L 211 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 13/5-17 fra agroSkat, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til Ejendomsvurderingsloven.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 15. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ Morten Jensen
22. maj 2017
J.nr. 2017 - 1440
Skatteudvalget 2016-17
L 211 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2 af 5
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. maj 2017 fra agroSkat, jf. L 211 – bi-
lag 4.
Svar
Knud Maegaard, agroSkat, rejser i sin henvendelse nedenstående spørgsmål:
Kategoriseringen af ejendomme
Knud Maegaard (KM) er af den opfattelse, at de foreslåede vurderingsregler vil betyde, at
mindre landbrugsejendomme i videre omfang end hidtil vil skulle vurderes som beboel-
sesejendomme med deraf følgende beskatningsmæssige konsekvenser for ejerne.
KM kommenterer det forhold, at den hidtidige formodningsregel om, at en ejendom er
en landbrugsejendom, hvis den er på 5,5 hektar eller mere, nu forsvinder. Denne regel er
ifølge KM væsentligt bedre end det, der er foreslået.
KM opstiller et eksempel, hvor han ved sammenligning af værdiforholdet mellem bebo-
else og jordtilliggende når frem til, at en landejendom vil blive betragtet som beboelses-
ejendom og beskattet derefter, hvis ejendommen har et areal på indtil 12 hektar.
Hertil bemærkes:
Den hidtidige formodningsregel om, at en ejendom er en landbrugsejendom, hvis den er
på 5,5 hektar eller mere, er ikke en objektiv regel, men som nævnt en formodningsregel.
Der er i den gældende vurderingsordning mange eksempler på, at reglen er fraveget både
den ene og den anden vej. Der har dog også i praksis kunnet konstateres eksempler på, at
en ejendom er blevet anset for at være en landbrugsejendom alene af den grund, at ejen-
dommens jordtilliggende er på 5,5 hektar eller derover, hvilket har bidraget til en uensar-
tet praksis.
Med den nye ejendomsvurderingslov sættes der et mere tydeligt skel mellem landbrugs-
ejendomme (og skovejendomme) på den ene side og andre ejendomme på den anden.
For andre ejendomme skal der ved vurderingen ansættes en forventelig kontantværdi i fri
handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse, belig-
genhed og øvrige karakteristika, mens grundværdien for produktionsjord tilhørende land-
brugsejendomme (og skovejendomme) fremover skal ansættes ved en statistisk baseret
fremskrivning af gennemsnitlige hektarpriser beregnet på grundlag af de vurderinger, der
under den hidtidige vurderingslov er foretaget efter den såkaldte bondegårdsregel.
Der kommer efter lovforslaget med andre ord til at gælde forskellige vurderingsregler for
landbrugsejendomme (og skovejendomme) og for andre ejendomme. Det er hermed af
væsentlig betydning, at ejendommene kategoriseres korrekt.
Det grundlæggende kriterium for kategorisering af en ejendom som landbrugsejendom er
ejendommens samlede karakter og ejendommens anvendelse. Dette gælder uanset ejen-
Side 3 af 5
dommens størrelse. Små landejendomme kan have karakter af ”lystejendomme”, ”heste-
ejendomme” eller lign., hvilket indikerer, at der er tale om en beboelsesejendom, mens
der på andre ejendomme af samme størrelse kan foregå en specialiseret produktion.
Grundlæggende skal der foregå en egentlig landbrugsdrift på ejendommen, for at der kan
være tale om en landbrugsejendom i ejendomsvurderingslovens forstand. Der skal således
være tale om jord i omdrift og/eller erhvervsmæssig husdyrproduktion.
Eksemplet i KM’s henvendelse bygger på den antagelse, at kategoriseringen af en ejen-
dom som enten landbrugsejendom eller beboelsesejendom (ejerbolig) alene beror på vær-
diforholdet mellem boligdelen (stuehuset) og ejendommens jordtilliggende. Dette er ikke
dækkende for lovforslagets indhold.
Bedømmelsen vil være en afvejning af, om landbrugselementet eller beboelseselementet i
det enkelte tilfælde vejer tungest. Den værdimæssige fordeling mellem boligdelen og jord-
tilliggendet kan indgå som et element i denne bedømmelse, men kriteriet kan ikke stå
alene. Det bemærkes i den forbindelse, at bortforpagtede arealer stadig indgår som en del
af den vurderede ejendom, og at det, der anføres i lovforslagets bemærkninger, alene er,
at i tilfælde, hvor ejendommen består af nogle få hektar, og hvor al jord er bortforpagtet,
kan det være en indikation af, at beboelsesmomentet vejer tungest.
Der er intet til hinder for, at en ejendom med karakter af ”lystejendom” eller ”hesteejen-
dom” kategoriseres som beboelsesejendom, mens en naboejendom af samme størrelse
efter sin anvendelse kategoriseres som landbrug.
Vurderingsmyndigheden vil som led i vurderingen pr. 1. september 2019 skulle tage stil-
ling til kategoriseringen af de ejendomme, der under den hidtidige vurderingsordning blev
vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Dette kan
medføre, at et antal ejendomme, der hidtil har været vurderet som landbrugsejendomme
m.v., fremover vil blive kategoriseret som beboelsesejendomme. Tilsvarende kan der være
et antal ejendomme, der skifter kategori fra beboelse til landbrug.
Regeringen og forligspartierne ønsker at skabe den nødvendige tryghed for ejendoms-
ejerne ved overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem. Det er derfor ikke hensig-
ten, at en ændret kategorisering af en ejendom i forbindelse med overgang til et nyt vur-
deringssystem skal medføre ændringer i vurderingen og beskatningen, hvis ejendommen i
øvrigt ikke er ændret. Derfor indeholder lovforslag L 211 en overgangsordning, således at
en omkategoriseret ejendom fortsat kan vurderes i sin hidtidige kategori, jf. herom neden-
for.
