Lovudkast sendt i høring

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering fremsendes hermed forslag til lov om ændring af registreringsaf-
giftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre
love (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlerti-
digt fradrag for batterikapacitet, forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning
af eldrevne køretøjer og særlig ordning for elbusser, ændring af beregning af brændstof-
forbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af me-
tanol iblandet vand).
Forslaget er sendt i høring den 25. april med frist til den 3. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
23. maj 2017
J.nr. 2017-2152
Skatteudvalget 2016-17
L 210 Bilag 8
Offentligt


Resumé af forslag til lov om ændring af registrerings-
afgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om
afgift af elektricitet og forskellige andre love
Regeringen, Socialdemokratiet (S) og Radikale Venstre (RV) er ved aftale af 18. april enige
om, at der fortsat skal ske udbredelse af nye grønne motorteknologier i Danmark. Dette
skal ske på en balanceret måde, hvor rammevilkårene for også små og mellemstore elbiler
mv. er gunstige, så disse på sigt bliver konkurrencedygtige med konventionelle biler af
samme størrelse.
Partierne er derfor enige om at gennemføre en række nye lempelser i indfasningen af
afgifter for el- og brintbiler for at sikre fortsat udbredelse af elbiler og brændselscellebiler
i Danmark. Der foreslås følgende lempelser:
 Indfasningen af de almindelige afgifter udskydes, indtil et måltal på 5000 nyregistre-
rede elbiler opgjort fra 1. januar 2016, dog senest 1. januar 2019.
 For at fremme salget af små og mellemstore elbiler indgår et nyt midlertidigt fradrag i
grundlaget for registreringsafgiften på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet, dog højst 45
kWh, for elbiler og opladningshybridbiler i årene 2017-2021.
 Særreglen vedr. erhvervsmæssig opladning af elbiler til den lave processats på 0,4 øre
pr kWh forlænges generelt for alle køretøjer i 2 år til og med 2019. Fra 1. januar 2020
indføres almindelig elafgift (husholdningssatsen) for al opladning af elbiler både er-
hvervsmæssig og privat.
 For el til opladning af elbusser videreføres særreglen om lav elafgift i yderligere 4 år
indtil 1. januar 2024. Dette kræver tilladelse til undtagelse fra Energibeskatningsdirek-
tivet fra Rådet.
Herudover forslås det, at afgifterne for nye gasbiler beregnes efter energieffektivitet i
stedet for CO2-udledning, samt at der indføres en ny sats for metanol blandet med vand
til brændselsceller beregnet efter energiindhold, så der ikke fremover betales energiafgift
af vandindholdet.
Det foreslås, at lovforslagets hovedelementer træder i kraft den 1. juli 2017, dog således at
de begunstigende ændringer vedr. udskydelse af indfasningen af de almindelige afgifter
for elbiler får virkning fra den 1. januar 2017.
Notat
23. maj 2017
J.nr. 2017 - 2152
Skatteudvalget 2016-17
L 210 Bilag 8
Offentligt


Skatteministeriet J.nr. 2017 - 2152
Udkast 1
Forslag
til
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af
elektricitet og forskellige andre love1)
(Udskydelse af indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for
batterikapacitet, forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af eldrevne køretøjer og
særlig ordning for elbusser, ændring af beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler og
gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af metanol iblandet vand)
§ 1
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 377 af 18. april 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 14, ændres »2018« til: »2020«.
2. § 5 b affattes således:
»§ 5 b. For eldrevne køretøjer beregnes afgiften, jf. dog stk. 2 og 3:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2016-2018 som 20 pct. af registreringsafgiften efter
§§ 4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2019 som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5
eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2020 som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5
eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2021 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5
eller 5 a.
Stk. 2. Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2016-2019 gives et fradrag i
registreringsafgiften efter stk. 1 på 10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter
stk. 1.
Stk. 3. Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2017-2021 gives et fradrag i grundlaget for
registreringsafgiften efter §§ 4, 5 og 5 a, som beregnet i medfør af stk. 1, på 1.700 kr. pr. kWh
batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.«
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Skatteudvalget 2016-17
L 210 Bilag 8
Offentligt
2
3. § 5 c, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1 beregnes følgende afgift, jf. dog stk. 3 og 4:
1) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2016-2018 beregnes 20 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
2) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 beregnes 40 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
3) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2020 beregnes 65 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
4) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2021 beregnes 90 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
Stk. 3. Ved bilens registrering i 2016-2019 gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 2 på
10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.«
4. I § 5 c indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved bilens anmeldelse til registrering i 2017-2021 gives et fradrag i grundlaget for
registreringsafgiften efter §§ 4, 5 og 5 a, som beregnet i medfør af stk. 2, på 1.700 kr. pr. kWh
batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.«
5. § 5 d affattes således:
»§ 5 d. For brændselscelledrevne køretøjer beregnes afgiften:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2021 som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5
eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2022 som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5
eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2023 som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5
eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2024 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5
eller 5 a.«
§ 2
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 16. januar 2014, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1503 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 2 i lov nr.
1889 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, ændres »2018« til: »2020«.
2. § 3, stk. 3, affattes således:
3
»Stk. 3. Af natur- og biogasdrevne biler betales afgift som af dieseldrevne biler, jf. stk. 1, litra B.
Foreligger der oplysninger om bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer,
omregnes dette forbrug til antal kilometer pr. liter diesel. Omregningen fra bilens forbrug af natur-
og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer til dieselforbrug målt i liter pr. 100 km foretages ved at
dividere det oplyste forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer med en fast faktor
på 0,00907. Foreligger der ikke oplysning om bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter
pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne omregning.«
3. I § 3, stk. 7, 2., 4. og 5. pkt., ændres »udledning af CO2 målt i gram« til: »forbrug af natur- og
biogas målt i kubikmeter«.
4. I § 3, stk. 7, 4. pkt., ændres »den målte udledning af CO2 målt i gram« til: »det målte forbrug af
natur- og biogas i kubikmeter«, og »24« ændres til: »0,00831«.
§ 3
I lov om vægtafgift af køretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse af nr. 185 af 18. februar 2014, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og senest ved § 12 i lov nr. 1558 af 13.
december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, ændres »2018« til: »2020«.
§ 4
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 3 i lov nr. 1174 af 5.
november 2014 og ved § 1 i lov nr. 578 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 3, indsættes som 12.-16. pkt.:
»Tilbagebetaling kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet, som forbruges til lagring af energi
i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer. For energi i disse komponenter, som
leveres som elektricitet til det kollektive el-net, tilbagebetales afgiften dog til virksomheden. For
energi i disse komponenter, som leveres som elektricitet til interne el-net i en virksomhed til dens
eget forbrug, tilbagebetales afgiften efter reglerne i denne lov for tilbagebetaling for forskellige
forbrug af elektricitet. Det er en forudsætning for anvendelsen af 12. og 13. pkt., at der er foretaget
opgørelse efter måler af elektriciteten, som på den måde er leveret. Denne målte, leverede elektricitet
tillægges en forholdsmæssig andel af energisvindet i forbindelse med lagringen af energien i
komponenten, når omfanget af energisvindet kan dokumenteres. 12. pkt. finder ikke anvendelse for
4
reparatører af køretøjer, i det omfang de oplader komponenter til fremdrift af fremmede eldrevne
køretøjer i forbindelse med, at de reparerer disse.«
2. I § 11, stk. 5, indsættes før 1. pkt.:
»For at tilbagebetaling kan finde sted efter stk. 1, nr. 1, skal den elektricitet, som anvendes til lagring
af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, og for hvilken tilbagebetaling
ikke kan finde sted, jf. stk. 3, 12. pkt., være opgjort særskilt efter måler eller efter 2. pkt. Hvis der
ikke er foretaget en særskilt opgørelse efter måler af den elektricitet, som anvendes til lagring af
energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, jf. stk. 3, 12. pkt., fastsættes
forbruget til 460 kWh pr. måned for ethvert registreret eldrevet køretøj, som oplades i virksomheden.
Endvidere finder stk. 3, 13.-16. pkt., ikke anvendelse. Det er en forudsætning for anvendelsen af 2.
og 3. pkt., at der forud for hver kalendermåned, hvori 2. og 3. pkt. skal finde anvendelse, foreligger
en oversigt over de omfattede køretøjer i virksomheden.«
3. I § 11, stk. 5, 2. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »1. pkt.« til: »5. pkt.«
4. I § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og i 2. pkt., nr. 1, indsættes efter »anvendes af«: »elbusser i rutekørsel eller«.
§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26.
september 2014, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 8 som nye stykker:
»Stk. 9. Af metanol under position 2905 11 00 i EU´s Kombinerede Nomenklatur, der anvendes til
fremstilling af elektricitet i brændselsceller i motorkøretøjer, og som afsættes af virksomheder, der er
registreret efter § 3, stk. 2 eller 3, udgør afgiften 267,4 øre pr. liter (2015-niveau). Der ses ved
afgiftsberegningen efter denne bestemmelse bort fra iblandet vand.
Stk. 10. Betales afgift efter stk. 9, skal virksomheden kunne dokumentere forholdet mellem vand og
metanol.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 11 og 12.
2. § 1, stk. 10, der bliver stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Satserne i stk. 1, 8 og 9 reguleres efter § 32 a.«
§ 6
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige
5
andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse
af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende
komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse
af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion), som ændret
ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og § 10 i lov nr. 1558
af 13. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 21, stk. 2, 3. pkt., ændres »2017« til: »2019«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 4.
Stk. 3. Loven har virkning fra og med den 1. juli 2017, jf. dog stk. 4, 5 og 7-9.
Stk. 4. § 1, nr. 2-4, har virkning fra og med den 1. januar 2017, jf. dog stk. 7-9, § 2, nr. 2-4, har
virkning fra og med den 1. januar 2018 og § 4, nr. 1-3, har virkning fra og med den 1. januar 2020.
Stk. 5. § 2, nr. 2-4, har ikke virkning for biler, der er anmeldt til registrering senest den 31.
december 2017. For disse biler opgøres brændstofforbruget fortsat efter § 8 i lov nr. 1353 af 21.
december 2012 og § 2, nr. 3, i lov nr. 1889 af 29. december 2015.
Stk. 6. § 4, nr. 4, finder anvendelse indtil udløbet af den periode, hvori afgiften kan anvendes ifølge
Rådets tilladelse til afgiften efter artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om
omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet.
Skatteministeren bekendtgør i forbindelse med ikrafttrædelse, jf. stk. 2, udløbstidspunktet efter 1. pkt.
Skatteministeren kan ved bekendtgørelse ændre udløbstidspunktet efter 1. pkt., såfremt der opnås
fornyet tilladelse fra Rådet til at fortsætte ordningen ud over den første tilladelsesperiode og forudsat,
at der ikke mellem tilladelsesperioder på noget tidspunkt er en periode, som ikke er dækket af en
tilladelse.
Stk. 7. Køretøjer omfattet af § 1, nr. 2-4, som anmeldes til registrering i perioden fra og med den
1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler. Den, der
den 3. maj 2017 er registreret som ejer af køretøjet, jf. 1. pkt., i Køretøjsregisteret, har krav på
tilbagebetaling af det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter de hidtil
gældende regler, men som efter lovens ikrafttræden skal afgiftsberigtiges efter reglerne i § 1, nr. 2-4.
Hvis der den 3. maj 2017 er registreret flere ejere af køretøjet i Køretøjsregisteret, tilfalder
forskelsbeløbet dog den seneste af disse registrerede ejere. Er der ingen registreret ejer den 3. maj
2017, fordi køretøjet registreres første gang i Køretøjsregisteret i perioden fra og med den 4. maj 2017
til og med den 30. juni 2017, tilfalder forskelsbeløbet den første registrerede ejer af køretøjet i
Køretøjsregisteret i denne periode. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler efter lovens
ikrafttræden forskelsbeløbet til denne part. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens
6
almindelige regler, har kun krav på tilbagebetaling, såfremt den pågældende også er den registrerede
ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret, jf. 2.-4. pkt.
Stk. 8. For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, og for hvilke der
i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 er fremsat anmodning om
eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d, sker eksportgodtgørelsen efter de hidtil
gældende regler. Det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er beregnet godtgørelse
efter de hidtil gældende regler, men hvor der efter lovens ikrafttræden skal beregnes godtgørelse efter
reglerne i § 1, nr. 2-4, efteropkræves ikke.
Stk. 9. For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, og for hvilke der
i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 er fremsat anmodning om
beregning af afgiftsdifferencer efter registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7, sker
beregningen efter de hidtil gældende regler. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler efter lovens
ikrafttræden til den, der den 3. maj 2017 er registreret som ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret, det
forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er beregnet afgiftsdifference efter de hidtil
gældende regler, men hvor der efter lovens ikrafttræden skal beregnes afgiftsdifference efter reglerne
i § 1, nr. 2-4. Hvis der den 3. maj 2017 er registreret flere ejere af køretøjet i Køretøjsregisteret,
tilfalder forskelsbeløbet den seneste af disse registrerede ejere. Er der ingen registreret ejer den 3. maj
2017, fordi køretøjet registreres første gang i Køretøjsregisteret i perioden fra og med den 4. maj 2017
til og med den 30. juni 2017, tilfalder forskelsbeløbet den første registrerede ejer af køretøjet i
Køretøjsregisteret i denne periode. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens
almindelige regler, har kun krav på tilbagebetaling, såfremt den pågældende også er den registrerede
ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret, jf. 2.-4. pkt.
Stk. 10. Efter- og tilbagebetalingskrav som følge af stk. 7 og 9 forfalder den 30. september 2017
og forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1, medmindre kravet ikke kan
opgøres endeligt på dette tidspunkt.
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indfasning af registreringsafgift m.v. og nyt fradrag for batterikapacitet
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Elafgift i forbindelse med opladning af elbiler og særordning for elbusser
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Ny afgiftssats for metanol blandet med vand til brændselsceller
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne biler
og gasdrevne pluginhybridbiler
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Indfasning af registreringsafgift m.v. og nyt fradrag for batterikapacitet
7.2. Elafgift i forbindelse med opladning af elbiler og særordning for elbusser
7.3. Beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne biler
og gasdrevne pluginhybridbiler
7.4 Informationsproceduredirektivet
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
V-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. oktober 2015
en aftale om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler, herunder brintbiler. På
baggrund heraf blev der ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 indført indfasning af
registreringsafgift over en 5-årig periode fra 2016 for elbiler og fra 2019 for brændselscelledrevne
biler. Herudover blev brændselscelledrevne biler fritaget for vægtafgift og grøn ejerafgift indtil
udgangen af 2018.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Radikale
8
Venstre har den 18. april 2017 indgået en tillægsaftale (herefter elbilaftalen) til aftalen af 9. oktober
2015. Parterne er enige om, at der fortsat skal ske udbredelse af nye grønne motorteknologier i
Danmark. Dette skal ske på en balanceret måde, hvor rammevilkårene for også små og mellemstore
elbiler mv. er gunstige, så disse på sigt bliver konkurrencedygtige med konventionelle biler af samme
størrelse.
Parterne konstaterer, at indfasningen af elbiler i registreringsafgiften har bremset salget af elbiler
mere end forudsat ved indgåelse af elbilaftalen i oktober 2015.
Parterne er derfor enige om at gennemføre en række nye lempelser i indfasningen af afgifter for el-
og brintbiler for at sikre fortsat udbredelse af elbiler og brændselscellebiler i Danmark.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har til formål at gennemføre aftalen af 18. april 2017 om nye lempelser for elbiler,
pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler.
Det fremgår af aftalen af 18. april 2017, at aftaleparterne er enige om at udskyde indfasningen af de
almindelige afgifter, indtil et måltal på 5000 nyregistrerede elbiler er opnået, opgjort fra 1. januar
2016, dog senest den 1. januar 2019. Det betyder, at registreringsafgiften forbliver på 20 pct. af de
almindelige afgifter plus bundfradrag, indtil måltallet er nået, dog senest den 1. januar 2019. Herefter
genoptages indfasningen af de almindelige afgifter efter den aftalte profil: 40 pct. minus bundfradrag
på 10.000 kr. i 2019, 65 pct. i 2020, 90 pct. i 2021 og 100 pct. i 2022 og frem. Skulle måltallet blive
opnået før den 1. januar 2019, er aftaleparterne enige om, at der skal lovgives om genoptagelse af
indfasning af de almindelige afgifter ved først givne lejlighed. Ved elbiler forstås i forhold til måltallet
på 5000 nyregistrerede elbiler alle indregistrerede køretøjer, der udelukkende drives af elektricitet.
Det aftalte batterifradrag berøres ikke af det aftalte måltal.
Den del af elbilaftalen, der vedrører måltallet på 5000 nyregistrerede elbiler, udmøntes ved, at
indfasningen af registreringsafgift foreslås udsat med 2 år for elbiler, pluginhybridbiler, og
brændselscelledrevne biler. Herudover foreslås det, at brændselscelledrevne bilers fritagelse for
vægtafgift og grøn ejerafgift forlænges tilsvarende med 2 år. Som det fremgår af aftalen, vil der blive
lovgivet om genoptagelse af indfasning af de almindelige afgifter, såfremt måltallet på 5000
nyregistrerede elbiler nås inden 1. januar 2019.
Det foreslås endvidere, at der indføres et tidsbegrænset fradrag i grundlaget for registreringsafgiften
for batterikapacitet i elbiler og pluginhybridbiler.
Disse initiativer har til formål at fremme udbredelsen af køretøjer med grønne motorteknologier i
9
Danmark.
Desuden foreslås en forlængelse med 2 år af den særlige ordning vedrørende erhvervsmæssig
opladning af elbiler til den lave processats for elafgift på 0,4 øre pr. kWh, og at der fra 2020 betales
fuld elafgift ved opladning af elbiler. I forlængelse heraf foreslås dog, at den særlige ordning med
den lave processats på 0,4 øre pr. kWh videreføres for elbusser i yderligere 4 år til og med 2023 med
en mulighed for yderligere forlængelse. En særregel for elbusser er betinget af godkendelse fra Rådet,
og en forlængelse af ordningen vil kræve fornyet tilladelse fra Rådet. Formålet med disse ændringer
er at skabe gode rammevilkår for drift af elbiler, hvilket i særlig grad er vigtigt, indtil teknologien
modnes yderligere.
Det foreslås endvidere, at der indføres en ny sats for metanol blandet med vand til brug i
brændselsceller, som skal sikre, at der ikke betales energiafgift af det iblandede vand.
Endelig foreslås, at beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v. af gasdrevne
biler og gasdrevne pluginhybridbiler ændres, så disse biler sidestilles med de øvrige biltyper. Dette
har til hensigt at sikre, at beregningen af køretøjers brændstofforbrug sker ensartet på tværs af
køretøjstyper, og at de danske regler er i overensstemmelse med EU-retten.
Det resterende element i aftalen af 18. april 2017, som ikke indgår i dette lovforslag, er en pulje til
tilskud til brændselscellebiler, som vil blive adresseret i andet regi.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indfasning af registreringsafgift m.v. og nyt fradrag for batterikapacitet
2.1.1. Gældende ret
Til og med 2015 var eldrevne køretøjer fritaget fra registreringsafgift. I medfør af
registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, indfases registreringsafgift for eldrevne køretøjer gradvist over
en periode fra 2016 til 2020. Det sker ved, at afgiften forhøjes fra år til år, således at den i 2016 udgør
20 pct., i 2017 40 pct., i 2018 65 pct. og i 2019 90 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte
køretøjer. Fra 2020 og frem beregnes fuld afgift. I medfør af lovens § 4, stk. 6, gælder en mindsteafgift
på 20.000 kr. for nye personbiler, som beregnes forud for de ovenfor angivne procentsatser. Der gives
desuden i 2016 og 2017 et særligt fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som dog ikke kan
overstige den beregnede afgift i medfør af lovens § 5 b, stk. 1.
For pluginhybridbiler beregnes registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 5 c.
Pluginhybridbiler er blandt andet karakteriseret ved, at de kan opnå endog meget gode forbrugstal i
standardiserede test, fordi der ikke historisk har været taget højde for forbruget af el, selv om
10
distancen kørt på el-drift blev medregnet i den samlede forbrugsopgørelse. Det medførte, at
pluginhybridbiler fik officielle forbrugstal, der var betydeligt bedre, end de faktiske forhold tilsagde.
Det medførte igen, at disse biler opnåede meget store fradrag i registreringsafgiften for
brændstofeffektivitet.
På den baggrund blev der fastsat nye regler for afgiftsberigtigelsen af pluginhybridbiler, som tog
højde for el-driften i forbindelse med fastsættelse af forbrugstal. Da der er tale om en stramning,
indfases disse regler gradvist over en periode fra 2016 til 2020 med fuld indfasning fra 2020 og frem,
jf. lovens § 5 c, stk. 2. Registreringsafgiften beregnes efter de gamle regler tillagt en procentdel af
differencen mellem afgiften beregnet efter henholdsvis de nye og de gamle regler.
Det vil sige, at der i 2016 betaltes afgift efter de gamle regler tillagt 20 pct. af differencen mellem
afgiften efter de nye og de gamle regler. I 2017 tillægges 40 pct. af differencen, i 2018 65 pct. og i
2019 90 pct., og fra 2020 og frem beregnes fuld afgift efter de nye regler. I medfør af lovens § 4, stk.
6, gælder en mindsteafgift på 20.000 kr. for nye personbiler, som beregnes forud for de ovenfor
angivne procentsatser. Der gives desuden i 2016 og 2017 et særligt fradrag i registreringsafgiften på
10.000 kr., som dog ikke kan overstige den beregnede afgift i medfør af lovens § 5 c, stk. 2.
Brændselscelledrevne biler er efter de gældende regler fritaget for registreringsafgift, vægtafgift og
grøn ejerafgift til og med den 31. december 2018. Fra 2019 skal der betales vægtafgift og grøn
ejerafgift, og registreringsafgiften indfases over en 5-årig periode. Indfasningen følger samme
struktur som for elbiler og pluginhybridbiler, så der i 2019 beregnes 20 pct. af registreringsafgiften
efter de almindelige regler, i 2020 beregnes 40 pct., i 2021 65 pct. og i 2022 90 pct. Fra 2023 og frem
betales fuld registreringsafgift.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at indfasningen af registreringsafgift for henholdsvis elbiler, pluginhybridbiler og
brændselscelledrevne biler udsættes med 2 år, og at fritagelsen for vægtafgift og grøn ejerafgift for
brændselscelledrevne biler forlænges tilsvarende med 2 år. Det foreslås desuden, at det særlige
fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr. for elbiler og pluginhybridbiler forlænges med 2 år, så
det gælder i perioden 2016-2019. Endelig foreslås det, at der indføres et fradrag i grundlaget for
registreringsafgiften for batterikapacitet i elbiler og pluginhybridbiler, som skal gælde i perioden
2017-2021.
For elbiler og pluginhybridbiler betyder den udsatte indfasning af afgift, at afgiftsniveauet for 2016
videreføres i perioden 2016-2018, og at alle de efterfølgende satstrin udskydes tilsvarende med 2 år.
Således genoptages indfasningen i 2019, hvor satsen vil stige fra 20 pct. til 40 pct. Herefter stiger
satsen i 2020 til 65 pct. og i 2021 til 90 pct., og der svares fuld registreringsafgift fra 2022 og frem.
11
Det særlige fradrag på 10.000 kr., som efter det foreslåede skal gælde i 2016-2019, skal fortsat ikke
kunne overstige den beregnede afgift.
Det foreslåede fradrag for batterikapacitet vil udgøre 1.700 kr. pr. kWh op til maksimalt 45 kWh og
vil gælde i perioden 2017-2021. Det foreslås, at fradraget foretages i grundlaget for
registreringsafgiften, hvilket vil medføre, at fradraget ikke kan reducere registreringsafgiften til under
mindsteafgiften, som er på 20.000 kr. for nye personbiler. Der vil kun opnås fradrag for
batterikapacitet, som anvendes til fremdrift. For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag.
For brændselscelledrevne biler medfører ændringerne, at hele indfasningen af registreringsafgiften
udskydes med 2 år. Det vil sige, at afgiftsfriheden forlænges til og med 2020, og at alle trin i
indfasningen udskydes tilsvarende. Der skal således i 2021 beregnes 20 pct. af afgiften for tilsvarende
fuldt afgiftspålagte køretøjer, i 2022 40 pct., i 2023 65 pct., i 2024 90 pct. og fuld afgift fra 2025 og
frem. Herudover foreslås fritagelserne for vægtafgift og grøn ejerafgift for brændselscelledrevne
køretøjer forlænget med 2 år, så de begge gælder til og med den 31. december 2020.
Formålet med de foreslåede ændringer er at understøtte den fortsatte udbredelse af køretøjer med
grønne motorteknologier i Danmark.
2.2. Elafgift i forbindelse med opladning af elbiler og særordning for elbusser
2.2.1. Gældende ret
Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få tilbagebetalt afgiften af den i
virksomheden forbrugte elektricitet, jf. lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven) § 11, stk.
1, nr. 1. Skatterådet traf den 27. april 2010 afgørelse i en sag om elafgift af elektricitet forbrugt til
opladning af batterier til elbiler (SKM.2013.71). Skatterådet fastslog ved denne afgørelse, at
virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, hvor elektriciteten
leveres fra virksomhedens el-leverandør eller en anden udbyder, som virksomheden samarbejder
med, kan få godtgjort afgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier bortset fra 0,4 øre
pr. kWh (proces).
Ved § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 indførtes en tidsbegrænset særordning, hvor det blev
fastsat, at der ved erhvervsmæssig opladning af elbiler sker delvis tilbagebetaling af elafgift svarende
til ordningen for elektricitet anvendt til proces, uanset hvor og under hvilke betingelser opladningen
af batterierne til elbiler finder sted. Det betyder, at der for erhvervsmæssig opladning af elbiler netto
betales en elafgift på 0,4 øre pr. kWh, svarende til mindsteafgiften fastsat i
energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
12
bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet). Ordningen er efterfølgende blevet
forlænget og gælder til og med den 31. december 2017.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at særordningen med tilbagebetaling af elafgift ned til mindstesatsen på 0,4 øre pr. kWh
for erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. forlænges med 2 år. Herefter vil ordningen gælde til og
med den 31. december 2019.
Det foreslås desuden, at der efter udløbet af den tidsbegrænsede særordning, det vil sige fra og med
den 1. januar 2020, betales fuld elafgift af elektricitet til opladning af elbiler uden mulighed for
tilbagebetaling af en del af afgiften, uanset om opladningen foretages privat eller erhvervsmæssigt.
Dette udgør en stramning i forhold til gældende praksis, hvorefter virksomheder, der har
serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, hvor elektriciteten leveres fra virksomhedens
el-leverandør eller en anden udbyder, som virksomheden samarbejder med, også uden den gældende
særordning ville kunne få godtgjort afgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier.
Det foreslås dog, at der fra 2020 og frem indføres en ny særordning for elektricitet anvendt til
opladning af elbusser. Det foreslås, at den lave procesafgift fortsat vil finde anvendelse for el til
fremdrift af elbusser i den kollektive bustrafik fra og med den 1. januar 2020. Ved elbusser forstås i
den forbindelse elbusser med befordring af personer, der foregår som rutekørsel. Anden kørsel,
herunder turistbuskørsel, med elbusser er ikke omfattet.
Det fremgår af elbilaftalen af den 18. april 2017, at der fortsat skal gælde en særordning om lav
elafgift for el til opladning af elbusser i yderligere fire år indtil den 1. januar 2024, og at dette kræver
tilladelse til undtagelse fra energibeskatningsdirektivet fra Rådet. Det fremgår endvidere, at
aftaleparterne er opmærksomme på, at kontraktlængden i den kollektive bustrafik kan være længere
end perioden for den foreslåede særregel om opladning af el til elbusser. Aftaleparterne er derfor
enige om at arbejde for en forlængelse af særreglen, hvilket kræver fornyet tilladelse fra Rådet samt
yderligere finansiering.
Formålet med de foreslåede ændringer er at understøtte den fortsatte udbredelse af elbiler og lade-
infrastruktur i Danmark og at understøtte anvendelse af elektricitet som drivmiddel i den kollektive
trafik.
2.3. Ny afgiftssats for metanol blandet med vand til brændselsceller
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret betales der afgift af metanol, der anvendes i brændselsceller til transport, efter §
1, stk. 2, 2. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven).
13
Det vil sige, at der betales afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof.
Ved anvendelse af den nyeste brændselscelleteknologi kan metanol imidlertid anvendes direkte i en
brændselscelle, og energien kan anvendes til fremdrift af eksempelvis elbiler. Dette kræver dog, at
metanolen inden påfyldning på brændselscellen blandes med vand. Blandingen udgøres af 40 pct.
vand og 60 pct. metanol. Der betales således i praksis energiafgift af både metanol og vand.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at metanol under position 2905 11 00 i EU´s Kombinerede Nomenklatur, der anvendes
til produktion af elektricitet i brændselsceller i motorkøretøjer, afgiftspålægges med en sats, der svarer
til den sats, der gælder for almindelig diesel.
Der har ikke tidligere været mulighed for at anvende metanol direkte i en brændselscelle, hvorfor der
ikke har været fokus på den uhensigtsmæssighed, at der også betales energiafgift af vandindholdet i
blandingen. Det foreslås derfor, at der i denne særlige situation tages hensyn til vandindholdet i
blandingen ved afgiftsberegningen. Det medfører, at det for registrerede virksomheder kun er
indholdet af metanol i blandingen, der afgiftspålægges, og at satsen fastsættes, så den svarer til satsen
for almindelig diesel på 267,4 øre pr. liter. Satsen foreslås indekseret efter mineralolieafgiftslovens §
32 a, så denne indekseres ligesom de øvrige afgiftspligtige produkter.
Formålet med de foreslåede ændringer er at sikre, at der ikke skal betales energiafgift af det vand, der
blandes i metanol og bruges til produktion af elektricitet i en brændselscelle i motorkøretøjer. Der
blev ikke taget højde for denne situation ved mineralolieafgiftslovens tilblivelse, da den pågældende
brændselscelleteknologi er af nyere dato. De gældende regler udgør en barriere for anvendelsen af
metanol iblandet vand direkte i brændselsceller, og denne uhensigtsmæssige barriere foreslås fjernet.
2.4. Beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne biler
og gasdrevne pluginhybridbiler
2.4.1. Gældende ret
For visse person- og varebiler skal der betales brændstofforbrugsafgift (grøn ejerafgift). Hvis bilen er
dieseldrevet, betales desuden udligningsafgift. Grøn ejerafgift og udligningsafgift beregnes på
baggrund af bilens brændstofforbrug, som opgøres efter brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 2 og 3.
For benzin- og dieseldrevne biler tages ved afgiftsberegningen udgangspunkt i bilens
energieffektivitet, idet beregningen baseres på et brændstofforbrug opgjort i liter benzin eller diesel
pr. 100 km som foreskrevet i Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug og i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af
14
motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og
Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.
Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.
For alle øvrige biltyper fastsættes grøn ejerafgift og udligningsafgift som udgangspunkt også på
baggrund af køretøjets energieffektivitet. Dette gælder imidlertid ikke for gasdrevne biler og
gasdrevne pluginhybridbiler.
For gasdrevne biler betales afgift som for dieseldrevne biler. For gasdrevne pluginhybridbiler betales
afgift som for benzindrevne biler. Brændstofforbruget for gasdrevne biler og gasdrevne
pluginhybridbiler oplyses imidlertid ikke i liter benzin eller diesel pr. 100 km. En gasdrevet bils
brændstofforbrug i liter diesel pr. 100 km fastsættes i stedet ved hjælp af oplysning om bilens CO2-
udledning målt i gram pr. kilometer. Tilsvarende fastsættes en gasdrevet pluginhybridbils
brændstofforbrug i liter benzin pr. 100 km ved hjælp af oplysning om bilens CO2-udledning målt i
gram pr. kilometer. Hvis der ikke foreligger oplysning om bilens CO2-udledning målt i gram pr.
kilometer, fastsættes brændstofforbruget på baggrund af bilens vægt.
Ved første registrering af personbiler og varebiler i Køretøjsregisteret betales registreringsafgift. Der
gives ved beregningen af registreringsafgiften for personbiler og varebiler fradrag og tillæg, som
ligeledes er baseret på det brændstofforbrug, der opgøres efter brændstofforbrugsafgiftsloven.
Beregningen af tillæg og fradrag i registreringsafgiftsloven baseres således også som hovedregel på
energieffektivitet. Dette gælder imidlertid ikke for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler,
da brændstofforbruget efter brændstofforbrugsafgiftsloven – og dermed også fradrag og tillæg i
registreringsafgiften – fastsættes på baggrund af bilens CO2-udledning.
2.4.2. Lovforslaget
Udgangspunktet i brændstofforbrugsafgiftsloven er, at omregningen til et forbrug af benzin eller
diesel sker på baggrund af bilens energieffektivitet. Dette gælder imidlertid ikke for gasdrevne biler
og gasdrevne pluginhybridbiler, da der efter disse bestemmelser i stedet tages udgangspunkt i bilernes
udledning af CO2. For at sikre ligebehandling og overensstemmelse med EU-retten er det nødvendigt
at tilpasse beregningsgrundlaget for beregningen af grøn ejerafgift for gasdrevne biler og gasdrevne
pluginhybridbiler, så disse biler ved afgiftsberegningen bliver ligestillet med de andre biltyper. Dette
bør tilsvarende gøre sig gældende i forhold til beregningen af udlignings- og registreringsafgift.
Det foreslås derfor, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3 og 7, ændres, så fastsættelsen af et
brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler til brug for beregningen af grøn
ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift ikke baseres på bilens CO2-udledning, men på bilens
15
energieffektivitet. Dette vil sikre, at grundlaget for afgiftsberegningen fremover fastsættes efter den
samme metode for alle biltyper.
Forslaget vil indebære, at det beregnede brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne
pluginhybridbiler vil blive højere og herved vil der for disse køretøjer alt andet lige skulle betales
mere i grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift i forhold til gældende regler.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed samlet set at indebære et mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd på 50 mio. kr. i 2017 stigende til 75 mio. kr. i 2018 og 2019. Mindreprovenuet
falder herefter til 40 mio. kr. frem mod 2023, jf. tabel 1.
Forslaget om at udskyde indfasningen af registreringsafgift og at indføre batterifradrag skønnes med
betydelig usikkerhed at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 50 mio. kr. i 2017
stigende til 70 mio. kr. i 2018 og 2019. Mindreprovenuet falder herefter til 50 mio. kr. i 2020 og 20
mio. kr. i 2021.
Forlængelse af særreglen med den lave processats for erhvervsmæssig opladning af elbiler i 2018 og
2019 skønnes at medføre et mindreprovenu på hhv. 5 og 10 mio. kr. efter adfærd og tilbageløb.
Forlængelse af særreglen om den lave elafgift for proces til elbusser i 2020-2023 skønnes med
betydelig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på 10 mio. kr. i 2020 stigende til 40 mio. kr. i 2023
efter tilbageløb og adfærd.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved de foreslåede lempelser
2017-niveau, mio. kr. Varigt 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Umiddelbart provenu
Lempeligere indfasningsprofil, indførelse af
batterifradrag og måltal på 5.000 elbiler 0 -60 -80 -80 -60 -20 0 0
Forlænge særreglen med lav sats for
erhvervsmæssig opladning af elbiler 0 0 -5 -10 0 0 0 0
Forlænge særreglen om lav elafgift til elbusser 0 0 0 0 -10 -20 -30 -40
Umiddelbart provenu i alt 0 -60 -85 -90 -70 -40 -30 -40
Provenu efter tilbageløb og adfærd
Lempeligere indfasningsprofil, indførelse af
batterifradrag og måltal på 5.000 elbiler 0 -50 -70 -70 -50 -20 0 0
Forlænge særreglen med lav sats for
erhvervsmæssig opladning af elbiler 0 0 -5 -10 0 0 0 0
Forlænge særreglen om lav elafgift til elbusser 0 0 0 0 -10 -20 -30 -40
Provenu efter tilbageløb og adfærd i alt 0 -50 -75 -80 -60 -40 -30 -40
16
Adfærdseffekterne som følge af forslaget om at udskyde indfasningen af registreringsafgift og at
indføre batterifradrag består først og fremmest af, at der for de elbiler, der sælges i stedet for
konventionelle biler, forventeligt betales mere i moms.
Det er således forudsat, at køb af en elbil i 2017 til ca. 250.000 inkl. registreringsafgift og moms
erstatter en konventionel bil til samme pris inkl. registreringsafgift og moms. For elbilen til 250.000
kr. inkl. registreringsafgift og moms udgør registreringsafgiften ca. 8.000 kr. og momsen udgør ca.
48.500 kr. I den konventionelle bil til 250.000 kr. udgør registreringsafgiften ca. 111.500 kr. og
momsen udgør ca. 27.800 kr., således at der i 2017 opnås en netto momsindtægt på ca. 20.700 kr. ved
at en elbil erstatter en konventionel bil. Herudover er der også afledte konsekvenser på provenuerne
fra ejerafgiften, elafgiften, brændstofafgifterne mv., som dog er begrænsede.
For så vidt angår forslagene vedrørende lav elafgift er det antaget, at forlængelserne ikke har
adfærdsmæssige konsekvenser i sig selv i form af et højere salg af eldrevne biler eller busser.
Det må herudover forventes, at de foreslåede lempelser vil have en positiv om end begrænset effekt
på arbejdsudbuddet, da lempelserne ventes at slå igennem i priserne og derved vil øge reallønnen.
Forslaget om ændring af reglerne for fastsættelsen af brændstofforbrug for gasdrevne biler og
pluginhybridbiler til brug for beregningen skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser. Tilsvarende gælder for de foreslåede ændringer vedrørende brændselscelledrevne
biler.
Forslaget medfører en forøgelse af skatteudgifter. Skatteudgifter er afvigelser fra det almindelige
skattesystem, hvor konkrete aktiviteter opnår en begunstigelse. Almindeligvis svarer skatteudgiften
til det umiddelbare provenutab, dvs. provenutabet uden korrektion for tilbageløb og eventuelle
adfærdseffekter. De foreslåede lempelser vil på den baggrund kunne anslås at øge skatteudgifterne
svarende til det umiddelbare provenu i alt i perioden 2017-2023.
Finansårsvirkningen vedrørende registreringsafgiften skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr.
[Det skønnes, at der vil være behov for systemtilretning, omkostninger til efterregulering af afgift
mv. for SKAT, som i alt vil medføre engangsomkostninger i størrelsesordenen 350-450.000 kr.
Herudover vil der, frem til de nødvendige ændringer kan foretages i Køretøjsregisteret, skulle
foretages manuel afgiftsberegning for de berørte køretøjer, hvilket forventes at medføre en
meromkostning svarende til X årsværk i 2017.]
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
17
Hvis det lægges til grund, at erhvervenes køb af biler udgør omkring 50 pct. af det samlede køb af
biler, vil erhvervene få en umiddelbar lempelse på 30 mio. kr. i 2017, 40 mio. kr. i 2018 og 2019, og
hhv. 30 og 10 mio. kr. i 2020 og 2021, som følge af forslaget om udskydelse af indfasningen og
indførelse af batterifradraget.
For så vidt angår forslagene om lav elafgift skønnes det, at erhvervene vil opnå hele den umiddelbare
lempelse på 5 mio. kr. i 2018 stigende til 40 mio. kr. i 2023.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at de administrative konsekvenser for
erhvervslivet vil udgøre under 4 mio. kr. årligt, og de kvantificeres derfor ikke yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
For så vidt angår de ændringer, der vedrører indfasningen af registreringsafgift for elbiler og
pluginhybridbiler, kan der blive tale om en mindre administrativ byrde. Det skyldes, at det foreslås,
at disse ændringer får virkning fra og med den 1. januar 2017. For de bilejere, der har købt en elbil
eller en pluginhybridbil i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, kan
der derfor ske efterfølgende regulering og tilbagebetaling af eventuelt for meget betalt
registreringsafgift.
Det er dog ikke i alle tilfælde, at der vil være tale om for meget indbetalt registreringsafgift, da fradrag
i registreringsafgiften kan – og i mange tilfælde vil – have betydet, at bilen er afgiftsberigtiget til
mindsteafgiften, som ikke foreslås ændret.
SKAT har efter almindelige forvaltningsretlige principper pligt til af egen drift at genoptage de
relevante sager om afgiftsberigtigelse, som kan identificeres, når der sker begunstigende retlige
ændringer med tilbagevirkende kraft. Sammenholdt med, at der er tale om et begrænset antal
køretøjer, som forventes at være på under 100 stk. elbiler, må de administrative konsekvenser for
borgerne samlet set forventes at have et meget begrænset omfang.
Lovforslagets øvrige elementer forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
De foreslåede lempelser vil forbedre rammevilkårene for udbredelse af elbiler, pluginhybridbiler,
brændselscelledrevne biler og elbusser. Disse køretøjer udgør en mindre miljøbelastning end
tilsvarende konventionelle benzin- eller dieseldrevne køretøjer, og derfor vurderes det, at de
foreslåede ændringer har positive om end begrænsede miljømæssige konsekvenser.
Den foreslåede ændring af beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift
18
af gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler vurderes, i det omfang gasdrevne person- og
varebiler erstattes af dieseldrevne person- og varebiler, at medføre en yderst begrænset forøgelse i
partikelemissioner og CO2-udledning m.v.
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Fradrag for batterikapacitet
Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøtte, skal det efter artikel 107 TEUF
undersøges om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler, (iii) til visse
virksomheder eller produktioner (kravet om selektivitet), og som (iv) derved fordrejer konkurrencen
og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse fire betingelser skal alle være opfyldte, før
der er tale om statsstøtte.
En foranstaltning, som afviger fra det almindelige system og derfor umiddelbart kan synes at være
ydet til ”visse virksomheder eller produktioner”, kan anses for ikke at opfylde kravet om selektivitet,
hvis afvigelsen er begrundet i afgiftssystemets logik og almindelige opbygning.
Der foreslås indført et batterifradrag på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet op til en kapacitet på 45
kWh.
Afgiftsfritagelse eller -rabat for elbiler må anses for at være i overensstemmelse med EU’s
statsstøtteregler, da det er den endelige køber af bilerne, der får fordelen, og da fordelen står åben for
alle potentielle købere af elbiler på ensartet grundlag. Sådanne fritagelser indgår endvidere i en
generel ordning, hvor det er et led i afgiftssystemets logik at behandle elbiler lempeligt for at give
bilkøbere et incitament til at købe miljøvenlige biler.
I forbindelse med indfasningen af registreringsafgiften for eldrevne køretøjer, pluginhybridbiler og
brændselscelledrevne køretøjer ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev det oprindeligt foreslået,
at der skulle indføres et loft i beregningsgrundlaget for afgiftsrabatten for elbiler m.v. på 800.000 kr.
Loftet over afgiftsrabatten blev taget ud af lovforslaget inden vedtagelsen, da Europa-Kommissionen
indledningsvist vurderede, at det muligvis indebar statsstøtte. Efter en længere dialog tilkendegav
kommissæren for konkurrence imidlertid over for skatteministeren, at den danske model for
indfasning af afgifter på elbiler, herunder begrænsningen af afgiftsrabatten i henhold til det
oprindeligt foreslåede loft, ikke var i strid med EU's statsstøtteregler.
Fradrag for batterikapacitet indebærer, at der ved afgiftsfastsættelsen sker en mere målrettet
hensyntagen til de forhold, der fordyrer elbilerne i forhold til konventionelle biler, og batterifradraget
er derfor i overensstemmelse med afgiftssystemets logik. Hertil kommer, at fradraget er et generelt
19
fradrag, der gælder for alle købere på lige vilkår. På baggrund heraf vurderes det, at batterifradraget
er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Heller ikke det forslåede loft over batterifradraget vurderes at udgøre statsstøtte, da det vil være et
generelt og ensartet loft over køberes økonomiske fordel ved fradraget. Loftet vil være et naturligt
led i progressionen i skattesystemet, der navnlig sikrer, at luksusgoder beskattes forholdsmæssigt
hårdere end andre goder. Det bemærkes, at de dyreste elbiler selv med loftet over batterifradraget
opnår de største fordele ved de foreslåede lempelser både i absolutte og relative termer.
På baggrund heraf vurderes det, at batterifradraget og det foreslåede loft for fradraget er i
overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
7.2. Elafgift i forbindelse med opladning af elbiler og særordning for elbusser
Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøtte, skal det som nævnt efter artikel 107 TEUF
undersøges om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler, (iii) til visse
virksomheder eller produktioner (kravet om selektivitet), og som (iv) derved fordrejer konkurrencen
og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse fire betingelser skal alle være opfyldte, før
der er tale om statsstøtte.
En foranstaltning, som afviger fra det almindelige system og derfor umiddelbart kan synes at være
ydet til ”visse virksomheder eller produktioner”, kan anses for ikke at opfylde kravet om selektivitet,
hvis afvigelsen er begrundet i afgiftssystemets logik og almindelige opbygning.
Den midlertidige godtgørelsesordning for elektricitet anvendt til opladning af elbiler er oprindeligt
notificeret efter Europa-Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 om visse former for støttes
forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (SA 36121 (13/X)).
Forlængelsen af ordningen til og med 2019 vil blive anmeldt efter Europa-Kommissionens forordning
(EU) nr. 651 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen). Indførelse af fuld afgift ved
opladning af elbiler fra 2020 vil ligeledes blive anmeldt efter gruppefritagelsesforordningen, da ophør
af en afgiftsfordel kan have konkurrencemæssige konsekvenser.
Energibeskatningsdirektivet giver ikke hjemmel til den foreslåede særordning med afgiftslempelse
for elbusser. Efter direktivets artikel 19 kan Rådet dog med enstemmighed give tilladelse til en
fravigelse fra direktivets almindelige regler, når f.eks. hensynet til den fælles miljøpolitik taler for
det. En sådan tilladelse gives efter forslag fra Kommissionen. Rådet kan give tilladelsen for en periode
på højst seks år. Der er mulighed for, at der kan opnås en fornyet tilladelse. Det er en forudsætning
for, at den foreslåede ordning kan sættes i kraft, at der foreligger en sådan tilladelse til ordningen fra
20
Rådet. Der vil blive ansøgt om tilladelse efter energibeskatningsdirektivets artikel 19 til den
foreslåede særordning med afgiftslempelse for elbusser. Der vil blive søgt om Rådets tilladelse for
fire år for perioden 2020-2023.
Afgiftslempelsen for elektricitet vurderes at udgøre statsstøtte til virksomheder, der forbruger
elektriciteten til kørsel med de omfattede elbusser. Afgiftslempelsen respekterer EU’s
minimumsafgifter og vil være i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet, når Rådets
tilladelse efter direktivets artikel 19 er opnået. I den situation skal støtten anmeldes efter
gruppefritagelsesforordningen.
7.3. Tilretning af beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af
gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler
Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøtte, skal det som nævnt efter artikel 107 TEUF
undersøges om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler, (iii) til visse
virksomheder eller produktioner (kravet om selektivitet), og som (iv) derved fordrejer konkurrencen
og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse fire betingelser skal alle være opfyldte, før
der er tale om statsstøtte.
En foranstaltning, som afviger fra det almindelige system og derfor umiddelbart kan synes at være
ydet til ”visse virksomheder eller produktioner”, kan anses for ikke at opfylde kravet om selektivitet,
hvis afvigelsen er begrundet i afgiftssystemets logik og almindelige opbygning.
Europa-Kommissionen har påpeget, at det ikke er i overensstemmelse med afgiftssystemets logik og
almindelige opbygning, at beregningen af grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift for
gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler sker på baggrund af bilens CO2-udledning.
Grundlaget for afgiftsberegningen bør derfor være bilens energieffektivitet, som det er tilfældet for
de andre biltyper.
Forslaget omfatter alene gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler, der anmeldes til registrering
efter fremsættelsen af forslaget. For allerede registrerede biler vil beregningen af grøn ejerafgift
fortsat ske på baggrund af bilens CO2-udledning. Dette vurderes at udgøre statsstøtte til de
virksomheder, der anvender de allerede registrerede gasdrevne biler som led i deres virksomhed. Den
pågældende støtte anses for at være omfattet af Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af
18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte.
7.4. Informationsproceduredirektivet
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
21
direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). Alle de foreslåede ændringer er
skattemæssige foranstaltninger, som ikke er omfattet af en standstill-periode. Det samlede
støttebeløb, der ydes til en virksomhed i løbet af tre regnskabsår, og som betegnes som de minimis-
støtte, må ikke overstige 200.000 euro.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Tidspunktet for indgåelse af aftalen af 18. april 2017, Folketingets sommerferie og hensynet til ikke
at sætte salget af elbiler m.v. i stå i en længere periode hen over sommeren medfører en tidsmæssigt
presset proces. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. april 2017 til den 3. maj 2017 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne,
Aluminium Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ARI, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i
Danmark, AutoCamperRådet, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, borger- og
retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,
Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, Campingbranchen, Campingrådet,
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danish Operators,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Motor Union, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks
Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening,
Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilbrancheråd,
Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Rejsebureau
Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Taxi Råd,
Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Biludlejere,
Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Boligadvokater, Danske
Busvognmænd, Danske Halmleverandører, Danske Maritime, Danske Speditører, Danske
Synsvirksomheder, DANVA, Datatilsynet, DBU, De Danske Bilimportører, De Samvirkende
Købmænd, Den Danske Bilbranche, Det Økologiske Råd, DI, Eksportrådet, EmballageIndustrien,
Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet.dk,
Energistyrelsen, Energitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv
Regulering, FDL, FDM, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, FOA,
Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen til Søfartens Fremme, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, Grafisk
Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA,
Håndværksrådet, International Transport Danmark, InvesteringsFondsBranchen, KL, Konkurrence-
22
og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten,
Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale Pengeinstitutter, Miljøstyrelsen, Mineralolie
Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel
Importør foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,
Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende
Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, Plastindustrien,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark,
Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammenslutningen af Mindre
Erhvervsfartøjer, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbundet,
Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere,
Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien,
VisitDenmark, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ændringen af reglerne for
beregning af brændstof-
forbruget for gasdrevne biler og
gasdrevne pluginhybridbiler
skønnes at medføre et ikke
nævneværdigt merprovenu.
De foreslåede lempelser
skønnes at indebære et
mindreprovenu efter tilbage-
løb og adfærd på 50 mio. kr. i
om året i gennemsnit i
perioden 2017-2023.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen [Det skønnes, at der vil være
engangsomkostninger for
SKAT i størrelsesordenen
350-450.000 kr. samt X
årsværk i 2017.]
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
De foreslåede ændringer vedr.
udskydelse af indfasningen af
registreringsafgift og indførelse
af batterifradrag skønnes at
medføre en umiddelbar
lempelse på 30 mio. kr. i 2017,
40 mio. kr. i 2018-2019, og hhv.
30 og 10 mio. kr. i 2020 og
2021.
Tilsvarende må det ventes, at
forslagne om lav processats for
Den foreslåede Ændring af
reglerne for beregning af
brændstofforbruget for
gasdrevne biler og gasdrevne
pluginhybridbiler skønnes at
medføre en ikke nævneværdig
stramning.
23
elafgift vil medføre en
umiddelbar lempelse på 5 mio.
kr. i 2018 stigende til 40 mio. i
2023.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Det vurderes, at de
administrative konsekvenser
for erhvervslivet vil udgøre
under 4 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen De administrative kon-
sekvenser for borgerne
vurderes samlet set at have et
meget begrænset omfang.
Miljømæssige konsekvenser De foreslåede lempelser vil
forbedre rammevilkårene for
udbredelse af elbiler,
pluginhybridbiler,
brændselscelledrevne biler og
elbusser. Disse køretøjer udgør
en mindre miljøbelastning end
tilsvarende konventionelle
benzin- eller dieseldrevne
køretøjer, og derfor vurderes
det, at de foreslåede ændringer
har begrænsede positive miljø-
og klimamæssige
konsekvenser.
Den foreslåede ændring af
beregningsgrundlaget for
grøn ejer-, udlignings- og
registreringsafgift af
gasdrevne biler og gasdrevne
pluginhybridbiler vurderes, i
det omfang gasdrevne person-
og varebiler erstattes af
dieseldrevne person- og
varebiler, at medføre en meget
begrænset forøgelse i
partikelemissioner og CO2-
udledning m.v.
Forholdet til EU-retten Det vurderes, at det foreslåede batterifradrag og det foreslåede
loft herover er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, da
batterifradraget er et generelt fradrag, der gælder for alle købere
på lige vilkår, og fradraget er i overensstemmelse med
afgiftssystemets logik. For så vidt angår loftet over fradraget, er
der tale om et generelt og ensartet loft over køberes økonomiske
fordel. Loftet over fradraget er desuden et naturligt led i
progressionen i skattesystemet, der navnlig sikrer, at luksusgoder
beskattes forholdsmæssigt hårdere end andre goder.
Forlængelsen af godtgørelsesordningen til og med 2019 for
elektricitet anvendt til opladning af elbiler anmeldes som
24
statsstøtte efter gruppefritagelsesforordningen. Indførelse af fuld
afgift ved opladning af elbiler fra 2020 vil ligeledes blive
anmeldt efter gruppefritagelsesforordningen, da ophør af en
afgiftsfordel kan have konkurrencemæssige konsekvenser.
Energibeskatningsdirektivet giver ikke hjemmel til den
foreslåede særordning med afgiftslempelse for elbusser. Efter
direktivets artikel 19 kan Rådet dog med enstemmighed give en
tidsbegrænset tilladelse til en fravigelse fra direktivets
almindelige regler, når f.eks. hensynet til den fælles miljøpolitik
taler for det. En sådan tilladelse gives efter forslag fra
Kommissionen. Det er en forudsætning for, at den foreslåede
ordning kan sættes i kraft, at der foreligger en sådan tilladelse til
ordningen fra Rådet. Afgiftslempelsen udgør statsstøtte til de
omfattede elbusser og anmeldes efter
gruppefritagelsesforordningen.
De foreslåede ændringer er skattemæssige foranstaltninger, som
ikke er omfattet af en standstill-periode.
Europa-Kommissionen har påpeget, at det ikke er i
overensstemmelse med afgiftssystemets logik og almindelige
opbygning, at beregningen af grøn ejerafgift, udlignings- og
registreringsafgift for gasdrevne biler sker på baggrund af bilens
CO2-udledning, når afgiftsberegningen for andre biler sker på
baggrund af energieffektivitet. Afgiftsberegningen for gasdrevne
biler og gasdrevne pluginhybridbiler foreslås på denne baggrund
ændret, så afgiftsberegningen også for disse biler baseres på
bilens energieffektivitet.
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
25
Til § 1
Til nr. 1
Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14, fritaget for
registreringsafgift, hvis de anmeldes til registrering inden udgangen af 2018.
Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med 2 år fra udgangen af 2018 til udgangen af 2020. Det
vil medføre, at hele indfasningen af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer udsættes
og igangsættes i 2021 med samme trinskala og samlede varighed, som hidtil forudsat, jf. også
bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 2
Eldrevne køretøjer har forud for 2016 været fritaget fra registreringsafgift. I medfør af
registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, indfases registreringsafgift for elbiler gradvist over en periode
fra 2016 til 2020. Det sker ved, at afgiften forhøjes fra år til år, således at den i 2016 udgør 20 pct., i
2017 40 pct., i 2018 65 pct. og i 2019 90 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte køretøjer,
dvs. eksempelvis benzin- eller dieselbiler. Fra 2020 og frem beregnes fuld afgift. Der gives desuden
et særligt fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr. i 2016 og 2017, som dog ikke kan overstige den
beregnede afgift i medfør af lovens § 5 b, stk. 1.
Der gælder i medfør af lovens § 4, stk. 6, en minimumafgift på 20.000 kr. for nye personbiler. Den
procentvise nedsættelse af afgiften og fradraget på 10.000 kr. beregnes efter minimumsafgiften,
hvorfor det er muligt at opnå en lavere afgift end minimumsafgiften.
Det foreslås, at indfasningen af registreringsafgift for eldrevne køretøjer udsættes med 2 år. Dette
sker ved, at det trin i indfasningen, der gælder for 2016, forlænges, så det også gælder for 2017 og
2018. Den oprindeligt planlagte stigning i 2017 udsættes således til 2019, ligesom de efterfølgende
stigninger udsættes tilsvarende med hver 2 år. Det foreslåede medfører ikke ændringer for eldrevne
køretøjer, som er indregistreret første gang forud for 2016, og som derfor ikke har været pålagt
registreringsafgift, men som efterfølgende er afmeldt (f.eks. grundet eksport) og indregistreret på ny
efter den 1. januar 2016. Disse køretøjer vil således fortsat være afgiftsfri i det omfang, det var
tilfældet ved den første registrering i Køretøjsregisteret.
Herudover foreslås det, at det særlige fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som efter gældende
regler gives i 2016 og 2017 for elbiler, jf. registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, også forlænges med
2 år. Det vil betyde, at der i 2016-2019 gives et fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr. Det
særlige fradrag på 10.000 kr. vil fortsat ikke kunne overstige den beregnede afgift efter lovens § 5 b,
stk. 1.
26
Endelig foreslås det at indføre et tidsbegrænset fradrag i grundlaget for registreringsafgiften for
batterikapacitet i eldrevne køretøjer. Batterifradraget fastsættes på baggrund af køretøjets
batterikapacitet op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås fradrag for batterikapacitet, som
anvendes til fremdrift. For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag. Batterifradraget udgør
1.700 kr. pr. kWh og gælder i perioden 2017-2021. Det foreslås, at batterifradraget foretages i
grundlaget for registreringsafgiften, hvilket vil medføre, at fradraget ikke kan reducere
registreringsafgiften til under mindsteafgiften, som er på 20.000 kr. for nye personbiler, jf. lovens §
4, stk. 6.
De foreslåede lempelser og konsekvenserne heraf kan illustreres ved følgende eksempler:
27
Eksempel 1. Eldrevet personbil med afgiftspligtigværdi på 800.000 kr., inkl. moms, men ekskl.
registreringsafgift, der indregistreres i 2017, med anvendelse af de foreslåede ændringer.
Beregning Kr.
1. Forhandlers udsalgspris ekskl. moms 640.000
2. Moms 25 pct. * (1.) 160.000
3. Bilens pris inkl. moms 1. + 2. 800.000
Fradrag i beskattet værdi
4. Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.) 4 * 1.280 5.120
5. ABS 3.750
6. ESP (anti-spin) 2.500
7. Maksimum NCAP-stjerner 2.000
8. Batterikapacitet op til 45 kWh 45 * 1.700 76.500
9. Beskattet værdi 3. – (4. + 5. + 6. + 7. + 8.) 710.130
10. Registreringsafgift under progressionsknæk på
106.600 kr.
105 pct. * 106.600 111.930
11. Registreringsafgift over progressionsknæk på
106.600 kr.
150 pct. * ((9.) – 106.600) 905.295
12. Registreringsafgift før fradrag i afgiften 10. + 11. 1.017.225
Fradrag i afgiften
13. Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 48,3
km/l benzin
-4.000 * (48,3-16) -129.200
14. Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
15. Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr.
fratrukket nedslag for selealarmer
12. + 13. +14. 887.425
Afgift efter lovforslag
16. 20 pct. af afgiften 20 pct. * (15.) 177.485
17. Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den
indfasede afgift
-10.000
18. Afgift i alt i 2017 16. + 17. 167.485
19. Elbilens pris inkl. moms og registreringsafgift 3. + 18. 967.485
28
Eksempel 2. Eldrevet personbil med afgiftspligtigværdi på 250.000 kr., inkl. moms, men ekskl.
registreringsafgift, der indregistreres i 2017, med anvendelse af de foreslåede ændringer.
Beregning Kr.
