L 24 - svar på spm. 8 om, at ministeren har varslet et ændringsforslag, hvor det bliver muligt for ministeren i særlige tilfælde at overtage tilsynsforpligtelsen fra en myndighed med et kortere varsel end et halvt år, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til taxilov. (Spørgsmål 8)
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
Svar på TRU L 24 spm. 8.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L24/spm/8/svar/1444118/1819987.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget 17. november 2017 2017-5752 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 10. november 2017 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 24 – Forslag til Taxilov, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. 8: Ministeren har varslet et ændringsforslag, hvor det bliver muligt for ministeren i særlige tilfælde at overtage tilsynsforpligtelsen fra en myndighed med et kor- tere varsel end et halvt år. Vil ministeren indskrive i bemærkningerne til æn- dringsforslaget, at de særlige tilfælde også omfatter de situationer, hvor den nuværende myndighed på grund af personalemangel ikke vil være i stand til at varetage sin tilsynsforpligtelse? Og vil ministeren præcisere, at overtagelse af tilsynsforpligtelsen vil kunne ske med et varsel på ned til en måned? Svar: Ændringsforslaget til lovforslagets § 37 går ud på, at Trafik-, Bygge- og Bolig- styrelsen, som jeg forventer at delegere mine kompetencer til i henhold til lov- forslaget, i særlige situationer kan overtage tilsynsforpligtelsen fra en kommu- nal myndighed med et kortere varsel end 6 måneder. Der vil fx kunne være tale om en særlig situation de steder i landet, hvor udstedelsen af tilladelser er fore- gået via en fælleskommunal enhed, fx Taxinævnet i Region Hovedstaden. Disse steder kan der opstå en særlig situation, hvis alle - eller hovedparten af de an- satte - opsiger deres stillinger. I en sådan særlig situation vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kunne acceptere at overtage tilsynsforpligtelsen med et kortere varsel end et halvt år. Tidspunk- tet for overtagelse af opgaven – og dermed varslet – vil i den konkrete situation blive aftalt mellem den myndighed, der ønsker at overdrage tilsynsforpligtel- sen, og styrelsen, idet der tages højde for, at tilsynet til enhver tid skal kunne varetages. Med venlig hilsen Ole Birk Olesen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 L 24 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt