Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. maj 2017

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. maj 2017
Forslag
til
Ejendomsvurderingsloven
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Fast ejendom vurderes efter bestemmelserne i denne
lov. Loven administreres af told- og skatteforvaltningen.
§ 2. Ved fast ejendom forstås i denne lov:
1) Samlede faste ejendomme, jf. § 2 i lov om udstykning
og anden registrering i matriklen, med tilhørende byg-
ninger ejet af den samme som den, der ejer grunden.
2) Ejerlejligheder.
3) Bygninger på fremmed grund, hvis grunden er matriku-
leret.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan som led i vurde-
ringen beslutte, at flere ejendomme, som har samme ejer el-
ler ejere, og som udgør en samlet enhed, skal vurderes sam-
let. Er der flere ejere, er det en betingelse for en samlet vur-
dering efter 1. pkt., at den enkelte ejendomsejer ejer samme
forholdsmæssige andel af hver af de ejendomme, der vurde-
res samlet.
§ 3. Told- og skatteforvaltningen beslutter som led i vur-
deringen, hvilken af følgende kategorier en ejendom skal
henføres til:
1) Ejerbolig, jf. § 4.
2) Landbrugsejendom.
3) Skovejendom.
4) Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er
omfattet af nr. 1-3.
Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 træffes ud fra en bedømmel-
se af ejendommens samlede karakter. Når beslutning træf-
fes, indgår oplysninger i Bygnings- og Boligregistret om
den registrerede anvendelse af bygninger beliggende på
grunden og oplysninger fra offentlige registre i øvrigt.
§ 4. Ved ejerboliger forstås i denne lov følgende ejen-
domme, hvis de for bebyggede ejendommes vedkommende
højest indeholder to boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed
grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, som i forskrifter udstedt i medfør
af planlovgivningen eller anden offentlig regulering er
udlagt til opførelse af ejendomme som nævnt under nr.
1 og 3.
Kapitel 2
Almindelige vurderinger og omvurderinger
§ 5. Der foretages almindelig vurdering af fast ejendom,
jf. dog § 9, hvert andet år. Vurderingerne foretages pr. 1.
september i vurderingsåret.
Stk. 2. Ejerboliger vurderes i lige år. Dog vurderes ejerbo-
liger i ulige år, hvis ejendommens grundareal udgør 2 ha el-
ler mere, eller hvis der på ejendommen er registreret byg-
ningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse. Andre ejen-
domme end ejerboliger vurderes i ulige år.
Stk. 3. Ejendommene vurderes på grundlag af ejendom-
menes størrelse og forholdene i øvrigt på vurderingstids-
punktet. Vurderingen sker efter prisforholdene på dette tids-
punkt.
§ 6. Der foretages omvurdering pr. 1. september i året ef-
ter en almindelig vurdering af følgende ejendomme, jf. dog
stk. 2:
1) Nyopståede ejendomme, jf. § 2.
2) Ejendomme, hvis grundareal er ændret med mindst 25
m2.
3) Ejerlejligheder, hvis fordelingstal er ændret.
4) Ejendomme, på hvilke nybyggeri er opført.
5) Ejendomme, på hvilke der er foretaget om- eller til-
bygning i henhold til byggetilladelse, eller hvor der er
foretaget nedrivning i henhold til nedrivningstilladel-
se.
Til lovforslag nr. L 211 Folketinget 2016-17
Skattemin., j.nr. 2017-1440
AX020251
6) Ejendomme, hvis anvendelse er ændret, når dette er af
væsentlig betydning for vurderingen, eller når ændrin-
gen indebærer, at der indtræder dækningsafgiftspligt,
jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat.
7) Ejendomme, hvis ejendomsværdi eller grundværdi er
ændret som følge af ændrede anvendelses- eller ud-
nyttelsesmuligheder.
8) Ejendomme, på hvilke væsentlig, ikke hidtil kendt
forurening dokumenteres, eller hvor afhjælpning af
væsentlig forurening konstateres.
9) Ejendomme, som har lidt væsentlig skade på grund af
brand, storm, oversvømmelse eller anden pludseligt
opstået hændelse.
10) Ejendomme, hvor betingelserne for en samlet vurde-
ring efter § 2, stk. 2, ikke længere er opfyldt.
11) Ejendomme, hvor fordeling efter § 35 skal foretages
eller ændres.
12) Ejendomme, hvor byggemodningsarbejder er færdig-
gjort.
Stk. 2. Der foretages ikke omvurdering som nævnt i stk. 1,
nr. 4 og 5, hvis der efter §§ 10 eller 12 ikke skal ansættes en
ejendomsværdi for den pågældende ejendom. Der foretages
dog omvurdering efter stk. 1, nr. 4 og 5, af boliger beboet af
ejere på landbrugsejendomme og skovejendomme, jf. § 30.
For ejendomme som nævnt i 1. og 2. pkt. foretages der alene
omvurdering efter stk. 1, nr. 9, i det omfang den opståede
begivenhed vedrører grundarealet eller en bolig beboet af
ejendommens ejer. Der foretages ikke omvurdering efter
stk. 1, nr. 8 og 9, af produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Begivenheder som nævnt i stk. 1, nr. 6, 8 og 9, an-
ses for væsentlige eller af væsentlig betydning, hvis den på-
gældende begivenhed medfører en ændring af ejendomsvær-
di eller grundværdi med mere end 20 pct.
Stk. 4. De oplysninger, der er gældende pr. 1. september i
omvurderingsåret, jf. § 7, lægges til grund for omvurderin-
gen.
§ 7. Begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1 og 3, an-
ses for indtruffet på det tidspunkt, hvor den pågældende be-
givenhed er registreret som gældende i matriklen eller er no-
teret i Bygnings- og Boligregistret eller i tingbogen.
Stk. 2. Begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 2, anses
for indtruffet på det tidspunkt, hvor den pågældende æn-
dring er registreret som gældende i matriklen. Ved ændring
af grundareal ved ekspropriation eller jordfordeling anses
ændringen dog for indtrådt, når der er foretaget en tidlig ud-
stilling af de matrikulære ændringer. Begivenheder som
nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4-7, anses for indtruffet på det tids-
punkt, fra hvilket den pågældende ændring registreres som
gældende hos rette offentlige myndighed, jf. dog § 52.
Stk. 3. Begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 8, anses
for indtruffet på det tidspunkt, hvor de pågældende forhold
dokumenteres eller konstateres. Begivenheder som nævnt i §
6, stk. 1, nr. 9, anses for indtruffet på det tidspunkt, hvor
told- og skatteforvaltningen bliver bekendt med skaden på
den pågældende ejendom.
Stk. 4. Begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 10, anses
for indtruffet på det tidspunkt, hvor betingelserne for en
samlet vurdering ikke længere er opfyldt, mens begivenhe-
der som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 11, anses for indtruffet på det
tidspunkt, hvor behovet for en ny eller ændret fordeling er
opstået. Begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 12, anses
for indtruffet på det tidspunkt, hvor byggemodningsarbejdet
konstateres færdiggjort.
§ 8. Omvurdering efter § 6 foretages på grundlag af ejen-
dommens størrelse og forholdene i øvrigt pr. 1. september i
omvurderingsåret. Omvurderingen foretages efter prisfor-
holdene pr. seneste almindelige vurdering.
Kapitel 3
Ejendomme helt eller delvis undtaget fra vurdering
§ 9. Følgende ejendomme vurderes ikke:
1) Offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg m.v.
bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæssigt.
2) Ejendomme omfattet af reglerne om beskyttelse af in-
formationer mod videregivelse til tredjepart, hvis så-
danne ejendomme er ejet af offentlige myndigheder.
3) Trafikanlæg til brug for den kollektive trafik, herunder
godstrafik.
4) Kirker m.v. tilhørende anerkendte eller godkendte tros-
samfund samt kirkegårde og godkendte begravelses-
pladser.
5) Fyranlæg.
6) Kolonihavehuse på fremmed grund.
7) Andre bygninger på fremmed grund, når bygningernes
værdi udgør et beløb på under 100.000 kr. (2010-ni-
veau), hvilket reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. Er kun en del af en ejendom omfattet af forhold
som nævnt i stk. 1, er kun denne del omfattet af undtagelsen.
§ 10. For følgende ejendomme ansættes ikke en ejen-
domsværdi efter § 16, jf. dog § 11:
1) Landbrugsejendomme, jf. dog § 30.
2) Skovejendomme, jf. dog § 30.
3) Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, hvor der
på vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsaf-
gift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, og
hvor der ikke skal foretages fordeling efter § 35, stk. 1,
bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger, jf.
dog stk. 2.
4) Ubebyggede grunde samt grunde, hvorpå der udeluk-
kende er opført bygninger ejet af andre end grundens
ejer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.
5) Ejerboliger, som ikke anses for færdigbyggede og be-
boelige, jf. § 52.