1. Forhandlers udsalgspris ekskl. moms 200.000
2. Moms 25 pct. * (1.) 50.000
3. Bilens pris inkl. moms 1. + 2. 250.000
Fradrag i beskattet værdi
4. Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.) 4 * 1.280 5.120
5. ABS 3.750
6. ESP (anti-spin) 2.500
7. Maksimum NCAP-stjerner 2.000
8. Batterikapacitet op til 45 kWh (24,2 kWh) 24,2 * 1.700 41.140
9. Beskattet værdi 3. – (4. + 5. + 6. + 7. + 8.) 195.490
10. Registreringsafgift under progressionsknæk på
106.600 kr.
105 pct. * 106.600 111.930
11. Registreringsafgift over progressionsknæk på
106.600 kr.
150 pct. * ((9.) – 106.600) 133.335
12. Registreringsafgift før fradrag i afgiften 10. + 11. 245.265
Fradrag i afgiften
13. Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 70,1
km/l benzin
-4.000 * (70,1-16) -216.400
14. Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
15. Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr.
fratrukket nedslag for selealarmer
12. + 13. +14. 28.265
Afgift efter lovforslag
16. 20 pct. af afgiften 20 pct. * (15.) 5.653
17. Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den
indfasede afgift
-5.653
18. Afgift i alt i 2017 16. + 17. 0
19. Elbilens pris inkl. moms og registreringsafgift 3. + 18. 250.000
29
Som hovedregel vil hele en elbils batterikapacitet blive anset for anvendt til fremdrift. Såfremt en del
af batterikapaciteten er fysisk separat fra den øvrige batterikapacitet og udelukkende anvendes til
andre formål end fremdrift, f.eks. drift af underholdningsudstyr i bilen, anses denne del af
batterikapaciteten dog ikke som anvendt til fremdrift, og der kan ikke opnås fradrag herfor.
Batterikapaciteten beregnes på baggrund af de oplysninger om bilens elforbrug pr. km og
rækkevidden, som fastsættes på baggrund af Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug
med senere ændringer. Hvis f.eks. elforbruget udgør 0,15 kWh pr. km og rækkevidden udgør 250 km,
kan batterikapaciteten således beregnes til 37,5 kWh. Såfremt batterikapaciteten ikke kendes og kan
dokumenteres, kan der ikke opnås fradrag. For brugte biler nedskrives kapaciteten ikke særskilt som
følge af den almindelige slitage, som i praksis forringer batteriers kapacitet i løbet af deres levetid.
Såfremt en elbils batterikapacitet udvides efter leveringen af bilen ab fabrik, men inden
registreringstidspunktet, skal den, der registrerer køretøjet, kunne dokumentere udvidelsen for at opnå
fradrag herfor. Udvidelsen af batterikapaciteten skal være permanent og integreret i bilen på en måde,
som tilsvarer integrationen ab fabrik, skal overholde alle gældende regler herom, og skal kunne
godkendes ved syn. Der kan ikke opnås fradrag for batterikapacitet med tilbagevirkende kraft ved
udvidelse af batterikapaciteten efter registreringstidspunktet.
Det lægges til grund, at officielle oplysninger om batterikapacitet for de enkelte, nye bilmodeller vil
kunne leveres af bilimportørerne i forbindelse med den eksisterende procedure for
standardprisanmeldelser i Køretøjsregisteret. For så vidt angår brugte biler, der ønskes indregistreret,
vil det være op til den, der anmelder køretøjet til registrering, at levere dokumentation for
batterikapaciteten.
De foreslåede ændringer har til formål at forbedre rammevilkårene for udbredelse af elbiler i
Danmark.
Det foreslås, at ændringerne får virkning fra og med den 1. januar 2017. Der kan derfor blive tale om
efterfølgende regulering og tilbagebetaling af eventuelt for meget indbetalt registreringsafgift. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7, stk. 7-9.
Til nr. 3 og 4
For biler, der drives af el i kombination med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og hvor opladning
af køretøjet kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning (pluginhybridbiler), beregnes
registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 5 c. Pluginhybridbiler er blandt andet
karakteriseret ved, at de kan opnå endog meget gode forbrugstal i standardiserede test, fordi der ikke
historisk har været taget højde for forbruget af el, selv om distancen kørt på el-drift blev medregnet i
30
den samlede forbrugsopgørelse. Det medførte, at pluginhybridbiler fik officielle forbrugstal, der var
betydeligt bedre, end de faktiske forhold gav belæg for.
På den baggrund blev der fastsat nye regler for afgiftsberigtigelsen af pluginhybridbiler, som tog
højde for energiforbruget ved el-driften i forbindelse med fastsættelse af forbrugstal. Disse regler
indfases gradvist over en periode fra 2016 til 2020 med fuld indfasning fra 2020 og frem, jf. lovens
§ 5 c, stk. 2. Indfasningen sker ved, at registreringsafgiften beregnes efter de gamle regler tillagt en
procentdel af differencen mellem afgiften beregnet efter henholdsvis de nye og de gamle regler.
Det vil sige, at der i 2016 betaltes afgift efter de gamle regler tillagt 20 pct. af differencen mellem
afgiften efter de nye og de gamle regler. I 2017 tillægges 40 pct. af differencen, i 2018 65 pct., i 2019
90 pct. og fra 2020 og frem beregnes fuld afgift efter de nye regler. Der gives desuden et særligt
fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som dog ikke kan overstige den beregnede afgift i medfør
af lovens § 5 c, stk. 2.
Der gælder i medfør af lovens § 4, stk. 6, en minimumafgift på 20.000 kr. for nye personbiler. Den
procentvise nedsættelse af afgiften og fradraget på 10.000 kr. beregnes efter minimumsafgiften,
hvorfor det er muligt at opnå en lavere afgift end minimumsafgiften.
Det foreslås, at indfasningen af de nye regler om beregning af registreringsafgift for pluginhybridbiler
udsættes med 2 år. Dette sker ved, at det trin i indfasningen, der gælder for 2016, forlænges, så det
også gælder for 2017 og 2018. Den oprindeligt planlagte stigning i 2017 udsættes således til 2019,
ligesom de efterfølgende planlagte stigninger udsættes tilsvarende med hver 2 år.
Herudover foreslås det, at det særlige fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som efter gældende
regler gives i 2016 og 2017 for pluginhybridbiler, jf. registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 3, også
forlænges med 2 år. Det vil betyde, at der i 2016-2019 gives et fradrag på 10.000 kr. Det særlige
fradrag på 10.000 kr. vil fortsat ikke kunne overstige den beregnede afgift efter lovens § 5 b, stk. 1.
Endelig foreslås det i nr. 4 at indføre et tidsbegrænset fradrag i registreringsafgiften for
batterikapacitet i pluginhybridbiler. Batterifradraget fastsættes på baggrund af bilens batterikapacitet
op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås fradrag for batterikapacitet, som anvendes til fremdrift.
For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag. Batterifradraget udgør 1.700 kr. pr. kWh og
gælder i perioden 2017-2021. Det foreslås, at batterifradraget foretages i grundlaget for
registreringsafgiften, hvilket vil medføre, at fradraget ikke kan reducere registreringsafgiften til under
mindsteafgiften, som er på 20.000 kr. for nye personbiler, jf. lovens § 4, stk. 6.
Som hovedregel anses hele en pluginhybridbils batterikapacitet for anvendt til fremdrift. Såfremt en
31
del af batterikapaciteten er fysisk separat fra den øvrige batterikapacitet og udelukkende anvendes til
andre formål end fremdrift, f.eks. til start af en forbrændingsmotor, anses denne del af
batterikapaciteten dog ikke som anvendt til fremdrift, og der kan ikke opnås fradrag herfor.
For så vidt angår fastsættelse, dokumentation, ændring mv. af batterikapacitet, gælder samme regler
som for elbiler, hvorfor der henvises til bemærkningerne til nr. 2.
De foreslåede ændringer har til formål at forbedre rammevilkårene for udbredelse af
pluginhybridbiler i Danmark.
Det foreslås, at ændringerne får virkning fra og med den 1. januar 2017. Der kan derfor blive tale om
efterfølgende regulering og tilbagebetaling af eventuelt for meget indbetalt registreringsafgift. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7, stk. 7-9.
Til nr. 5
Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14, fritaget for
registreringsafgift, hvis de anmeldes til registrering inden udgangen af 2018. I medfør af
registreringsafgiftslovens § 5 d indfases registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer
gradvist fra 2019 til 2023. Det sker ved, at afgiften forhøjes fra år til år, således at den i 2019 udgør
20 pct., i 2020 40 pct., i 2021 65 pct. og i 2022 90 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte
køretøjer, dvs. eksempelvis benzin- eller dieselbiler. Fra 2023 og frem beregnes fuld afgift.
Det foreslås, at indfasningen af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer udsættes med
2 år. Hele indfasningen udsættes, så den igangsættes i 2021 frem for i 2019 som oprindeligt forudsat,
men stadig med samme trinvise struktur og samlede varighed, dvs. alle trin udsættes hver med 2 år.
Til § 2
Til nr. 1
Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 3, fritaget for
grøn ejerafgift til og med den 31. december 2018.
Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med 2 år, ved at udløbstidspunktet udsættes til den 31.
december 2020. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede tilsvarende
udsættelse af indfasning af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer.
Til nr. 2-4
For visse person- og varebiler, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales brænd-
32
stofforbrugsafgift (grøn ejerafgift). Hvis bilen er dieseldrevet, skal der desuden betales
udligningsafgift. Udligningsafgiften har til formål at udligne den afgiftsmæssige fordel ved diesel set
i forhold til benzin.
For benzin- og dieseldrevne biler tages ved afgiftsberegningen udgangspunkt i bilens
energieffektivitet, idet beregningen baseres på et brændstofforbrug opgjort i liter benzin eller diesel
pr. 100 km som foreskrevet i Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug og i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af
motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og
Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.
Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.
For alle øvrige biltyper fastsættes grøn ejerafgift og udligningsafgift som udgangspunkt også på
baggrund af køretøjets energieffektivitet, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 4-6 og 8-10.
Dette gælder imidlertid ikke for gasdrevne biler.
For gasdrevne biler betales afgift som for dieseldrevne biler, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 3. Brændstofforbruget for gasdrevne biler oplyses imidlertid ikke i liter diesel pr. 100 km. En
gasdreven bils brændstofforbrug i liter diesel pr. 100 km fastsættes i stedet ved hjælp af oplysning
om bilens CO2-udledning målt i gram pr. kilometer. Hvis der ikke foreligger oplysning om bilens
CO2-udledning målt i gram pr. kilometer, fastsættes brændstofforbruget på baggrund af bilens vægt
som angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 2. pkt.
For gasdrevne pluginhybridbiler betales afgift som for benzindrevne biler, jf. brændstof-
forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 7. Brændstofforbruget for gasdrevne pluginhybridbiler oplyses
imidlertid ikke i liter benzin pr. 100 km. En gasdrevet pluginhybridbils brændstofforbrug i liter diesel
pr. 100 km fastsættes i stedet ved hjælp af oplysning om bilens CO2-udledning målt i gram pr.
kilometer. Hvis der ikke foreligger oplysning om bilens CO2-udledning målt i gram pr. kilometer,
fastsættes brændstofforbruget på baggrund af bilens vægt som angivet i
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.
Ved første registrering af personbiler og varebiler i Køretøjsregisteret betales desuden
registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. §§ 4 og 5. Der gives fradrag og tillæg
ved beregningen af registreringsafgiften for personbiler og varebiler efter bilens energieffektivitet, jf.
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5.
Ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev det præciseret, at beregningen af tillæg og fradrag i
33
registreringsafgiften skal ske på baggrund af køretøjets energieffektivitet. Herved sikres et økonomisk
incitament for købere af biler, der drives af andre drivmidler end benzin og diesel, til at vælge en bil
med et lavt energiforbrug. Dette bør gælde uafhængigt af bilens CO2-udledning ved forbruget af det
pågældende drivmiddel. Formålet med at basere beregningen af registreringsafgiften på
energieffektivitet er således at skabe ligestilling mellem de forskellige køretøjsteknologier. Dette gør
sig ikke tilsvarende gældende, hvis beregningen baseres på CO2-udledning, idet CO2-udledningen
ikke for alle drivmidler og køretøjsteknologier sker i forbindelse med kørsel.
For at sikre, at beregningen af grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne biler og
gasdrevne pluginhybridbiler baseres på det samme afgiftsgrundlag som for alle andre biltyper, er det
nødvendigt at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3 og 7, så afgiftsberegningen også for
gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler baseres på bilens energieffektivitet.
Det foreslås derfor, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3 og 7, ændres, så fastsættelsen af et
brændstofforbrug i henholdsvis liter diesel pr. 100 km for gasdrevne biler og i liter benzin for
gasdrevne pluginhybridbiler ikke længere baseres på bilens CO2-udledning. Fastsættelsen af et
brændstofforbrug i henholdsvis liter diesel eller liter benzin pr. 100 km foreslås i stedet baseret på
bilens energieffektivitet, idet omregningen efter forslaget vil ske med udgangspunkt i bilens forbrug
af natur- og biogas i kubikmeter. Dette vil sikre et ensartet grundlag for afgiftsberegningen for de
forskellige biltyper.
Det foreslås i § 7, stk. 5, at ændringerne kun får virkning for biler, der indregistreres fra og med den
1. juli 2017. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 3
Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af § 1, stk. 2, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v., fritaget
for vægtafgift til og med 31. december 2018.
Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med 2 år, ved at udløbstidspunktet udsættes til den 31.
december 2020. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede tilsvarende
udsættelse af indfasning af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer.
Til § 4
Til nr. 1
Som udgangspunkt kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt elafgift af den af
virksomheden forbrugte elektricitet, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
34
Det foreslås, at der indsættes en særlig begrænsning i momsregistrerede virksomheders adgang til
afgiftsgodtgørelse i elafgiftslovens § 11, stk. 3. Forslaget indebærer, at der ikke kan ydes godtgørelse
for elektricitet til lagring af energi i batterier eller andre komponenter, som benyttes til fremdrift af
eldrevne registrerede køretøjer.
Der kan dog fremkomme situationer, hvori en virksomhed lagrer el i disse batterier eller andre
komponenter, men hvor elektriciteten ikke benyttes til fremdrift af de eldrevne køretøjer, men i stedet
mere eller mindre leveres tilbage til et el-net.
Leveres elektriciteten til det kollektive net, vil der ske dobbeltbeskatning af elektriciteten, der også
beskattes med elafgift hos de almindelige forbrugere, når de forbruger el fra det kollektive net. Det
foreslås derfor, at elafgiften i disse tilfælde tilbagebetales til virksomheden. Leveres elektriciteten til
virksomhedens interne el-net til dens eget forbrug, er der risiko for, at elektriciteten beskattes hårdere
end almindelig elektricitet fra det kollektive net, for hvilken virksomheden eventuelt kan få
godtgørelse af afgift bortset fra 0,4 øre pr. kWh for el til proces eller delvis godtgørelse for el til
rumvarme. Derfor foreslås det, at virksomheden kan få tilbagebetalt elafgiften for disse leverancer til
interne el-net efter de samme regler, som gælder for forbrug af leverancer af elektricitet fra det
kollektive net.
Af hensyn til korrekt opgørelse af den foreslåede tilbagebetaling er det en forudsætning for
tilbagebetalingen, at der er foretaget særskilte målinger af den leverede mængde elektricitet.
