Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsliste september 2017
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L86/bilag/1/1817414.pdf
Høringsliste september 2017 Ministerier Beskæftigelsesministeriet Børne- og Socialministeriet Energi-, forsynings- og klimaministeriet Finansministeriet Forsvarsministeriet Justitsministeriet Kirkeministeriet Kulturministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Skatteministeriet Statsministeriet Sundheds- og Ældreministeriet Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet Udenrigsministeriet Udlændinge- og Integrationsministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Øvrige ministerielle parter Banedanmark Beredsskabsstyrelsen Danmarks Statistik Energistyrelsen Forsvarets Ejendomsstyrelse Geodatastyrelsen Kystdirektoratet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek L 86 Bilag 1, L 86 A Bilag 1, L 86 B Bilag 1 Offentligt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Slots- og Kulturstyrelsen Miljøstyrelsen Naturstyrelsen Nævnenes Hus Sundhedsstyrelsen Søfartsstyrelsen Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Vejdirektoratet Energinet.dk Regioner, kommuner, kommunale organisationer og fællesskaber Danske Regioner Kommunernes Landsforening Alle kommuner (alfabetisk): Københavns Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholms Kommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Favrskov Kommune Faxe Kommune Fredensborg Kommune Fredericia Kommune Frederiksberg Kommune Frederikshavn Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Greve Kommune Gribskov Kommune Guldborgsund Kommune Haderslev Kommune Halsnæs Kommune Hedensted Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Herning Kommune Hillerød Kommune Hjørring Kommune Holbæk Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ikast-Brande Kommune Ishøj Kommune Jammerbugt Kommune Kalundborg Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Køge Kommune Langeland Kommune Lejre Kommune Lemvig Kommune Lolland Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Læse Kommune Mariagerfjord Kommune Middelfart Kommune Morsø Kommune Norddjurs Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Næstved Kommune Odder Kommune Odense Kommune Odsherred Kommune Randers Kommune Rebild Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Struer Kommune Svendborg Kommune Syddjurs Kommune Sønderborg Kommune Thisted Kommune Tønder Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Vesthimmerlands Kommune Viborg Kommune Vordingborg Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Aalborg Kommune Århus Kommune Foreninger, organisationer m.v. 3F – Fagligt Fælles Forbund 92-gruppen Advokatfirmaet Henning Moritzen Advokatrådet/Advokatsamfundet Akademikernes Centralorganisation Akademirådet Akademiet for de tekniske videnskaber Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation Akademisk Arkitektforening Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Antenne-,Sattelit- og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK) Asfaltindustrien ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber Batteriforeningen Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer Benzinforhandlernes Fælles repræsentation Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl BL – Danmarks almene Boliger Boxer TV ApS Branchen Forbruger-Elektronik (BFE) Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Brancheforeningen SPT Bryggeriforeningen By & Havn BYFO – Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark Bygherreforeningen Byggeskadefonden Byggesocietetet Bygningskultur Danmark Bæredygtigt Landbrug Canal Digital Danmark A/S Campingrådet Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO- industri) Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) Coop Danmark DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald) Danmarks Apotekerforening Danmarks Cykel Union Danmarks Fiskeriforening Danmarks Frie AutoCampere Danmarks Idrætsforbund Danmarks Jægerforbund Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Rederiforening Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Vindmølleforening Dansk Akvakultur Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Autogenbrug Dansk Automobil Sports Union (DASU) Dansk Bilbrancheråd Dansk Blindesamfund Dansk Botanisk forening Dansk Byggeri Dansk Bygningsinspektørforening Dansk Byplanlaboratorium Dansk Camping Union Dansk Cyklistforbund Dansk Detail Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Energi Dansk Energi Brancheforening Dansk Entomologisk Forening Dansk Erhverv Dansk ErhvervsFremme Dansk Fjernvarme Dansk Fåreavl Dansk Gartneri Dansk Industri Dansk Journalistforbund Dansk Kano- og Kajak Forbund Dansk Juletræsdyrkerforening Dansk Jægerforbund Dansk Landboungdom Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR) Dansk Land- og Strandjagt Dansk Landskabsarkitektforening Dansk Magisterforening Dansk Metal Dansk Mode og Textil Dansk Navigatørforening Dansk Ornitologisk Forening Dansk Pelsdyravlerforening Dansk Planteværn Dansk producentansvarssystem (DPA-System) Dansk Retspolitisk Forening Dansk Sejlunion Dansk skovforening Dansk Solvarme Forening Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Supermarked I/S Dansk Standard Dansk Transport og Logistik Dansk Vand- og Spildevandsforening Dansk Vandrelaug Danske Advokater Danske Anlægsgartnere Danske Arkitektvirksomheder Danske Dagblades Forening Danske Designere Danske Døves Landsforbund Danske Handicaporganisationer Danske Havne Danske Maritime Danske Maskinstationer og Entreprenører Danske Mediers Danske Overfladebehandlere Danske Revisorer Danske Råstoffer Danske Specialmedier Danske Speditører Danske Svineproducenter Danske Udlejere DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi De Danske Skytteforeninger De Samvirkende Købmænd DELTA Den Danske Dyrlægeforening Den Danske Landinspektørforening Den Danske Nationalkomité for Geologi Det Centrale Handicapråd Det Danske Fjerkræråd Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – KO0RA Det Ny Public Serviceråd Det Økologiske Råd Det Økonomiske Råd DGI DHI Dk4 DONG Energy DR, att.: DR Jura, Politik og Strategi Dyrenes Beskyttelse EHS Foreningen af el-overfølsomme Ejendomsforeningen Danmark Elretur Energinet.dk Energi- og Olieforum.dk EnviNa Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening FAB – Foreningen af byplanlæggere Feriehusudlejernes Brancheforening Ferskvandsfiskeriforeningen Finansrådet Forbrugerrådet Forbundet arkitekter og designere FORCE Technology Foreningen Bevaringsværdige Bygninger Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger Foreningen af Danske Biologer Foreningen af Danske Brøndborere Foreningen af Danske Interaktive medier (FDIM) Foreningen af Danske Kraftvarmeværker Foreningen af Danske Privathavne Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter Foreningen af Lystbådehavne i Danmark Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa) Foreningen af Rådgivende Ingeniører Foreningen for Dansk Internet Handel Foreningen Vandværker i Danmark Foreningen Digitale Publicister Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri Foreningen Ugeaviserne Forsikring og Pension Friluftsrådet Fritidshusejernes Landsforening FTVS – fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark GI – GenvindingsIndustrien Godkendt Teknologisk Service – GTS Gold FM/Klassisk FM ApS Green Network Greenpeace Danmark Grønne Familier Hedeselskabet HK Handel HK Danmark HK-Kommunal HOFOR HORESTA Høreforeningen Håndværksrådet Ingeniørforeningen IDA Institut for Center Planlægning, ICP A/S International Transport Danmark (ITD) I/S DIGI-TV ITEK Kalk- og Teglværksforeningen Kanal Hovedstaden, Kanal 23 Kolonihaveforbundet Kommunalteknisk Chefforening Kommunekemi A/S Kyst, Land & Fjord Københavns Kommune – Center for byudvikling Landbrug & Fødevarer LandBoUngdom Landdistrikternes Fællesråd Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Landsforeningen for Gylleramte Landsforeningen Levende Hav Landsforeningen Praktisk Økologi Landsforeningen Ældre Sagen LO Lejernes Landsorganisation i Danmark Lægemiddelindustriforeningen (LIF) Lægeforeningen Lønmodtagernes Dyrtidsfond Nordicom Mejeriforeningen METV – Mesopotamia TV Miljøbevægelsen NOAH Miljøpartiet de Grønne Mobilselskabet 3 v/Anne Louise Vogensen MTG A/S Mærsk Olie & Gas A/S Nationalpark Thy, sekretariatet Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet Nationalpark Vadehavet, sekretariatet Nationalpark Skjoldungernes Land Natur og Ungdom Novo Nordisk A/S Parcelhusejernes Landsforening Plastindustrien Praktiserende Landinspektørers Forening Radio 100 RealDania Realkreditforeningen Realkreditrådet ReturBat Rådet for Danske Campister Rådet for Større Badesikkerhed Sammenslutningen af Danske Småøer SBS-Net SBS Radio A/S, att. Jim Receveur SBS TV A/S Skovdyrkerforeningerne Skov & Landskab (Københavns Universitet) Småskovsforeningen Danmark Spildevandsteknisk Forening Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet) Stofa A/S TDC Teknologi-Rådet Teknologisk Institut Telekommunikationsindustrien Telenor Trolle Advokatfirma TV Midt Vest TV Syd TV 2 Bornholm TV 2/Danmark A/S TV 2/Fyn TV 2/Lorry TV 2/Nord TV 2/Øst TV 2/Østjylland TV 3 A/S Verdensnaturfonden (WWF) Verdens Skove Viasat Videnscenter for Landbrug Visit Denmark WAOO YOUSEE Ældresagen Økologisk Landsforening Ålborg Portland Uddannelsesinstitutioner og professorer Aalborg Universitet Aarhus Universitet Arkitektskolen i Århus Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Danmarks Tekniske Universitet Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet Helle Tegner Anker, Københavns Universitet Kunstakademiets Arkitektskole Københavns Universitet Peter Pagh, Københavns Universitet RUC – Roskilde Universitetscenter Syddansk Universitet
Høringsnotat - endelig udgave
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L86/bilag/1/1817415.pdf
10. oktober 2017 ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. 35 29 10 00 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 15 08 17 E-post erst@erst.dk www.erst.dk ERHVERVSMINISTERIET Høringsnotat vedr. høring af lovforslag om ændring af planloven 1. Indledning Lovforslag om ændring af lov om planlægning (forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyt- telsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan) har været i offentlig høring fra den 20. september til den 18. oktober 2017. Der er modtaget i alt 23 høringssvar, hvoraf 18 myndigheder, organisati- oner, m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget. De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor. Visse høringssvar har givet anledning til mindre redaktionelle ændringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substansen i det pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i dette notat. 2. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Byplanlaboratorium, Roskilde Kommune og Esbjerg Kommune bakker op om lovforslaget. Dansk Land- og Strandjagt påpeger dog, at man skal være påpasselig med, at forslaget ikke bliver misbrugt til evt. arealindvinding til hoteller ved kysten eller lignende. Kommunernes Landsforening, KL, bakker op om, at planredskabet skal styrkes, så kommunerne kan planlægge under hensyntagen til det aktuel- le risikobillede, men påpeger uhensigtsmæssigheder i lovforslaget. Akademisk Arkitektforening finder det problematisk, at beslutnings- kompetencen samles hos kommunerne frem for den nuværende opdelte kompetence mellem kommunerne og Kystdirektoratet, og at statens rolle dermed svækkes. Akademisk Arkitektforening frygter en ukoordineret planlægning og en uhensigtsmæssig konkurrence mellem kommunerne. Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at muligheden for en for- enklet sagsbehandling af kystbeskyttelse i kommunerne (one stop shop) ikke ses at være en del af lovforslaget, men er bekymrede for, at dette kan medføre kompetencetab og mindre hensyn til natur og miljø. Dansk Erhverv opfordrer til, at der sikres sammentænkning af kystbe- skyttelse og turismeudvikling langs kysterne, så det i forbindelse med Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek L 86 Bilag 1, L 86 A Bilag 1, L 86 B Bilag 1 Offentligt 2/15 kystbeskyttelsen overvejes, om der kan skabes nye oplevelser til turister og lokale borgere. Professor Peter Pagh finder, at en undladelse af udarbejdelse af en lokal- plan ikke medfører en hurtigere sagsbehandling af kystbeskyttelsessager, idet det ikke er en evt. lokalplanproces, som tager længst tid i sager om kystbeskyttelse men VVM-direktivets regler. Dansk Byplanlaboratorium savner en overordnet strategi og anbefaler, at der følges op med udmelding om forventede vandstandsstigninger. Kommentarer Regeringen ønsker at gennemføre en række initiativer, som understøtter kommuner og grundejere i etablering af omkostningseffektiv og helheds- orienteret beskyttelse mod oversvømmelse og erosion. Initiativerne byg- ger på arbejdet i et tværministerielt udvalg, som blev igangsat i februar 2017. Forslaget om ændring af planloven udgør kun to af de initiativer, som blev foreslået, imens de øvrige initiativer henhører under andre mi- nisterier, og vil blive fremsat som lovforslag af disse eller gennemført på anden vis. Regeringen ønsker bl.a. at sikre en forenklet og hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager efter kystbeskyttelsesloven, og foreslår derfor at samle beslutningskompetencen vedrørende etablering af kystbeskyttel- sesanlæg hos kommunerne (one stop shop) frem for den nuværende op- delte kompetence med Kystdirektoratet. Miljø- og Fødevareministeriet forventer at fremsætte lovforslag herom i februar 2018. Lovforslaget indeholder i den forbindelse alene et forslag om, at vedta- gelse af en lokalplan kan undlades i særlige tilfælde i forbindelse med kystbeskyttelsessager, hvis det er nødvendigt med en hurtigere behand- ling af en kystbeskyttelsessag. 3. Bemærkninger til konkrete emner. Kommentarer til høringssvarene vil blive givet med udgangspunkt i føl- gende overordnede emner: 3.1. Forebyggelse af skader gennem kommune- og lokalplanlægning 3.2. Datagrundlag og klimatilpasningsplaner 3.3. Erstatning og ekspropriation 3.4. Redegørelse for kommuneplanens sammenhæng med kommu- neplanlægningen i andre kommuner 3.5. Etablering af kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lo- kalplan 3.6. Øvrige bemærkninger 3.1 Forebyggelse af skader gennem kommune- og lokalplanlægning 3/15 KL er enig i at styrke de kommunale planredskaber, når det gælder ud- fordringer forbundet med oversvømmelse og erosion, men er uenige i, at afværgeforanstaltninger skal indskrives i lokalplaner for udpegede om- råder, da det vil skabe usikkerhed om en eventuel kommunal medfinan- siering. KL mener ikke, at lovforslaget medvirker til at forebygge skader ved oversvømmelse eller erosion, da det ikke er en betingelse for ibrugtag- ning af ny bebyggelse, at de konkrete afværgeforanstaltninger er etable- ret. KL påpeger, at det ikke er hensigtsmæssigt at regulere afværgeforan- staltninger på lokalplanniveau, da lokalplaner ofte kun dækker en mindre del af et sammenhængende område, som er udsat for oversvømmelse el- ler erosion. I mange tilfælde vil det derfor være mest hensigtsmæssigt at foretage den primære regulering i kommuneplanen. KL foreslår derfor, at kravet om, at der i lokalplanlægningen for et udpeget område skal op- tages bestemmelser om afværgeforanstaltninger, udgår af lovforslaget. KL ønsker præciseret hvilke aktiviteter og planlægning inden for områ- derne, der udløser krav om afværgeforanstaltninger. Friluftsrådet bemærker, at det samfundsmæssigt havde været mere op- lagt, hvis staten havde fastsat bestemmelser, der forbød byvækst på oversvømmelsestruede arealer, men at det er fornuftigt at fastsætte krav om afværgeforanstaltninger. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at det i lokalplaner for nybyggeri i oversvømmelsestruede områder skal være en forudsætning for ibrugtagning, at de nævnte afværgeforanstalt- ninger etableres. Danmarks Naturfredningsforening bakker op om, at der i kommunepla- nen skal udpeges områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, men ønsker, at lovgivningen sikrer, at der kun kan planlægges i disse områder, når der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for, at byggeriet ikke kan placeres uden for oversvømmelsestruede områder. Foreningen bæredygtige byer og bygninger bakker op om, at det bliver muligt i kommuneplaner og lokalplaner at planlægge for kystbeskyttel- sesanlæg. Landbrug & Fødevarer ønsker, at kommunerne ved valg af afværgefor- anstaltninger skal tage højde for, hvordan andre områder internt i kom- munen påvirkes, da det kan medføre erstatningspligt for kommunen over for berørte grundejere. Randers Kommune ønsker det præciseret, hvor detaljerede kommune- planens retningslinjer skal være, og om afværgeforanstaltninger allerede skal fremgå detaljeret af retningslinjerne, når de konkrete og nødvendige afværgeforanstaltninger ofte først vil kunne fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen. Desuden vurderer Randers Kommune, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der altid skal etableres afværgeforanstaltninger i de 4/15 udpegede områder, da man skal planlægge ud fra en samlet løsning i stedet for fragmenterede løsninger i de enkelte lokalplaner. Kommentarer Regeringen har fokus på, at kommunerne skal have friere rammer i den fysiske planlægning og råderum til at gennemføre den planlægning, der vurderes hensigtsmæssig lokalt. Derfor ønsker regeringen ikke at forby- de planlægning i de områder, der kan blive udsat for oversvømmelse el- ler erosion. I stedet ønsker regeringen med lovforslaget at sikre, at kommunerne i planlægningen sikrer de nødvendige afværgeforanstalt- ninger, hvis de ønsker at planlægge for ændret anvendelse i disse områ- der. Det sker ved at stille krav om, at kommunerne skal tage beslutning om de nødvendige afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse og ero- sion samtidig med, at der åbnes mulighed for f.eks. byggeri i oversvøm- melsestruede områder således, at forudsætningerne om afværgeforan- staltninger indgår i den samlede beslutning om byggeri. Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, og er ikke juridisk bindende for bor- gerne. Kommunerne skal i forbindelse med kommuneplanlægningen tage stilling til det samlede behov for byudvikling, ændret anvendelse m.v. herunder i de udpegede områder. De skal samtidig tage stilling til de deraf følgende nødvendige afværgeforanstaltninger, således at disse for- hold vurderes overordnet i en sammenhæng for hele kommunen og ikke alene i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommunalplanens be- stemmelser vil være på et overordnet niveau. Det er ofte først på lokalplanniveau muligt at tage stilling til, hvilke kon- krete afværgeforanstaltninger, der er nødvendige og hensigtsmæssige i forhold til den konkrete anvendelse eller det konkrete projekt, der lokal- planlægges for. En lokalplan er til forskel fra en kommuneplan juridisk bindende for den enkelte grundejer. Da regeringen ønsker at kommunerne fremover skal tage stilling til og stille krav om nødvendige afværgeforanstaltninger, samtidig med der planlægges for byudvikling mv i oversvømmelsestrue- de områder er det således nødvendigt, at krav om afværgeforanstaltnin- ger stilles i en lokalplan, og ikke i kommuneplanen alene som foreslået af KL. En lokalplan kan som udgangspunkt ikke fastsætte en handlepligt, men retter sig alene mod fremtidige forhold og kan derfor ikke i sig selv gen- nemtvinge ændringer i en eksisterende lovlig anvendelse af f.eks. en ejendom. Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at tage stilling til, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres, før ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse og erosion og i nødvendigt omfang stille krav 5/15 herom, således at det er op til kommunerne selv at vurdere, om de vil stille sådanne krav. Kravene om afværgeforanstaltninger gælder både ved planlægning for byudvikling og for planlægning for anden arealanvendelse. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, udløser planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanven- delse, m.v. krav om fastsættelse af retningslinjer for afværgeforanstalt- ninger. Det præciseres, at der f.eks. kan være tale om planlægning af ny bebyggelse, tekniske anlæg som trafik- og kommunikationsanlæg, forsy- nings-, miljø- og andre tekniske driftsanlæg. Opremsningen af hvilke former for planlægning i de udpegede områder, der kan være tale om, er ikke udtømmende. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere konsekvenserne af en mulig oversvømmelse eller erosion i forhold til økonomi, forurening, miljø, sundhed osv., samt om og hvordan der i de enkelte områder skal etableres afværgeforanstaltninger. Lovforslaget regulerer ikke spørgsmålet om, hvordan afværgeforanstalt- ninger skal finansieres. 3.2 Datagrundlag og klimatilpasningsplaner KL ønsker præciseret, hvorledes kommunerne er forpligtet til at bruge de data, som staten stiller til rådighed og hvilke kilder til oversvømmelse eller erosion, kommunerne skal adressere. KL ønsker endvidere præcise- ret, om lovforslaget stiller flere eller færre krav i forhold til opgaven med de tidligere klimatilpasningsplaner. Esbjerg Kommune finder, at der er et stort behov for, at staten til kom- munernes arbejde med udpegning af oversvømmelsestruede områder stiller mere udbyggede data til rådighed for grundvand og vandløb, end de data, der har været til rådighed indtil nu. Randers Kommune påpeger ligeledes, at der vil være behov for detalje- ret data om de kilder til oversvømmelse, som kommunerne skal tage hånd om i planlægningen, dvs. stormflod, regnvand og grundvand, hvis detaljeringsgraden skal opfylde de forventninger, der stilles til udpeg- ning af retningslinjer. Landbrug & Fødevarer foreslår, at ordlyden i ændringsforslagets § 1, nr. 2-4 ændres fra ”arealer der kan blive udsat for” til ”arealer, der er i risiko for”. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der indføres krav om revi- dering af klimatilpasningsplanerne som en del af den 4-årige revision af kommuneplanen. Kommentarer 6/15 Alle kommuner har udarbejdet klimatilpasningsplaner på baggrund af økonomiaftalen fra 2013 om bl.a. kortlægning af risikoen for oversvøm- melser enten i kommuneplanen, eller som tillæg til kommuneplanerne. Hjemmelen var og er forsat planlovens § 11 b, stk. 2, hvor en kommune kan fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for andre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget. Kommunerne kan så- ledes i dag vælge at udpege områder, der kan blive oversvømmet eller udsat for erosion i kommuneplanen, men der er ingen pligt til at gøre det. Lovforslaget indfører et krav om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer om dels udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, dels etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i de udpegede områder, så- fremt der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i disse udpegede områder. Lovforslaget medfører ikke krav om revision af klimatilpasningsplaner- ne, der blev indført på baggrund af økonomiaftalen fra 2013. I forhold til kortlægning stiller lovforslaget alene krav om en udpegning af area- ler, der kan udsættes for oversvømmelse (oversvømmelseskort). Der er altså ikke krav i lovforslaget om at udarbejde værdikort eller et risiko- kort, som bl.a. var krav i henhold til økonomiaftalen i 2013. Kommunerne har i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasnings- planer tilvejebragt data til brug for kortlægning af områder, der kan bli- ve udsat for oversvømmelse. I forhold til oversvømmelseskilder inde- holdt økonomiaftalen krav om, hvilke der skulle tages hensyn til i klima- tilpasningsplanerne, f.eks. kloakerede arealer, grundvand og vandløb. I lovforslaget stilles der ikke krav om, hvilke kilder, der medtages. Lov- forslaget præciserer heller ikke hvilke data kommunerne skal bruge, men det vil være oplagt, at kommunerne kombinerer de data staten stiller til rådighed med kommunernes eksisterende oversvømmelsesdata. Lovforslaget vil medføre, at kommunernes planlægning i forbindelse med planlægning for nye områder understøtter forebyggelsen af skader som følge af oversvømmelse eller erosion som følge af klimaændringer med voldsommere nedbør, kraftigere storme, hyppigere stormflod og kombinationer af disse, men der er ikke krav om, at kommunerne udar- bejde handleplaner for klimatilpasning, som i klimatilpasningsplanerne. Til brug for kommunernes udpegning (kortlægning) af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse, vil Kystdirektoratet udarbejde en risiko- analyse for hele Danmarks kyststrækning. Analysen skal klarlægge hvil- ke risici, der er på hvilke strækninger, og hvilke kystbeskyttelsestiltag, der kan være mulige løsninger på hver strækning. Der er tale om vejle- dende løsningsforslag, som kan danne udgangspunkt for kommunernes videre arbejde, såfremt kommunerne vælger at gøre brug af forslagene. Til brug for kommunernes planlægning udarbejder DMI et klimaatlas med datamateriale for temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og stormflod. Klimaatlasset udarbejdes på baggrund af DMI’s egne data og 7/15 klimascenarier for dansk område baseret på FN’s klimarapporter, der offentliggøres omtrent hvert 5. år. Desuden vil Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet udarbejde en vejled- ning for brug af klimascenarier. I løbet af 2018 foreligger desuden en revurdering af oversvømmelsesrisiko, jf. 2. planperiode af oversvømmel- sesloven. I forhold til hele landet vil Kystdirektoratet i 2020 udarbejde en landsdækkende vurdering af risikoen for oversvømmelse og kystero- sion samt vejledende forslag til reduktion af risici med afsæt i forebyg- gelse, beredskab og sikring. Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet vil endvidere i samarbejde med Kommunernes Landsforening udarbejde en vejledning med eksempler på, hvordan og hvilke data der i øvrigt kan anvendes i kommunernes planlægning for bl.a. at imødegå oversvømmelse og ero- sion. Den kommende vejledning vil således beskrive, hvordan kommunerne kan bruge de data, som statslige myndigheder stiller til rådighed, samt komme med eksempler på, hvordan data kan anvendes i planlægnings- mæssig sammenhæng. I forhold til udpegning af risikoområder for oversvømmelse og risikosty- ringsplaner i medfør af EU oversvømmelsesdirektivet, vedrører lov- forslaget ikke disse bestemmelser, og ændrer derfor ikke noget i forhold til dette. 3.3 Erstatning og ekspropriation KL mener, at lovforslaget rejser væsentlige usikkerheder om kommu- nernes potentielle ansvarspådragelse mht. risiko for kommunal overta- gelsespligt og kommunalt erstatningsansvar som følge af en eventuel forkert vurdering af behovet for afværgeforanstaltninger. KL mener, at lovforslaget bryder med det hidtidige princip om, at det er den enkelte grundejer, der skal afdække og foranledige beskyttelse, evt. i samarbejde med andre grundejere og at såfremt man ønsker at gøre op med dette princip, bør det fremgå tydeligt af lovforslaget. KL påpeger desuden, at henvisningen til økonomiaftalen med kommu- nerne for 2018 bør udgå, da det ikke fremgår af økonomiaftalen, at sta- ten ønsker en planlovsændring på området, ligesom KL ikke har været i dialog med staten herom. Kommentarer Som det fremgår af udkastet til lovforslag vil de foreslåede regler med- føre, at kommunernes planlægning i større omfang end i dag understøt- ter forebyggelsen af skader som følge af oversvømmelse og erosion. Til det af KL anførte om risikoen for kommunalt erstatningsansvar som følge af en eventuelt forkert vurdering af behovet for afværgeforanstalt- 8/15 ninger bemærkes, at det ikke er hensigten med reglerne, at kommunerne skal kunne ifalde et erstatningsansvar for planmyndighedens skønsmæs- sige vurdering af behovet for afværgeforanstaltninger og den deraf føl- gende planlægning for sådanne foranstaltninger. Vurderingen og planlægningen vil bero på et skøn over behovet for af- værgeforanstaltninger og over hvilke afværgeforanstaltninger, der er mest hensigtsmæssige i det konkrete område. Dette skøn vil skulle fore- tages på grundlag af foreliggende viden og data. Reglerne indebærer ik- ke, at kommunen hermed som planmyndighed skal indestå for, at de af- værgeforanstaltninger, som kommunen planlægger for, er tilstrækkelige til at sikre mod oversvømmelse eller erosion af det pågældende område. Det vil derfor i almindelighed ikke kunne få erstatningsretlige konse- kvenser for kommunen, hvis det senere måtte vise sig, at der i modsæt- ning til kommunens vurdering var behov for planlægning for afværge- foranstaltninger, eller hvis den afværgeforanstaltning, som kommunen har planlagt for, senere måtte vise sig ikke at være tilstrækkelig til at sikre mod oversvømmelse eller erosion af det pågældende område. Til- svarende vil det i almindelighed ikke kunne få erstatningsretlige konse- kvenser for kommunen som planmyndighed, hvis det på et senere tids- punkt måtte vise sig, at de afværgeforanstaltninger, som der er planlagt for, mere end rigeligt opfylder behovet for sikring mod oversvømmelse eller erosion. Det bemærkes i den forbindelse, at et opstået behov for afværgeforan- staltninger eller ændringer i behovet kan følge af klimaforandringer sket i perioden efter planvedtagelsen. Hvis kommunen i forbindelse med til- tag til realisering af en lokalplan bliver opmærksom på, at behovet for afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion har ændret sig, kan kommunen ændre planerne eller om muligt meddele di- spensation til andre afværgeforanstaltninger efter planlovens § 19. For så vidt angår det af KL anførte om risikoen for kommunal overta- gelsespligt afhænger dette af en konkret vurdering, om en lokalplan med bestemmelser om afværgeforanstaltninger kan anses for at forbeholde en ejendom eller en del af en ejendom til et offentligt formål med det resul- tat, at reglerne i planlovens § 48 om overtagelse finder anvendelse. Hvis en lokalplan forbeholder en ejendom eller en del af en ejendom til afværgeforanstaltninger, som dækker behovet for sikring mod over- svømmelse eller erosion for et større antal ejendomme, kan grundejeren alt efter de konkrete omstændigheder have krav på overtagelse. Der vil efter Erhvervsministeriets opfattelse eksempelvis kunne være krav om overtagelse, hvis byrden i form af forbehold til afværgeforanstaltninger rammer en grundejer, som ikke eller kun i begrænset omfang samtidig har fordel af den udnyttelse, som lokalplanen i øvrigt giver mulighed for. 9/15 Lokalplanlægning er som udgangspunkt erstatningsfri, men i overens- stemmelse med hidtidig retspraksis afhænger det af en konkret vurde- ring, om en lokalplan er udtryk for en regulering, der er så indgribende, at den går ud over, hvad en ejer i forhold til grundlovens § 73 om ek- spropriation skal tåle uden erstatning. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at lokalplanbestemmelser om af- værgeforanstaltninger i form af krav til bebyggelsens placering, ud- formning og/eller kote som det helt klare udgangspunkt ikke vil udløse krav på erstatning. Heller ikke det forhold, at det ifølge en ny lokalplan for et område bliver en betingelse for ibrugtagning, at der etableres af- værgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion, vil efter Erhvervsministeriets opfattelse normalt kunne udløse et erstat- ningsansvar for kommunen som planmyndighed. I forhold til ØA18, oplyses der i lovforslagets indledning, om regerin- gens samlede lovpakke om klimatilpasning. Der henvises bl.a. til arbej- det i et tværministrielt udvalg og til ØA18. Det er en misforståelse, at det skulle fremgå af lovforslaget, at det er en del af ØA18. Men det tages til efterretning, at teksten kunne misforstås, hvorfor teksten efter den of- fentlige høring og på baggrund af KL’s høringssvar er blevet uddybet. 3.4 Redegørelse for kommuneplanens sammenhæng med kommu- neplanlægningen i andre kommuner KL, Holstebro Kommune og Esbjerg Kommune finder det vigtigt og po- sitivt, at der stilles krav om, at der i kommuneplaner redegøres for sam- menhængen med kommuneplanlægningen i andre kommuner. Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund noterer med tilfredshed, at der tilføjes en bestemmelse om, at kommuneplanen skal redegøre for sam- menhængen med kommuneplanlægningen i andre kommuner. Danmarks Idrætsforbund ser gerne, at planloven også på andre områder, f.eks. idrætsområdet, kommer til at indeholder sådanne bestemmelser. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at det nærmere uddybes i lovbemærkningerne, hvad der forstås ved sammenhæng med kommune- planlægningen i nabokommuner. Dansk Byplanlaboratorium stiller spørgsmålstegn ved, hvem der skal be- stemme, hvis to kommuner ikke kan blive enige. Kommentarer Da etablering af afværgeforanstaltninger i én kommune kan risikere ikke kun at forårsage utilsigtede oversvømmelser i nabokommunen men også i en kommune længere væk, foreslås det, at kommuneplanen skal ledsa- ges af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om kommu- neplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommu- ner. 10/15 Bestemmelsen giver ikke kommunerne en indsigelsesret. Det vil derfor kun være den eksisterende bestemmelse om en nabokommunes indsigel- sesret mod planforslag, som har væsentlig betydning for kommunens ud- vikling. som vil være gældende, og hvor uafklarede spørgsmål kan ind- bringes for erhvervsministeren, der herefter træffer afgørelse. 3.5 Etablering af kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lo- kalplan Roskilde Kommune og Esbjerg Kommune er positiv over for forslaget om, at kommunerne i særlige situationer kan fravige lokalplanpligten. Holstebro Kommune finder muligheden for at kunne fravige lokalplan- pligten hensigtsmæssig for så vidt, at der på anden måde foreskrives en forpligtelse til at foretage høring i nabokommuner, da det skal sikres, at etablering af kystsikring på én lokalitet ikke påfører konsekvenser på lo- kaliteter i nabokommuner. Friluftsrådet, Foreningen bæredygtige byer og bygninger og Danmarks Naturfredningsforening er uenige i forslaget om at undtage kommunal- bestyrelsen fra pligten til at udarbejde lokalplan. Friluftsrådet ønsker, at muligheden udgår af det endelige lovforslag. Dels er der ved planlovs- ændringen i juni 2017 givet mulighed for kortere høringsfrister og dels er der i lovforslaget ikke redegjort for begreberne ”væsentligt”, ”særlige omstændigheder” eller ”væsentlig negativ betydning”, hvilket kan føre til lemfældige tolkninger. Danmarks Naturfredningsforening peger også på de forkortede hørings- frister i planloven, og på at kommunerne i form af de udarbejdede klima- tilpasningsplaner har et godt grundlag for at kunne planlægge for den nødvendige kystsikring i rimelig tid. Foreningen bæredygtige byer og bygninger finder, at kystbeskyttelsesan- læg ofte vil have væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor det skal være muligt for borgere at drøfte udformningen af et kystbeskyttelsesanlæg. Dansk Byplanlaboratorium påpeger, at man skal være opmærksom på, at muligheden for at fravige lokalplanpligt ikke bliver en glidebane. Energinet, som ejer og driver de overordnede el- og gastransmissions- ledninger i Danmark, er bekymrede for, at de som ledningsejer ikke vil blive hørt i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter, som muliggøres uden lokalplan. Energinet ønsker derfor, at der ikke bliver mulighed for at fravige lokalplanpligten, og alternativt, at der indføres krav om, at kommunerne samarbejder med ledningsejere i henhold til Ledningsejer- registeret. Danmarks Idrætsforbund finder, at kommunerne i forbindelse med fra- vigelse af lokalplanpligten bør påse, at adgangen til og langs kysten sik- res. 11/15 Professor Peter Pagh henleder opmærksomheden på, at VVM-direktivets regler fortsat gælder med hensyn til miljøvurdering af et projekt, selvom lokalplanpligten kan fraviges. Kommentarer Som følge af ønsket om at gennemføre en forenklet og hurtigere behand- ling af kystbeskyttelsessager foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at fravige kravet om at tilvejebringe en lokalplan ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt, jf. kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a. Det vil herefter være muligt at fravige lokalplanpligten i tilfælde, hvor tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etable- ring af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der foreligger særli- ge omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning. Bestemmelsen vil kunne bruges i disse særlige tilfælde En væsentlig forsinkelse af processen med etablering af et kystbeskyttel- sesanlæg skal forstås således, at tilvejebringelsen af en lokalplan vil ta- ge væsentlig længere tid end at træffe afgørelse om tilladelse til et kyst- beskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelsesloven. Udover en væsentlig for- sinkelse skal der desuden foreligge særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning. De særlige omstæn- digheder kan være af private eller samfundsøkonomiske hensyn i forhold til økonomi, forurening, miljø, sundhed, osv. Den foreslåede undtagelse fra lokalplanpligt omfatter alene kystbeskyt- telsesprojekter, som behandles efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a. I kystbeskyttelsesloven er der bestemmelser, der i lighed med planloven, sikrer kommunens høring af eksempelvis grundejere, naboer og interes- seorganisationer i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter. Lovforslaget indebærer ikke ændringer af andre love end planloven. I det omfang etablering af et kystbeskyttelsesanlæg forudsætter behand- ling eller tilladelse efter anden lovgivning end kystbeskyttelsesloven, sker der heller ikke med forslaget nogen ændringer heri. Som eksempler på andre regler, som kan være relevante i forbindelse med etablering af et kystbeskyttelsesanlæg og som kan medføre, at en lokalplanlægning ik- ke vil forsinke processen, er f.eks. miljømålsloven, habitatbekendtgørel- sen og naturbeskyttelsesloven og reglerne om VVM I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sager efter kyst- beskyttelseslovens kap. 1a er der i lovens § 4, fastsat en række procedu- rer, der sikrer, at der foretages høring af alle parter, der kan blive på- lagt at indgå i finansieringen af et konkret kystbeskyttelsesprojekt. Des- uden vil der i forbindelse med den endelige tilladelse blive foretaget hø- ring af naboer og andre berørte interessenter. Således vil registrerede ejere af eksempelvis ledninger eller lignende efter en konkret vurdering være høringsberettigede i sager omfattet af kystbeskyttelseslovens kap 1 a. 12/15 Derudover kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter kystbeskyttelses- loven jf. lovens § 18 a, påklages af enhver med væsentlig individuel inte- resse i sagen, hvor eventuelle væsentlige interesser vil kunne blive vare- taget gennem klagesagsbehandling. Endelig kan erhvervsministeren efter planloven i særlige tilfælde pålæg- ge kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse, herunder tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold. Med hensyn til offentlighedens adgang til kysten indgår dette som et af flere hensyn i kystbeskyttelseslovens § 1. Der skal således i forbindelse med afgørelsessager efter kystbeskyttelsesloven lægges vægt på, om et kystbeskyttelsesanlæg påvirker offentlighedens adgang til kysten. Der kan efter loven stilles vilkår om sikring af adgang eller lignende i for- bindelse med etableringen, ligesom der ved valg af beskyttelsesmetode kan lægges vægt på et anlægs indflydelse på offentlighedens adgang til kysten. Øvrige bemærkninger Miljømæssige konsekvenser Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at der i lovforslaget redegøres for de miljømæssige konsekvenser for natur, miljø og landskaber. Kommentarer Lovforslaget vil have de miljømæssige konsekvenser, at en afværgefor- anstaltning netop vil medføre, at det potentielle vand fra det udpegede område, som kan blive oversvømmet, afledes hen til et andet sted. Lov- forslaget regulerer dog ikke i sig selv dette, idet reguleringen heraf fremgår af sektorlovgivningen. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. Danske regioner, Kommunernes Landsforening, alle landets kommuner, 3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokatrå- det/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Akademi- rådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægel- sens Erhvervsråd, Antenne-, Sattelit- og Kabel-tv-branchens Fællesorga- nisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV – Akademiet for de Tekniske Vi- denskaber, Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk Forening, BL – Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS, Branchen Forbruger- Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Branchefor- eningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO – Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bære- 13/15 dygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet, Central- organisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorga- nisationernes Fællesudvalg (CFU), DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Dan- marks Fiskeriforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistfor- bund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magister- forening, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørfor- ening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades For- ening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Danske Handi- caporganisationer, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskinsta- tioner og Entreprenører, Danske Medier, Danske Overfladebehandlere, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, DCE – Natio- nalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Sam- virkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Dan- ske Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Insti- tut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – KO0RA, Det Ny Public Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, Dk4, DONG Energy, DR, att. : DR Jura, Politik og Strategi, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Er- hvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns Erhvervslejer For- ening, FAB – Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes Bran- cheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen Be- varingsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygnin- ger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Dan- mark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige 14/15 (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digita- le Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritids- husejernes Landsforening, FTVS – fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, GI – GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace Dan- mark, Grønne Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK- Kommunal, HOFOR, HORESTA, Høreforeningen, Håndværksrådet, In- geniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, Inter- national Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Tegl- værksforeningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst, Land & Fjord, Københavns Kommune – Center for byudvikling, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforenin- gen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Le- vende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægemiddelindustri- foreningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nor- dicom, Mejeriforeningen, METV – Mesopotamia TV, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, National- park Skjoldungernes Land, Natur og Ungdom, Novo Nordisk A/S, Par- celhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende Landinspek- tørers Forening, Radio 100, RealDania, Realkreditforeningen, Realkre- ditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet for Større Bade- sikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-Net, SBS Radio A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Telenor, TV 2, TV Midt Vest, TV Syd, TV 3, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscen- ter for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, Ældresagen, Øko- logisk Landsforening, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Medie- og Journalist- højskole, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Kunst- akademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, RUC – Roskilde Universitetscenter og Syddansk Universitet Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget: Akademisk Arkitektforening Danmarks Idrætsforbund Danmarks Naturfredningsforening Dansk Byplanlaboratorium 15/15 Dansk Erhverv Dansk Land- og Strandjagt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energinet Esbjerg Kommune Foreningen Bæredygtige byer og bygninger Friluftsrådet Holstebro Kommune Kommunernes Landsforening Landbrug og Fødevarer Professor Peter Pagh Randers Kommune Roskilde Kommune Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L86/bilag/1/1817413.pdf
Dato: 13. oktober 2017
Sags ID: SAG-2017-04980
Dok. ID: 2424286
E-mail: BEM@kl.dk
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
NOTAT
KL høringssvar vedr. lovforslag om forebyggelse af
skader ved oversvømmelse eller erosion
KL skal kvittere for muligheden for at komme med bemærkninger til planlovs-
forslaget vedr. forebyggelse af skader ved oversvømmelse og erosion.
KL skal indledningsvist gøre opmærksom på, at lovforslaget af ministeriet er
sendt i høring med henvisning til økonomiaftalen med kommunerne for
2018. Af aftalen fremgår imidlertid ikke, at staten ønsker en planlovsændring
på området, ligesom KL heller ikke efter aftalens indgåendelse har været i
dialog med de relevante ministerier om et sådant initiativ. Henvisningen bør
således udgå inden lovforslaget fremsættes i Folketinget.
KL har derudover følgende overordnede bemærkninger til lovforslaget:
KL er helt enig i, at planredskabet kan styrkes, så kommunerne kan
planlægge under hensyntagen til det aktuelle risikobillede. Fokus
bør dog ligge på en styrkelse af kommuneplanen samt udvidelsen af
hvilke emner der kan reguleres i lokalplanen,
Det foreliggende lovforslag sikrer ikke, at skader ved oversvøm-
melse eller erosion forebygges, hvilket ellers er en central begrun-
delse for forslaget. Lovforslaget bør ændres, så det styrker den
overordnede kommuneplanlægning og udfolder hvilke nye bestem-
melser kommunerne meningsfuldt kan lægge ind i lokalplanerne i ri-
siko-områderne,
Lovforslaget skaber en meget stor usikkerhed for både borgere, byg-
herrer og kommuner om, hvem der har ansvaret for at finansiere de
– forventede meget omkostningstunge – tiltag, der vil fremgå af
kommunernes planer. Lovforslaget skal konsekvensanalyseres så
det fremgår helt klart, hvilke afledte effekter en ny kommunal planop-
gave har for samtlige involverede parter,
Det kommunale planredskab skal styrkes
Det er meget positivt, at man fra politisk side nu ønsker at styrke det kommu-
nale planredskab, når det gælder udfordringerne forbundet med oversvøm-
melse og erosion. Særligt en styrkelse af kommuneplanen, herunder et øget
fokus på de tværkommunale elementer, hilses velkomment.
KL ser ligeledes et behov for, at styrke reguleringsmulighederne på lokal-
planniveau og ser frem til en nærmere dialog omkring indholdet i den på-
tænkte udvidelse af lokalplankataloget.
Andre steder fejler lovforslaget imidlertid. Det gælder særligt bestemmelsen
om, at afværge-foranstaltninger fremover skal indskrives i fremtidige lokal-
planer indenfor de udpegede risiko-områder.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek
L 86 Bilag 1, L 86 A Bilag 1, L 86 B Bilag 1
Offentligt
Dato: 13. oktober 2017
Sags ID: SAG-2017-04980
Dok. ID: 2424286
E-mail: BEM@kl.dk
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
NOTAT
Konsekvenserne af denne bestemmelse for både borgere, kommuner og
bygherrer er stærkt underbelyst, og må derfor i sin nuværende form forven-
tes at være uden virkning. Årsagen er bl.a., at eventuelle krav om/forvent-
ning til kommunal med-finansiering vil gøre kommunerne tilbageholdende
med skrive sådanne bestemmelser ind i planerne. Se også de efterfølgende
bemærkninger.
Lovforslaget sikre ikke forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller ero-
sion
Realisering og finansiering af forebyggende tiltag som følge af oversvøm-
melse og erosion sker via sektor-lovgivningen. Kommuneplanlægningen kan
alene udpege hvilke områder, der er i risiko for oversvømmelse og erosion,
ligesom lokalplanlægningen alene kan give tilladelse til at nogen opfører og
finansiere kystbeskyttelsesanlæg på specifikke arealer.
Det fremsatte lovforslag medfører derfor ikke i sig selv, at eventuelle kystbe-
skyttelsesbestemmelser i lokalplanerne reelt etableres, og er derfor ikke i sig
selv hverken sikring eller beskyttelse mod oversvømmelse eller erosion.
Det skyldes først og fremmest, at det ikke er en betingelse for ibrugtagning
af eventuelle boliger, tekniske anlæg mv. at de konkrete afværgeforanstalt-
ninger er etableret. Dog gælder, at kommunen til en enhver tid kan be-
stemme, at opførelse af konkrete de afværgeforanstaltninger skal ske før en
bygning eller et anlæg tages i brug.
Som følge af den store usikkerhed, som lovforslaget skaber vedr. kommunal
medfinansieringsbidrag for de i planen fastsatte tiltag, samt risikoen for an-
svarspådragelse, når det gælder egentlig kystbeskyttelse (se nedenfor) må
det forventes, at kommunerne bredt set vil være endog meget tilbagehol-
dende med at indføje sådanne betingelser i lokalplanerne.
Et andet vigtigt forhold der gør lovforslagets aktuelle lokalplanbestemmelser
problematiske er, at en lokalplan typisk omfatter ret små områder, hvis
grænser kun i få tilfælde vil passer til udfordringen med oversvømmelse. Af-
værgeforanstaltninger på lokalplanniveau giver med andre ord ikke mening,
såfremt planen kun er en mindre del af et større område, som f.eks. er be-
skyttet af et dige. At begynde på at lave lokalplanområderne meget store, vil
til gengæld medføre en hel række andre uhensigtsmæssigheder, bl.a. et
unødigt stort bureaukrati ifbm. lokalplans ændringer mv.
I mange tilfælde vil det derfor være nødvendigt at lægge den primære regu-
lering på kommuneplansniveau. Hermed forebygges også den uensartethed
der vil følge af, at der i nogle områder reguleres med lokalplaner, mens der i
andre områder ikke laves lokalplaner. Fx i marskområder, Lammefjorden el-
ler andre områder bag diger, hvor et brud vil have store følger.
Ligeledes vil fokus på regulering på kommuneplanniveau imødekomme
uklarheden i lovforslaget vedr. rækkevidden af den enkelte lokalplans afvær-
geforanstaltninger. Det fremgår ikke klart af lovforslaget, om disse kun hen-
føres til de (begrænsede antal) byggefelter, der indgår i planen, eller om der
også skal tages hensyn til eventuelt bagvedliggende byggerier og anlæg
med behov for beskyttelse.
Dato: 13. oktober 2017
Sags ID: SAG-2017-04980
Dok. ID: 2424286
E-mail: BEM@kl.dk
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
NOTAT
På den baggrund foreslår KL at skal-bestemmelsen i §15 stk. 10 udgår,
samt at lovforslaget i øvrigt præciserer hvilke nye muligheder, der lægges
ind i lokalplankataloget. Det bør derudover beskrives hvilke nye planmulig-
heder, lovforslaget tilvejebringer på kommuneplanniveau, jf. også senere be-
mærkninger.
Med ovennævnte justeringer vil kommunerne få mulighed for at fokusere på
reguleringen i kommuneplanen samtidig med at reguleringen på lokalplanni-
veau styrkes, der hvor det giver mening.
Lovforslaget skaber betydelig usikkerhed for borgere, virksomheder og kom-
muner ift. finansiering og ansvar
Lovforslaget rejser væsentlige usikkerheder vedr. kommunernes potentielle
ansvarspådragelse som følge af de nye plankrav. Det gælder for det første
risikoen for kommunal overtagelsespligt efter planlovens §48 samt spørgs-
målet om kommunalt erstatningsansvar som følge af en eventuel forkert vur-
dering af behovet for afværgeforanstaltninger.
Begge forhold har også betydning for de økonomiske konsekvenser for bor-
gere og bygherrer som følge af en ny kommunal planopgave på området.
Samme problemstilling fremhæves i CONCITO's nye rapport om "Robusthed
i kommunale klimatilpasningsplaner", hvoraf det fremgår, at der i allerede i
dag er usikkerhed om kommuners og bygherrers ansvar ved udstykning af
arealer i følsomme områder (p.157).
Hvis allerede lokalplanlagte områder enten udtages eller gen-planlægges
med nye udgiftsdrivende bestemmelser, som følger af nye klimascenarier, er
der en risiko for, at kommunerne kan gøres erstatningspligtige for bygherres
værditab. Som planloven er i dag, kan ejeren forlange overtagelse af kom-
munen mod erstatning, såfremt en kommunal planlægning medfører, at are-
alet eventuelt ikke fremadrettet kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde
og kan dermed få karakter af ekspropriation "ad bagvejen".
Af lovforslaget fremgår det endvidere, at kommunerne lokalt skal vurdere
konsekvenserne af en mulig oversvømmelse eller erosion i forhold til øko-
nomi, forurening, miljø, sundhed m.v. På baggrund af vurderingen skal kom-
munen beslutte hvilke specifikke afværgeforanstaltninger, der er "hensigts-
mæssige og nødvendige" i den konkrete situation.
Det er helt centralt, at konsekvenserne af at udtage og/eller tilvejebringe nye
udgiftsdrivende planer, analyseres til bunds før lovforslaget fremsættes i Fol-
ketinget. Det gælder både konsekvenserne for borger, bygherre, virksomhed
og kommune. Det skal endvidere præciseres meget klart i loven, at kommu-
nerne ikke ifalder et erstatningsansvar såfremt en vurdering af behovet for
afværgeforanstaltninger viser sig enten utilstrækkelig eller det modsatte.
Samlet set er det KL's vurdering, at som lovforslaget er udformet, får kom-
munerne de-facto opgaven med at dimensionere og beslutte på hvilke area-
ler, der bør etableres hvilken slags kystsikring og sikring mod oversvøm-
melse fra vandløb mm. Dette kan efter KL's opfattelse ikke ske uden at det
Dato: 13. oktober 2017
Sags ID: SAG-2017-04980
Dok. ID: 2424286
E-mail: BEM@kl.dk
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
NOTAT
også indgår hvordan planlægningen hænger sammen med de kommende fi-
nansieringsmodeller på området, herunder den økonomiske byrdefordeling
mellem projektejerne.
Dermed bryder lovforslaget med det hidtil herskende nytte-princip, ifølge
hvilket det er den enkelte grundejer, der skal afdække og foranledige beskyt-
telse iværksat, evt. i samarbejde med andre grundejere. Såfremt man poli-
tisk ønsker at gøre op med dette princip, skal det efter KL's klare opfattelse
fremgå meget tydeligt, ligesom der skal laves en tilbundsgående analyse af
de afledte effekter heraf for de involverede aktører.