Stk. 2. Der ansættes ejendomsværdier for ejendomme som
nævnt i stk. 1, nr. 3, når betingelserne for fordeling efter §
35, stk. 1, har været opfyldt inden for det kalenderår, hvor
vurderingen foretages.
§ 11. For ejendomme som nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1-3,
kan der på foranledning af ejeren eller en anden med interes-
se i den pågældende ejendom ansættes en ejendomsværdi,
hvis dette er nødvendigt for ansættelse af boafgift, jf. lov om
afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven). Ansættelsen af
ejendomsværdi foretages efter prisforholdene pr. seneste
2
forudgående almindelige vurdering af ejendomme af den på-
gældende kategori. Ansættelsen er gyldig indtil førstkom-
mende almindelige vurdering af ejendomme af den pågæl-
dende kategori.
Stk. 2. Ved ansættelse af ejendomsværdier efter stk. 1 for
landbrugsejendomme og skovejendomme udgør værdien af
boliger beboet af ejere et beløb svarende til den ejendoms-
værdi, der er ansat efter § 30.
Stk. 3. For ansættelser efter stk. 1 betales et gebyr, som
udgør et grundbeløb på 2.750 kr. (2010-niveau). Beløbet re-
guleres efter personskattelovens § 20.
§ 12. Ejendomme, som ejes af staten, regionerne eller
kommunerne, og som ikke er omfattet af §§ 9 eller 10 eller
er erhvervsmæssigt udlejet, vurderes som følger:
1) Der ansættes en grundværdi, hvis der skal betales
grundskyld eller dækningsafgift af grundværdien til
den kommune, hvori ejendommen er beliggende, bort-
set fra kommunens egne ejendomme, jf. § 23 i lov om
kommunal ejendomsskat.
2) Der ansættes en grundværdi og en ejendomsværdi, hvis
der skal betales dækningsafgift af forskelsværdien til
den kommune, hvori ejendommen er beliggende, bort-
set fra kommunens egne ejendomme, jf. § 23 i lov om
kommunal ejendomsskat.
Stk. 2. For ejendomme, som ejes af staten, regionerne el-
ler kommunerne, og som er erhvervsmæssigt udlejet, ansæt-
tes en grundværdi. Skal der på vurderingstidspunktet betales
dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendoms-
skat, ansættes tillige en ejendomsværdi.
§ 13. Told- og skatteforvaltningen kan beslutte helt eller
delvis at undtage ejendomme fra vurdering, hvis vurdering
er uden betydning for beskatningsmæssige formål.
Stk. 2. Er en ejendom på vurderingstidspunktet helt eller
delvis fritaget for grundskyld efter §§ 7 eller 8 i lov om
kommunal ejendomsskat, kan told- og skatteforvaltningen
som led i vurderingen beslutte at undlade at ansætte en
grundværdi for den del af grunden, der er fritaget, jf. dog §
85. Vurderingen af den øvrige del af grunden foretages på
samme måde, som hvis der havde været tale om en selv-
stændig grund af denne størrelse.
§ 14. Opfylder en ejendom som nævnt i §§ 12 eller 13 ik-
ke længere betingelserne for helt eller delvis at være undta-
get fra vurdering, foretages de nødvendige ansættelser på
det tidspunkt, hvor betingelserne for hel eller delvis undta-
gelse fra vurdering ikke længere er opfyldt. Ansættelserne
foretages på grundlag af ejendommens størrelse og forhol-
dene i øvrigt på vurderingstidspunktet og efter prisforholde-
ne pr. seneste forudgående almindelige vurdering af ejen-
domme af den pågældende kategori.
Stk. 2. I forbindelse med salg af en ejendom som nævnt i
§§ 12 eller 13 kan de nødvendige ansættelser endvidere
foretages på ejerens foranledning forud for indgåelse af
købsaftale. Ansættelserne foretages som nævnt i stk. 1, 2.
pkt. Ansættelserne er gyldige efter ejerskifte og indtil først-
kommende almindelige vurdering af ejendomme af den på-
gældende kategori.
Stk. 3. Ansættes der efter stk. 1 og 2 såvel en ejendoms-
værdi som en grundværdi, udgør disse ansættelser den al-
mindelige vurdering af ejendommen pr. seneste 1. septem-
ber. Ansættes der efter stk. 1 alene en ejendomsværdi, udgør
denne sammen med den eventuelt allerede eksisterende
grundværdi den almindelige vurdering af ejendommen pr.
seneste 1. september. Ansættes der efter stk. 1 alene en
grundværdi, udgør denne sammen med den eventuelt allere-
de eksisterende ejendomsværdi den almindelige vurdering af
ejendommen pr. seneste 1. september.
Stk. 4. For ansættelser efter stk. 2 betales et gebyr, som
udgør et grundbeløb på 2.750 kr. (2010-niveau). Beløbet re-
guleres efter personskattelovens § 20.
Kapitel 4
Generel vurderingsnorm, ejendomsværdi og grundværdi
Vurderingsnormen
§ 15. Ved vurderingen af en ejendom ansættes den for-
ventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den
pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse, belig-
genhed og øvrige karakteristika, jf. dog §§ 28-33. Vurderin-
gen kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris for den
pågældende ejendom.
Stk. 2. Ved vurderingen ansættes en selvstændig ejen-
domsværdi og en selvstændig grundværdi, jf. dog §§ 10 og
12. Forskellen mellem ejendomsværdi og grundværdi beteg-
nes som forskelsværdien. For bygninger på fremmed grund,
jf. § 2, stk. 1, nr. 3, ansættes alene en ejendomsværdi. I vur-
deringen indgår endvidere fordelinger som nævnt i §§ 35-37
og ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af anden
lovgivning.
Stk. 3. Der tages ved vurderingen alene hensyn til tingly-
ste servitutter af privatretlig karakter, i det omfang en servi-
tut er pålagt en ejendom til fordel for en anden ejendom og
disse ikke har samme ejer. Der tages ikke hensyn til private
foreningsvedtægter m.v.
Ejendomsværdi og grundværdi
§ 16. Ved ejendomsværdien forstås værdien af den samle-
de ejendom, sådan som ejendommen forefindes på vurde-
ringstidspunktet. Driftsmateriel og inventar medtages ikke.
Stk. 2. Ved vurderingen af bygninger på fremmed grund,
jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og ved vurderingen af den øvrige ejen-
dom tages der ved ansættelsen af ejendomsværdi hensyn til
kontraktforholdet mellem parterne.
§ 17. Ved grundværdien forstås værdien af grunden i ube-
bygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive
anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf.
dog §§ 28-33. Grundværdien ansættes inklusive værdien af
eventuelle byggemodningsarbejder.
Stk. 2. Ved ansættelsen tages hensyn til forskrifter udstedt
i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regule-
ring, jf. §§ 18 og 19.
§ 18. Grundværdien ansættes på grundlag af den anven-
delse og den udnyttelse, der er mulig efter forskrifter udstedt
3
i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regule-
ring, jf. dog § 20.
Stk. 2. Er det efter forskrifter som nævnt i stk. 1 muligt at
anvende og udnytte grunden til flere forskellige formål, an-
ses det bedste formål i økonomisk henseende for at være den
af de foreliggende muligheder, der giver den højeste grund-
værdi.
§ 19. Er forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen
eller anden offentlig regulering med gyldighed for et nær-
mere afgrænset område udformet sådan, at den højest tillad-
te udnyttelse for den enkelte grund ikke entydigt er fastsat,
ansættes grundværdien på grundlag af den udnyttelse, der
som et gennemsnit er mulig for den enkelte grund i forhold
til grundens størrelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er en eller flere grunde inden for et område som
nævnt i stk. 1 udnyttet i større omfang end det, der som et
gennemsnit i forhold til grundens størrelse er muligt efter
stk. 1, ansættes grundværdien på grundlag af den faktiske
udnyttelse for disse grunde. For de øvrige grunde i området
foretages ansættelsen på grundlag af den udnyttelsesmulig-
hed, der på vurderingstidspunktet som et gennemsnit i for-
hold til grundens størrelse vil være den højest mulige for
disse, dog mindst den faktiske udnyttelse.
§ 20. Anvendes en grund lovligt til andre formål end dem,
der er fastsat i forskrifter udstedt i medfør af planlovgivnin-
gen eller anden offentlig regulering, ansættes grundværdien
på grundlag af grundens faktiske anvendelse og udnyttelse,
hvis dette medfører en højere grundværdi end ved ansættelse
efter den anvendelse, der er fastsat i de nævnte forskrifter.
Stk. 2. Udnyttes en grund lovligt i videre omfang end fast-
sat i forskrifter som nævnt i stk. 1, ansættes grundværdien
på grundlag af grundens faktiske udnyttelse, hvis dette med-
fører en højere grundværdi end ved ansættelse efter den ud-
nyttelse, der er fastsat i de nævnte forskrifter.