Målingerne skal registreres og indgå i virksomhedens regnskabsmateriale.
For elektricitet, som anvendes til lagring af energi i batterierne m.v., vil der ved selve lagringen,
herunder ved opladning og afladning, forekomme energisvind, uanset om batteriet benyttes eller ej.
Ved leverancer af el fra batteriet til de nævnte el-net bør den særskilte måling af denne el tillægges
en forholdsmæssig andel af energisvindet.
Eksempel på forholdsmæssig fordeling for en måned:
El fra net til batteri efter måler 40 kWh
El fra batteri til net efter måler 10 kWh
Nettoforbrug 30 kWh
Heraf el fra batteri til kørsel 26 kWh
Heraf energisvind 4 kWh
Ved forholdsmæssig fordeling af de 40 kWh er fordelingen mellem kørselsforbruget og el-leverancen
35
til net som følger:
Kørselsforbruget 40 kWh x 26/36 28,89 kWh
El-leverance til net 40 kWh x 10/36 11,11 kWh
El fra net til batteri efter måler 40,00 kWh
Det foreslås, at forholdsmæssig fordeling kan anvendes, når omfanget af energisvindet kan
dokumenteres. F.eks. er energisvindet i visse typer batterier velkendt, og dette svind vil derfor kunne
anvendes ved en forholdsmæssig opgørelse. Virksomheden skal være i stand til at dokumentere dette,
og dokumentationen skal indgå i virksomhedens regnskabsmateriale.
Endvidere bemærkes, at der kan forekomme situationer, hvor momsregistrerede bilreparatører
oplader batterier til kunders elbiler, som de reparerer m.v., men hvor bilreparatøren hverken ejer
elbilen eller på lignende måde har en mere permanent relation til elbilen. Disse situationer foreslås
undtaget fra de foreslåede regler om, at der ikke kan ydes godtgørelse af afgift for elektricitet til
lagring af energi i batterier eller andre komponenter, som benyttes til fremdrift af eldrevne
registrerede køretøjer.
De foreslåede ændringer vil finde anvendelse fra og med den 1. januar 2020. Det skyldes, at den
særlige ordning med delvis tilbagebetaling af elafgift ned til en sats på 0,4 øre pr. kWh for
erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler i medfør af dette lovforslags § 6 foreslås
forlænget til og med den 31. december 2019. Efter den særlige ordnings udløb vil de her beskrevne
regler finde anvendelse.
Til nr. 2 og 3
Af hensyn til virksomhedernes opgørelse af godtgørelsesberettiget afgift bør der ske en særskilt
måling af den elektricitet, som en virksomhed anvender til lagring af energi i komponenter til
fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, da der ikke længere gives godtgørelse for dette elforbrug,
jf. det foreslåede stk. 3, 12. pkt.
Det foreslås, at det skal være betingelse for, at virksomheden kan få godtgørelse for den elektricitet,
der er forbrugt af virksomheden til formål, som berettiger til godtgørelse af elafgift, at der er foretaget
en særskilt måling af den ikke-godtgørelsesberettigede elektricitet, der anvendes til lagring af energi
i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer. Målingen skal registreres og indgå i
virksomhedens regnskabsmateriale.
Hvis der ikke er foretaget en særskilt opgørelse efter måling af den elektricitet, som anvendes til
lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, jf. det foreslåede stk.
36
3, 12. pkt., fastsættes forbruget i stedet til 460 kWh pr. måned for hvert registreret eldrevet køretøj,
som oplades i virksomheden. Et elforbrug på 460 kWh pr. måned svarer til en måneds forbrug ved en
gennemsnitlig årskørsel for et nyt eldrevet køretøj. Der foreslås fastsat dette skematiske forbrug for
de registrerede eldrevne køretøjer, som virksomheden ejer, bruger, leaser, lejer m.v., eller som i øvrigt
oplades i virksomheden.
Det skematiske forbrug skal fremgå af en opgørelse, herunder med lister med samtlige eldrevne
køretøjer. Opgørelsen skal fremgå af virksomhedens regnskabsmateriale. Opgørelsen skal foreligge i
virksomheden forud for hver kalendermåned, hvori det skematiske forbrug anvendes, da SKAT ellers
vil have vanskeligt ved at kontrollere antallet af køretøjer.
Den foreslåede ændring i nr. 3 er en konsekvens af den i nr. 2 foreslåede indsættelse af fire nye
punktummer i starten af lovens § 11, stk. 5. Der henvises i lovens § 11, stk. 5, 2. pkt., der bliver 6.
pkt., til 1. pkt., der bliver 5. pkt. Det foreslås derfor at ændre den gældende henvisning til 1. pkt., der
bliver 5. pkt., så der fortsat henvises til samme passus.
Til nr. 4
I § 6 foreslås, at reglerne om den lave procesafgift for opladning af batterier til registrerede eldrevne
køretøjer generelt forlænges til og med den 31. december 2019. Herefter ophører ordningen fra og
med den 1. januar 2020. Fra og med denne dato indføres der almindelig elafgift for al opladning af
elbiler både erhvervsmæssig og privat, jf. lovforslagets § 4, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne
til § 4, nr. 1, og § 6.
Det foreslås dog, at den lave procesafgift fortsat finder anvendelse for kørestrøm til elbusser i den
kollektive bustrafik fra og med den 1. januar 2020. Udtrykket kørestrøm omfatter ikke elektricitet,
som lagres som energi i batterier eller lignende, men hvor elektriciteten ikke benyttes i de omfattede
elbusser, men i stedet leveres tilbage til et el-net eller på anden måde overgår til anden anvendelse.
Det foreslås nærmere, at denne ordning kun omfatter eldrevet buskørsel med befordring af personer,
der foregår som rutekørsel. Anden kørsel, herunder turistbuskørsel, med elbusser er derfor ikke
omfattet.
Ved en bus forstås et køretøj, der i forbindelse med den konkrete befordring er indrettet til befordring
af mere end ni personer, inkl. føreren. Ved rutekørsel forstås kørsel, som er omfattet af definitionen
af rutekørsel i § 19 i lov om trafikselskaber. Ved rutekørsel forstås efter denne bestemmelse som
udgangspunkt regelmæssig befordring af personer med motorkøretøj i en bestemt trafikforbindelse.
Den foreslåede lave procesafgift for elbusser bygger dermed på velkendte og indarbejdede
afgrænsninger af, hvad der skal forstås ved en bus og ved rutekørsel.
37
Med ovennævnte afgrænsning af elbusser i rutekørsel er denne kørsel fritaget for moms som
personbefordring efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, mens afgrænsningen ikke omfatter
momspligtig elbuskørsel. Det betyder, at den lave procesafgift for el til elbusser ikke vil gælde i det
omfang, der er fradrag for indgående moms af indkøbet af elektriciteten til elbusdriften. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvis en elbus benyttes til momspligtig turistbuskørsel, hvortil indgående moms af
indkøb af elektricitet er momsfradragsberettiget.
Den foreslåede bestemmelse indsættes i elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, som i dag indeholder en
bestemmelse om lav procesafgift for kørestrøm til eltog til personbefordring.
Efter den gældende bestemmelse er det en forudsætning for den lave afgift for disse eltog, 1) at det
fremgår af en købsaftale, at forbrugeren af elektriciteten er en virksomhed, som forbruger kørestrøm,
der anvendes af eltog til personbefordring, med angivelse af forbrugerens CVR- eller SE-nummer,
og 2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle
CVR- eller SE-nummer. Det foreslås, at disse krav ligeledes skal gælde for eldrevet buskørsel med
befordring af personer, der foregår som rutekørsel, før den lave procesafgift kan finde anvendelse for
kørslen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i elafgiftslovens § 11 b, stk. 8, at skattemisteren kan
fastsætte nærmere regler for den lave procesafgift efter lovens § 11 b, stk. 2. Dette vil også gælde
efter, at stk. 2 efter forslaget er udvidet til at omfatte eldrevet buskørsel med befordring af personer,
der foregår som rutekørsel, således at skatteministeren tillige vil kunne fastsætte nærmere regler for
den lave procesafgift for kørestrøm til denne buskørsel. Der vil alene kunne fastsættes regler med
krav til dokumentation for de mængder elektricitet, som berettiger til den lave procesafgift.
Det fremgår af elbilaftalen af 18. april 2017, at der fortsat skal gælde en særordning om lav elafgift
for el til opladning af elbusser i yderligere fire år til og med den 31. december 2023, og at dette kræver
tilladelse til undtagelse fra energibeskatningsdirektivet fra Rådet. Det fremgår endvidere, at
aftaleparterne er opmærksomme på, at kontraktlængden i den kollektive bustrafik kan være længere
end perioden for den foreslåede særregel om opladning af el til elbusser. Aftaleparterne er derfor
enige om at arbejde for en forlængelse af særreglen, hvilket kræver fornyet tilladelse fra Rådet samt
yderligere finansiering.
Beskatning af elektricitet er reguleret i energibeskatningsdirektivet. Der er ikke hjemmel i direktivet
til den foreslåede lave procesafgift for el til elbusser i den kollektive rutebustrafik. Rådet kan dog
give tilladelse til denne ordning, når f.eks. hensynet til den fælles miljøpolitik taler for det. Rådet kan
give tilladelsen for en periode på højst seks år. Der vil være mulighed for at opnå tilladelse til en ny
38
periode.
Der henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 2 og 6.
Til § 5
Til nr. 1 og 2
Metanol, der anvendes til produktion af elektricitet i motorkøretøjer, er i dag afgiftspålagt efter
mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. Det vil sige, at der betales afgift efter den sats, der gælder
for tilsvarende motorbrændstof.
Ved anvendelse af den nyeste brændselscelleteknologi kan metanol anvendes direkte i en
brændselscelle, der producerer varme og elektricitet. Energien herfra kan anvendes til fremdrift af
eksempelvis elbiler. Dette kan dog kræve, at metanolen inden påfyldning på brændselscellen
blandes med vand. Blandingen udgøres af 40 pct. vand og 60 pct. metanol. Der betales derfor i
praksis også energiafgift af vandindholdet i blandingen.
Det har ikke tidligere været muligt at anvende metanol direkte i en brændselscelle, hvorfor der ikke
i de gældende regler er taget højde for denne situation. Det foreslås derfor i nr. 1, at der i denne
særlige situation tages hensyn til vandindholdet i blandingen ved afgiftsberegningen. Det medfører,
at det for registrerede virksomheder kun er indholdet af metanol i blandingen, der afgiftspålægges,
og at satsen fastsættes, så den svarer til satsen for almindelig diesel (svovlfri diesel) på 267,4 øre pr.
liter. Det foreslås at anvende satsen for diesel, da brændselscelleteknologien primært er relevant
inden for tung transport. Der tilsigtes således ikke ændringer i de satser, der anvendes, når metanol
iblandes andre brændstoffer, som det bl.a. fremgår af SKM.2013.71, hvor Skatterådet bekræftede, at
afgiften pr. liter metanol udgjorde 203,9 øre pr. liter.
Satsen foreslås i nr. 2 indekseret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a, så denne indekseres ligesom
de øvrige afgiftspligtige produkter.
Til § 6
Ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 er der indført en særlig ordning, hvorefter elafgift
tilbagebetales for elektricitet anvendt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler.
Det medfører, at der for elforbrug til det nævnte formål netto betales den samme lave sats på 0,4 øre
pr. kWh som for elektricitet anvendt til procesformål i øvrigt.
Det foreslås, at særreglen om erhvervsmæssig opladning af elbiler til den lave procentsats på 0,4 øre
39
pr. kWh forlænges med 2 år, så ordningen gælder til og med den 31. december 2019. Fra og med den
1. januar 2020 opkræves fuld elafgift for al opladning af elbiler både erhvervsmæssigt og privat uden
mulighed for tilbagebetaling af en del af afgiften. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr.
1.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog. stk. 2. Ikrafttrædelsestidspunktet
er fastsat i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal
træde i kraft to gange årligt, enten den 1. januar eller den 1. juli. Det vurderes, at det ikke er
nødvendigt at fravige dette princip, idet de foreslåede ændringer vedrørende indfasning af
registreringsafgift foreslås at få virkning fra og med den 1. januar 2017 uanset det konkrete
ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af §
4, nr. 4. § 4, nr. 4, vedrører en forlængelse af ordningen med lav elafgift på 0,4 øre pr. kWh ved
opladning af elbusser til rutebuskørsel. Dette kræver tilladelse fra Rådet, da der er tale om en
ordning, som fraviger reglerne i energibeskatningsdirektivet, jf. afsnit 7 i de almindelige
bemærkninger. Det er hensigten, at skatteministeren sætter § 4, nr. 4, i kraft, når den nødvendige
tilladelse fra Rådet er opnået.
Det foreslås i stk. 3, at loven får virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet den 1. juli 2017, jf. dog stk.
4, 5 og 7-9. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 2-4, får virkning fra og med den 1. januar 2017. Det foreslås
desuden, at § 2, nr. 2-4, får virkning fra og med den 1. januar 2018. Endelig foreslås, at § 4, nr. 1-3,
får virkning fra og med den 1. januar 2020. § 1, nr. 2-4, vedrører udsættelse af indfasningen af
registreringsafgift og indførelse af et nyt fradrag for batterikapacitet for elbiler og pluginhybridbiler.
§ 2, nr. 2-4, vedrører ændring af beregningsmetode for fastsættelse af brændstofforbrug for
gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler. § 4, nr. 1-3, vedrører indførelse af fuld elafgift for
al opladning af elbiler.
Det foreslåede tidligere virkningstidspunkt for § 1, nr. 2-4, skyldes, at registreringsafgiften for
elbiler og pluginhybridbiler pr. 1. januar 2017 steg fra 2016-satsen på 20 pct. til 2017-satsen på 40
pct. som følge af den gældende trinskala for indfasningen af afgift.
Dette lovforslag har blandt andet til formål at udsætte indfasningen af registreringsafgift for elbiler
og pluginhybridbiler ved at fastholde det i 2016 gældende afgiftsniveau i yderligere 2 år, dvs. til og
40
med 2018. Såfremt ændringerne i § 1, nr. 2-4, ikke får virkning fra og med den 1. januar 2017, ville
elbiler og pluginhybridbiler anmeldt til registrering i perioden fra og med den 1. januar til og med
30. juni 2017 skulle afgiftsberigtiges med satsen på 40 pct., mens tilsvarende biler anmeldt til
registrering umiddelbart før eller efter denne periode ville skulle afgiftsberigtiges med satsen på 20
pct.
For så vidt angår køretøjer anmeldt til registrering i perioden fra og med den 1. januar 2017 og til og
med den 30. juni 2017, har SKAT efter almindelige forvaltningsretlige principper i forbindelse med
begunstigende ændringer pligt til at genoptage de relevante sager om afgiftsberigtigelse, som kan
identificeres, tilbage fra virkningstidspunktet. For de køretøjer, der er omfattet af de foreslåede
ændringer med virkning fra og med den 1. januar 2017, foreslås det, at der sker efterfølgende
regulering og tilbagebetaling af eventuelt for meget betalt registreringsafgift i perioden fra og med
den 1. januar 2017 til lovens ikrafttræden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 7-9.