Styrkelse af reguleringen på kommuneplanniveau
Der er i lovforslaget utilstrækkeligt redegjort for, hvori de nye bestemmelser
på kommuneplanniveau adskiller sig fra opgaven med de tidligere klimatil-
pasningsplaner. Er der tale om en øget forpligtelse set ift. klimatilpasnings-
planerne eller er der tale om en reduceret opgave ift. arbejdet i 2013? Lige-
ledes er fremgår det heller ikke hvordan kommuner der i forvejen laver risi-
kostyringsplaner, skal forholde sig til det nye kommuneplankrav.
Lovforslaget bør tydeliggøre, hvori de nye krav til kommuneplanen består,
herunder hvilken rolle nye statslige klimadata og scenarier spiller i den for-
bindelse.
Afgrænsning af lovforslagets anvendelsesområde
Det fremgår ikke klart af lovforslaget hvilke aktiviteter og planlægning inden-
for risikoområderne, der udløser krav om afværgeforanstaltninger i kommu-
nens planer. Af lovforslaget fremgår, at det fx drejer sig om "planlægning af
byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv." Andre
steder henvises til at lovkravene finder anvendelse i forbindelse med "ny be-
byggelse".
Det er meget væsentligt at få præciseret, i hvilke plansituationer lovændrin-
gen skal bringes i anvendelse.
Lovforslaget bør i den forbindelse tage højde for, at meget planlægning i dag
er gen-planlægning af allerede bebyggede områder. Det er ikke mindst i
disse situationer, at lovforslaget er uklart. En meget bred tolkning af hvornår
en plan-ændring er omfattet af det nye regelsæt, vil kunne bremse lysten til
at byomdanne generelt, også henset de føromtalte usikkerheder vedr. øko-
nomi og generel ansvarspådragelse.
Lovforslaget omfatter mange slags vand
Det fremgår af lovforslaget, at skader som følge af oversvømmelse eller ero-
sion skal forebygges. Det er dog ikke afgrænset hvilke kilder til oversvøm-
melse eller hvilke erosionskræfter, kommunerne skal adressere.
Lovforslaget har sit afsæt i diskussioner om oversvømmelser fra havet, og
her stilles nye statslige data i udsigt jf. næste afsnit. Øgede vandmængder i
vandløb, skybrud og koblet regn samt stigende grundvandsspejl er også år-
sager til oversvømmelse. Det er uklart hvordan disse problemer skal beskri-
ves og adresseres med løsningsforslag i planerne og hvordan.
Dato: 13. oktober 2017
Sags ID: SAG-2017-04980
Dok. ID: 2424286
E-mail: BEM@kl.dk
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
NOTAT
Erosion forekommer ikke kun som kysterosion ved havet. Erosion ses også,
hvor vandløb eroderer brinkerne. Eller hvor vinden skaber sandfygning. Det
er uklart i lovforslaget hvilke af disse og andre erosionsproblemer, der skal
beskrives og adresseres med løsningsforslag i planerne og hvordan.
Brugen af statslige data
Det lægges i lovforslaget op til, at de kommunale udpegninger baseres på
nye statslige klimadata. I lovforslaget nævnes bl.a. Kystdirektoratets kom-
mende risikoanalyse for hele Danmarks kyststrækning, samt det kommende
klima-atlas fra DMI med datamateriale for temperatur, nedbør, ekstremned-
bør og havniveau. Det fremgår endvidere af forslaget, at de relevante mini-
sterier vil udarbejde en vejledning med eksempler på hvilke data der i øvrigt
skal og kan anvendes i kommunernes planlægning som følge af lovkravet.
Det er meget glædeligt, at staten vil stille landsdækkende klimadata til rådig-
hed, herunder (fælles) scenarier for hvilke vandstandsstigninger der kan for-
ventes og med fordel planlægges efter.
På baggrund af lovforslaget er det imidlertid ikke klart, hvordan der konkret
planlægges med udgangspunkt i statslige data. Hvilken præcision og validi-
tet har de nye statslige data? Hvilken status har de: skal kommunerne bruge
disse data? Eller kan kommunerne bruge disse data? Kommunerne må efter
KL's opfattelse inden for rammerne af disse fremskrivninger kunne bruge lo-
kale data, der måtte vise et anderledes risikobillede, giver et mere nuanceret
billede etc. - selvfølgelig under hensyntagen til, og i tæt dialog med, de om-
kringliggende kommuner.
Afslutningsvis skal det præciseres, at høringssvaret er afgivet med forbehold
for senere politisk behandling af sagen i KL's bestyrelse.
Med venlig hilsen
Berit Mathiesen
Chefkonsulent
KL's kontor for teknik og miljø
Rådhusstræde 6, 1.
DK-1466 København K
Tlf. 33137281 db@byplanlab.dk
www.byplanlab.dk
Nordea 2132 5494380597
CVR-nr. 56 73 61 15
18/10 2017
Høringssvar til forslag om ændring af planloven
(Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere
kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan)
Byplanlaboratoriet takker for muligheden for at kommentere forslaget om at tilpasse
planloven til fremtidens havstandsstigninger og erosion. Kommuneplankataloget og
lokalplankataloget foreslås udvidet med bestemmelser om afværgeforanstaltninger og
kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af områder, der vil blive
udsat for oversvømmelse og erosion.
I Byplanlaboratoriet hilser vi dette forslag velkomment – og vi hæfter ved at kommunerne
bliver pålagt at redegøre for sammenhængen med kommuneplanlægningen i andre
kommuner, for så vidt angår afværgeforanstaltninger. På baggrund af tidligere erfaringer
foreslås det desuden at der kan dispenseres fra lokalplankravet, hvis der foreligger særlige
omstændigheder. Det giver også god mening, hvis værdier og bebygget miljø er akut truet,
men man skal være opmærksom på at det ikke bliver en glidebane. Vi hæfter os også ved
det positive i at kommunerne får stillet en risikoanalyse til rådighed fra kystdirektoratet og
en vejledning med eksempler fra erhvervsstyrelsen. Vi bidrager gerne til at udbrede viden
Vi savner dog en overordnet strategi – og vil anbefale at de gode initiativer følges op med
udmeldinger om serviceniveau og forventede vandstandsstigninger. Ellers kan det være
svært at finde et fælles niveau. Hvem skal bestemme, hvis det viser sig at 2 eller flere
nabokommuner er uenige?
Endelig bemærker vi os, at ændringerne i kystbeskyttelsesloven giver lodsejerne store
beføjelser og metodefrihed i forhold til privat kystsikring. Det kan i værste fald føre til
fejlinvesteringer og uhensigtsmæssige småbefæstelser af vores kystområder. For at undgå
det er det vigtigt at fastholde en praksis hvor kommunerne kan håndhæve landskabelige og
planmæssige hensyn.
Byplanlaboratoriet ser ændringerne i planloven som en nødvendig tilpasning, som vi kan
bakke op om. På kommune- og lokalplanniveau sker der med disse ændringer en justering,
der gør planloven tidssvarende. Men der vil stadig være behov for udmeldinger om fælles
sikringsniveau og fastholdelse af de landskabelige værdier på tværs af kommunegrænser.
Med venlig hilsen
Formand Jes Møller Direktør Ellen Højgaard Jensen
Dansk Byplanlaboratorium Dansk Byplanlaboratorium
18-10-2017
Bemærkninger til udkast til ændring af planloven ift. beskyttelse mod
oversvømmelser
Hermed bemærkninger og opklarende spørgsmål til udkast til ændring af planloven.
Generelt går bemærkningerne på detaljeringsgraden og afgrænsningen af
områderne.
Ved ændringen af planloven vil der skulle udpeges retningslinjer og rammer for
områder, som der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion og for etablering
af afværgeforanstaltninger. Vi forestiller os her, at retningslinjerne vil være de store
streger. F.eks. har vi udpeget kote 3 i vores kommuneplan med følgende
retningslinje:
”Ny bebyggelse skal som udgangspunkt opføres med gulv i stueetagen i min. kote
3,0. Undtaget er bygninger, som er indrettet og anvendes på en sådan måde, at der
ikke sker skade i tilfælde af oversvømmelse, eller som er beskyttet på anden vis
eksempelvis i form af dige el.lign.”
Vi mener, at denne retningslinje både indeholder udpegningen af området samt
bestemmelser for etablering af afværge foranstaltningerne i form af undtagelsen i
retningslinjen. Men vi er usikre på dette når vi læser lovbemærkningerne.
Erhvervs- og udviklingssekretariat
Laksetorvet
8900 Randers C
Telefon +45 8915 1515
Direkte 89151552
rsj@randers.dk
www.randers.dk
Erhvervsstyrelsen
Vil I præcisere hvor detaljerede retningslinjerne forventes at skulle være?
Et andet eksempel kunne være et område, f.eks. beliggende ved en å, som er i risiko
for at blive mere oversvømmet især ved skybrud af vand fra regnvandsoplandet. Her
vil man ikke kunne nøjes med at fastsætte bestemmelser for selve området, der vil
hjælpe på oversvømmelserne, men er nødt til også at fastsætte bestemmelser for
oplandet.
I den forbindelse forestiller vi os, at man for området, som der bliver oversvømmet,
kunne have en ramme, som kommer med lokale konkrete tiltag til at minimere
oversvømmelserne og skaderne, men at man samtidig kunne have en retningslinje
som udpeger oplandet og risikoområdet. I denne retningslinje kunne der stå, at man
ved lokalplanlægning skal sikre arealer til forsinkelse af regnvand ved skybrud eller
noget lignende (den præcise formulering er ikke gennemarbejdet). Derved har man
afværgeforanstaltningerne overordnede beskrevet i en retningslinje for et område
som er rammelagt. Igen er vi usikre når vi ser lovbemærkningerne, vil dette være en
mulighed?
Vi har opstillet de to eksempler på, hvordan vi kunne forestille os at gribe opgaven
an. Men vi er bekymrede for at lovbemærkningerne kan læses som, at
afværgeforanstaltninger skal være detaljeret beskrevet allerede i kommuneplanens
retningslinjer i forbindelse med den første udpegning. Det mener vi ikke er
hensigtsmæssigt. Dels fordi de bedste afværgeforanstaltninger kan være anderledes
når byudviklingen endelig sker, måske flere år efter kommuneplanlægningen, og dels
fordi vi jo ikke altid ved, hvilken form byudviklingen i et givent område rent faktisk
får. Vi kan også læse det som, at der altid skal ske afværgeforanstaltninger indenfor
rammen, hvor der byudvikles. Dette mener vi ikke altid er hensigtsmæssigt. Ofte er
en samlet løsning den bedste løsning, i stedet for mindre fragmenterede løsninger
der udelukkende beskytter et mindre område med nybyggeri.
Et sidste spørgsmål til udkastet er om dette gælder for alle typer vand. Vi læser det
som at det er oversvømmelser fra både stormflod, regnvand og grundvand. Det læser
vi blandet andet sidst i afsnit 2.1.2. I den forbindelse ser vi frem til data og
kortlægning fra staten som er opdateret og hvor detaljeringsgrad opfylder de
forventninger, som der stilles for at kunne lave en udpegning af retningslinjer for
oversvømmelse. Det bemærkes videre, at datagrundlaget nødvendigvis må berøre de
kilder til oversvømmelser, som der skal tages hånd om i udpegningen.
Med venlig hilsen
Rikke Stæhr Jensen
Kommuneplanlægger
1
Dato
16. oktober 2017
Åbenrå 34
DK-1124 København K
(+45) 3085 9000
mail@arkitektforeningen.dk
www.arkitektforeningen.dk
CVR 62 57 23 10
Erhvervsstyrelsen
E-mail: hoeringplan@erst.dk
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (skader ved
oversvømmelser og erosion)
Arkitektforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar om
forslag til lov om ændring af lov om planlægning (skader ved
oversvømmelser og erosion).
For Arkitektforeningen er det vigtigt, at kommunerne har mulighed for at
forebygge skader som følge af oversvømmelse eller erosion. Kommunerne
spiller en afgørende rolle, når der skal kystsikres. Særligt i et klima, som i
tiltagende grad er præget af nedbør, storme og stormfloder.
Arkitektforeningen ser gerne en mere smidig behandling i kommunerne i
sager om etablering af kystbeskyttelsesanlæg. Det er dog yderst
problematisk, når dette, som regeringen foreslår, sker ved at samle
beslutningskompetencen alene hos kommunerne frem for den nuværende
opdelte kompetence med Kystdirektoratet.
Lovforslaget kan vanskeligt læses på andre måder, end at kommunernes
rolle styrkes, mens statens rolle tilsvarende svækkes. Det vil stille større krav
til kommunernes samarbejde med andre kommuner, særligt
nabokommunerne. Der er udpræget risiko for, at vi ender i en situation med
ukoordineret planlægning, hvor de svagest stillede kommuner kommer til at
konkurrere med de mere ressourcestærke.
Arkitektforeningen står til rådighed med uddybende kommentarer i
arkitektfaglige spørgsmål i forbindelse med denne høring.
Med venlig hilsen
Annette Blegvad
Konstitueret direktør
Arkitektforeningen
Til Erhvervsstyrelsen
Teknik & Miljø
Kommune- & Byplan
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Dato 17. oktober 2017
Sagsbehandler Bodil Ankjær Nielsen
Telefon direkte 76 16 13 70
E-mail bor@esbjergkommune.dk
Telefon 76 16 16 16
www.esbjergkommune.dk
Esbjerg Kommunes bemærkninger til udkast til Lov om ændring af
lov om planlægning.
Den foreslåede ændring af planloven ligger overordnet set i forlængelse
af kommuneaftalen for 2013 og vi hilser velkommen, at kommunernes
arbejde med udpegningen og afhjælpning for oversvømmelsestruede
områder formaliseres ved indarbejdelse i planloven.
Det hilses ligeledes velkommen, at der foreslås indføjet en bestemmelse
om, at kommunerne under visse omstændigheder kan undtages for
pligten til at udarbejde lokalplan ved kystbeskyttelsesprojekter.
Arbejdet med klimatilpasning er imidlertid ressourcekrævende og Esbjerg
Kommune kan ikke tilslutte sig den del af bemærkningerne til
lovforslaget, hvor det vurderes, at lovforslaget samlet kun vil koste
kommunerne 0,2 mio. kr.om året.
Esbjerg Kommune udarbejdede i henhold til kommuneaftalen for 2013 en
klimatilpasningsplan i form af et kommuneplantillæg og vi er pt. i gang
med at udarbejde en revision heraf, byggende på den nye højdemodel og
med en samlet kortlægning af oversvømmelsesrisiko fra hav, grundvand,
vandløb og regn samt spildevandssystemet. Denne opbygning er i
overensstemmelse med statens vejledning om klimatilpasningsplaner og
klimalokalplaner.
Behov for mere udbyggede data for grundvand og vandløb.
I bemærkningerne til lovforslaget oplistes, hvilke data staten til stiller til
rådighed for kommunernes arbejde; herunder datamateriale for
temperatur, nedbør, ekstremnedbør og havniveau.
Esbjerg Kommune finder, at der er et stort behov for, at staten til vores
arbejde med udpegning af de oversvømmelsestruede områder også stiller
mere udbyggede data til rådighed for grundvand og vandløb, end de
data, der har været til rådighed indtil nu.
Behov for mere udbyggede data for grundvand
Den hydrologiske model for grundvand i DK modellen findes i dag kun i
en opløsning med 500 m grid, mens højdemodellen og de øvrige
Teknik & Miljø
Kommune- & Byplan
- 2 -
hydrologiske tilpasningslag er i en opløsning på 0,4 meter grid. Dette er
uhensigtsmæssigt ud fra et formidlingssynspunkt, når de forskellige lag i
kortlægningen kobles sammen til et samlet sandsynlighedskort og jo skal
indgå i en offentliggørelse i forbindelse med kommuneplanen.
Men endnu mere væsentlig er det, at den ringe opløsning kan have stor
negativ betydning for kommunernes arbejde med arealudlæg til
byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. Dette
fordi der er en risiko for, at der sker en fejlbedømmelse i forbindelse med
planlægningen på grund af for overordnet en grundvandskortlægning.
Behov for mere udbyggede data for vandløb
Esbjerg Kommune modtager vand fra vandløbsstrækninger i de opstrøms
beliggende kommuner Vejen, Kolding og Haderslev. I situationer, hvor
sluserne til vadehavet lukkes på grund af forhøjet vandstand i havet, og
der samtidig er kraftig eller længerevarende regn, opstuves dette vand
jævnligt på arealer i Esbjerg Kommune.
Det er derfor meget vigtigt for oversvømmelseskortlægningen, at der er
gode data til rådighed for vandløbenes vandstand og vandføring.
Dette er efter Esbjerg Kommunes opfattelse ikke i tilstrækkelig grad
tilfældet i dag og kommunen finder det naturligt, at disse data
tilvejebringes af staten i forbindelse med statens øvrige
overvågningsforpligtelse for vandløbene.