§ 21. For ejerlejligheder ansættes en grundværdi for mo-
derejendommens grundareal. Ved moderejendommen for-
stås den ejendom, der er opdelt i ejerlejligheder. Moderejen-
dommens grundværdi fordeles på de enkelte lejligheder ef-
ter det fordelingstal, der er tinglyst for ejendommen.
Stk. 2. Er der ikke tinglyst et fordelingstal, eller er ikke
hele ejendommen fordelt ved de tinglyste fordelingstal, an-
vendes samme fordelingstal, som blev anvendt ved den sidst
foretagne vurdering eller omvurdering inden denne lovs
ikrafttræden, forudsat at der ikke senere er tinglyst et andet
fordelingstal.
Stk. 3. Er der ikke fastsat fordelingstal som nævnt i stk. 1
og 2, fastsættes fordelingstal af told- og skatteforvaltningen
på grundlag af de enkelte lejligheders areal. Told- og skatte-
forvaltningen fastsætter på samme måde fordelingstal, hvis
tinglyste fordelingstal ikke svarer til de faktiske forhold.
Stk. 4. Kan der ikke fastsættes fordelingstal efter stk. 1-3,
fordeles grundværdien ligeligt mellem lejlighederne.
Grundforbedringsfradrag
§ 22. Fradrag i grundværdien for grundforbedringer, som
er givet i medfør af afsnit D i lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
gust 2013, jf. § 3, stk. 2-10, i lov nr. 925 af 18. september
2012, gives fortsat, så længe betingelserne i nævnte lovgiv-
ning herfor er opfyldt.
Stk. 2. Fradraget gives i den til enhver tid ansatte grund-
værdi og ansættes til samme forholdsmæssige del af grund-
værdien, som fradraget havde pr. 1. januar 2013 eller på an-
sættelsestidspunktet, hvis dette ligger senere. Fradraget kan
ikke overstige størrelsen pr. 1. januar 2013 eller et senere
ansættelsestidspunkt. Har en ejendom flere forskellige
grundforbedringsfradrag, beregnes fradraget for hver del for
sig.
§ 23. Udstykkes en ejendom omfattet af § 22 i flere ejen-
domme, fordeles fradraget forholdsmæssigt mellem disse ef-
ter grundareal. Sammenlægges en ejendom som nævnt i 1.
pkt. helt eller delvis med en anden ejendom, overføres fra-
draget forholdsmæssigt til den nye sammenlagte ejendom.
Stk. 2. Ansættelsen af fradrag som nævnt i § 22 og i stk. 1
kan ikke genoptages.
Kapitel 5
Vurdering af ejerboliger
§ 24. Vurderingen af ejerboliger foretages på grundlag af
de priser i fri handel, der på vurderingstidspunktet er konsta-
teret for sammenlignelige ejendomme og for den pågælden-
de ejendom selv, jf. dog stk. 3, og på grundlag af øvrige
markedsindikatorer af væsentlig betydning for vurderingen.
Stk. 2. En handelspris betragtes som konstateret, når ende-
ligt overdragelsesdokument for den pågældende handel er
tinglyst.
Stk. 3. Der kan tages hensyn til en konstateret handelspris
for den ejerbolig, der skal vurderes, selv om endeligt over-
dragelsesdokument er tinglyst efter vurderingstidspunktet,
men før afgørelse om vurderingen træffes.
§ 25. Vurderingen foretages endvidere på grundlag af op-
lysninger fra offentlige registre eller offentlige myndigheder
om grundareal, bygningsareal, beliggenhed og øvrige karak-
teristika vedrørende grunden og bygningerne af væsentlig
betydning for vurderingen på vurderingstidspunktet.
Stk. 2. Endelig tages der ved vurderingen hensyn til øvri-
ge forhold, som på vurderingstidspunktet er af væsentlig be-
tydning for den forventelige kontantværdi i fri handel for
den ejerbolig, der skal vurderes.
§ 26. Der tages ved vurderingen af ejerboliger ikke hen-
syn til udlejningsforhold, medmindre ejerboligen er belig-
gende på fremmed grund, jf. § 16, stk. 2.
§ 27. For lejligheder i ejendomme med tre-seks beboel-
seslejligheder som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
nr. 6-8, ansættes en ejendomsværdi, når betingelserne i de
nævnte bestemmelser herfor er opfyldt. Ansættelsen foreta-
ges på samme måde, som hvis den pågældende lejlighed var
en selvstændig ejerlejlighed.
Stk. 2. For ansættelse efter stk. 1 betales et gebyr på 2.750
kr. (2010-niveau), første gang en lejlighed vurderes. Beløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.
4
Kapitel 6
Vurdering af landbrugsejendomme og skovejendomme
§ 28. Grundværdien for produktionsjord ansættes ved
fremskrivning til vurderingstidspunktet af den senest ansatte
gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal ef-
ter bestemmelserne i §§ 44-48.
Stk. 2. Ved produktionsjord forstås arealer i landzone til-
hørende landbrugsejendomme eller skovejendomme, hvis
sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller
er undergivet fredskovspligt og ikke efter forskrifter udstedt
i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regule-
ring kan anvendes til andre formål. Grundarealer tilhørende
driftsbygninger, som anvendes til landbrugsmæssige eller
skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på arealer
som nævnt i 1. pkt., betragtes som produktionsjord.
Stk. 3. Naturarealer i landzone tilhørende landbrugsejen-
domme eller skovejendomme betragtes som produktions-
jord, hvis de pågældende arealer ikke efter forskrifter ud-
stedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig re-
gulering kan anvendes til andre formål. Fredskovspligtige
arealer tilhørende skovejendomme uden for landzone be-
tragtes ligeledes som produktionsjord. Grundarealer tilhø-
rende driftsbygninger, som anvendes til landbrugsmæssige
eller skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på
arealer som nævnt i 1. og 2. pkt., betragtes som produktions-
jord.
§ 29. Findes der på en landbrugsejendom eller en skov-
ejendom arealer, der anvendes til andre formål end som pro-
duktionsjord, ansættes grundværdien for sådanne arealer ef-
ter §§ 17-20, jf. § 15, jf. dog § 30, stk. 3, 1. pkt. Grundvær-
dien ansættes på samme måde, som hvis der havde været ta-
le om selvstændige ejendomme.
Stk. 2. Er et grundareal som nævnt i stk. 1 ikke afgrænset,
anses grundarealet for at udgøre et areal svarende til en be-
byggelsesprocent på 45 for den bygning eller de bygninger,
der anvendes til andre formål, jf. dog § 31. Der kan foreta-
ges en samlet vurdering efter § 2, stk. 2, hvis flere bygninger
eller arealer udgør en samlet enhed. Findes der ikke bygnin-
ger på arealet, ansættes arealets størrelse skønsmæssigt.
§ 30. Samtidig med vurderingen af landbrugsejendomme
og skovejendomme ansættes en særskilt ejendomsværdi og
en særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådan-
ne ejendomme og for boliger omfattet af ligningslovens §
16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5. For andre boliger på land-
brugsejendomme eller skovejendomme ansættes alene en
særskilt grundværdi.
Stk. 2. Ejendomsværdier som nævnt i stk. 1 ansættes på
samme måde, som hvis de pågældende boliger havde været
frit omsættelige ejerboliger beliggende det pågældende sted,
dog således at den beregnede ejendomsværdi reduceres med
5 pct.
Stk. 3. Grundværdier for boliger beboet af ejere på land-
brugsejendomme ansættes til samme beløb pr. arealenhed
som den gennemsnitlige værdi pr. hektar for det jordstykke,
som grundarealet tilhører, hvis grundarealet i fravær af boli-
gen ville blive betragtet som produktionsjord, jf. § 28, stk. 2
og 3. For andre boliger som nævnt i stk. 1 ansættes grund-
værdien efter §§ 17-20, jf. § 15.
§ 31. For boliger beboet af ejere på landbrugsejendomme
eller skovejendomme og boliger omfattet af ligningslovens
§ 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5, beliggende på sådanne ejen-
domme anses grundarealet for at udgøre 2.000 m2. Hvis et
større areal blev lagt til grund ved den sidste ansættelse fore-
taget inden denne lovs ikrafttræden, anvendes dette i stedet.
Stk. 2. For andre boliger beliggende på landbrugsejen-
domme eller skovejendomme anses grundarealet for at ud-
gøre 1.000 m2. Hvis et større areal blev lagt til grund ved
den sidste ansættelse foretaget inden denne lovs ikrafttræ-
den, anvendes dette i stedet.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan beslutte, at større
grundarealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, lægges til
grund for ansættelsen af grundværdien. Beslutning efter 1.
pkt. kan træffes, hvis forholdene ændres, således at de
grundstørrelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, ikke svarer til de
faktiske forhold.