Det foreslås i § 2, nr. 2-4, at beregningsmetoden for fastsættelse af brændstofforbrug for gasdrevne
biler og gasdrevne pluginhybridbiler ændres, så der fremadrettet tages udgangspunkt i
energieffektivitet frem for køretøjets CO2-udledning som hidtil. Det foreslås, at denne ændring får
virkning fra og med den 1. januar 2018. Det skyldes, at det ikke er muligt at sikre, at de nødvendige
administrative ændringer kan foretages med virkning fra og med den 1. juli 2017, og
virkningstidspunktet foreslås derfor udskudt til den næste fælles ikrafttrædelsesdato, som er den 1.
januar 2018.
Det foreslås i § 4, nr. 1-3, at der indsættes en særlig begrænsning i momsregistrerede virksomheders
adgang til afgiftsgodtgørelse i elafgiftslovens § 11, stk. 3. Forslaget indebærer, at der ikke kan ydes
godtgørelse for elektricitet til lagring af energi i batterier eller andre komponenter, som benyttes til
fremdrift af eldrevne registrerede køretøjer. Det foreslås i § 6, at den gældende særordning, hvorefter
elafgift tilbagebetales for elektricitet anvendt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede
elbiler, forlænges til og med den 31. december 2019. Det er hensigten, at de foreslåede ændringer i §
4, nr. 1-3, først skal finde anvendelse, når særordningen, som § 6 vedrører, udløber. De foreslåede
ændringer i § 4, nr. 1-3, bør derfor først have virkning fra det tidspunkt, hvor særordningen udløber.
På den baggrund foreslås, at § 4, nr. 1-3, får virkning fra og med den 1. januar 2020.
Det foreslås i stk. 5, at reglerne om fastsættelse af brændstofforbrug for gasdrevne biler og
gasdrevne pluginhybridbiler ikke skal have virkning for biler, der er anmeldt til registrering senest
den 31. december 2017. For disse biler skal brændstofforbruget i liter diesel pr. 100 km fortsat
opgøres efter hhv. § 8, nr. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 for gasdrevne biler, og i liter
benzin pr. 100 km efter § 2, nr. 3, i lov nr. 1889 af 29. december 2015 for gasdrevne
pluginhybridbiler.
41
Det foreslås i stk. 6, at den foreslåede ordning med lav afgift for elbusser finder anvendelse indtil
tidspunktet for udløbet af den periode, hvori afgiften kan anvendes ifølge Rådets tilladelse til afgiften
efter artikel 19 i energibeskatningsdirektivet. Skatteministeren bekendtgør dette udløbstidspunkt i
forbindelse med ikrafttrædelsen af afgiftslempelsen for de omfattede elbusser.
Skatteministeren kan på baggrund af en ny tilladelse fra Rådet bekendtgøre, at særreglen om elafgift
for opladning af elbusser finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori
særreglen kan anvendes ifølge den nye tilladelse. Det er en forudsætning, at der ikke på noget
tidspunkt er en periode mellem en gældende og en efterfølgende tilladelse, som ikke er dækket af en
tilladelse.
Det følger af stk. 7, at køretøjer, som anmeldes til registrering fra og med den 1. januar 2017 til og
med den 30. juni 2017, afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler. Dette følger allerede af
gældende ret, men anføres alligevel af væsentlige informationshensyn. Det følger desuden af
bestemmelsen, at det beløb, som udgøres af forskelsbeløbet mellem afgiftsberegningen efter de
gældende regler og afgiftsberegningen efter lovforslagets § 1, nr. 2-4, vil blive tilbagebetalt af SKAT
til den, der er registreret som ejer af køretøjet den 3. maj 2017, hvor lovforslaget fremsættes. Hvis der
den 3. maj 2017 er registreret flere ejere af køretøjet i Køretøjsregisteret, f.eks. fordi køretøjet
overdrages, tilfalder forskelsbeløbet den seneste af de på denne dato registrerede ejere. Hvis et køretøj
registreres første gang i Køretøjsregisteret i perioden fra og med den 4. maj 2017 og til og med den
30. juni, og der derfor ikke den 3. maj 2017 er en registreret ejer i Køretøjsregisteret, tilbagebetales
forskelsbeløbet til den første registrerede ejer i Køretøjsregisteret i denne periode.
Dette medfører, at den, som har indbetalt afgiften efter de almindelige regler, dvs. enten til en
registreret virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, en ikke-registreret virksomhed, jf.
registreringsafgiftslovens §§ 19 og 20, eller en privat person, som på egen hånd har foretaget
registrering af et køretøj, kun har krav på tilbagebetaling af forskelsbeløbet, såfremt den pågældende
også er registreret som ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret i overensstemmelse med det ovenfor
anførte. Det påhviler SKAT af egen drift at foretage tilbagebetalingen i det omfang, de relevante sager
om afgiftsberigtigelse kan identificeres. I købskontrakter m.v., som indgås den 4. maj 2017 eller
senere, kan parterne tage højde for disse forhold.
Det foreslåede fraviger de almindelige regler om tilbagebetaling af afgifter, idet det sædvanligvis vil
være den, der indbetaler afgiften eventuelt på vegne af en senere køber, som også har krav på en
eventuel tilbagebetaling. Dette krav afskæres ved det foreslåede, idet det kun vil være den, der er
registret som ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret i overensstemmelse med det ovenfor anførte, der
får krav på tilbagebetaling. Dette skal sikre, at fordelen af afgiftsnedsættelsen reelt og fuldt ud
42
kommer slutbrugeren til gode, frem for at der efter de almindelige regler ville være risiko for, at hele
eller en del af beløbet alene tilfalder et mellemled, typisk en forhandler. Det sikres desuden, at det
undgås, at SKATs tilbagebetaling af registreringsafgift kommer til at afhænge af indholdet og
fortolkningen af den indgåede aftale i de enkelte sager.
Beregningen af forskelsbeløbet kan illustreres ved følgende eksempel:
43
Eksempel 3, del 1. Beregning af afgift for eldrevet personbil med en afgiftspligtigværdi på
250.000 kr. inkl. moms, men ekskl. afgift, der er indregistreret i perioden 1. januar til 30. juni
2017, før lovens ikrafttræden.
Beregning Kr.
1. Forhandlers udsalgspris ekskl. moms 200.000
2. Moms 25 pct. * (1.) 50.000
3. Bilens pris inkl. moms 1. + 2. 250.000
Fradrag i beskattet værdi før lovforslag
4. Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.) 4 * 1.280 5.120
5. ABS 3.750
6. ESP (anti-spin) 2.500
7. Maksimum NCAP-stjerner 2.000
8. Beskattet værdi 3. – (4. + 5. + 6. + 7.) 236.630
9. Registreringsafgift under progressionsknæk på
106.600 kr.
105 pct. * 106.600 111.930
10. Registreringsafgift over progressionsknæk på
106.600 kr.
150 pct. * ((9.) – 106.600) 195.045
11. Registreringsafgift før fradrag i afgiften 9. + 10. 306.975
Fradrag i afgiften
12. Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 70,1
km/l benzin
-4.000 * (70,1-16) -216.400
13. Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
14. Samlet registreringsafgift – dog mindst 20.000 kr.
fratrukket nedslag for selealarmer
11. + 12. + 13. 89.975
Afgift før lovforslag
15. 40 pct. af afgiften 40 pct. *(14.) 35.990
16. Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den
indfasede afgift
-10.000
17. Afgift i 2017 25.990
44
Eksempel 3, del 2. Regulering og tilbagebetaling af afgift for eldrevet personbil med en
afgiftspligtigværdi på 250.000 kr. inkl. moms, men ekskl. afgift, der er indregistreret i
perioden 1. januar til 30. juni 2017, efter lovens ikrafttræden.
Beregning Kr.
Fradrag i beskattet værdi efter lovforslag
18. Fradrag for sikkerhedsudstyr 4. + 5. + 6. + 7. 13.370
19. Batterikapacitet på 24,2 kWh 24,2*1.700 41.140
20. Beskattet værdi 3. - 18. - 19. 195.490
21. Registreringsafgift under progressionsknæk på
106.600 kr.
105 pct. * 106.600 111.930
22. Registreringsafgift over progressionsknæk på
106.600 kr.
150 pct. * ((20.) – 106.600) 133.335
23. Registreringsafgift før fradrag i afgiften 21. + 22. 245.265
24. Fradrag i afgiften for energieffektivitet og
selealarmer
11. + 12. -217.000
25. Samlet registreringsafgift – dog mindst 20.000 kr.
fratrukket nedslag for selealarmer
23. + 24. 28.265
Afgift efter lovforslag
26. 20 pct. af afgiften 20 pct. * (25.) 5.653
27. Bundfradrag på 10.000 kr. – dog højst den
indfasede afgift
-5.653
28. Afgift i alt i 2017 26. + 27. 0
29. Tilbagebetaling af afgift 17. - 28. 25.990
Det følger af stk. 8, at eksportgodtgørelse af køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter reglerne i
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og som afmeldes med henblik på eksportgodtgørelse
efter §§ 7 b-7 d, i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, udbetales på
baggrund af de hidtil gældende regler. Dette følger allerede af gældende ret, men anføres alligevel af
væsentlige informationshensyn. SKATs sagsbehandling i forhold til de omhandlede køretøjer
fortsætter dermed uændret til og med den 30. juni 2017.
SKAT opkræver ikke det forskelsbeløb, der efter lovens ikrafttræden opstår for køretøjer, hvor der er
beregnet godtgørelse på grundlag af de hidtidige afgiftssatser, og hvor der efter lovforslagets § 1, nr.
2-4, i stedet skal beregnes godtgørelse på grundlag af en lavere afgiftssats, hos den
godtgørelsesberettigede.
Det fremgår af stk. 9, at afgiftsdifferencer, jf. § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7, af køretøjer, som er
afgiftsberigtiget efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i perioden fra og med
45
den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, opkræves eller tilbagebetales på baggrund af de hidtil
gældende regler. Dette følger allerede af gældende ret, men anføres alligevel af væsentlige
informationshensyn. SKATs sagsbehandling i forhold til de omhandlede køretøjer fortsætter dermed
uændret til og med den 30. juni 2017.
Efter lovens ikrafttræden tilbagebetaler SKAT det eventuelle forskelsbeløb, der kan opstå for
køretøjer omfattet af 1. pkt., hvor der er beregnet afgiftsdifference på grundlag af de hidtidige
afgiftssatser, og hvor der efter lovforslagets § 1, nr. 2-4, alene skal beregnes afgiftsdifference på
grundlag af lavere afgiftssatser, til den, der er registreret som ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret den
3. maj 2017. Hvis der den 3. maj 2017 er registreret flere ejere af køretøjet i Køretøjsregisteret, f.eks.
fordi køretøjet overdrages, tilfalder forskelsbeløbet den seneste af de på denne dato registrerede ejere.
Hvis et køretøj registreres første gang i Køretøjsregisteret i perioden fra og med den 4. maj 2017 og
til og med den 30. juni, og der derfor ikke den 3. maj 2017 er en registreret ejer i Køretøjsregisteret,
tilbagebetales forskelsbeløbet til den første registrerede ejer i Køretøjsregisteret i denne periode. Efter
de almindelige regler sker regulering af afgiften i et sådant tilfælde i forhold til den, der skal svare
afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Det foreslåede udgør således en fravigelse
fra de almindelige regler om tilbagebetaling af afgift. Beløbet tilbagebetales, efter loven er trådt i
kraft, jf. stk. 10.
Udenlandske firmakøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a, jf. § 1, stk. 4, leasingkøretøjer, jf. §
3 b, og køretøjer, der tilhører en udlænding, og som benyttes her i landet i forbindelse med et
tidsbegrænset ophold, jf. § 3 c, kan anmeldes til registrering under en ordning med betaling af
forholdsmæssig registreringsafgift. Når en kontrakt ophører, eller køretøjet på anden måde udgår af
ordningen, har køretøjsejeren tre valgmuligheder.
Ejeren kan vælge at betale restafgiften, jf. § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk. 10, og § 3 c, stk. 4. Der vil i denne
situation skulle betales afgift på baggrund af den oprindeligt beregnede afgift.
Ejeren kan endvidere vælge alene at afregne afgift for den periode, dvs. det antal måneder, som
køretøjet har kørt under ordningen. Ved efterfølgende videresalg skal der herefter ske
afgiftsberigtigelse på ny, jf. § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk. 10, og § 3 c, stk. 4. Det vil eksempelvis sige, at
der ved videresalg af en forhenværende leasingpersonbil skal ske afgiftsberigtigelse efter samme
regler, som er gældende for en almindelig, brugt, importeret personbil. Den efterfølgende
afgiftsberigtigelse skal ske på baggrund af de nye, lavere afgiftssatser, hvis det brugte køretøj
anmeldes til registrering den 1. januar 2017 eller senere. Køretøjets almindelige pris, jf. lovens § 10,
stk. 1, på tidspunktet for afgiftsberigtigelsen lægges til grund, men kan ikke overstige køretøjets pris
som nyt, jf. § 10, stk. 2.
46
Endelig kan ejeren vælge at få værdisat køretøjet på ny (værditabsberegning), jf. § 3 a, stk. 7, og § 3
b, stk. 7. Denne mulighed eksisterer ikke, for så vidt angår køretøjer omfattet af § 3 c. Ved en
værditabsberegning vurderes køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens §
10. Ud fra denne værdi beregnes registreringsafgiften på ny.
Beregningen af afgiftsdifferencer i henhold til § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7, sker på baggrund af
lovforslagets § 1, nr. 2-4, dvs. på baggrund af de nye, lavere afgiftssatser, når anmodningen herom er
fremsat den 1. januar 2017 eller senere. Indtil loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. lovforslagets §
7, stk. 1, administrerer SKAT efter gældende regler, det vil sige, at der i ovennævnte periode for de
omfattede køretøjer beregnes afgiftsdifferencer på baggrund af de hidtidige afgiftssatser. SKAT vil
herefter genberegne afgiftsdifferencerne på baggrund af de foreslåede lavere afgiftssatser og
tilbagebetale et eventuelt forskelsbeløb.
For en leasingpersonbil, hvoraf der er betalt en forholdsmæssig del af registreringsafgiften efter
registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 2, ved indgåelse af en leasingkontrakt i perioden fra og med den
1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, dvs. på baggrund af de hidtidige afgiftssatser, kan der
således ved kontraktens senere ophør ske en genberegning af den forholdsmæssige registreringsafgift
i leasingperioden, jf. § 3 b, stk. 7. Beregningen foretages på baggrund af de nye, lavere afgiftssatser
og modregnes herefter i den oprindeligt beregnede afgift, som er betalt i forbindelse med
kontraktindgåelse.
Forbruget af afgift i den periode, hvor køretøjet har kørt under en ordning med betaling af
forholdsmæssig registreringsafgift, vil være højere med en afgiftssats på 40 pct. end med en
afgiftssats på 20 pct., forudsat at fradrag i afgiften ikke medfører, at afgiften i begge tilfælde udgør 0
kr.