Sammenhængen med kommuneplanlægningen i andre kommuner
Esbjerg Kommune hilser velkommen, at der i forslaget indgår krav om, at
alle kommuner i deres kommuneplan skal redegøre for sammenhængen
med kommuneplanlægningen i nabokommunerne for så vidt angår
afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse og erosion.
Venlig hilsen
Peter Bagge
Planchef
1/2
Dok. 17/12836-4 Til arbejdsbrug/Restricted
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
DK-7000 Fredericia
+45 70 10 22 44
info@energinet.dk
CVR-nr. 28 98 06 71
Dato:
16. oktober 2017
Forfatter:
BSI/CBJ
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt pr. mail til hoeringplan@erst.dk
HØRINGSSVAR FRA ENERGINET TIL FORSLAG
OM ÆNDRING AF PLANLOVEN VEDR.
KYSTBESKYTTELSESANLÆG
Energinet fremsender hermed høringssvar som ledningsejer for EL og GAS-
transmissionsnettene i Danmark.
Energinet ejer og driver de overordnede el- og gastransmissionsledninger samt de tilhørende
forsyningsanlæg i Danmark. Via dette transmissionsnet er Danmark desuden knyttet til de
tilsvarende net i vore nabolande bl.a. via forbindelser igennem søterritoriet.
Af hensyn til vores anlægs fortsatte beskyttelse er det vigtigt at disse både sikres mod blotlæg-
gelse, men også at der ikke etableres uhensigtsmæssige hindringer for vores fremtidige tilgæn-
gelighed til anlæggene eller påvirker anlæggene negativt. Ydermere kan der ske skader på
ledningsanlæg ved etablering af nye kystbeskyttelsesanlæg. Energinets udlands- og søforbin-
delser er af stor betydning for den danske forsyningssikkerhed for både el og gas, og påvirknin-
ger eller afbrydelser af disse er forbundet med betydelige omkostninger for samfundet.
Energinet har ingen bemærkninger vedr. ændringerne om forebyggelse af oversvømmelse og
erosion gennem udvidelse af kommuneplankataloget og lokalplankataloget, men vi ser en
mulig udfordring i den planlagte udvidelse af mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg
uden tilvejebringelse af en lokalplan, i forhold til vore eksisterende anlæg:
Det foreslås i ændringsforslaget, at kommunalbestyrelsen under særlige omstændigheder kan
undlade kravet om at udarbejde en lokalplan ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller
ændring af et kystbeskyttelsesanlæg. I disse situationer ses det ikke, at ledningsejere med
eksisterende anlæg vil blive inddraget i kystbeskyttelsesprojektets udførelse og udformning.
Der henvises i bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven, hvorefter kystbeskyttelsesanlæg skal
høres dels hos de, der kan blive pålagt bidragspligt, jf. § 9a og dels hos interessenter jf. § 18a.
2/2
Dok. 17/12836-4 Til arbejdsbrug/Restricted
Kommende kystbeskyttelsesprojekter, der godkendes uden tilvejebringelse af en lokalplan, vil
ikke blive synlige for Energinet, med mindre vi på anden vis inddrages tidligt i projektfasen.
Energinet ser derfor fortsat et behov for udarbejdelse af lokalplan for alle kystbeskyttelsesan-
læg, således den gældende praksis for høringsperiode og interessentinddragelse opretholdes
for større projekter og giver mulighed for alle at afgive høringssvar. Med den seneste revision
af planloven er der nu mulighed for reduceret høringsperiode, hvilket netop tilgodeser en hur-
tigere lokalplanproces.
Såfremt det fastholdes, at kommunerne i lovens nye § 13, stk. 8 får mulighed for at undlade at
udarbejde en lokalplan ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt, foreslår Energinet tilføjelse
af en handlepligt: Det foreslås således, at en kommune skal samarbejde om løsningsmodeller
med de ledningsejere, som i Ledningsejerregisteret (LER-registeret) har oplyst, at der er led-
ninger i det pågældende område, hvor der projekteres et kystbeskyttelsesanlæg.
Hvis I har spørgsmål eller kommentarer til Energinets høringssvar, er I meget velkomne til at
kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Bolette Helms Skieller
bsi@energinet.dk
Energinet
Dato 16. oktober 2017
Side 1 af 1
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
erst@erst.dk
Landbrug & Fødevarers bemærkninger til udkast til lovforslag om planloven, sag. Nr. 2017-
10155
Erhvervsstyrelsen har den 20. september 2017 udsendt udkast til lovforslag om planloven med
høringsfrist den 18. oktober 2017.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at ordlyden i ændringsforslagets § 1, stk. 1, nr. 2 -4 ændres,
således at der ikke er tale om udpegning af arealer, der kan blive udsat for oversvømmelse eller
erosion, men i stedet arealer der er i risiko for oversvømmelse eller erosion. Begrundelsen for dette
ændringsforslag er, at der i ordlyden ”kan blive udsat for oversvømmelse”, underforstået kan ligge
en accept af, at arealerne, og herunder de berørte lodsejere, må tåle oversvømmelse eller erosion.
Landbrug & Fødevarer ser det gerne nævnt i bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser, at
kommunerne ved valg af afværgeforanstaltninger skal tage højde for, hvordan disse vil påvirke
andre områder i kommunen, så der eksempelvis ved vandløb undgås opstuvning af vand længere
opstrøms som følge af afværgeforanstaltninger. Hvis påvirkning af andre arealer ikke kan undgås,
bør det fremgå af bemærkningerne, at det kan indebære en erstatningspligt for kommunerne over
for de berørte grundejere.
De nævnte hensyn fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 11 e, stk. 1, nr. 14, men denne
bestemmelse gælder kun ved afværgeforanstaltninger, som kan berøre flere kommuner. Vi ser
gerne, at der er en tilsvarende pligt til konsekvensvurdering internt i kommunen i forhold til de
arealer, som ikke omfattes af afværgeforanstaltningerne.
Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Henrik Borg Kristensen
Chefkonsulent
D 33 39 46 56
M 51 67 15 49
E hbk@lf.dk
Side 1/2
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Dato: 16-10-2017
Sagsnr.: 01.00.00-K04-4-17
Henv. til: Leif Theilgaard
Information og service
Direkte tlf.: 9611 7690
Afdeling tlf.: 9611 7551
teknik.miljoe@holstebro.dk
www.holstebro.dk
Høring om udkast til lovforslag om planloven
Erhvervsstyrelsen har 20. september sendt udkast til lovforslag om ændring af lov
om planlægning i høring. Lovforslaget har til formål at forebygge skader ved over-
svømmelse eller erosion, og at give mulighed for i visse tilfælde at etablere kystbe-
skyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan. Fristen for bemærkninger til
lovforslaget er senest den 18. oktober 2017.
Holstebro Kommune har gennemgået lovforslaget. Bemærkninger fremgår af neden-
stående. På grund af den korte høringsfrist har det ikke været muligt at nå en politisk
behandling forud for kommenteringen. Derfor tages forbehold for en efterfølgende
politisk orientering i udvalgene.
Bemærkninger
Det er vigtigt, at lovforslaget forholder sig til nødvendigheden af tværkommunal koor-
dinering. Dette gælder både nabokommuners fælleskab omkring vandløb og kystsik-
ring langs fælles kyststrækninger.
Holstebro er med jævne mellemrum udsat for oversvømmelser forårsaget af høj
vandføring i Storå. Vandføringen i Storå stiger betragteligt i takt med at den gennem-
løber oplandet. Storås opland øst for Holstebro udgør 830 kvadratkilometer, hvoraf
Holstebro Kommune kun udgør 25%. Resten kommer fra oplandsarealer i nabokom-
munerne opstrøms. 60% af arealet ligger i Herning Kommune, mens de resterende
ca. 15% ligger i Ikast-Brande Kommune.
Holstebro Kommune tolker lovforslaget således, at forudsætninger om et tværkom-
munalt helhedssyn nu lovsikres ved at der stilles krav om, at der i kommuneplaner
skal redegøres for sammenhængen med kommuneplanlægningen i andre kommu-
ner. Herved kommer der fokus på, at byudviklingsprojekter konsekvensvurderes i
forhold til oplande og byer beliggende såvel nedstrøms som opstrøms.
Som eksempel på konsekvenser kan nævnes flytning af vand over vandskel (fx ved
centralisering af renseanlæg) eller anlæggelse af helt nye bydele med en urban på-
virket afstrømning.
Med lovforslaget åbnes mulighed for i visse tilfælde at etablere kystbeskyttelsesan-
læg uden tilvejebringelse af en lokalplan. Holstebro Kommune finder denne mulighed
hensigtsmæssig for så vidt, at der på anden måde foreskrives en forpligtelse til at
Side 2/2
foretage høring i nabokommuner. Høringskravet skal sikre, at etablering af kystsik-
ring på én lokalitet ikke påfører konsekvenser på lokaliteter i en nabokommune. I
denne forbindelse er det vigtig at bemærke, at påvirkninger i nabokommune både
kan være visuel eller fysisk (fx i form af erosion).
Med venlig hilsen
Leif Theilgaard
Projekt koordinator
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, c/o European Green Cities, Norsgade 17, 8000 Aarhus C, tlf. 86 76 09 03 www.fbbb.dk
Den 16.10.2017
Til Erhvervsstyrelsen
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger har modtaget forslag til lov om ændring af planloven.
Lovforslaget har til formål at ”forebygge skader ved oversvømmelse eller erosion, og at give mulighed for i
visse tilfælde at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan”. De tilfælde som loven
omhandler, er de situationer, hvor ”tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etablering af
kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at
forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning”.
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger bakker op om, at det bliver muligt i kommuneplaner og
lokalplaner at planlægge for kystbeskyttelsesanlæg.
Men foreningen er bekymret ved udsigterne til, at kommunerne kan undlade at udarbejde en lokalplan for
kystbeskyttelsesanlæg. Som det fremgår, gælder det, ”eksempelvis, hvis der forligger en tilladelse til et
kystbeskyttelsesanlæg, uden at der foreligger en lokalplan for det konkrete projekt, fordi lokalplanen er
blevet ophævet af Planklagenævnet i forbindelse med en klage over lokalplanen, og at der derfor skal
udarbejdes en ny lokalplan”.
Det fremgår endvidere af høringsmaterialet, at de kystbeskyttelsesprojekter, som i følge lovforslaget ikke
skal være omfattet af lokalplanpligten, er projekter, som behandles efter Kystbeskyttelseslovens § 1a, hvor
der bl.a. er høring af naboer, interesseorganisationer mv.
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger finder, at kystbeskyttelsesprojekter ofte vil have en væsentlig
påvirkning på miljøet, og at det derfor skal være muligt for borgere at drøfte udformningen af et givet
kystbeskyttelsesanlæg. Dette understøttes også af følgende tekst i høringsmaterialet, hvor det fremgår, at
”Lovforslaget kan medføre regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne, i forhold til etablering af
afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse eller erosion, idet mange kommuner i yderområderne, ligger i
lavtliggende områder, og hvor klimaforandringer dermed er væsentlige i forhold til oversvømmelse”.
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger finder, at borgere skal have mulighed for at forholde sig til de
påvirkninger som et givet kystbeskyttelsesanlæg vil få og mener derfor, at der bør udarbejdes lokalplaner for
sådanne anlæg. FBBB kan derfor ikke bakke op om, at planloven skal muliggøre, at der i visse tilfælde ikke
skal udarbejdes lokalplaner for kystbeskyttelsesanlæg.
Med venlig hilsen
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger
Dokumentnummer D17-88558
Scandiagade 13 DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)
fr@friluftsraadet.dk www.friluftsraadet.dk
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt per mail til hoeringplan@erst.dk med kopi til AnnGun@erst.dk
16. oktober 2017
Friluftsrådets høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om planlægning
Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af
lov om planlægning.
Overordnet kommentar
Indledningsvis vil Friluftsrådet bemærke, at det samfundsmæssigt syntes at have været mere oplagt, at
staten fremkom med retningslinjer/lovbestemmelser, der som udgangspunkt forbød byvækst på over-
svømmelsestruede eller erosionstruede arealer.
Når dette nu ikke er tilfældet, så synes det fornuftigt at fremkomme med retningslinjer/lovbestemmel-
ser, for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlæg-
ning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v.
Kommentarer til de enkelte bestemmelser
Friluftsrådet finder på denne baggrund, at det er fornuftigt at indsætte nye bestemmelser i § 11 a og §
11 b om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af områder, der kan blive udsat
for oversvømmelse eller erosion, samt retningslinjer for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring
mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlig tekniske anlæg m.v.
Friluftsrådet finder ligeledes på denne baggrund, at det er fornuftigt at indsætte nye bestemmelser i §
11 b om, at rammene for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hen-
syn til udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, samt retningslinjer
for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af
byudvikling, særlig tekniske anlæg m.v.
Friluftsrådet støtter også, at der i § 11 e, stk. 1 tilføjes yderligere tre emner, som kommuneplanen skal
redegøre for som planens forudsætninger, dels grundlaget for udpegning af områder, der kan blive ud-
sat for oversvømmelse eller erosion, dels etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod over-
svømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanven-
delse m.v.
Side 2
Friluftsrådet noterer med tilfredshed, at der som det tredje punkt ønskes tilføjes en bestemmelse om, at
kommuneplanen skal redegøre for kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i an-
dre kommuner, for så vidt angår afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion
ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede
områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. Det er afgørende, at sådanne afværgefor-
anstaltninger i den enkelt kommune planlægges under hensyntagen til arealer i andre kommuner og
ikke blot nabokommunen. Friluftsrådet så gerne, at Planloven indeholdt tilsvarende bestemmelser om,
at kommuneplanen på andre områder skulle redegøre for kommuneplanens sammenhæng med nabo-
kommuner.
Friluftsrådet er bekymret for forslaget om at undtage kommunalbestyrelsen fra pligten til at udarbejde
lokalplan ved etablering af kystbeskyttelsesanlæg m.m., hvis tilvejebringelsen af lokalplanen vil forsinke
processen med etablering af anlægget væsentligt eller hvis der foreligger særlige omstændigheder, der
gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning. Dels finder Friluftsrådet, at der ved ændrin-
gen af en række bestemmelser i Planloven medio 2017 er skabt grundlag for en tilstrækkelig hurtig poli-
tisk proces omkring vedtagelse af en lokalplan, dels så synes der ikke i forbindelse med det foreliggende
lovudkast at være nærmere redegjort for hvad der menes med ”væsentligt” og ”særlige omstændighe-
der” og ”væsentlig negativ betydning”, hvilket kan føre til lemfældige tolkninger og udeladelse af udar-
bejdelse af lokalplan.
Friluftsrådet er også bekymret for om der ved udeladelse af udarbejdelse af lokalplan i forbindelse med
etablering af kystbeskyttelsesanlæg m.m. vil blive taget tilstrækkelig højde for at sikre offentlighedens
adgang til og langs kysten. Et fortsat krav om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende inddragelse af
offentligheden vil give borgere og interesseorganisationer mulighed for at påpege mulige konsekvenser
for offentlighedens adgang til og langs kysten af et forslag til kystsikringsanlæg.
Friluftsrådet foreslår konkret
Friluftsrådet finder, at forslaget om at fravige pligten til at tilvejebringe en lokalplan afviger fra lovens
formålsbestemmelse i § 1, stk. 2, hvoraf det fremgår, at loven bl.a. tilsigter særligt ”at offentligheden i
videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet”. Friluftsrådet foreslår, at lovforslagets punkt 5
om nyt stk. 8 og 9 i § 13 udgår af det endelige lovforslag.
Såfremt der fortsat ønskes indført en bestemmelse i loven, der giver kommunen mulighed for at und-
lade at udarbejde lokalplan, vil Friluftsrådet anbefale, at der i lovbemærkningerne nærmere redegøres
for, hvad der menes med ”væsentligt” og ”særlige omstændigheder” og ”væsentlig negativ betydning” i
forslaget til nyt stk. 8 i § 13.
Med venlig hilsen
Anker Madsen
Chefkonsulent
Dato: 13. oktober 2017
Til: Erhvervsstyrelsen, hoeringplan@erst.dk
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: dn@dn.dk
Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger til
høring over udkast til lovforslag om planloven
(Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etable-
re kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lokalplan)
Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for muligheden for at afgive bemærkninger til
forslag til ændring af planloven. Ændringerne indebærer at:
1. kommunalbestyrelserne fremover i kommuneplanen skal udpege områder, der kan blive
udsat for oversvømmelse eller erosion
2. kommunalbestyrelserne i kommuneplanen og lokalplanen skal sikre, at der optages ret-
ningslinjer og bestemmelser om afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse eller ero-
sion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse
m.v. i de udpegede områder
3. der i kommuneplanen skal redegøres for sammenhængen med kommuneplanlægningen
i andre kommuner, for så vidt angår afværgeforanstaltningerne
4. skabe en forenklet og hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager efter kystbeskyt-
telsesloven, bl.a. ved at samle beslutningskompetencen vedrørende etablering af kyst-
beskyttelsesanlæg hos kommunerne (one stop shop) frem for den nuværende opdelte
kompetence med Kystdirektoratet
5. opnå hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager efter kystbeskyttelsesloven, ved at
kommunalbestyrelsen får mulighed for at fravige kravet om tilvejebringelse af en lokal-
plan efter planloven ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om æn-
dring af et kystbeskyttelsesanlæg, hvis tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke pro-
cessen med etablering af kystbeskyttelsesanlægget efter kystbeskyttelsesloven væsent-
ligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en
væsentlig negativ betydning
Nedenfor fremgår DN’s uddybende bemærkninger. Forslag til ændringer fremstår kursiverede.