§ 32. Produktionsjord, som overdrages fra en ejendom til
en anden, og som såvel før som efter overdragelsen udgør et
selvstændigt jordstykke, bibeholder den gennemsnitlige hek-
tarpris, der er fastsat for det pågældende jordstykke umid-
delbart forud for overdragelsen. Sammenlægges jordstykker
med forskellige gennemsnitlige hektarpriser, beregnes en
gennemsnitlig hektarpris for det sammenlagte jordstykke.
Stk. 2. Overdrages produktionsjord fra en ejendom til en
anden, således at det overdragne areal tillægges et eksiste-
rende jordstykke på den ejendom, hvortil arealet overdrages,
beregnes en ny gennemsnitlig hektarpris for det jordstykke,
som det overdragne areal tillægges.
§ 33. Etableres der en ny landbrugsejendom eller skov-
ejendom, ansættes den gennemsnitlige hektarpris for ejen-
dommens produktionsjord som den gennemsnitlige hektar-
pris for landbrugsjord henholdsvis skovbrugsjord for om-
kringliggende landbrugsejendomme eller skovejendomme.
Stk. 2. Overgår arealer, der hidtil har været anvendt til an-
dre formål, til anvendelse som produktionsjord for en eksi-
sterende ejendom, ansættes den gennemsnitlige hektarpris
for sådanne arealer som den gennemsnitlige hektarpris for
landbrugsjord henholdsvis skovbrugsjord for det jordstykke,
det pågældende areal tillægges eller tilhører. Udgør det på-
gældende areal et selvstændigt jordstykke, ansættes den gen-
nemsnitlige hektarpris til samme beløb, som gælder for
ejendommen som helhed.
Kapitel 7
Vurdering af erhvervsejendomme m.v.
§ 34. Vurderingen af erhvervsejendomme m.v., jf. § 3,
stk. 1, nr. 4, sker på grundlag af oplysninger fra offentlige
registre eller offentlige myndigheder om grundareal, byg-
ningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende
grunden og bygningerne af væsentlig betydning for vurde-
ringen på vurderingstidspunktet.
5
Stk. 2. Der tages ved vurderingen endvidere hensyn til op-
lysninger om lejeniveauer i området, driftsomkostninger,
forrentningskrav, opførelsesomkostninger og andre forhold
af væsentlig betydning for vurderingen. Vurderingen af ud-
lejningsejendomme foretages ud fra en forudsætning om
sædvanlige udlejningsforhold.
Kapitel 8
Fordelinger
§ 35. Anvendes en ejendom bortset fra en landbrugsejen-
dom eller en skovejendom til såvel boligformål som er-
hvervsmæssige formål, og bebos ejendommen af ejeren eller
ejerne, fordeles ejendomsværdien på boligdelen og den del,
der anvendes erhvervsmæssigt. Fordelingen foretages som
en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendom-
men.
Stk. 2. For ejerboliger, som indeholder to selvstændige
boligenheder, fordeles ejendomsværdien på de to selvstæn-
dige enheder. Fordelingen foretages som en værdimæssig
fordeling mellem de to dele af ejendommen.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også for ejendomme, som er
omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller ligningslovens §
16 A, stk. 5.
§ 36. For ejerboliger med et grundareal på mere end 5.000
m2, som helt eller delvis er beliggende i landzone, og hvor
der ikke skal foretages fordeling efter § 35, fordeles ejen-
domsværdien på den del, der knytter sig til boligdelen, og
den øvrige del af ejendommen. Fordelingen foretages som
en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendom-
men.
Stk. 2. Ved fordeling efter stk. 1 anses 5.000 m2 for at til-
høre boligdelen. Er det grundareal, der ligger i umiddelbar
forbindelse med boligen, mindre end 5.000 m2, anses kun
dette grundareal for at høre til boligdelen.
§ 37. For ejendomme, som i matriklen er samnoteret med
en vindmølleparcel, fordeles ejendomsværdien på boligde-
len og den del, der knytter sig til vindmølleparcellen. Forde-
lingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de
to dele af ejendommen.
Stk. 2. Har en ejendom jord beliggende i flere kommuner,
fordeles grundværdien på de enkelte kommuner. Er en ejen-
dom delvis jordrentepligtig, fordeles grundværdien på den
jordrentepligtige del og den øvrige del. Fordelingen foreta-
ges som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af
ejendommen.
Kapitel 9
Fremskrivning og tilbageregning af vurderinger
§ 38. Bliver en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatte-
lovens § 4, nr. 1-10, foretages ved den førstkommende al-
mindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 en tilbage-
regning af ejendomsværdien til 2001-niveau og 2002-ni-
veau. Det samme gælder, hvis der for en ejendom omfattet
af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, indtræffer en
sådan begivenhed, at betingelserne for omvurdering efter §
6, stk. 1, nr. 2, 4-8, 10 eller 11, er opfyldt, eller hvis en for-
deling af ejendomsværdien efter § 36 eller § 37, stk. 1, skal
foretages eller ændres.
Stk. 2. Tilbageregning efter stk. 1 foretages efter de in-
deks, der fastsættes efter §§ 44-48.
§ 39. Er der i forbindelse med den vurdering, hvor ejen-
domsværdien skal tilbageregnes efter § 38, foretaget en for-
deling af ejendomsværdien efter §§ 35-37, foretages tilbage-
regningen alene for den del eller de dele af ejendomsværdi-
en, der kan henføres til den del af ejendommen, der anven-
des til boligformål.
§ 40. Der foretages i følgende tilfælde ved den førstkom-
mende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 en
tilbageregning af grundværdien til basisåret, jf. § 42, efter de
indeks, der fastsættes efter §§ 44-48, jf. dog stk. 2:
1) Når en ejendom bliver omfattet af pligten til at betale
grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat.
2) Når der på en ejendom, som er omfattet af pligten som
nævnt i nr. 1, sker ændring af ejendommens grundare-
al.
3) Når der sker ændring af ejerlejligheders fordelingstal.
4) Når en samlet vurdering etableres eller ophører, jf. § 2,
stk. 2.
5) Når der sker ændring af ejendommens grundværdi som
følge af ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmulig-
heder.
6) Når væsentlig, ikke hidtil kendt forurening dokumente-
res.
7) Når afhjælpning af væsentlig forurening konstateres,
forudsat at hidtidig afgiftspligtig grundværdi, jf. § 1,
stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, er ansat på
grundlag af grundens værdi i forurenet stand.
8) Når der sker ændring af fritagelser for grundskyld efter
§§ 7 eller 8 i lov om kommunal ejendomsskat.
9) Når byggemodningsarbejder er færdiggjort.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 6, 7 og 9, gælder ikke for produktions-
jord, jf. § 28, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Er der på tidspunktet for tilbageregning efter stk. 1
givet et grundforbedringsfradrag, jf. §§ 22 og 23, foretages
endvidere en tilbageregning af grundforbedringsfradraget til
basisåret, forudsat at et sådant fradrag var givet i basisåret.
§ 41. Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1-3, an-
ses for indtruffet på det tidspunkt, hvorfra den pågældende
begivenhed er registreret som gældende i matriklen eller er
noteret i tingbogen. Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1,
nr. 4, anses for indtruffet på det tidspunkt, hvor betingelser-
ne for en samlet vurdering indtræder eller ikke længere er
opfyldt.
Stk. 2. Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 5-8, an-
ses for indtruffet på det tidspunkt, fra hvilket den pågælden-
de begivenhed registreres som gældende hos rette offentlige
myndighed. Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 9,
anses for indtruffet på det tidspunkt, hvor byggemodningsar-
bejdet konstateres færdiggjort.
§ 42. Ved basisåret forstås det seneste år, hvor grundvær-
dien efter eventuelle fradrag for grundforbedringer og frita-
6
gelser for grundskyld udgjorde den afgiftspligtige grundvær-
di efter § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat. Der
fastsættes et basisår for den samlede ejendom, uanset om
forskellige dele af ejendommen anvendes til forskellige for-
mål.
Stk. 2. Er en nyopstået ejendom udstykket fra en ejendom,
som allerede er omfattet af pligten til at betale grundskyld,
anvendes denne ejendoms retmæssige basisår på den nye
ejendom. Er den nyopståede ejendom udstykket fra flere
ejendomme, anvendes det retmæssige basisår for den ejen-
dom, hvorfra den største del af grundarealet er udstykket. Er
de nævnte dele lige store, anvendes basisåret for den ejen-
dom, der har det tidligste basisår.
Stk. 3. Er den nye ejendom udstykket fra en ejendom, der
ikke hidtil har været vurderet, anvendes det basisår, som er
fastsat for omkringliggende sammenlignelige ejendomme.
Stk. 4. Kommunen oplyser told- og skatteforvaltningen
om basisåret. Basisår som nævnt i stk. 3 fastsættes dog af
told- og skatteforvaltningen.
