SOU alm. del - svar på MFU spm. 549 om, hvor mange personer der skønnes at kunne blive omfattet af forslaget i økonomiaftalen 2018 om en såkaldt klausulmodel for blandt andre mennesker med handicap i almene boliger samt botilbud efter serviceloven, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 549)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og socialministeren
- Adressat: børne- og socialministeren
- Stiller/MFU: Jakob Sølvhøj
SOU alm. del - svar på spm. 549.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SOU/spm/549/svar/1434080/1803546.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk .dk Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. september 2017 stillet føl- gende spørgsmål nr. 549 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva- res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL). Spørgsmål nr. 549: ”Ministeren bedes oplyse, hvor mange personer der skønnes at kunne blive omfattet af forslaget i økonomiaftalen 2018 om en såkaldt klausulmodel for blandt andre mennesker med handicap i almene boliger samt botilbud efter serviceloven, herunder både hvor mange personer der potentielt kan få den foreslåede klausul i deres lejekontrakt/boligdokument, samt hvor mange personer klausulen forventes bragt i anvendelse over for årligt. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvad skønnet bygger på.” Svar: De præcise kriterier og rammer for klausulmodellen i regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2018 og dermed også hvilke persongrupper, der vil blive omfattet af klausulmodellen, er ikke afklaret endnu, men i arbejdet med opstilling krite- rierne vil der kunne hentes inspiration fra det frikommuneforsøg, der i perioden medio 2013 til medio 2017 er gennemført i fem kommuner. En tilsvarende model indgår også i frikommuneforsøg II. Det bemærkes, at de regelændringer, der måtte blive behov for i forbindelse med ind- førelsen af klausulmodel, afventer det igangværende serviceeftersyn af magtanven- delsesreglerne, som gennemføres som en del af regeringens demenshandlingsplan. Eftersynet afsluttes ultimo 2017 med henblik på efterfølgende politiske drøftelser i 2018. Det fremgår af Socialpolitisk Redegørelse 2017, at der bor 10.200 personer i længe- revarende ophold, der omfatter §§ 108 og 192 i lov om social service og § 105 i lov om almene boliger samt lov om friplejeboliger. Hvor stor en del af disse, der potentiel vil være i målgruppen for en klausulmodel, er der på nuværende tidspunkt ikke foreta- get en konkret vurdering af. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at kommunerne med klausulmodellen udelukken- de vil kunne indskrive en klausul i nye boligdokumenter/lejekontrakter, hvorfor de bor- gere, der allerede har et boligdokument/lejekontrakt, ikke vil blive omfattet. Med venlig hilsen Mai Mercado Sagsnr. 2017 - 5092 Doknr. 506186 Dato 13-10-2017 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 549 Offentligt 2