L 211 - svar på spm. 12 om kommentar til henvendelsen af 29/5-17 fra Bech-Bruun Advokatfirma, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 211 - svar på spørgsmål 12.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L211/spm/12/svar/1412088/1765377.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til ejendomsvurderingsloven
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 29. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ Morten Jensen
2. juni 2017
J.nr. 2017-1440
Skatteudvalget 2016-17
L 211 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. maj 2017 fra Bech-Bruun Advokat-
firma, jf. L 211 – bilag 14.
Svar
Bech-Bruun Advokatfirma rejser seks spørgsmål vedrørende vurdering af landbrugsejen-
domme, herunder i forbindelse med generationsskifte.
Indledningsvist kan der henvises til svaret på spørgsmål 6 til L 211, FT 2016-17, hvor der
er kommenteret på en henvendelse fra Landbrug og Fødevarer om en række tilsvarende
emner, hvor der bl.a. er anført, at landbrugserhvervet sammen med øvrige interessenter
vil blive inddraget ved den kommende revision af værdiansættelsescirkulæret, da cirkulæ-
ret har væsentlig betydning for betingelserne for generationsskifte. Herudover bemærkes
følgende til de rejste spørgsmål:
1) Det kan bekræftes, at den ejendomsværdi, der skal ansættes til brug ved generations-
skifte, skal ansættes inden for rammerne af lovens generelle vurderingsnorm, jf. lovforsla-
gets § 15. Værdien skal således ansættes som den forventelige kontantværdi i fri handel
for en sådan landbrugsejendom under hensyn til alder størrelse, beliggenhed og øvrige ka-
rakteristika. Der er foreslået visse nødvendige præciseringer i forhold til den gældende
vurderingsnorm for ejendomsværdien, men grundlæggende er der i begge tilfælde tale om
en vurderingsnorm, hvor vurderingerne skal afspejle markedsværdien, hvorfor skiftet i
vurderingsnormen ikke i sig selv forventes at medføre væsentlige ”spring” i vurderin-
gerne.
Det er således ikke hensigten eller ønsket med skiftet af vurderingsnorm at forøge genera-
tionsskiftebeskatningen af de familieejede landbrugs- og skovbrugsvirksomheder.
2) De nye ejendomsvurderinger skal være retvisende og skal afspejle den fastsatte vurde-
ringsnorm, jf. ovenfor. Det kan derfor ikke udelukkes, at vurderingen af en landbrugs-
ejendom fremadrettet vil blive anderledes, end den ville være blevet med anvendelse af de
hidtidige systemer og metoder. Dette er dog en følge af, at de nye vurderinger skal være
mere retvisende end de nuværende, som netop har været kritiseret på dette punkt. Gene-
relt skal vurderingsmyndigheden anvende markedskonforme metoder ved fastsættelse af
de særskilte vurderinger. I den forbindelse kan omkostningsmetoden for tekniske anlæg
baseres på opførelsesomkostningerne fratrukket nedskrivninger anvendes, mens land-
brugsarealerne kan vurderes med udgangspunkt i handelspriserne i lokalområdet. I den
særskilte ejendomsvurdering indgår den fastsatte ejendomsværdi af stuehuset, jf. nærmere
nedenfor under 5).
Det vil sige, at den samlede vurdering af landbrugsejendomme i forbindelse med generati-
onsskifte vil baseres på den allerede kendte og løbende stuehusvurdering, der bliver fast-
sat hvert andet år, en vurdering af driftsbygningerne, mens landbrugsarealerne vurderes
med udgangspunkt i handelspriserne i lokalområdet.
Side 3 af 4
Ved den samlede vurdering inddrages således den allerede fastsatte stuehusværdi, hvorfor
der ved den særskilte vurdering ikke sker en revurdering heraf, hvilket sikrer ensartethed i
vurderingerne.
Det bemærkes samtidig, at det med lovforslagene er sikret, at værdien af produktionsjor-
den, som vil ligge til grund for den løbende beskatning i form af grundskyld, fortsat vil
være ansat på det nuværende lave niveau i forhold til jordens reelle handelsværdi. De nu-
værende vurderinger, som er fastsat efter ”bondegårdsreglen”, vil således blive fastholdt
og alene fremskrevet i takt med prisudviklingen på landbrugsjord.
Det kan herudover tilføjes, at landbrugsejendomme og skovejendomme i forhold til den
løbende beskatning endvidere vil være omfattet af den skatterabatordning, som er aftalt
mellem partierne bag forliget om tryghed om boligbeskatningen.
3) Det kan ikke bekræftes, at det hidtil anvendte tillægsparcelværdiprincip vil blive videre-
ført. Vurderingsmyndigheden skal grundlæggende have metodefrihed i vurderingsarbej-
det, hvilket også er gældende for vurdering af andre ejendomstyper. Det afgørende er, at
vurderingsmyndigheden når frem til en vurdering, der afspejler det fastsatte vurderings-
norm, jf. 1) og 2) ovenfor og 5) nedenfor.
4) I det nye ejendomsvurderingssystem er der på en række områder lagt op til forenklin-
ger. På denne baggrund skønnes det ikke hensigtsmæssigt at lade vurderingen af en bolig
– her i form af ansættelsen af en grundværdi – bero på, om boligen er udlejet eller ej, da
denne status bl.a. kan skifte løbende. I lovforslaget gøres der for udlejede ejerlejligheder
også op med dette princip.
Som nævnt ovenfor vil landbrugsejendomme og skovejendomme dog være omfattet af
den skatterabatordning, som er aftalt mellem partierne bag forliget om tryghed om bolig-
beskatningen, hvorved en tryg overgang til det nye ejendomsvurderingssystem er sikret.
5) Ejendomsværdien af boliger (stuehuse) på landbrugsejendomme skal efter lovforslaget
ansættes på samme måde, som hvis den pågældende bolig havde været en frit omsættelig
bolig beliggende det pågældende sted med de mulige ulemper, der er forbundet med be-
liggenhed tæt på en landbrugsbedrift, en evt. atypisk stor størrelse af boligen og umo-
derne indretning med væsentlige udgifter til vedligeholdelse og opvarmning mv. Den be-
regnede ejendomsværdi reduceres dog med 5 pct., da de pågældende boliger netop ikke er
frit omsættelige.
6) Som nævnt under nr. 3 ovenfor har vurderingsmyndigheden grundlæggende metodefri-
hed. Det afgørende i vurderingsarbejdet er, at vurderingsmyndigheden når frem til en vur-
dering, der afspejler den fastsatte vurderingsnorm. De ejendomsværdier, der ansættes til
brug for generationsskifte m.v. efter den generelle og markedskonforme vurderingsnorm,
vil herefter kunne påklages og påses af en klagemyndighed med en styrket specialisering,
Side 4 af 4
hvorved de retssikkerhedsmæssige hensyn ved disse særskilte vurderinger vurderes at
være tilgodeset.