§ 43. Sker der senere berigtigelse eller anden ændring af
den ejendomsværdi, der er lagt til grund ved beregningen af
ejendomsværdiskat, tilbageregnes den ændrede ejendoms-
værdi efter § 38.
Stk. 2. Sker der senere berigtigelse eller anden ændring af
den grundværdi, der er lagt til grund ved beregningen af af-
giftspligtig grundværdi efter § 1 i lov om kommunal ejen-
domsskat, tilbageregnes den ændrede grundværdi til basis-
året efter de indeks, der er nævnt i §§ 44-47.
§ 44. Tilbageregning af vurderinger efter §§ 38-43 foreta-
ges efter et prisindeks for ejendomssalg, jf. §§ 45-47. Tilba-
geregning foretages efter indeks på det lavest mulige geo-
grafiske niveau, hvor indeks er udarbejdet, jf. § 46. Prisin-
deks udarbejdes for hvert år fra og med 2001 pr. 1. septem-
ber, idet indeks for årene 2001 og 2002 dog udarbejdes pr.
1. januar.
Stk. 2. Prisindeks udarbejdes af Danmarks Statistik med
anvendelse af de statistiske principper og metoder, som
Danmarks Statistik vælger at anvende.
§ 45. Der udarbejdes prisindeks for hver af følgende grup-
per af ejendomme:
1) Boligejendomme med en eller to boligenheder.
2) Ejerlejligheder til beboelse.
3) Sommerhuse.
4) Landbrugsejendomme.
5) Erhvervsejendomme.
Stk. 2. Indeks som nævnt i stk. 1, nr. 1, anvendes ved til-
bageregning for ejendomme til helårsbeboelse, jf. § 4, nr. 1,
ved tilbageregning for boliger beboet af ejere på landbrugse-
jendomme eller skovejendomme, jf. § 30, og ved tilbagereg-
ning af boligdelen af ejendomme, der fordeles efter §§
35-37. Indeks som nævnt i stk. 1, nr. 2, anvendes ved tilba-
geregning for ejerlejligheder til beboelse, jf. § 4, nr. 2. In-
deks som nævnt i stk. 1, nr. 3, anvendes ved tilbageregning
for sommerhuse og andre fritidshuse og for sommerhusejer-
lejligheder, jf. § 4, nr. 3 og 4.
Stk. 3. Indeks som nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendes ved til-
bageregning for landbrugsejendomme, jf. § 3, stk. 1, nr. 2,
og ved fremskrivning for produktionsjord tilhørende land-
brugsejendomme, jf. § 28. Indeks som nævnt i stk. 1, nr. 5,
anvendes ved tilbageregning for erhvervsejendomme og an-
dre ejendomme, som ikke er ejerboliger, landbrugsejendom-
me eller skovejendomme, jf. § 3, stk. 1, nr. 4.
Stk. 4. Ved tilbageregning for skovejendomme, jf. § 3,
stk. 1, nr. 3, og ved fremskrivning af grundværdier af pro-
duktionsjord, jf. § 28, tilhørende skovejendomme anvendes
det indeks, som udarbejdes for landbrugsejendomme for lan-
det som helhed, jf. § 46, stk. 3.
§ 46. For hver gruppe af ejendomme som nævnt i § 45,
stk. 1, udarbejdes indeks for hver kommune, hver landsdel,
jf. § 47, og hver region samt for landet som helhed, jf. dog
stk. 2 og 3. Indeks udarbejdes inden for den kommunale og
regionale inddeling, der er gældende pr. 1. januar 2018, idet
Ertholmene betragtes som en del af Bornholms Kommune.
Stk. 2. Er der i et år i en kommune ikke sket salg i et så-
dant omfang, at det er muligt for Danmarks Statistik at udar-
bejde et prisindeks for en eller flere grupper af ejendomme,
indgår de salg, der er sket, i stedet i beregningen af indeks
for den landsdel, hvor den pågældende kommune er belig-
gende, jf. § 47.
Stk. 3. Er der i et år i en landsdel ikke sket salg i et sådant
omfang, at det er muligt for Danmarks Statistik at udarbejde
et prisindeks for en eller flere grupper af ejendomme, indgår
de salg, der er sket, i stedet i beregningen af indeks for den
region, hvor den pågældende landsdel er beliggende. Er ud-
arbejdelse af indeks for regionen heller ikke muligt, indgår
de pågældende salg i beregningen af indeks for landet som
helhed.
§ 47. Der beregnes indeks for hver af følgende landsdele:
1) Byen København bestående af følgende kommuner:
København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.
2) Københavns omegn bestående af følgende kommuner:
Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe,
Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj,
Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk.
3) Nordsjælland bestående af følgende kommuner: Al-
lerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø,
Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og
Rudersdal.
4) Bornholm bestående af Bornholms Kommune og Ert-
holmene.
5) Østsjælland bestående af følgende kommuner: Greve,
Køge, Lejre, Roskilde og Solrød.
6) Vest- og Sydsjælland bestående af følgende kommu-
ner: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lol-
land, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø,
Stevns og Vordingborg.
7) Fyn bestående af følgende kommuner: Assens, Faa-
borg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart,
Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.
8) Sydjylland bestående af følgende kommuner: Billund,
Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Søn-
derborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.
7
9) Østjylland bestående af følgende kommuner: Favr-
skov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Ran-
ders, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og
Aarhus.
10) Vestjylland bestående af følgende kommuner: Her-
ning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-
Skjern, Skive, Struer og Viborg.
11) Nordjylland bestående af følgende kommuner: Brøn-
derslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø,
Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmer-
land og Aalborg.
§ 48. Skatteministeren bekendtgør årligt de beregnede in-
deks.
Stk. 2. Beregninger af indeks efter §§ 44-47 og fremskriv-
ninger eller tilbageregninger efter denne lov på grundlag
heraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Kapitel 10
Administrative bestemmelser m.v.
§ 49. Alle ansættelser efter denne lov afrundes til nærme-
ste 1.000 kr.
§ 50. Told- og skatteforvaltningen kan i forbindelse med
deklaration efter skatteforvaltningslovens § 20 a eller parts-
høring efter forvaltningslovens §§ 19 og 20 offentliggøre
oplysninger om ejendomme, hvis disse oplysninger forven-
tes at være af væsentlig betydning for vurderingen af en el-
ler flere ejendomme.
§ 51. Told- og skatteforvaltningen offentliggør, senest 2
måneder efter at en vurdering er meddelt, resultatet af den
pågældende vurdering. Told- og skatteforvaltningen kan
samtidig offentliggøre oplysninger om de faktiske forhold
om den vurderede ejendom og andre ejendomme, der er til-
lagt væsentlig betydning for den pågældende vurdering.
§ 52. Er der meddelt byggetilladelse til opførelse af en
ejerbolig, anses ejendommen for færdigbygget og beboelig 1
år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, med-
mindre andet dokumenteres.
Stk. 2. Er der meddelt byggetilladelse til om- eller tilbyg-
ning, anses arbejdet for afsluttet senest 1 år efter det tids-
punkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet do-
kumenteres.
§ 53. Ejeren og en tidligere ejer af en ejendom skal efter
anmodning fra told- og skatteforvaltningen meddele oplys-
ninger om ejendommen, som efter told- og skatteforvaltnin-
gens skøn er nødvendige for vurderingen af denne ejendom
eller af andre ejendomme, og som ikke allerede er registreret
hos told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne skal gives
inden for de frister og i den form, der bestemmes af told- og
skatteforvaltningen.
§ 54. Erhververen af fast ejendom skal senest på tids-
punktet for anmeldelse til tinglysning af overdragelsesdoku-
mentet digitalt indberette oplysninger om overdragelsen og
vilkårene herfor. Ved anmeldelse af servitutter til tinglys-
ning skal anmelderen senest på anmeldelsestidspunktet digi-
talt indberette oplysninger om servituttens indhold, som kan
have betydning for ejendomsvurderingen.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om, hvilke oplysninger indberetnin-
gerne efter stk. 1 skal indeholde, og til hvilke myndigheder
oplysningerne skal videregives. Skatteministeren kan desu-
den efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærme-
re regler om meddelelse af oplysninger, herunder regler om
tidsfrister og form for meddelelse af oplysningerne.
Kapitel 11
Data og registre m.v.
§ 55. Told- og skatteforvaltningen kan indhente data og
føre registre over oplysninger om ejendomme, handelspri-
ser, ejerforhold, økonomiske forhold, udlejningsforhold,
jordbundsforhold, stand og forhold i øvrigt, når sådanne op-
lysninger er nødvendige for vurderingsarbejdet.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan samkøre egne re-
gisteroplysninger med oplysninger i andre offentlige registre
eller alene samkøre oplysninger fra andre offentlige registre,
når dette er nødvendigt for vurderingsarbejdet. Told- og
skatteforvaltningen kan endvidere til brug for vurderingsar-
bejdet i kontroløjemed uden samtykke samkøre oplysninger
indberettet efter § 54 om, hvorvidt en handel er en fri handel
mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger, med
oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og i Det
Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
oprettelsen og driften af registre som nævnt i stk. 1.