Ad1. DN bakker op om, at kommunalbestyrelserne fremover i kommunepla-
nen skal udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosi-
on.
Det er positivt, at planlægningen fremover skal minimere risikoen for oversvømmelser af plan-
lagte områder. Problemet kan dog helt undgås, hvis kommunerne undlader at planlægge for
byvækst m.m. i oversvømmelsestruede områder. DN så gerne, at lovgivningen i højere grad
imødekom dette, for eksempel ved at der i lovforslaget indføres bestemmelser som sikrer, at
kommune- og lokalplanlægning for nybyggeri og anlæg i oversvømmelsestruede områder kun
kan ske, når der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse herfor, samt en redegørelse for
hvorfor byggeri eller anlæg ikke kan placeres uden for oversvømmelsestruede områder.
95 kommuner har udarbejdet klimatilpasningsplaner som konsekvens af en aftale fra 2012
mellem regeringen og KL. Planerne udgør kernen i kommunernes klimatilpasningsindsats og
indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser, anviser tiltag til at imødegå dem -
og prioritere indsatsen. Naturstyrelsen har udarbejdet en flot vejledning om klimatilpasnings-
2
planer og klimalokalplaner, hvoraf det fremgår, at styrken i klimatilpasningsplanerne blandt
andet er, at oversvømmelses- og værdikort sammenfattes i et risikokort, som prioriteres i de
risikoområder, der skal indgå i kommuneplanen.
Kommunale klimatilpasningsplaner dermed ikke blot kortlægger risikoområder men kombine-
rer risikobilledet med en prioritering af indsatser i en afvejning af flere forhold, herunder hvor
der er størst risiko, hvor der opnås størst synergi med andre formål, hvad der kan udføres hur-
tigt og let og med stor effekt, hvor indsatsen vil være mest omkostningseffektiv, hvilke prakti-
ske bindinger der kan være på rækkefølgen, og en vurdering af om der er mulighed for at
gennemføre fælles projekter med vandselskaber, nabokommuner, grundejere mv. Planerne
lægger også op til løsninger på både matrikelniveau, i lokalområder samt fælles løsninger. En-
delig forankres klimatilpasningsplanen og dens medfølgende handlingsplan aktivt i processen
omkring kommuneplanlægningen.
DN har tidligere peget på, at klimatilpasningsplanerne dermed er væsentlige for at opnå en
klimasmart fysisk planlægning med rettidig omhu og blik for tværfaglige løsninger. Det kan for
eksempel være klimatilpasning der samtidigt forbedrer naturen, rekreation eller friluftslivet.
Derfor så DN gerne, at krav om revidering af klimatilpasningsplanerne indarbejdes i planloven i
samspil med den øvrige revidering af kommuneplanerne.
Hvor nærværende lovforslag omfatter kortlægning og afværgeforanstaltninger i nye planer,
sikrer klimatilpasningsplanerne i højere grad en analyse og kommunal afvejning af problemets
omfang, løsninger og handleplaner på flere geografiske niveauer og med flere formål i samme
projekt og omfatter desuden både eksisterende og nye planer.
DN foreslår, at der i lovforslaget indføres bestemmelser som sikrer, at kommune- og lokalplan-
lægning for nybyggeri eller anlæg i oversvømmelsestruede områder kun kan ske, når der er en
særlig planlægningsmæssig begrundelse herfor, herunder en redegørelse for hvorfor byggeri
eller anlæg ikke kan placeres uden for oversvømmelsestruede områder.
DN foreslår, at krav om revidering af klimatilpasningsplanerne integreres i planloven som en
del af den 4-årige revision af kommuneplanerne.
Ad. 2 DN finder det positivt, at kommunalbestyrelserne i kommuneplanen og
lokalplanen skal sikre, at der optages retningslinjer og bestemmelser om af-
værgeforanstaltninger.
DN peger på, at det bør være et krav i lokalplaner for nybyggeri og nye anlæg, at etablering af
afværgeforanstaltninger er en forudsætning for ibrugtagning af området. Planer medfører ikke
handlepligt, hvorfor det er muligt kun at realisere dele af en plan. Der er med lovforslaget der-
for risiko for, at økonomisk fordelagtige dele af planerne realiseres mens de udgiftsbærende
dele ikke realiseres, for eksempel således at nye boliger i oversvømmelsestruede områder
ibrugtages, selv om afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse aldrig realiseres.
DN foreslår, at det i planer for nybyggeri i oversvømmelsestruede områder fremgår, at etable-
ring af de nævnte afværgeforanstaltninger er en forudsætning for ibrugtagning af området.
Ad3. DN bakker op om, at der i kommuneplanen skal redegøres for sammen-
hængen med kommuneplanlægningen i andre kommuner, for så vidt angår
afværgeforanstaltningerne.
Forslaget er positivt, da håndteringen af vandet har stor betydning for natur og landskaber
inden for såvel planområdet som naboområder opstrøms eller nedstrøms.
DN foreslår, at det nærmere uddybes i lovbemærkningerne, hvad der forstås ved sammen-
hængen med kommuneplanlægningen i nabokommunerne. For DN er det særlig relevant, at
der ses på påvirkningen af beskyttet natur (herunder blandt andet § 3 natur, Natura 2000 og
3
bilag IV arter) samt områder der i kommuneplanen er udpeges som områder med naturbe-
skyttelsesinteresser og Grønt Danmarkskort, landskabsinteresser, geologiske interesser, lav-
bundsområder m.v. Se desuden bemærkninger til ad. 4.
Ad. 4 sikrer mulighed for en forenklet og hurtigere behandling af kystbeskyt-
telsessager i kommunerne (one stop shop)
Lovændring ses ikke at være en del af nærværende lovforslag, men forventes at indgå i et nyt
lovforslag der jf. lovprogrammet for 2017/2018 fremsættes februar II.
Kystdirektoratet har stor kompetence og erfaring inden for kystbeskyttelsesområdet, og arbej-
der derudover helhedsorienteret på tværs af kommunegrænser. DN kan derfor være bekymret
for, hvordan det sikres, at kommunerne opnår samme kvalitet i sagsbehandlingen omkring
kystbeskyttelsessager.
Foranstaltninger til minimering af risiko for oversvømmelse har potentielt stor påvirkning af
den omgivende natur og landskabet, fordi vand og sediment udgør en væsentlig del af grund-
forudsætningerne for den natur og de landskaber der skabes og opstår. Derfor bør de miljø-
mæssige konsekvenser af nærværende lovforslag ses i tæt sammenhæng med de øvrige for-
slag til ændringer af områdets forvaltning.
Afhængig af kompetenceoverdragelsen, er der risiko for en periode med kompetencetab ifm.
etablering af ”one stop shop”. Derudover har et lovforslag om ændring af kystbeskyttelseslo-
vens formål været i høring i sommeren 2017, som betyder, at der ikke længere skal tages
hensyn til natur og landskaber i forbindelse med vurdering af ansøgninger om kystbeskyttelse.
Hvis dette vedtages, og der jf. nærværende lovforslag heller ikke længere skal lokalplanlægges
for de tekniske løsninger, betyder det samlet set en større risiko for negativ påvirkning af na-
tur og landskaber. Se også ad. 5.
DN foreslår, at der i lovforslaget under punkt 5. Miljømæssige konsekvenser nærmere redegø-
res for de samlede forventede konsekvenser for natur, miljø og landskaber.
Ad. 5 DN mener ikke det er en god ide at fravige kravet om lokalplanlægning
i kystbeskyttelsessager efter kystbeskyttelsesloven.
DN har stor forståelse for ønsket om hurtig sagsbehandling, men mener samtidigt ikke det er
en god idé at kunne fravige kravet om lokalplanpligt. På baggrund af kommunernes klimatil-
pasningsplaner er der tilvejebragt et vist overblik over risikoområdernes placering. Det er så-
ledes muligt for kommunerne at udarbejde lokalplaner for nødvendig kystsikring i rimelig tid.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven ofte kan
ske parallelt med udarbejdelsen af en lokalplan. Høringsperioden for lokalplaner er desuden
med de seneste ændringer af planloven reduceret fra 8 til 4 (2) uger, ligesom den kommende
implementering af ”one stop shop” ligeledes har til formål at reducere sagsbehandlingstiden.
Dermed er der allerede taget flere initiativer til at forkorte sagsbehandlingstiden og planpro-
cessen. Samlet set bør den borgerinddragende proces som lokalplanlægningen udgør, vejer
tungere end yderligere mulighed for at forkorte processen ved at fravige lokalplanpligten.
DN foreslår, at kravet om lokalplanpligt ikke fraviges. Alternativet foreslås det, at muligheden
skal gælde for planlægning af kystbeskyttelsesanlæg i allerede bebyggede områder, men ikke
for nybyggeri og nye anlæg, der i sig selv må forventes at kræve lokalplanlægning.
Med venlig hilsen
Nina Larsen Saarnak, Leder for lokale sager
31193238, nis@dn.dk
DIF
DANMARKS IDRÆTSFORBUND
IDRÆTTENS HUS
BRØNDBY STADION 20
2605 BRØNDBY
DANMARK
T: 43 26 26 26
WWW.DIF.DK
SIDE 1 AF 1
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
ERHVERVSSTYRELSEN
DAHLERUPS PAKHUS
LANGELINIE ALLÉ 17
2100 KØBENHAVN Ø
ATT. HOERINGPLAN@ERST.DK
13. OKTOBER 2017
DIF’S HØRINGSSVAR PÅ UDKAST TIL LOVFORSLAG OM
PLANLOVEN
Danmarks Idrætsforbund har modtaget Forslag til Lov om ændring af lov om
planlægning og har følgende kommentarer:
Generelt
Førstogfremmest harDIF forståelsefor,at det kan værenødvendigtat kunnegribe
hurtigt ind i forbindelse med at forebygge skader ved oversvømmelse eller erosion
og at give mulighed for i visse tilfælde at etablere kystbeskyttelsesanlæg.
DIF noterer med tilfredshed, at der tilføjes en bestemmelse om,at kommuneplanen
skal redegøre for kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i
andre kommuner, for så vidt angår afværgeforanstaltninger til sikring mod
oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske
anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for
oversvømmelse eller erosion. Det er afgørende, at sådanne afværgefor-
anstaltninger i den enkelte kommune planlægges under hensyntagen til arealer i
andre kommuner og ikke blot nabokommunen. DIF ser gerne, at Planloven kommer
til at indeholde tilsvarende bestemmelser om, at kommuneplanen på andre
områder, f.eks. idrætsområdet skal redegøre for kommuneplanens sammenhæng
med nabokommuner.
Adgang for Idræt og friluftsliv
Med den foreslåede undtagelsesbestemmelse fra reglen om tilvejebringelse af en
lokalplan finder DIF, at kommunerne eksplicit bør påse, at adgangen til kysten og
adgangen langs kysten sikres. Idrætten og friluftslivet er afhængig af denne
adgang og ønsker mulighed for at påklage evt. ulovlige spærringer.
Med venlig hilsen
Dorthe O. Andersen
Konsulent med ansvar for natur og miljø
M: 21 60 30 78
T: 43 26 20 34
doa@dif.dk
AFS
afs@danskerhverv.dk
Side 1/1
-
Deres sag nr.: 2017-10155
Erhvervsstyrelsen
hoeringplan@erst.dk
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
06. Oktober 2017
Høring over udkast til lovforslag om planloven
Dansk Erhverv har modtaget ovennævnte lovforslag i høring, og vi skal hermed komme med vores be-
mærkninger til det.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv er bakker op om lovforslaget og synes, at det er fornuftigt, at der er et forøget fokus på
at forebygge oversvømmelsesskader mv. samt at processerne på området i visse tilfælde gøres nem-
mere og hurtigere. Talrige turismevirksomheder, feriehuse mv. ligger i områder, der er ramt af over-
svømmelser eller er i farezonen for det fremadrettet, så en sammenhængende, effektiv og strømlinet
indsats på dette område vil også komme dem og dermed dansk turisme til gavn.
Dansk Erhverv vil i denne sammenhæng, som også tidligere, opfordre til, at der sikres sammenhæng
og sammentænkning af kystbeskyttelsen og turismeudviklingen langs vores kyster, så det, som et led i
kystsikringen, overvejes, om der kan skabes nye oplevelser til turister og lokale borgere. Det kunne fx
være at der i forbindelse med kystsikringen af et givet område samtidig kan etableres en sti, en ny bro
ud i vandet eller noget helt tredje, som etableres som en del af selve anlægget.
Der er hele tiden behov for at videreudvikle de oplevelser, som turisterne kan få langs vores kyster og
det er oplagt at sammentænke den nødvendige kystsikring med nye udviklingsmuligheder til gavn for
vækst og udvikling langs kysterne.
Med venlig hilsen
Anne Fuglsang-Damgaard Sina
Politisk konsulent
Dansk Land- og Strandjagt
05-10-17
ERHVERVSSTYRELSEN
Sag nr.: 2017-10155
/Anngun
Vedr. Høring over udkast til lovforslag om planloven.
Dansk Land og Strandjagt takker for det tilsendte høringsbrev, som Dansk Land og Strandjagts
hørings sekretariat har gennemgået.
Dansk Land og Strandjagt mener som udgangspunkt det er et godt initiativ, da det at få en evt.
kystsikring oprettet gennem kystdirektoratet kan være en meget langsommelig process.
Dansk Land og Strandjagt vil jeg igen mene at man skal være påpasselig med dette forslag, at det
ikke bliver misbrugt til evt. areal indvinding for hoteller ved kysten eller lignende projekter.
