L 210 - svar på spm. 8 om kommentar til henvendelsen af 30/5-17 fra Dansk Energi og Dansk Elbil Alliance, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål 8, L 210.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L210/spm/8/svar/1411843/1765069.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 210 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstoffor-
brugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Udskydelse af
indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for batteri-
kapacitet, forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af eldrevne køretøjer og
særlig ordning for elbusser, ændring af beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler
og gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af metanol iblandet vand).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 30. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
1. juni 2017
J.nr. 2017 - 2152
Skatteudvalget 2016-17
L 210 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. maj 2017 fra Dansk Energi og Dansk
Elbil Alliance, jf. L 210 – bilag 13.
Svar
Dansk Energi og Dansk Elbil Alliance ønsker at gøre opmærksom på en alvorlig og mu-
ligvis overset problemstilling vedrørende elafgiften i lovforslaget.
De to organisationer nævner, at når særreglen om tilbagebetaling af elafgift for erhvervs-
mæssig opladning af elbiler ophæves ultimo 2019, skal der primo 2020 - ifølge lovforsla-
gets nye regler - betales almindelig elafgift ved erhvervsmæssig opladning af elbiler med
offentligt tilgængelige ladestandere. Organisationerne anfører, at dette er en særlig be-
grænsning i virksomhedernes adgang til tilbagebetaling i forhold til de nugældende almin-
delige regler i elafgiftslovens § 11.
Organisationerne mener, at den foreslåede begrænsning er problematisk og uhensigts-
mæssigt, da den vil udhule det økonomiske incitament til at opstille offentligt tilgængelige
ladestandere og samtidig skabe usikkerhed om investeringerne i de eksisterende ladestan-
dere på op mod 1 mia. kr., som er foretaget på baggrund af den nugældende lovgivning.
Dansk Energi og Dansk Elbil Alliance opfordrer til, at virksomheder, der leverer oplad-
ning af elbiler på offentlige ladestandere, fortsat omfattes af adgangen til tilbagebetaling
ifølge de nugældende almindelige regler i elafgiftslovens § 11, eller alternativt, at særreglen
forlænges med seks år i stedet for to år.
Hertil bemærkes, at der er ikke tale om, at der ved forslaget om begrænsning af adgangen
til tilbagebetaling i 2020 er overset en problemstilling.
Det er desværre sådan, at vi ikke bare kan falde tilbage på den gamle retstilstand fra før
særreglens indførelse i 2010. Denne retstilstand indebærer, at nogle erhverv kan oplade til
lav processats, og andre erhverv ikke kan. Dette indebærer statsstøtte, som ikke vurderes
at kunne godkendes.
Hvis særreglen hypotetisk blev gjort permanent, vil elafgiften udgøre ca. 0,06 øre pr. kørt
kilometer. Det ville medføre, at der ved den forventede vækst i elbilernes udbredelse vil
være et meget betydeligt mindreprovenu i forhold til elafgift for el til opladning af elbiler.
Jeg henviser i den forbindelse til mit svar på spørgsmål nr. 454 af 11. maj 2016 (alm. del),
hvori det med betydelig usikkerhed er skønnet, at den umiddelbare varige virkning vil ud-
gøre et mindreprovenu på omkring 1.600 mio. kr.
Klimarådet anbefaler af samme årsag, at særreglen om lav elafgift på erhvervsmæssig op-
ladning af elbiler afskaffes. Jeg mener, at vi udviser rettidig omhu og forebygger et stort
mindreprovenu, samtidig med at erhvervene får næsten 3 år til at tilpasse sig til den nye
afgiftssats.
Side 3 af 3
Efter forslaget vil afgiftsbelastningen af el som drivmiddel fortsat være væsentlig mindre
end afgiftsbelastningen for benzin og diesel pr. kørt kilometer. Der vil være incitamenter
til udbredelse af grønne motorteknologier i Danmark.
Dansk Energi og Dansk Elbil Alliance anerkender, at målt pr. kørt kilometer er energiaf-
giften højest for benzinbiler sammenlignet med elbiler, men anfører, at der for dieselbiler
og elbiler betales omtrent det samme pr. kørt kilometer.
Det sidst anførte omkring afgifter for dieselbiler og elbiler er dog ikke korrekt, når der ta-
ges hensyn til, at der betales udligningsafgift for dieselbiler pga. af, at dieselafgiften er la-
vere end benzinafgiften. Når udligningsafgiften medregnes, vil en dieselbil, der kører 24
kilometer pr. liter og kører 22.000 kilometer om året, således betale ca. 24 øre pr. kørt ki-
lometer – ligesom det vil være tilfældet for en sammenlignelig benzinbil.