§ 56. Offentlige myndigheder og andre offentlige institu-
tioner m.v. skal meddele told- og skatteforvaltningen oplys-
ninger, der er nødvendige for vurderingsarbejdet.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke
oplysninger der skal meddeles, og hvilke myndigheder og
offentlige institutioner m.v. der skal meddele oplysningerne.
Skatteministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om
meddelelse af oplysninger, herunder regler om tidsfrister og
form for meddelelse af oplysningerne.
§ 57. De registre, der er nævnt i § 55, skal føres inden for
EU eller EØS. For de registre, som er af særlig interesse for
fremmede magter, træffer told- og skatteforvaltningen for-
anstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse
i tilfælde af krig eller lignende forhold.
§ 58. Told- og skatteforvaltningen kan i vurderingsarbej-
det efter eget skøn anvende oplysninger, som er registreret i
forbindelse med vurderinger foretaget efter tidligere lovgiv-
ning, herunder i forbindelse med klagebehandling.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan ikke lægge data
på individniveau fra Danmarks Statistiks databaser til grund
for vurderingen af enkeltejendomme.
Kapitel 12
Dataindsamling og besigtigelse
§ 59. Told- og skatteforvaltningen kan uden forudgående
underretning af ejerne foretage udvendige besigtigelser fra
8
offentligt tilgængelige positioner af ejendomme med henblik
på indsamling af data, når dette efter told- og skatteforvalt-
ningens skøn er nødvendigt for udvikling eller forbedring af
metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Stk. 2. Ved dataindsamlinger som nævnt i stk. 1 er told-
og skatteforvaltningen afskåret fra at lægge de indsamlede
data til grund for vurderingen af de ejendomme, som er om-
fattet af dataindsamlingen. Indsamlede data kan dog indgå i
generelle metoder og beregningsmodeller.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan bemyndige ejen-
domsmæglere, landinspektører og andre med den fornødne
faglige baggrund til at foretage dataindsamlinger som nævnt
i stk. 1.
§ 60. Told- og skatteforvaltningen kan uden forudgående
underretning indsamle billedmateriale af ejendomme opta-
get fra luften eller fra offentligt tilgængelige steder på jor-
den, når dette er nødvendigt for vurderingsarbejdet. Told- og
skatteforvaltningen kan bemyndige eksterne leverandører til
at foretage indsamling af billedmateriale.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan efter eget skøn
anvende billedmateriale som nævnt i stk. 1 i vurderingsar-
bejdet. Tilsvarende kan told- og skatteforvaltningen efter
eget skøn anvende oplysninger, som er tilgængelige i offent-
lige registre om geografiske forhold.
§ 61. Told- og skatteforvaltningen kan uden forudgående
underretning af ejeren foretage udvendige besigtigelser af
ejendomme fra offentligt tilgængelige positioner uden for
den pågældende ejendom, når dette efter told- og skattefor-
valtningens skøn er nødvendigt for vurderingen af den på-
gældende ejendom eller af andre ejendomme.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan bemyndige ejen-
domsmæglere, landinspektører og andre med den fornødne
faglige baggrund til at foretage besigtigelser som nævnt i
stk. 1.
§ 62. Told- og skatteforvaltningen kan efter forudgående
underretning af ejeren uden forudgående retskendelse og
mod forevisning af behørig legitimation foretage udvendige
besigtigelser af ejendomme fra positioner på den pågælden-
de ejendoms grund, når dette efter told- og skatteforvaltnin-
gens skøn er nødvendigt for vurderingen af den pågældende
ejendom.
Stk. 2. Indvendig besigtigelse kan efter forudgående un-
derretning af ejeren foretages i tilfælde, hvor dette efter told-
og skatteforvaltningens skøn er nødvendigt for vurderingen
af den pågældende ejendom. Indvendig besigtigelse mod
ejerens ønske kan kun ske, hvis told- og skatteforvaltningen
har formodning om, at det er af væsentlig betydning for vur-
deringen, og besigtigelsen kan i så fald kun foretages med
forudgående retskendelse.
§ 63. Ved besigtigelse efter §§ 59, 61 og 62 kan told- og
skatteforvaltningen foretage nødvendige opmålinger, under-
søgelser og øvrige registreringer, herunder tilvejebringe fo-
tografisk dokumentation.
Kapitel 13
Tilbagebetalingsordningen
§ 64. Told- og skatteforvaltningen foretager efter §§
65-77 en beregning af, om nuværende eller tidligere ejere af
ejendomme har mulighed for tilbagebetaling af ejendoms-
værdiskat eller grundskyld, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Tilbagebetalingsordningen omfatter ikke landbrugs-
ejendomme, skovejendomme, ejendomme ejet af staten,
kommunerne eller regionerne og ejerboliger, som ved sidste
vurdering inden denne lovs ikrafttræden var vurderet som
landbrugsejendomme eller skovejendomme. Tilbagebeta-
lingsordningen gælder ikke for omvurderinger foretaget pr.
1. oktober 2011 af erhvervsejendomme m.v.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde
træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan
anvendes.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 3 kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed. Afgørelser efter stk. 3 er uden be-
tydning for adgangen til at påklage de vurderinger, der kan
lægges til grund for afgørelser efter tilbagebetalingsordnin-
gen.
Sammenligning af vurderinger
§ 65. Resultatet af den almindelige vurdering pr. 1. sep-
tember 2018 og pr. 1. september 2019 sammenlignes for
hver ejendom med de vurderinger og omvurderinger, der er
foretaget af den pågældende ejendom fra den 1. oktober
2011 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og
88, således som disse vurderinger har dannet grundlag for
beskatning.
Stk. 2. Alle vurderinger og omvurderinger foretaget inden
denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88 anses ved
sammenligning efter stk. 1 for at være foretaget efter pris-
forholdene i vurderingsåret.
§ 66. Sammenligning efter § 65 foretages for ejerboligers
vedkommende for såvel ejendomsværdi som grundværdi for
hver enkelt vurdering, hvor sammenligning skal foretages.
For andre ejendomme foretages sammenligningen alene for
grundværdien.
Stk. 2. For grundværdier foretages sammenligningen før
eventuelle fradrag for grundforbedringer og før eventuelle
fritagelser efter lov om kommunal ejendomsskat.
§ 67. Ved sammenligningen tilbageregnes vurderingen pr.
1. september 2018 henholdsvis vurderingen pr. 1. september
2019 til de aktuelle år efter reglerne i §§ 44-47. Før tilbage-
regningen nedsættes såvel ejendomsværdi som grundværdi
med 20 pct. Tilbageregnede beløb afrundes efter § 49.
Stk. 2. Resultatet af sammenligningen og af en eventuel
genberegning, jf. § 73, meddeles ejeren samtidig med resul-
tatet af vurderingen pr. 1. september 2018 henholdsvis vur-
deringen pr. 1. september 2019 eller snarest derefter.
Samtidig gives meddelelse til tidligere ejere, jf. § 74, stk. 2.
Stk. 3. Medfører oplysninger, som modtages i afgørelses-
perioden, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, vedrørende
vurderingen pr. 1. september 2018 eller pr. 1. september
2019, at oplysningerne skal behandles og afgøres efter reg-
9
lerne om genoptagelse og revision, jf. skatteforvaltningslo-
vens §§ 20 b, 33 og 33 a, foretages sammenligningen ikke,
før der er truffet afgørelse om genoptagelse eller revision af
vurderingen.
§ 68. Er ejendomsværdien eller grundværdien for en ejer-
bolig ændret ved omvurdering inden denne lovs ikrafttræ-
den, herunder hvis ejerlejligheder har ændret fordelingstal,
reguleres til brug for sammenligningen med årene før om-
vurderingen den ejendomsværdi henholdsvis grundværdi,
der er ansat ved vurderingen pr. 1. september 2018 eller pr.
1. september 2019, med forholdet mellem disse værdier før
og efter omvurderingen. De regulerede ejendomsværdier
henholdsvis grundværdier tilbageregnes efter §§ 44-47.
Stk. 2. Er grundværdien for en ejendom, som ikke er en
ejerbolig, ændret ved omvurdering inden denne lovs ikraft-
træden, reguleres til brug for sammenligningen med årene
før omvurderingen den grundværdi, der er ansat ved vurde-
ringen pr. 1. september 2019, med forholdet mellem værdi-
en før og efter omvurderingen. De regulerede grundværdier
tilbageregnes efter §§ 44-47.
§ 69. Er der ved første vurdering efter denne lov af en
ejendom sket ændringer i forhold til sidste vurdering eller
omvurdering foretaget inden denne lovs ikrafttræden, såle-
des at betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og 11, i lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, ville være til stede, ses der ved
sammenligningen med tidligere vurderinger bort fra sådanne
ændringer.