Med venlig hilsen
Med venlig hilsen
Erik Clausen
Landsformand
Erik Clausen Dansk Land og Strandjagt
Limfjordsvej 6, Tlf : 61609292
6400 Sønderborg Internet: www.dls-jagt.dk
Mobil 40586278. E-mail: formand@dls-jagt.dk
Fra: Nina Fromberg (EM - DEP)
Til: Ulrikke Juul Nielsen (DEP)
Emne: VS: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Dato: 30. oktober 2017 13:43:25
Fra: hoeringplan@erst.dk [mailto:hoeringplan@erst.dk]
Sendt: 30. oktober 2017 13:15
Til: Nina Fromberg (EM - DEP)
Emne: VS: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening [mailto:DA@da.dk]
Sendt: 21. september 2017 09:01
Til: hoeringplan@erst.dk
Emne: SV: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Kære Annsofie Gundlach
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 20. september 2017
vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi
under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Pernille Eilerskov Jensen
Kontorelev
Fra: hoeringplan@erst.dk [mailto:hoeringplan@erst.dk]
Sendt: 20. september 2017 17:00
Til: bm@bm.dk; efkm@efkm.dk; sm@sm.dk; fm@fm.dk; fmn@fmn.dk; jm@jm.dk;
kum@kum.dk; km@km.dk; mfvm@mfvm.dk; skm@skm.dk; stm@stm.dk; sum@sum.dk;
trm@trm.dk; um@um.dk; uvm@ufm.dk; uim@uim.dk; oim@oim.dk; banedanmark@bane.dk;
brs@brs.dk; dst@dst.dk; ens@ens.dk; FES@mil.dk; gst@gst.dk; kdi@kyst.dk; post@slks.dk;
mst@mst.dk; nst@nst.dk; nh@naevneneshus.dk; sst@sst.dk; sfs@dma.dk; info@tbst.dk;
vd@vd.dk; info@energinet.dk; biogas@lt.dk; borgerservice@kk.dk; Albertslund Kommune
<albertslund@albertslund.dk>; Allerød Kommune <kommunen@alleroed.dk>; assens
<assens@assens.dk>; Ballerup Kommune <balkom@balk.dk>; Billund Kommune
<kommunen@billund.dk>; Bonholms Kommune <post@brk.dk>; Brøndby Kommune
<brondby@brondby.dk>; Bronderslev Kommune <raadhus@99454545.dk>; Dragør Kommune
<dragoer@dragoer.dk>; Egedal Kommune <kommune@egekom.dk>; Esbjerg Kommune
<raadhuset@esbjergkommune.dk>; Fanoe Kommune <raadhuset@fanoe.dk>;
favrskov@favrskov.dk; Faxe Kommune <kommunen@faxekommune.dk>; Fredensborg
Kommune <fredensborg@fredensborg.dk>; kommunen@fredericiakom.dk; Frederiksberg
Raadhuset <raadhuset@frederiksberg.dk>; Frederikshavn Kommune <post@frederikshavn.dk>;
Frederiksund Kommune <epost@frederikssund.dk>; Furesoe Kommune <furesoe@furesoe.dk>;
Faaborg Kommune <fmk@faaborgmidtfyn.dk>; Gentofte Kommune <gentofte@gentofte.dk>;
Gladsaxe Kommune <kommunen@gladsaxe.dk>; Glostrup Kommune
<glostrup.kommune@glostrup.dk>; Greve Raadhus <raadhus@greve.dk>; Gribskov Kommune
<gribskov@gribskov.dk>; Guldborgsund Kommune <kommunen@guldborgsund.dk>; Haderslev
Kommune <post@haderslev.dk>; Halsnaes Kommune <mail@halsnaes.dk>; mail@hedensted.dk;
Helsingor Kommune <mail@helsingor.dk>; Herlev Kommune <herlev@herlev.dk>; Herning
Kommune <kommunen@herning.dk>; Hillerod Kommune <hillerod@hillerod.dk>; Hjoerring
Kommune <hjoerring@hjoerring.dk>; Holbaek Kommune <post@holb.dk>; Holstebro Kommune
<kommunen@holstebro.dk>; Horsens Kommune <horsens.kommune@horsens.dk>; Hvidovre
Kommune <hvidovre@hvidovre.dk>; Høje-Taastrup Kommune <kommune@htk.dk>; Horsholm
Kommune <kommunen@horsholm.dk>; Ikast Brande kommune <post@ikast-brande.dk>;
ishojkommune@ishoj.dk; Jammerbugt Kommune <raadhus@jammerbugt.dk>; Kalundborg
Kommune <kalundborg@kalundborg.dk>; Kerteminde Kommune <kommune@kerteminde.dk>;
Kolding Kommune <kommunen@kolding.dk>; Koege Kommune <raadhus@koege.dk>;
post@langelandkommune.dk; Lejre Kommune <post@lejre.dk>; Lemvig Kommune
<lemvig.kommune@lemvig.dk>; Lolland Kommune <lolland@lolland.dk>; Lyngby Kommune
<lyngby@ltk.dk>; Laesoe Kommune <kommunen@laesoe.dk>; Mariagerfjord Kommune
<raadhus@mariagerfjord.dk>; Middelfart Kommune <middelfart@middelfart.dk>; Morsoe
Kommune <kommunen@morsoe.dk>; Norddjurs Kommune <norddjurs@norddjurs.dk>;
Nordfyns Kommune <post@nordfynskommune.dk>; Nyborg Kommune
<kommune@nyborg.dk>; borger@naestved.dk; Odder Kommune
<odder.kommune@odder.dk>; Odense Kommune <odense@odense.dk>; Odsherred Kommune
<kommune@odsherred.dk>; Randers Kommune <randerskommune@randers.dk>; Rebild
Kommune <raadhus@rebild.dk>; Ringkobing-Skjern Kommune <post@rksk.dk>; Ringsted
Kommune <ringsted@ringsted.dk>; Roskilde Kommune <kommunen@roskilde.dk>; Rudersdal
Kommune <rudersdal@rudersdal.dk>; Rodover Kommune <rk@rk.dk>; Samsoe Kommune
<kommune@samsoe.dk>; Silkeborg Kommune <kommunen@silkeborg.dk>; Skanderborg
Kommune <skanderborg.kommune@skanderborg.dk>; Skive Kommune
<sk@skivekommune.dk>; Slagelse Kommune <slagelse@slagelse.dk>; Solrod Kommune
<kommune@solrod.dk>; soroekom@soroe.dk; Stevns Kommune <stevns@stevns.dk>; Struer
Kommune <struer@struer.dk>; svendborg@svendborg.dk; Syddjurs Kommune
<syddjurs@syddjurs.dk>; Sonderborg Kommune <post@sonderborg.dk>; Thisted Kommune
<thistedkommune@thisted.dk>; Toender Kommune <toender@toender.dk>; Taarnby Kommune
<kommunen@taarnby.dk>; Vallensbæk Kommune <kommune@vallensbaek.dk>; Varde
Kommune <vardekommune@varde.dk>; Vejen Kommune <post@vejenkom.dk>; Vejle
Kommune <post@vejle.dk>; Vesthimmerlands Kommune <post@vesthimmerland.dk>;
viborg@viborg.dk; Vordingborg Kommune <post@vordingborg.dk>; Aero Kommune
<post@aeroekommune.dk>; Aabenraa Kommune <post@aabenraa.dk>; Aalborg Kommune
<aalborg@aalborg.dk>; aarhus.kommune@arhus.dk; aa@aa-dk.dk; bl@bl.dk;
info@byoghavn.dk; sekretariat@byfo.dk; info@bygherreforeningen.dk; bsf@bsf.dk;
info@byggesoc.dk; info@bygningskultur.dk; info@baeredygtigtlandbrug.dk;
info@campingraadet.dk; henrik.kirketerp@coop.dk; dcu@dcu-cykling.dk; mail@dkfisk.dk;
jj@dfac.dk; dif@dif.dk; dn@dn.dk; REDERI_NETKON <info@shipowners.dk>;
post@sportsfiskerforbundet.dk; info@dkvind.dk; danskakvakultur@danskakvakultur.dk; Dansk
Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>; dbotf@mail.tele.dk; info@danskbyggeri.dk; info@dabyfo.dk;
db@byplanlab.dk; info@dcu.dk; dcf@dcf.dk; mail@dansk-detail.dk; de@de.dk;
info@danskenergi.dk; debra@energibranchen.dk; info@danskerhverv.dk;
info@danskerhvervsfremme.dk; mail@danskfjernvarme.dk; faareavl@sheep.dk;
danskgartneri@danskgartneri.dk; di@di.dk; miljo@kano-kajak.dk; info@christmastree.dk;
post@jaegerne.dk; formand@dls-jagt.dk; dl@landskabsarkitekter.dk; dof@dof.dk;
mail@kopenhagenfur.com; info@plantevaern.dk; ds@sejlsport.dk; info@skovforeningen.dk;
kontakt@solvarmeplatform.dk; dsf@sportsdykning.dk; kundeservice@etrack.bilka.dk;
dtl@dtl.eu; danva@danva.dk; dvl@dvl.dk; info@danskeark.dk; danskehavne@danskehavne.dk;
info@danskemaritime.dk; post@dmoge.dk; ssg@danskbyggeri.dk; info@dasp.dk;
info@danskesvineproducenter.dk; kontakt@danskeudlejere.dk; dmu@dmu.dk; dsk@dsk.dk;
ddl@ddl.org; nh@snm.ku.dk; info@ecocouncil.dk; info@ejendomsforeningen.dk;
info@energinet.dk; eof@eof.dk; pm@adv-martinelli.dk; post@fabnet.dk; info@fbnet.dk;
sekretariat@bev.dk; eterkelsen@eterkelsen.dk; info@greencities.dk; alrune@post.tele.dk;
fgc@geo.dk; mail@fdkv.dk; niboj@dongenergy.dk; fri@frinet.dk; fvd@fvd.dk;
post@digitalepublicister.dk; fr@friluftsraadet.dk; sekretariat.fl@youseepost.dk;
info.dk@greenpeace.dk; kundeservice@hofor.dk; horesta@horesta.dk; pn@icp.dk;
info@kolonihave.dk; ktc@ktc.dk; maf@cph.dk; hoering@lf.dk; mail@byogland.dk;
noah@noah.dk; sekretariat@parcelhus.dk; plf@plf.dk; realdania@realdania.dk; sl@life.ku.dk;
sek@stf.dk; sbi@sbi.aau.dk; info@okologi.dk; a@aarch.dk; dtu@adm.dtu.dk; hta@life.ku.dk;
arkitektskolen@kadk.dk; peter.pagh@jur.ku.dk; hartoft@plan.aau.dk
Emne: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af planloven i høring.
Lovforslaget har til formål at forebygge skader ved oversvømmelse eller erosion, og at give
mulighed for i visse tilfælde at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en
lokalplan.
Erhvervsstyrelsen skal anmode om at modtage bemærkninger til lovforslaget senest den 18.
oktober 2017.
Bemærkninger bedes sendt til Erhvervsstyrelsen pr. e-mail til hoeringplan@erst.dk
Med venlig hilsen
Annsofie Gundlach
Specialkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsudvikling og Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291141
E-mail: AnnGun@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
Fra: Nina Fromberg (EM - DEP)
Til: Ulrikke Juul Nielsen (DEP)
Emne: VS: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Dato: 30. oktober 2017 13:43:50
Fra: hoeringplan@erst.dk [mailto:hoeringplan@erst.dk]
Sendt: 30. oktober 2017 13:15
Til: Nina Fromberg (EM - DEP)
Emne: VS: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Fra: Peter Pagh [mailto:peter.pagh@jur.ku.dk]
Sendt: 20. september 2017 18:16
Til: hoeringplan@erst.dk
Cc: AnnSofie Gundlach
Emne: SV: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Til Annsofie Gundlach
Jeg vil i anledning af det fremsendte udkast til ændring af planloven venligst henlede ministeriets
opmærksomhed på, at kystbeskyttelsesanlæg normalt vil være omfattet af VVM-direktivet,
hvorfor der normalt kræves VVM-screening og i ganske mange tilfælde en egentlig VVM-
procedure (se lov om miljøvurdering af planer og projekter, bilag 2, pkt. 10. k.) . Dette gælder
uafhængigt af forslaget om at ophæve lokalplanpligten, hvis lokalplan vil medføre væsentlig
forsinkelse – uanset at VVM-proceduren vil have væsentlig længere tidsmæssig end
lokalplanproceduren. Da disse regler har EU-retligt ophæng, kan Folketinget ikke ændre reglerne
om VVM for kystbeskyttelsesanlæg uden at komme i direkte konflikt med EU-retten.
Jeg mener, at det må anses for en fejl, at dette ikke er tydeliggjort i udkast til
lovbemærkningerne, der fejlagtigt giver indtryk af, at forsinkelse af kystbeskyttelse kan undgås
ved at ophæve lokalplanpligten.
Jeg vil i forlængelse heraf henlede opmærksomheden på, at der efter VVM-direktivets art. 2(4) er
mulighed for i undtagelsestilfælde (fx hvor behov for hurtig kystsikring) at fravige VVM-reglerne
på nærmere betingelser.
I praksis vil det derfor være mere hensigtsmæssig hvis betingelserne for at undlade lokalplanpligt
ved kystsikringsanlæg gøres identisk med betingelserne i VVM-direktivets art. 2(4) – og det sikrer
samtidigt, at der reelt opnås den hurtige beslutningsgang i de tilfælde hvor dette er muligt efter
VVM-direktivet, og at Folketinget ikke bringes i den vildfarelse, at en sådan hurtighed opnås med
det foreliggende lovudkast.
Med venlig hilsen
Peter Pagh, professor i miljøret.
Fra: hoeringplan@erst.dk [mailto:hoeringplan@erst.dk]
Sendt: 20. september 2017 17:00
Til: bm@bm.dk; efkm@efkm.dk; sm@sm.dk; fm@fm.dk; fmn@fmn.dk; jm@jm.dk;
kum@kum.dk; km@km.dk; mfvm@mfvm.dk; skm@skm.dk; stm@stm.dk; sum@sum.dk;
trm@trm.dk; um@um.dk; uvm@ufm.dk; uim@uim.dk; oim@oim.dk; banedanmark@bane.dk;
brs@brs.dk; dst@dst.dk; ens@ens.dk; FES@mil.dk; gst@gst.dk; kdi@kyst.dk; post@slks.dk;
mst@mst.dk; nst@nst.dk; nh@naevneneshus.dk; sst@sst.dk; sfs@dma.dk; info@tbst.dk;
vd@vd.dk; info@energinet.dk; biogas@lt.dk; borgerservice@kk.dk; Albertslund Kommune
<albertslund@albertslund.dk>; Allerød Kommune <kommunen@alleroed.dk>; assens
<assens@assens.dk>; Ballerup Kommune <balkom@balk.dk>; Billund Kommune
<kommunen@billund.dk>; Bonholms Kommune <post@brk.dk>; Brøndby Kommune
<brondby@brondby.dk>; Bronderslev Kommune <raadhus@99454545.dk>; Dragør Kommune
<dragoer@dragoer.dk>; Egedal Kommune <kommune@egekom.dk>; Esbjerg Kommune
<raadhuset@esbjergkommune.dk>; Fanoe Kommune <raadhuset@fanoe.dk>;
favrskov@favrskov.dk; Faxe Kommune <kommunen@faxekommune.dk>; Fredensborg
Kommune <fredensborg@fredensborg.dk>; kommunen@fredericiakom.dk; Frederiksberg
Raadhuset <raadhuset@frederiksberg.dk>; Frederikshavn Kommune <post@frederikshavn.dk>;
Frederiksund Kommune <epost@frederikssund.dk>; Furesoe Kommune <furesoe@furesoe.dk>;
Faaborg Kommune <fmk@faaborgmidtfyn.dk>; Gentofte Kommune <gentofte@gentofte.dk>;
Gladsaxe Kommune <kommunen@gladsaxe.dk>; Glostrup Kommune
<glostrup.kommune@glostrup.dk>; Greve Raadhus <raadhus@greve.dk>; Gribskov Kommune
<gribskov@gribskov.dk>; Guldborgsund Kommune <kommunen@guldborgsund.dk>; Haderslev
Kommune <post@haderslev.dk>; Halsnaes Kommune <mail@halsnaes.dk>; mail@hedensted.dk;
Helsingor Kommune <mail@helsingor.dk>; Herlev Kommune <herlev@herlev.dk>; Herning
Kommune <kommunen@herning.dk>; Hillerod Kommune <hillerod@hillerod.dk>; Hjoerring
Kommune <hjoerring@hjoerring.dk>; Holbaek Kommune <post@holb.dk>; Holstebro Kommune
<kommunen@holstebro.dk>; Horsens Kommune <horsens.kommune@horsens.dk>; Hvidovre
Kommune <hvidovre@hvidovre.dk>; Høje-Taastrup Kommune <kommune@htk.dk>; Horsholm
Kommune <kommunen@horsholm.dk>; Ikast Brande kommune <post@ikast-brande.dk>;
ishojkommune@ishoj.dk; Jammerbugt Kommune <raadhus@jammerbugt.dk>; Kalundborg
Kommune <kalundborg@kalundborg.dk>; Kerteminde Kommune <kommune@kerteminde.dk>;
Kolding Kommune <kommunen@kolding.dk>; Koege Kommune <raadhus@koege.dk>;
post@langelandkommune.dk; Lejre Kommune <post@lejre.dk>; Lemvig Kommune
<lemvig.kommune@lemvig.dk>; Lolland Kommune <lolland@lolland.dk>; Lyngby Kommune
<lyngby@ltk.dk>; Laesoe Kommune <kommunen@laesoe.dk>; Mariagerfjord Kommune
<raadhus@mariagerfjord.dk>; Middelfart Kommune <middelfart@middelfart.dk>; Morsoe
Kommune <kommunen@morsoe.dk>; Norddjurs Kommune <norddjurs@norddjurs.dk>;
Nordfyns Kommune <post@nordfynskommune.dk>; Nyborg Kommune
<kommune@nyborg.dk>; borger@naestved.dk; Odder Kommune
<odder.kommune@odder.dk>; Odense Kommune <odense@odense.dk>; Odsherred Kommune
<kommune@odsherred.dk>; Randers Kommune <randerskommune@randers.dk>; Rebild
Kommune <raadhus@rebild.dk>; Ringkobing-Skjern Kommune <post@rksk.dk>; Ringsted
Kommune <ringsted@ringsted.dk>; Roskilde Kommune <kommunen@roskilde.dk>; Rudersdal
Kommune <rudersdal@rudersdal.dk>; Rodover Kommune <rk@rk.dk>; Samsoe Kommune
<kommune@samsoe.dk>; Silkeborg Kommune <kommunen@silkeborg.dk>; Skanderborg
Kommune <skanderborg.kommune@skanderborg.dk>; Skive Kommune
<sk@skivekommune.dk>; Slagelse Kommune <slagelse@slagelse.dk>; Solrod Kommune
<kommune@solrod.dk>; soroekom@soroe.dk; Stevns Kommune <stevns@stevns.dk>; Struer
Kommune <struer@struer.dk>; svendborg@svendborg.dk; Syddjurs Kommune
<syddjurs@syddjurs.dk>; Sonderborg Kommune <post@sonderborg.dk>; Thisted Kommune
<thistedkommune@thisted.dk>; Toender Kommune <toender@toender.dk>; Taarnby Kommune
<kommunen@taarnby.dk>; Vallensbæk Kommune <kommune@vallensbaek.dk>; Varde
Kommune <vardekommune@varde.dk>; Vejen Kommune <post@vejenkom.dk>; Vejle
Kommune <post@vejle.dk>; Vesthimmerlands Kommune <post@vesthimmerland.dk>;
viborg@viborg.dk; Vordingborg Kommune <post@vordingborg.dk>; Aero Kommune
<post@aeroekommune.dk>; Aabenraa Kommune <post@aabenraa.dk>; Aalborg Kommune
<aalborg@aalborg.dk>; aarhus.kommune@arhus.dk; aa@aa-dk.dk; bl@bl.dk;
info@byoghavn.dk; sekretariat@byfo.dk; info@bygherreforeningen.dk; bsf@bsf.dk;
info@byggesoc.dk; info@bygningskultur.dk; info@baeredygtigtlandbrug.dk;
info@campingraadet.dk; henrik.kirketerp@coop.dk; dcu@dcu-cykling.dk; mail@dkfisk.dk;
jj@dfac.dk; dif@dif.dk; dn@dn.dk; info@shipowners.dk; post@sportsfiskerforbundet.dk;
info@dkvind.dk; danskakvakultur@danskakvakultur.dk; da@da.dk; dbotf@mail.tele.dk;
info@danskbyggeri.dk; info@dabyfo.dk; db@byplanlab.dk; info@dcu.dk; dcf@dcf.dk;
mail@dansk-detail.dk; de@de.dk; info@danskenergi.dk; debra@energibranchen.dk;
info@danskerhverv.dk; info@danskerhvervsfremme.dk; mail@danskfjernvarme.dk;
faareavl@sheep.dk; danskgartneri@danskgartneri.dk; di@di.dk; miljo@kano-kajak.dk;
info@christmastree.dk; post@jaegerne.dk; formand@dls-jagt.dk; dl@landskabsarkitekter.dk;
dof@dof.dk; mail@kopenhagenfur.com; info@plantevaern.dk; ds@sejlsport.dk;
info@skovforeningen.dk; kontakt@solvarmeplatform.dk; dsf@sportsdykning.dk;
kundeservice@etrack.bilka.dk; dtl@dtl.eu; danva@danva.dk; dvl@dvl.dk; info@danskeark.dk;
danskehavne@danskehavne.dk; info@danskemaritime.dk; post@dmoge.dk;
ssg@danskbyggeri.dk; info@dasp.dk; info@danskesvineproducenter.dk;
kontakt@danskeudlejere.dk; dmu@dmu.dk; dsk@dsk.dk; ddl@ddl.org; Niels Hald
<nh@snm.ku.dk>; info@ecocouncil.dk; info@ejendomsforeningen.dk; info@energinet.dk;
eof@eof.dk; pm@adv-martinelli.dk; post@fabnet.dk; info@fbnet.dk; sekretariat@bev.dk;
eterkelsen@eterkelsen.dk; info@greencities.dk; alrune@post.tele.dk; fgc@geo.dk;
mail@fdkv.dk; niboj@dongenergy.dk; fri@frinet.dk; fvd@fvd.dk; post@digitalepublicister.dk;
fr@friluftsraadet.dk; sekretariat.fl@youseepost.dk; info.dk@greenpeace.dk;
kundeservice@hofor.dk; horesta@horesta.dk; pn@icp.dk; info@kolonihave.dk; ktc@ktc.dk;
maf@cph.dk; hoering@lf.dk; mail@byogland.dk; noah@noah.dk; sekretariat@parcelhus.dk;
plf@plf.dk; realdania@realdania.dk; FUNK SCI-IGN-SL <sl@ign.ku.dk>; sek@stf.dk;
sbi@sbi.aau.dk; info@okologi.dk; a@aarch.dk; dtu@adm.dtu.dk; Helle Tegner Anker
<hta@ifro.ku.dk>; arkitektskolen@kadk.dk; Peter Pagh <peter.pagh@jur.ku.dk>;
hartoft@plan.aau.dk
Emne: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af planloven i høring.
