfør
denne lov.
§ 37. Tilladelser og godkendelser udstedt i henhold til lov
om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. ja-
nuar 2013, forbliver i kraft indtil udløb af disses gyldigheds-
periode.
Stk. 2. Tilladelser omfattet af stk. 1 skal medbringes i bi-
len under kørslen og skal på forlangende forevises kontrol-
myndighederne.
Stk. 3. Førerkort i henhold til § 33, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikørsel m.v. skal medbringes i
bilen under kørslen og skal være anbragt synligt for passa-
gererne.
Stk. 4. Den myndighed, der har udstedt en tilladelse eller
godkendelse i henhold til lov om taxikørsel m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, skal fortsat føre til-
syn med, at indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen
opfylder betingelserne for at besidde denne. Myndigheden
kan med ½ års varsel overdrage forpligtelsen til transport-,
bygnings- og boligministeren. Transport-, bygnings- og bo-
ligministeren kan dog i særlige situationer acceptere at over-
tage forpligtelsen fra en myndighed med et kortere varsel
end ½ år.
§ 38. Indehaveren af en tilladelse til taxikørsel, der er ud-
stedt i henhold til lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgø-
7
relse nr. 107 af 30. januar 2013, som i medfør heraf skulle
være tilsluttet et bestillingskontor, skal fortsat være tilsluttet
et bestillingskontor. Dette gælder dog ikke, hvis der ikke er
oprettet et bestillingskontor.
Stk. 2. Indehaveren af en tilladelse til taxikørsel m.v., der
er udstedt i henhold til lov om taxikørsel m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, kan ikke indgå afta-
le med et kørselskontor oprettet i medfør af § 5 om udførel-
se af taxikørsel.
Stk. 3. Indehaveren af en tilladelse i henhold til § 3 kan
ikke indgå aftale med et bestillingskontor om udførelse af
taxikørsel i henhold til lov om taxikørsel m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013.
§ 39. En tilladelse til taxikørsel, der er udstedt i henhold
til lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
30. januar 2013, kan ombyttes til en tilladelse i henhold til §
3, hvis indehaveren opfylder betingelserne herfor. Tilladel-
sen, der er nævnt i 1. pkt., kan udstedes til en virksomhed,
hvis denne ejes af indehaveren af den pågældende tilladelse
til taxikørsel, der er udstedt i henhold til lov om taxikørsel
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, og in-
dehaveren er ansvarlig leder af virksomheden.
Stk. 2. Tilladelser ombyttet efter stk. 1 udstedes med
samme udløbsdato som de tidligere udstedte tilladelser til ta-
xikørsel. Ved ombytning af flere tilladelser med forskellig
udløbsdato lægges den seneste udløbsdato til grund for
samtlige tilladelser. Udløbsdatoen kan dog ikke fastsættes
tidligere end den 31. marts 2021.
Stk. 3. Ved udstedelse af tilladelse efter stk. 1 skal indeha-
veren indlevere et tilsvarende antal tilladelser til taxikørsel i
henhold til lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
107 af 30. januar 2013, til transport-, bygnings- og boligmi-
nisteren.
Stk. 4. Afgår indehaveren af en tilladelse til taxikørsel, der
er udstedt i henhold til lov om taxikørsel m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, ved døden eller mi-
ster denne på anden måde evnen til at udnytte tilladelsen,
kan transport-, bygnings- og boligministeren indtil den 31.
december 2020 efter ansøgning tildele en tilladelse i hen-
hold til § 3 til indehaverens ægtefælle eller livsarving, der i
en længere årrække har deltaget i udnyttelsen af tilladelsen.
Stk. 5. Bliver indehaveren af en tilladelse til taxikørsel,
der er udstedt i henhold til lov om taxikørsel m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, skilt, kan transport-,
bygnings- og boligministeren efter ansøgning indtil den 31.
december 2020 tillade, at taxitilladelsen ombyttes med en
tilladelse i henhold til § 3, som udstedes til indehaverens tid-
ligere ægtefælle, der har deltaget i udnyttelsen af tilladelsen.