Ejendomme vurderet samlet
§ 70. Har ejendomme ved almindelige vurderinger fra den
1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikrafttræden uafbrudt
været vurderet samlet, og er disse ejendomme uændret vur-
deret samlet ved første vurdering foretaget efter denne lov,
betragtes disse ejendomme ved beregninger efter tilbagebe-
talingsordningen som en samlet ejendom.
Stk. 2. Er der ved første vurdering efter denne lov af ejen-
domme som nævnt i stk. 1 sket ændringer i forhold til sidste
vurdering eller omvurdering foretaget inden denne lovs
ikrafttræden, således at betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og
11, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ville være til ste-
de, ses der ved sammenligningen med tidligere vurderinger
bort fra sådanne ændringer.
§ 71. Etableres der ved første vurdering foretaget efter
denne lov en samlet vurdering af ejendomme, der ikke hidtil
har været vurderet samlet, fordeles til brug for sammenlig-
ningen efter § 65 den ejendomsværdi henholdsvis grundvær-
di, der ved første vurdering efter denne lov er ansat for de
pågældende ejendomme, forholdsmæssigt mellem de pågæl-
dende ejendomme efter den vurdering, der sidst er foretaget
inden denne lovs ikrafttræden.
Stk. 2. Ophører ved første vurdering foretaget efter denne
lov en samlet vurdering af ejendomme, som hidtil har været
vurderet samlet, betragtes de pågældende ejendomme ved
sammenligningen efter § 65, som om de fortsat er vurderet
samlet. Den ejendomsværdi og grundværdi, der lægges til
grund for sammenligningen, udgøres af summen af de ejen-
domsværdier henholdsvis grundværdier, der ved første vur-
dering efter denne lov er ansat for de pågældende ejendom-
me.
Stk. 3. Er der ved første vurdering efter denne lov af ejen-
domme som nævnt i stk. 2 sket ændringer i forhold til sidste
vurdering eller omvurdering foretaget inden denne lovs
ikrafttræden, således at betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og
11, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ville være til ste-
de, ses der ved sammenligningen med tidligere vurderinger
bort fra sådanne ændringer.
§ 72. Er en samlet vurdering af ejendomme etableret eller
ophørt inden denne lovs ikrafttræden, anses de pågældende
ejendomme ved sammenligningen efter § 65 for ikke at have
været vurderet samlet.
Stk. 2. Er en samlet vurdering etableret inden denne lovs
ikrafttræden, fordeles ejendomsværdi henholdsvis grund-
værdi for de pågældende ejendomme i den periode, hvor
samlet vurdering har fundet sted, forholdsmæssigt mellem
de pågældende ejendomme efter den vurdering, der senest
var foretaget forud for etableringen af samlet vurdering.
Stk. 3. Er en samlet vurdering ophørt inden denne lovs
ikrafttræden, fordeles ejendomsværdi henholdsvis grund-
værdi for de pågældende ejendomme i den periode, hvor
samlet vurdering har fundet sted, forholdsmæssigt mellem
de pågældende ejendomme efter den vurdering, der første
gang er foretaget efter ophør af samlet vurdering.
Stk. 4. Er der ved første vurdering efter denne lov af ejen-
domme som nævnt i stk. 2 og 3 sket ændringer i forhold til
sidste vurdering eller omvurdering foretaget inden denne
lovs ikrafttræden, således at betingelserne i § 3, stk. 1, nr.
1-9 og 11, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ville være til
stede, ses der ved sammenligningen med tidligere vurderin-
ger bort fra sådanne ændringer.
Genberegning af skatter
§ 73. Viser sammenligningen efter §§ 65-72, at ejendoms-
værdi eller grundværdi ansat pr. 1. september 2018 eller pr.
1. september 2019 efter reduktion og tilbageregning er lave-
re end de tilsvarende værdier ansat ved en eller flere af de
forudgående vurderinger, der har dannet grundlag for be-
skatning, foretages en genberegning af de skatter, der er be-
regnet efter en vurdering, der er højere end den ejendoms-
værdi eller grundværdi, der er ansat pr. 1. september 2018
eller pr. 1. september 2019 tilbageregnet til det aktuelle år.
Stk. 2. Ved genberegningen indgår ejendomsværdi og
grundværdi ansat pr. 1. september 2018 eller pr. 1. septem-
ber 2019 efter tilbageregning til det aktuelle år. For grund-
værdien foretages genberegningen efter eventuelle fradrag
for grundforbedringer og eventuelle fritagelser efter lov om
kommunal ejendomsskat. Fradrag og fritagelser som nævnt i
2. pkt. beregnes på grundlag af den tilbageregnede grund-
værdi.
10
Stk. 3. Er der inden denne lovs ikrafttræden foretaget en
fordeling af ejendomsværdi eller grundværdi i de aktuelle
år, anvendes samme forholdsmæssige fordeling ved genbe-
regningen.
Tilbagebetaling
§ 74. Resulterer genberegningen efter § 73 i et beløb, der
for et eller flere år er lavere end de oprindelig beregnede
skatter, udbetales forskellen som en kompensation. Kom-
pensationen er skattefri, når de pågældende ejendomsskatter
ikke var fradragsberettigede efter ligningslovens § 14. Tilba-
gebetaling foretages af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Tilbagebetaling sker til ejendommens ejer eller
ejere og andre, der i forhold til stat eller kommune hæfter
for de oprindelig beregnede skatter. Ingen andre end dem,
der er nævnt i 1. pkt., kan opnå partsstatus i relation til tilba-
gebetalingsordningen.
§ 75. Tilbagebetaling sker efter det tidspunkt, hvor fristen
for klage over vurderingen pr. 1. september 2018 henholds-
vis pr. 1. september 2019 udløber, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 35 a, stk. 3, medmindre denne vurdering er påklaget.
Er vurderingen pr. 1. september 2018 eller pr. 1. september
2019 påklaget, foretages tilbagebetalingen dog efter det tids-
punkt, hvor klagesagen er endeligt afsluttet, herunder ved en
eventuel efterfølgende prøvelse ved domstolene, jf. dog §
77.
Stk. 2. Der foretages ikke tilbagebetaling til afsluttede
dødsboer eller konkursboer. Der foretages endvidere ikke
tilbagebetaling i tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af
en juridisk person, som på tilbagebetalingstidspunktet ikke
længere eksisterer.
Stk. 3. Der foretages ikke tilbagebetaling i tilfælde, hvor
tilbagebetaling via Nemkontoordningen ikke er mulig.
Stk. 4. Tilbagebetalinger efter stk. 1 behandles civilretligt
i enhver henseende som de oprindelig beregnede skatter,
som kompensationen er beregnet på grundlag af.
§ 76. Ved tilbagebetaling ydes samme procenttillæg som
ved tilbagebetaling af overskydende skat, jf. kildeskattelo-
vens § 62, stk. 2. Tillægget gives efter den sats, der var gæl-
dende i det indkomstår, hvor den relevante vurdering blev
foretaget. Der sker ingen forrentning.
Stk. 2. Beløb under 200 kr. pr. ejendom tilbagebetales ik-
ke. Er en ejendom ejet af flere personer i sameje, gælder be-
løbsgrænsen efter 1. pkt. for den samlede tilbagebetaling til
samtlige ejere.
Stk. 3. Tilbagebetaling sker til fuld og endelig afregning
af krav, der er opstået eller måtte opstå vedrørende de vur-
deringer, som tilbagebetalingerne vedrører. Medfører oplys-
ninger, som modtages i afgørelsesperioden, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 20 b, vedrørende vurderingen pr. 1. september
2018 eller pr. 1. september 2019, at ny vurdering foretages,
jf. skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a, sker tilbagebeta-
ling på grundlag heraf til fuld og endelig afregning som
nævnt i 1. pkt., jf. § 67, stk. 3.
§ 77. Der foretages ikke tilbagebetaling på grundlag af al-
mindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2013 eller se-
nere inden denne lovs ikrafttræden eller vurderinger foreta-
get efter §§ 87 eller 88, hvis en sådan vurdering påklages.
Stk. 2. Er andre vurderinger eller omvurderinger, som er
foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikraft-
træden, påklaget, og er klagesagen ikke endeligt afsluttet på
tidspunktet for udløbet af fristen for klage over vurderingen
pr. 1. september 2018 henholdsvis vurderingen pr. 1. sep-
tember 2019, foretages tilbagebetaling på det tidspunkt,
hvor klagesagen eller klagesagerne samt eventuelle klagesa-
ger som nævnt i § 75, stk. 1, er endeligt afsluttet. Tilsvaren-
de gælder vurderinger, som på tilbagebetalingstidspunktet,
jf. 1. pkt., er under genoptagelse, eller hvor genoptagelses-
sag er påklaget.
§ 78. Afgørelser efter §§ 65-77 kan ikke påklages til an-
den administrativ myndighed.