Lovforslaget har til formål at forebygge skader ved oversvømmelse eller erosion, og at give
mulighed for i visse tilfælde at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en
lokalplan.
Erhvervsstyrelsen skal anmode om at modtage bemærkninger til lovforslaget senest den 18.
oktober 2017.
Bemærkninger bedes sendt til Erhvervsstyrelsen pr. e-mail til hoeringplan@erst.dk
Med venlig hilsen
Annsofie Gundlach
Specialkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsudvikling og Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291141
E-mail: AnnGun@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
Fra: Nina Fromberg (EM - DEP)
Til: Ulrikke Juul Nielsen (DEP)
Emne: VS: Solrød Kommune - Høring over udkast til lovforslag om planloven (etablering af kysbeskyttelsesanlæg
uden tilvejebringelse af lokalplan)
Dato: 30. oktober 2017 13:43:56
Vedhæftede filer: image001.png
Fra: hoeringplan@erst.dk [mailto:hoeringplan@erst.dk]
Sendt: 30. oktober 2017 13:14
Til: Nina Fromberg (EM - DEP)
Emne: VS: Solrød Kommune - Høring over udkast til lovforslag om planloven (etablering af
kysbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lokalplan)
Fra: Susanne Prior Malling [mailto:spn@solrod.dk]
Sendt: 13. oktober 2017 13:49
Til: hoeringplan@erst.dk
Emne: Solrød Kommune - Høring over udkast til lovforslag om planloven (etablering af
kysbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lokalplan)
Solrød Kommune har ingen bemærkninger til udkastet.
Venlig hilsen
Susanne Prior Malling
Byplanlægger
Teknik og Miljø
Solrød Kommune, Solrød Center 1
2680 Solrød Strand
Telefon: +4556182000
www.solrod.dk
Fra: Nina Fromberg (EM - DEP)
Til: Ulrikke Juul Nielsen (DEP)
Emne: VS: Svar: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Dato: 30. oktober 2017 13:44:06
Vedhæftede filer: Høringsliste september 2017.pdf
Udkast til lovforslag af 20. september 2017.pdf
Høringsbrev.pdf
Fra: hoeringplan@erst.dk [mailto:hoeringplan@erst.dk]
Sendt: 30. oktober 2017 13:15
Til: Nina Fromberg (EM - DEP)
Emne: VS: Svar: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Fra: Robert Jensen [mailto:rj@danskevv.dk]
Sendt: 22. september 2017 10:49
Til: hoeringplan@erst.dk
Emne: Svar: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Til: Erhvervsstyrelsen
Danske Vandværker har ingen bemærkninger til det fremsendte.
Med venlig hilsen
Robert Jensen
Juridisk Rådgiver
Tlf. direkte 56 13 02 01|rj@danskevv.dk
Solrød Center 20C | 2680 Solrød Strand
www.danskevv.dk | info@danskevv.dk
_Modtag vores nyhedsbrev
Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og
leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, der alene koncentrerer sig om forsyning af
drikkevand.
Fra: Info
Sendt: 21. september 2017 08:25
Til: Allan Weirup <aw@danskevv.dk>; Rådgivning <raad@danskevv.dk>
Emne: VS: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Til info
Venlig hilsen
Helene Bjerre
Medlemsservicekoordinator
Tlf. direkte 56 13 02 02 | hbj@danskevv.dk
Solrød Center 20C | 2680 Solrød Strand
www.danskevv.dk | info@danskevv.dk
Fra: hoeringplan@erst.dk [mailto:hoeringplan@erst.dk]
Sendt: 20. september 2017 17:00
Til: bm@bm.dk; efkm@efkm.dk; sm@sm.dk; fm@fm.dk; fmn@fmn.dk; jm@jm.dk;
kum@kum.dk; km@km.dk; mfvm@mfvm.dk; skm@skm.dk; stm@stm.dk; sum@sum.dk;
trm@trm.dk; um@um.dk; uvm@ufm.dk; uim@uim.dk; oim@oim.dk; banedanmark@bane.dk;
brs@brs.dk; dst@dst.dk; ens@ens.dk; FES@mil.dk; gst@gst.dk; kdi@kyst.dk; post@slks.dk;
Miljøstyrelsen <mst@mst.dk>; nst@nst.dk; nh@naevneneshus.dk; sst@sst.dk; sfs@dma.dk;
info@tbst.dk; vd@vd.dk; info@energinet.dk; biogas@lt.dk; Københavns kommune
<borgerservice@kk.dk>; Albertslund kommune <albertslund@albertslund.dk>; Allerød kommune
<kommunen@alleroed.dk>; Assens kommune <assens@assens.dk>; Ballerup kommune
<balkom@balk.dk>; Billund kommune <kommunen@billund.dk>; Bornholms kommune
<post@brk.dk>; Brøndby kommune <brondby@brondby.dk>; Brønderslev kommune
<raadhus@99454545.dk>; Dragør kommune <dragoer@dragoer.dk>; Egedal Kommune
<kommune@egekom.dk>; Esbjerg kommune <raadhuset@esbjergkommune.dk>; Fanø
kommune <raadhuset@fanoe.dk>; Favrskov kommune <favrskov@favrskov.dk>; Faxe kommune
<kommunen@faxekommune.dk>; Fredensborg kommune <fredensborg@fredensborg.dk>;
kommunen@fredericiakom.dk; Frederiksberg kommune <raadhuset@frederiksberg.dk>;
Frederikshavn kommune <post@frederikshavn.dk>; Frederikssund kommune
<epost@frederikssund.dk>; Furesø kommune <furesoe@furesoe.dk>; Fåborg-Midtfyn
<fmk@faaborgmidtfyn.dk>; Gentofte kommune <gentofte@gentofte.dk>; Gladsaxe kommune
<kommunen@gladsaxe.dk>; Glostrup kommune <glostrup.kommune@glostrup.dk>; Greve
kommune <raadhus@greve.dk>; Gribskov kommune <gribskov@gribskov.dk>; Guldborgsund
kommune <kommunen@guldborgsund.dk>; Haderslev kommune <post@haderslev.dk>;
Haslnæs kommune <mail@halsnaes.dk>; Hedensted kommune <mail@hedensted.dk>; Helsingør
kommune <mail@helsingor.dk>; Herlev kommune <herlev@herlev.dk>; Herning kommune
<kommunen@herning.dk>; Hillrød kommune <hillerod@hillerod.dk>; Hjørring kommune
<hjoerring@hjoerring.dk>; Holbæk kommune <post@holb.dk>; Holstebro kommune
<Kommunen@holstebro.dk>; Horsens kommune <horsens.kommune@horsens.dk>; Hvidovre
kommune <hvidovre@hvidovre.dk>; Høje-Tåstrup kommune <kommune@htk.dk>; Hørsholm
kommune <kommunen@horsholm.dk>; Ikast-Brand kommune <post@ikast-brande.dk>; Ishøj
kommune <ishojkommune@ishoj.dk>; Jammerbugt kommune <raadhus@jammerbugt.dk>;
Kalundborg kommune <kalundborg@kalundborg.dk>; Kerteminde kommune
<kommune@kerteminde.dk>; Kolding kommune <kommunen@kolding.dk>; Køge kommune
<raadhus@koege.dk>; Langeland kommune <post@langelandkommune.dk>; Lejre kommune
<post@lejre.dk>; Lemvig kommune <lemvig.kommune@lemvig.dk>; Lolland kommune
<lolland@lolland.dk>; Lyngby-Tårbæk kommune <lyngby@ltk.dk>; Læsø kommune
<kommunen@laesoe.dk>; Mariagerfjord Kommune <raadhus@mariagerfjord.dk>; Middelfart
kommune <middelfart@middelfart.dk>; Morsø kommune <kommunen@morsoe.dk>; Norddjurs
kommune <norddjurs@norddjurs.dk>; Nordfyns kommune <post@nordfynskommune.dk>;
Nyborg kommune <kommune@nyborg.dk>; borger@naestved.dk; Odder kommune
<odder.kommune@odder.dk>; Odense kommune <odense@odense.dk>; Odsherred kommune
<kommune@odsherred.dk>; Randers Kommune <randerskommune@randers.dk>; Rebild
kommune <raadhus@rebild.dk>; Ringkøbing kommune <post@rksk.dk>; Ringsted kommune
<ringsted@ringsted.dk>; Roskilde kommune <kommunen@roskilde.dk>; Rudersdal kommune
<rudersdal@rudersdal.dk>; Rødovre kommune <rk@rk.dk>; Samsø kommune
<kommune@samsoe.dk>; Silkeborg kommune <kommunen@silkeborg.dk>; Skanderborg
kommune <skanderborg.kommune@skanderborg.dk>; Skive kommune
<sk@skivekommune.dk>; Slagelse kommune <slagelse@slagelse.dk>; Solrød kommune
<kommune@solrod.dk>; Sorø kommune <soroekom@soroe.dk>; Stevns kommune
<stevns@stevns.dk>; Struer kommune <struer@struer.dk>; Svendborg kommune
<svendborg@svendborg.dk>; Syddjurs kommune <syddjurs@syddjurs.dk>; Sønderborg
kommune <post@sonderborg.dk>; Thisted kommune <thistedkommune@thisted.dk>; Tønder
kommune <toender@toender.dk>; Tårnby kommune <kommunen@taarnby.dk>; Vallensbæk
kommune <kommune@vallensbaek.dk>; Varde kommune <vardekommune@varde.dk>; Vejen
kommune <post@vejenkom.dk>; Vejle kommune <post@vejle.dk>; Vesthimmerland kommune
<post@vesthimmerland.dk>; Viborg kommune <viborg@viborg.dk>; Vordingborg kommune
<post@vordingborg.dk>; Ærø kommune <post@aeroekommune.dk>; Åbenrå kommune
<post@aabenraa.dk>; Aalborg kommune <aalborg@aalborg.dk>; aarhus.kommune@arhus.dk;
aa@aa-dk.dk; bl@bl.dk; info@byoghavn.dk; sekretariat@byfo.dk; info@bygherreforeningen.dk;
bsf@bsf.dk; info@byggesoc.dk; info@bygningskultur.dk; info@baeredygtigtlandbrug.dk;
info@campingraadet.dk; henrik.kirketerp@coop.dk; dcu@dcu-cykling.dk; mail@dkfisk.dk;
jj@dfac.dk; dif@dif.dk; dn@dn.dk; info@shipowners.dk; post@sportsfiskerforbundet.dk;
info@dkvind.dk; danskakvakultur@danskakvakultur.dk; da@da.dk; dbotf@mail.tele.dk;
info@danskbyggeri.dk; info@dabyfo.dk; db@byplanlab.dk; info@dcu.dk; dcf@dcf.dk;
mail@dansk-detail.dk; de@de.dk; info@danskenergi.dk; debra@energibranchen.dk;
info@danskerhverv.dk; info@danskerhvervsfremme.dk; mail@danskfjernvarme.dk;
faareavl@sheep.dk; danskgartneri@danskgartneri.dk; di@di.dk; miljo@kano-kajak.dk;
info@christmastree.dk; post@jaegerne.dk; formand@dls-jagt.dk; dl@landskabsarkitekter.dk;
dof@dof.dk; mail@kopenhagenfur.com; info@plantevaern.dk; ds@sejlsport.dk;
info@skovforeningen.dk; kontakt@solvarmeplatform.dk; dsf@sportsdykning.dk;
kundeservice@etrack.bilka.dk; dtl@dtl.eu; danva@danva.dk; dvl@dvl.dk; info@danskeark.dk;
danskehavne@danskehavne.dk; info@danskemaritime.dk; post@dmoge.dk;
ssg@danskbyggeri.dk; info@dasp.dk; info@danskesvineproducenter.dk;
kontakt@danskeudlejere.dk; dmu@dmu.dk; dsk@dsk.dk; ddl@ddl.org; nh@snm.ku.dk;
info@ecocouncil.dk; info@ejendomsforeningen.dk; info@energinet.dk; eof@eof.dk; pm@adv-
martinelli.dk; post@fabnet.dk; info@fbnet.dk; sekretariat@bev.dk; eterkelsen@eterkelsen.dk;
info@greencities.dk; alrune@post.tele.dk; fgc@geo.dk; mail@fdkv.dk; niboj@dongenergy.dk;
fri@frinet.dk; Info <info@danskevv.dk>; post@digitalepublicister.dk; fr@friluftsraadet.dk;
sekretariat.fl@youseepost.dk; info.dk@greenpeace.dk; kundeservice@hofor.dk;
horesta@horesta.dk; pn@icp.dk; info@kolonihave.dk; ktc@ktc.dk; maf@cph.dk; hoering@lf.dk;
mail@byogland.dk; noah@noah.dk; sekretariat@parcelhus.dk; plf@plf.dk;
realdania@realdania.dk; sl@life.ku.dk; sek@stf.dk; sbi@sbi.aau.dk; info@okologi.dk;
a@aarch.dk; dtu@adm.dtu.dk; hta@life.ku.dk; arkitektskolen@kadk.dk; peter.pagh@jur.ku.dk;
hartoft@plan.aau.dk
Emne: Høring af lovforslag om ændring af planloven
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af planloven i høring.
Lovforslaget har til formål at forebygge skader ved oversvømmelse eller erosion, og at give
mulighed for i visse tilfælde at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en
lokalplan.
Erhvervsstyrelsen skal anmode om at modtage bemærkninger til lovforslaget senest den 18.
oktober 2017.
Bemærkninger bedes sendt til Erhvervsstyrelsen pr. e-mail til hoeringplan@erst.dk
Med venlig hilsen
Annsofie Gundlach
Specialkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsudvikling og Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291141
E-mail: AnnGun@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
Oversendelsesbrev ERU
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L86/bilag/1/1817416.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 14. november 2017 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringssvar og høringsliste ad forslag til lov om ændring af lov om planlægning (fo- rebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan). Med venlig hilsen Brian Mikkelsen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek L 86 Bilag 1, L 86 A Bilag 1, L 86 B Bilag 1 Offentligt