§ 40. Chauffører, der udfører offentlig servicetrafik i hen-
hold til § 2, stk. 5, i lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 107 af 30. januar 2013, og som alene har gen-
nemført og bestået et kursus godkendt i henhold til § 32, stk.
1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikør-
sel m.v., kan efter lovens ikrafttræden fortsætte denne virk-
somhed indtil udløbet af gyldighedsperioden for det køre-
kort til erhvervsmæssig kørsel, der er udstedt til den pågæl-
dende.
Stk. 2. Bevis for gennemførelse af det kursus, der er
nævnt i stk. 1, skal medbringes i bilen under kørslen og skal
på forlangende forevises kontrolmyndighederne.
§ 41. Indtil den 31. december 2020 udstedes årligt 500
nye tilladelser til erhvervsmæssig persontransport i henhold
til § 3 fordelt med 125 tilladelser pr. kvartal, jf. dog stk. 2.
Ansøges der inden for et kvartal om flere end 125 tilladelser
i henhold til § 3, sker fordelingen ved lodtrækning. En ansø-
ger kan maksimalt ansøge om tildeling af 20 tilladelser pr.
kvartal.
Stk. 2. I 2018 udstedes 650 nye tilladelser til erhvervs-
mæssig persontransport i henhold til § 3 fordelt med 200 i
første kvartal og 150 i de tre følgende kvartaler. Ansøges
der inden for et kvartal om flere tilladelser end det antal, der
kan udstedes i henhold til 1. pkt., sker fordelingen ved lod-
trækning. En ansøger kan maksimalt ansøge om tildeling af
20 tilladelser pr. kvartal.
Stk. 3. Modtageren af en tilladelse i henhold til stk. 1 og 2
skal inden for en frist af 2 måneder fra datoen for udstedel-
sen af tilladelsen oplyse transport-, bygnings- og boligmini-
steren om registreringsnummer for den bil, tilladelsen an-
vendes til. Opfyldes denne betingelse ikke, bortfalder tilla-
delsen.
Stk. 4. Tilladelser, der ikke er blevet udnyttet, vil blive til-
lagt antallet af tilladelser, der udstedes i det første kvartal
året efter.
Stk. 5. Ikke udnyttede tilladelser til taxikørsel i henhold til
§ 1, stk. 1, i lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
107 af 30. januar 2013, og tilladelser i henhold til § 3, der i
medfør af § 19 er afleveret til transport-, bygnings- og bolig-
ministeren, genudstedes indtil den 31. december 2020 efter
ansøgning i overensstemmelse med proceduren i stk. 1, 2 og
4.
§ 42. En tilladelse til limousinekørsel, sygetransport eller
offentlig servicetrafik, hvis gyldighed udløber inden udgan-
gen af 2020, kan ved udløb af tilladelsens gyldighedsperiode
ombyttes til en tilladelse i henhold til § 3, hvis indehaveren
opfylder betingelserne herfor.
Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1 udstedes med gyldighed fra
det tidspunkt, hvor tilladelsen til limousinekørsel, sygetrans-
port eller offentlig servicetrafik udløber, til og med udgan-
gen af 2021.
§ 43. Indehavere af en tilladelse til at drive kørselskontor
i et landdistrikt, jf. § 6, jf. § 5, skal først efterleve kravene i
§ 20 fra og med den 1. januar 2021.
Kapitel 13
Ændringer i anden lovgivning og territorial anvendelse
§ 44. I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af
12. november 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 1639 af 26.
december 2013, § 10 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, § 2 i lov
nr. 746 af 1. juni 2015 og § 4 i lov nr. 710 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 4, nr. 1 og nr. 2, litra a, ændres »lov om taxi-
kørsel« til: »taxiloven«.
8
§ 45. I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051
af 12. november 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1639 af
26. december 2013, § 11 i lov nr. 742 af 1. juni 2015 og § 1
i lov nr. 746 af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 4, nr. 1 og nr. 2, litra a, ændres »lov om taxi-
kørsel« til: »taxiloven«.
§ 46. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
9