Kapitel 14
Straffebestemmelser
§ 79. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige
skat afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplys-
ninger til told- og skatteforvaltningens brug for vurdering af
en ejendom, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-
vens § 289.
Stk. 2. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige
skat undlader at afgive oplysninger efter § 53, kan straffes,
jf. stk. 1.
Stk. 3. Begås overtrædelsen af stk. 1 eller 2 groft uagt-
somt, er straffen bøde.
Stk. 4. Der kan pålægges juridiske personer strafansvar ef-
ter straffelovens 5. kapitel.
§ 80. I sager om overtrædelse af § 79, der ikke skønnes at
ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skattefor-
valtningen i et bødeforelæg tilkendegive over for den sigte-
de, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den sigtede er-
klærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til in-
den en nærmere angiven frist, der efter begæring kan for-
længes, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Stk. 2. Retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklage-
skrift finder anvendelse på tilkendegivelser efter stk. 1.
Stk. 3. Vedtager den sigtede bøden, bortfalder videre
strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagel-
sesvirkning som en dom.
Stk. 4. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves
af told- og skatteforvaltningen.
Kapitel 15
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 81. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ophæves.
Stk. 3. Vurderinger foretaget i medfør af hidtidig lovgiv-
ning gælder, indtil vurdering efter denne lov er foretaget.
§ 82. For landbrugsejendomme og skovejendomme be-
regnes ved vurderingen pr. 1. september 2019 en gennem-
11
snitlig hektarpris for den produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og
3, som tilhører den enkelte ejendom. Der beregnes separate
hektarpriser for landbrugsarealer, herunder naturarealer, og
for fredskovspligtige arealer.
Stk. 2. Den gennemsnitlige hektarpris beregnes på grund-
lag af arealets størrelse og den ansættelse af grundværdi, der
er foretaget for de pågældende arealer efter § 87.
Stk. 3. Vurderingen pr. 1. september 2019 af produktions-
jord foretages på grundlag af de hektarpriser, der er beregnet
efter stk. 1 og 2. Der foretages ingen fremskrivning af de be-
regnede hektarpriser.
§ 83. Alle ejendomme, som inden denne lovs ikrafttræden
er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplanta-
ge eller skovbrug, vurderes første gang efter denne lov pr. 1.
september 2019, jf. § 5.
Stk. 2. Skal en ejendom, som inden denne lovs ikrafttræ-
den er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugt-
plantage eller skovbrug, vurderes som en ejerbolig efter
denne lov, kan ejendommens ejer eller ejere i enighed væl-
ge, at ejendommen fortsat skal vurderes som landbrugsejen-
dom eller skovejendom.
Stk. 3. Skal en ejendom, som inden denne lovs ikrafttræ-
den er vurderet som ejerbolig, vurderes som en landbrugs-
ejendom eller en skovejendom efter denne lov, kan ejen-
dommens ejer eller ejere i enighed vælge, at ejendommen
fortsat skal vurderes som ejerbolig.
Stk. 4. Valg efter stk. 2 og 3 skal træffes senest ved udlø-
bet af den frist, inden for hvilken den første vurdering af
ejendommen foretaget efter denne lov kan påklages, jf. skat-
teforvaltningslovens § 35 a, stk. 3. Valget kan ikke omgøres
og er gældende indtil ejerskifte. Overdragelse mellem ægte-
fæller eller mellem ejere indbyrdes betragtes ikke som ejer-
skifte. Det er en betingelse for valg efter stk. 2 og 3, at ejen-
dommen ikke ændres på en sådan måde, at betingelserne for
omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt.
§ 84. En ejendom, som vurderes som landbrugsejendom
eller skovejendom i medfør af § 83, stk. 2, kan i en salgssi-
tuation på foranledning af ejeren eller ejerne i enighed vur-
deres som en ejerbolig forud for indgåelse af købsaftale. Til-
svarende kan en ejendom, som vurderes som ejerbolig i
medfør af § 83, stk. 3, vurderes som en landbrugsejendom
eller skovejendom. 1. og 2. pkt. gælder ikke ved ejerskifte
mellem ægtefæller.
Stk. 2. Vurderingerne foretages på grundlag af ejendom-
mens størrelse og forholdene i øvrigt på vurderingstidspunk-
tet og efter prisforholdene pr. seneste forudgående alminde-
lige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.
Vurderingerne er gyldige efter ejerskifte og indtil førstkom-
mende almindelige vurdering af ejendomme af den pågæl-
dende kategori.
Stk. 3. For vurderinger efter stk. 1 betales et gebyr, som
udgør et grundbeløb på 2.750 kr. Beløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.
§ 85. § 13, stk. 2, finder ikke anvendelse ved de alminde-
lige vurderinger, der foretages pr. 1. september 2018 og pr.
1. september 2019.
§ 86. Bestemmelserne i § 12 A og § 13 A i lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013 som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
1887 af 29. december 2015 og senest ved § 1 i lov nr. 61 af
16. januar 2017, gælder fortsat for ejendomme, som på tids-
punktet for denne lovs ikrafttræden er omfattet af disse.
§ 87. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober
2018 af ejendomme, som på tidspunktet for denne lovs
ikrafttræden ikke var vurderet som ejerboliger, og som ikke
skal vurderes som ejerboliger pr. 1. september 2018 efter § 5
i denne lov. Vurderingen foretages i form af videreførelse af
den seneste af følgende ansættelser foretaget efter lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i
nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober
2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat i nævnte lov
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 eller ved om-
vurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af §
43, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af
27. december 2014.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 ef-
ter § 4 i nævnte lov.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn,
af Landsskatteretten eller af domstolene.
5) Ansættelser som følge af ændringer foretaget i medfør
af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk. 5, i
nævnte lov.
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendomme som
nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelser-
ne for omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
gust 2013. Omvurderingen foretages efter reglerne i den
nævnte lov. Omvurderingen betragtes som en almindelig
vurdering.
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1 og 2
foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012.
Stk. 4. For beboelsesejendomme med mere end tre lejlig-
heder nedsættes grundværdierne ved vurderinger som nævnt
i stk. 1-3 med 2,5 pct.
Stk. 5. Vurderinger og omvurderinger efter stk. 1 og 2 kan
påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte
meddelelse af vurderingen eller omvurderingen efter stk. 1
og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der foreta-
ges pr. 1. september 2019 efter § 5 i denne lov. Behandling
af klager over vurderinger og omvurderinger som nævnt i 1.
pkt. skal ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.
§ 88. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober
2018 af ejendomme, som er vurderet som ejerboliger efter
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, og som ikke skal
vurderes pr. 1. september 2018 efter denne lov, jf. § 5. Vur-
deringen foretages i form af videreførelse af den seneste af
12
følgende ansættelser foretaget efter lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i
nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober
2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat i nævnte lov
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 eller ved om-
vurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, i
nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af 27. decem-
ber 2014.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 ef-
ter § 4 i nævnte lov.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn,
af Landsskatteretten eller af domstolene.
5) Ansættelser som følge af ændringer foretaget i medfør
af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk. 5, i
nævnte lov.
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendomme som
nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelser-
ne for omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
gust 2013. Omvurderingen foretages efter reglerne i den
nævnte lov. Omvurderingen betragtes som en almindelig
vurdering.
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1 og 2
foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011.
Stk. 4. Ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier
ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 nedsættes med 5 pct.
af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og af grundvær-
dien til og med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del af
vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb. De beregne-
de nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med 1.250 kr. pr.
50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger 750.000
kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr.
10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr.,
dog maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling af ejendoms-
værdi og grundværdi efter § 33 eller efter anden lovgivning
fordeles nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.
Stk. 5. Vurderinger og omvurderinger efter stk. 1 og 2 kan
påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte
meddelelse af vurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i
forlængelse af vurderingen, der foretages pr. 1. september
2019 efter § 5 i denne lov. Behandling af klager over vurde-
ringer og omvurderinger som nævnt i 1. pkt. skal ske på
baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.
§ 89. Almindelige vurderinger, som efter lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, er foretaget af ejerboliger pr. 1. ok-
tober 2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017, kan
påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte
meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse
af den første almindelige vurdering af den pågældende ejen-
dom efter § 5 i denne lov.
Stk. 2. Almindelige vurderinger, som efter lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, er foretaget af andre ejendomme
pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016, kan påklages se-
nest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser
af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første
almindelige vurdering af den pågældende ejendom efter § 5
i denne lov.
Stk. 3. Behandling af klager over vurderinger som nævnt i
stk. 1 og 2 foretages på baggrund af prisforholdene i vurde-
ringsåret.
§ 90. Skatteministeriet kan indsamle og registrere data ef-
ter §§ 55-57, § 59, stk. 1 og 3, og § 60, stk. 1, i det omfang
Skatteministeriet varetager opgaver med udvikling eller for-
bedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.
§ 91. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
13