Det foreslås i stk. 10, at efter- og tilbagebetalingskrav som følge af reglerne i stk. 7-9 forfalder den
30. september 2017. Beløbet forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1, dvs.
til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 procentpoint. Der kan dog
tidligst ske forrentning fra det tidspunkt, hvor kravet kan opgøres endeligt. Referencesatsen er, jf.
rentelovens § 5, stk. 1, den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den
1. januar og den 1. juli det pågældende år. Referencesatsen var pr. 1. januar 2017 på 0,05 pct.
47
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 2. Fritaget for afgift er:
1-13) ---
14) brændselscelledrevne motorkøretøjer,
hvis køretøjet er anmeldt til registrering
inden udgangen af 2018,
15-19) ---
Stk. 2-4. ---
§ 5 b. For eldrevne køretøjer beregnes
afgiften, jf. dog stk. 2:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2016 som 20 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2017 som 40 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2018 som 65 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2019 som 90 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Stk. 2. Ved køretøjets registrering i 2016 og
§ 1
I registreringsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 377 af 18. april 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 14, ændres »2018« til:
»2020«.
2. § 5 b affattes således:
»§ 5 b. For eldrevne køretøjer beregnes
afgiften, jf. dog stk. 2 og 3:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2016-2018 som 20 pct. af
registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2019 som 40 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2020 som 65 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2021 som 90 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Stk. 2. Ved køretøjets anmeldelse til
registrering i 2016-2019 gives et fradrag i
48
2017 gives et fradrag i registreringsafgiften
efter stk. 1 på 10.000 kr. Fradraget kan dog
maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.
§ 5 c. ---
Stk. 2. I tillæg til registreringsafgiften efter
stk. 1 beregnes følgende afgift:
1) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2016 beregnes 20 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
2) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2017 beregnes 40 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
3) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2018 beregnes 65 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
4) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2019 beregnes 90 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
Stk. 3. Ved bilens registrering i 2016 og 2017
gives et fradrag i registreringsafgiften efter
stk. 2 på 10.000 kr. Fradraget kan dog
maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.
registreringsafgiften efter stk. 1 på 10.000 kr.
Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften
efter stk. 1.
Stk. 3. Ved køretøjets anmeldelse til
registrering i 2017-2021 gives et fradrag i
grundlaget for registreringsafgiften efter §§
4, 5 og 5 a, som beregnet i medfør af stk. 1,
på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet, der
anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.«
3. § 5 c, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. I tillæg til registreringsafgiften
efter stk. 1 beregnes følgende afgift, jf. dog
stk. 3 og 4:
1) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2016-2018 beregnes 20 pct. af differencen
mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5
og registreringsafgiften efter stk. 1.
2) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2019 beregnes 40 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
3) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2020 beregnes 65 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
4) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2021 beregnes 90 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
Stk. 3. Ved bilens registrering i 2016-
2019 gives et fradrag i registreringsafgiften
efter stk. 2 på 10.000 kr. Fradraget kan dog
maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.«
4. I § 5 c indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4. Ved bilens anmeldelse til
49
§ 5 d. For brændselscelledrevne køretøjer
beregnes afgiften:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2019 som 20 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2020 som 40 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2021 som 65 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2022 som 90 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Indtil den 31. december 2018 omfatter
afgiftspligten efter stk. 1 ikke biler, der alene
anvender brændselsceller som drivmiddel.
registrering i 2017-2021 gives et fradrag i
grundlaget for registreringsafgiften efter §§
4, 5 og 5 a, som beregnet i medfør af stk. 2,
på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet, der
anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.«
5. § 5 d affattes således:
»§ 5 d. For brændselscelledrevne køretøjer
beregnes afgiften:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2021 som 20 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2022 som 40 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2023 som 65 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2024 som 90 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.«
§ 2
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 40 af 16. januar 2014,
som ændret ved § 2 i lov nr. 1503 af 23.
december 2014, § 3 i lov nr. 1532 af 27.
december 2014, § 2 i lov nr. 1889 af 29.
december 2015 og § 2 i lov nr. 650 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, ændres »2018« til: »2020«.
50
§ 3. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Af natur- og biogasdrevne biler
betales afgift som af dieseldrevne biler, jf.
stk. 1, litra B. Foreligger der oplysning om
bilens udledning af CO2 målt i gram pr.
kilometer, omregnes denne udledning til liter
diesel pr. 100 km. Omregningen foretages
ved at dividere den oplyste udledning af CO2
målt i gram pr. kilometer med en fast faktor
på 26,5. Foreligger der ikke oplysning om
udledningen af CO2, betales afgift efter den i
stk. 2, 2. pkt., foretagne omregning.
Stk. 4-6. ---
Stk. 7. Af biler, der drives af el i kombination
med natur- og biogas, og hvor opladning kan
ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning,
betales afgift som af benzindrevne biler, jf.
stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om
bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer
og bilens udledning af CO2 målt i gram pr.
kilometer, foretages en omregning til et
samlet benzinforbrug målt i liter pr. 100 km.
Ved denne omregning beregnes
energiforbruget målt i Wh pr. kilometer til
benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at
dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh
pr. kilometer med en fast faktor på 91,25.
Bilens udledning af CO2 målt i gram pr.
kilometer omregnes til benzinforbrug målt i
liter pr. 100 km ved at dividere den målte
udledning af CO2 målt i gram pr. kilometer
med en fast faktor på 24. Foreligger der ikke
oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh
pr. kilometer og bilens udledning af CO2
målt i gram pr. kilometer, betales afgift efter
den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning.
Stk. 8-14. ---
2. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Af natur- og biogasdrevne biler
betales afgift som af dieseldrevne biler, jf.
stk. 1, litra B. Foreligger der oplysninger om
bilens forbrug af natur- og biogas målt i
kubikmeter pr. kilometer, omregnes dette
forbrug til antal kilometer pr. liter diesel.
Omregningen fra bilens forbrug af natur- og
biogas målt i kubikmeter pr. kilometer til
dieselforbrug målt i liter pr. 100 km
foretages ved at dividere det oplyste forbrug
af natur- og biogas målt i kubikmeter pr.
kilometer med en fast faktor på 0,00907.
Foreligger der ikke oplysning om bilens
forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter
pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2,
2. pkt., foretagne omregning.«
3. I § 3, stk. 7, 2., 4. og 5. pkt., ændres
»udledning af CO2 målt i gram« til: »forbrug
af natur- og biogas målt i kubikmeter«.
4. I § 3, stk. 7, 4. pkt., ændres »den målte
udledning af CO2 målt i gram« til: »det
målte forbrug af natur- og biogas i
kubikmeter«, og »24« ændres til: »0,00831«.
51
§ 1. ---
Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter
ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, godkendte
blokvogne samt indtil den 31. december
2018 køretøjer, der alene drives ved hjælp af
brændselsceller.
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted
for afgiftspligtig elektricitet og varme, som
§ 3
I lov om vægtafgift af køretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse af nr. 185 af 18. februar
2014, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1889
af 29. december 2015 og senest ved § 12 i lov
nr. 1558 af 13. december 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, ændres »2018« til: »2020«.
§ 4
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1564 af 21.
december 2010, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli
2013, § 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014
og ved § 1 i lov nr. 578 af 4. maj 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 3, indsættes som 12.-16. pkt.:
»Tilbagebetaling kan ikke finde sted for
afgiftspligtig elektricitet, som forbruges til
lagring af energi i komponenter til fremdrift
52
forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske
radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere,
konvektionsovne, varmepumper og lignende
anlæg, der anvendes til fremstilling af
rumvarme, herunder varme, som leveres fra
virksomheden. Undtaget er dog forbrug af
elektricitet i rumvarmeaggregater, der
midlertidigt placeres i et lokale for at dække
et kortvarigt rumvarmebehov. Endvidere
ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af
elektricitet og varme, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
som leveres fra virksomheden.
Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for
elektricitet og varme, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
eller af kulde leveret til virksomheden til
køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn. Tilbagebetaling kan
heller ikke finde sted for elektricitet, der er
medgået til fremstilling af varme, som er
leveret til virksomheden, og som
virksomheden forbruger som rumvarme eller
varmt vand eller leverer til andre. Der ydes
dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der
forbruges i lukkede anlæg til fremstilling
eller forarbejdning af varer, og som indirekte
bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10
pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget,
bidrager til rumopvarmning. For
afgiftspligtig elektricitet til formål, som er
nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog
tilbagebetaling af afgift nævnt i § 6, stk. 1, 2.
pkt., med 49,8 øre pr. kWh (2015-niveau),
herunder for ydelser omfattet af stk. 2. For
modtagelse af leverancer, som er baseret på
elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7.
af registrerede eldrevne køretøjer. For energi
i disse komponenter, som leveres som
elektricitet til det kollektive el-net,
tilbagebetales afgiften dog til virksomheden.
For energi i disse komponenter, som leveres
som elektricitet til interne el-net i en
virksomhed til dens eget forbrug,
tilbagebetales afgiften efter reglerne i denne
lov for tilbagebetaling for forskellige forbrug
af elektricitet. Det er en forudsætning for
anvendelsen af 12. og 13. pkt., at der er
foretaget opgørelse efter måler af
elektriciteten, som på den måde er leveret.
Denne målte, leverede elektricitet tillægges
en forholdsmæssig andel af energisvindet i
forbindelse med lagringen af energien i
komponenten, når omfanget af energisvindet
kan dokumenteres. 12. pkt. finder ikke
anvendelse for reparatører af køretøjer, i det
omfang de oplader komponenter til fremdrift
af fremmede eldrevne køretøjer i forbindelse
med, at de reparerer disse.«
53
pkt. finder heller ikke anvendelse for
elforbrug, for hvilket der sker tilbagebetaling
af afgift efter denne lovs øvrige regler. I
perioden 2012-2014 ydes tilbagebetaling
efter 7. pkt. med de satser, som fremgår af
bilag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er
nævnt i 7. pkt., reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4. ---
Stk. 5. For at der kan ydes tilbagebetaling
efter stk. 3, 7. pkt., skal den
tilbagebetalingsberettigede mængde
elektricitet være opgjort som den faktiske
mængde elektricitet forbrugt i de nævnte
anlæg opgjort efter måler. Et af de øvrige
nedenstående principper kan dog vælges,
såfremt virksomheden kan godtgøre, at den
derved ikke opnår øget tilbagebetaling af
afgift efter denne lov, ud over hvad den kan
opnå ved opgørelse efter 1. pkt.
Virksomheder kan vælge mellem følgende
principper ved opgørelsen af den mængde
elektricitet, som ikke er berettiget til
tilbagebetaling efter stk. 3:
1) Den faktiske mængde elektricitet forbrugt
i de nævnte anlæg opgjort efter måler.
2) Den fremstillede mængde varme opgjort
efter måler ganget med 1,1.
3) Den installerede effekt ganget med 350
timer pr. måned eller den målte driftstid.
Stk. 6-22. ---
§ 11 b. ---
Stk. 2. Afgiften godtgøres af kørestrøm, der
anvendes af eltog til personbefordring. § 11
c, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på
2. I § 11, stk. 5, indsættes før 1. pkt.:
»For at tilbagebetaling kan finde sted efter stk.
1, nr. 1, skal den elektricitet, som anvendes til
lagring af energi i komponenter til fremdrift
af registrerede eldrevne køretøjer, og for
hvilken tilbagebetaling ikke kan finde sted, jf.
stk. 3, 12. pkt., være opgjort særskilt efter
måler eller efter 2. pkt. Hvis der ikke er
foretaget en særskilt opgørelse efter måler af
den elektricitet, som anvendes til lagring af
energi i komponenter til fremdrift af
registrerede eldrevne køretøjer, jf. stk. 3, 12.
pkt., fastsættes forbruget til 460 kWh pr.
måned for ethvert registreret eldrevet køretøj,
som oplades i virksomheden. Endvidere
finder stk. 3, 13.-16. pkt., ikke anvendelse.
Det er en forudsætning for anvendelsen af 2.
og 3. pkt., at der forud for hver
kalendermåned, hvori 2. og 3. pkt. skal finde
anvendelse, foreligger en oversigt over de
omfattede køretøjer i virksomheden.«
3. I § 11, stk. 5, 2. pkt., der bliver 6. pkt.,
ændres »1. pkt.« til: »5. pkt.«
4. I § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og i 2. pkt., nr. 1,
indsættes efter »anvendes af«: »elbusser i
rutekørsel eller«.
54
afgiftsgodtgørelsen. Godtgørelsen er betinget
af,
1) at det fremgår af købsaftalen, at
forbrugeren er en virksomhed, som forbruger
kørestrøm, der anvendes af eltog til
personbefordring, med angivelse af
forbrugerens cvr- eller SE- nummer, og
2) at fakturaer vedrørende de aftalte
leverancer af elektricitet indeholder
oplysning om forbrugerens aktuelle cvr- eller
SE-nummer.
Stk. 3-10. ---
§ 1. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Der ydes en afgiftsfritagelse af varer,
der midlertidigt indføres eller modtages fra
andre EU-lande, til de i toldlovens § 5, nr. 3,
nævnte formål.
Stk. 9. Betales afgift efter stk. 1, nr. 19 eller
20, efter GJ eller efter stk. 8, skal
virksomheden kunne dokumentere
opgørelsen af energiindholdet til told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 10. Satserne i stk. 1 og 8 reguleres efter
§ 32 a.
§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26.
september 2014, som ændret senest ved § 7 i
lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 8 som nye
stykker:
»Stk. 9. Af metanol under position 2905 11 00
i EU´s Kombinerede Nomenklatur, der
anvendes til fremstilling af elektricitet i
brændselsceller i motorkøretøjer, og som
afsættes af virksomheder, der er registreret
efter § 3, stk. 2 eller 3, udgør afgiften 267,4
øre pr. liter (2015-niveau). Der ses ved
afgiftsberegningen efter denne bestemmelse
bort fra iblandet vand.
Stk. 10. Betales afgift efter stk. 9, skal
virksomheden kunne dokumentere forholdet
mellem vand og metanol.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 11 og 12.
2. § 1, stk. 10, der bliver stk. 12, affattes
55
§ 21. ---
Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset
betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11,
stk. 15, om fradragsret i samme omfang, som
virksomheden har fradragsret for
merværdiafgift for elektricitet og varme. Som
dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet
skal virksomheden på anmodning fremlægge
opgørelser af målinger af den forbrugte
elektricitet i ladestandere, herunder
hurtigladere, og på batteriskiftestationer. Der
ydes tilbagebetaling med virkning fra og med
den 27. april 2010 og til og med den 31.
december 2017.
Stk. 3-4. ---
således:
»Stk. 12. Satserne i stk. 1, 8 og 9 reguleres
efter § 32 a.«
§ 6
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om
ændring af lov om afgift af elektricitet og
forskellige andre love og om ophævelse af lov
om ændring af lov om afgift af affald og
råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el
forbrugt til opladning af batterier til
registrerede elbiler, lempelse vedrørende
komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt
teknisk justering af energiafgifter m.v. og
ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift
af visse typer af affald fra egen
cementproduktion), som ændret ved § 10 i lov
nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29.
december 2015 og § 10 i lov nr. 1558 af 13.
december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 21, stk. 2, 3. pkt., ændres »2017« til:
»2019«.
56