Samlet vurdering
KM rejser spørgsmål om samlet vurdering af ejendomme i forskellige kategorier, idet KM
forudsætter, at en beboelsesejendom og en landbrugsejendom vil kunne vurderes som en
samlet enhed.
Side 4 af 5
Hertil bemærkes:
Det vil ikke være muligt at foretage samlet vurdering af en beboelsesejendom og en land-
brugsejendom. Dette skyldes, at der efter lovforslag L 211 skal gælde forskellige vurde-
ringsregler for beboelsesejendomme og landbrugsejendomme, jf. tidligere.
Hverken beboelsesejendomme eller landbrugsejendomme vil derfor kunne skifte kategori
ved en samlet vurdering med andre ejendomme.
Overgangsordningen
KM finder visse dele af overgangsreglen i lovforslagets § 83 uklare. Således anfører KM,
det er usikkert, om salg af en ejerandel blandt en ejerkreds indebærer, at reglen ikke kan
anvendes. Det er ligeledes uklart, om byggeri, der kræver byggeanmeldelse – men ikke
byggetilladelse – bevirker, at overgangsreglen ikke længere kan anvendes.
KM finder det uhensigtsmæssigt, at selv mindre bygningsændringer kan medføre, at over-
gangsreglen ikke længere kan anvendes.
KM finder det endvidere usikkert, om ændring af ejendommens anvendelse – således at
den heller ikke efter de tidligere regler kunne anses for en landbrugsejendom – vil be-
virke, at overgangsreglen ikke længere kan anvendes.
Hertil bemærkes:
Hvis en ejendom, som er omfattet af overgangsreglen, har flere ejere, vil det ikke blive be-
tragtet som ejerskifte, hvis en ejer sælger sin andel til en anden ejer. For at undgå tvivl,
fremsættes der et ændringsforslag til lovforslaget, således at dette klart vil fremgå.
Byggeri, der kræver byggeanmeldelse – men ikke byggetilladelse – er ikke omvurderings-
grund efter lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 5. De byggearbejder, der måtte være foretaget ef-
ter en byggeanmeldelse, vil blive medtaget ved dennæstfølgende almindelige vurdering af
ejendommen. Da sådant byggeri ikke er omvurderingsgrund, vil et sådant byggeri ikke
være til hinder for anvendelse af overgangsreglen i lovforslagets § 83.
Mindre bygningsændringer medfører således ikke, at overgangsreglen ikke længere kan
anvendes.
Hvis ejendommen ændrer anvendelse, således at den hverken under den hidtidige eller
den nye vurderingsordning vil kunne anses for en landbrugsejendom, vil dette være om-
vurderingsgrund, når ændringen er af væsentlig betydning for vurderingen, jf. lovforsla-
gets § 6, stk. 1, nr. 6. Ved væsentlig betydning for vurderingen skal efter lovforslagets § 6,
stk. 3, forstås en ændring af ejendomsværdi eller grundværdi med mere end 20 pct.
Omgørelse af valg efter overgangsordningen?
KM anfører, at bestemmelserne i lovforslagets § 83, stk. 4, 2. pkt. og 4. pkt. synes at stride
mod hinanden. Efter 2. pkt. kan valg af overgangsordning ikke omgøres, mens det af 4.
Side 5 af 5
pkt. fremgår, at overgangsordningen ikke kan anvendes, hvis der indtræder omvurde-
ringsgrund. KM forstår umiddelbart reglerne sådan, at man indirekte kan omgøre valget
efter overgangsordningen, hvis omvurderingsgrund indtræder.
Hertil bemærkes:
Hvis betingelserne for omvurdering efter lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, kan
overgangsordningen ikke længere anvendes. Indtræder en sådan begivenhed for en (bebo-
elses)ejendom, der vurderes som landbrugsejendom efter overgangsreglen, vil ejendom-
men fremover skulle vurderes som beboelsesejendom.
Fremtidige vurderinger
KM er af den opfattelse, at det også bør være muligt at få en ”vurdering” med visning af
konsekvenserne forud for større tilbygninger til boligen og/eller omlægning af driften til
bortforpagtning.
Hertil bemærkes:
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at vurderingsmyndigheden skal foretage forskellige
vurderinger ud fra hypotetiske ændringer på en ejendom, som ejendomsejeren evt. påtæn-
ker at gennemføre, selvom vurderingen foretages mod et gebyr. Det vurderes, at en sådan
mulighed vil kræve anvendelse af betydelige tidsmæssige ressourcer fra vurderingsmyndig-
hedens side.
Manglende koordinering af lovbestemmelser
KM gør opmærksom på en manglende koordinering af visse lovbestemmelser. Der indfø-
res en bestemmelse om, at virksomhedsskatteordningen fortsat kan anvendes, hvis den
erhvervsmæssige anvendelse er væsentlig. Herved skal forstås, at mindst 25 pct. af ejen-
dommens værdi skal anvendes til erhvervsmæssige formål. For landbrugsejendomme har
man dog brugt den vurderingsmæssige sondring mellem beboelse og erhverv.
KM påpeger, at ligningslovens bestemmelser om fradrag for driftsudgifter ikke er tilpasset
de bestemmelser, der er foreslået i virksomhedsskatteloven. Det bør være muligt at fra-
trække erhvervsmæssige udgifter vedr. ejendommen, uanset om virksomhedsskatteord-
ningen anvendes eller ej.
Hertil bemærkes:
Det er korrekt, som påpeget, at der i det fremsatte lovforslag ikke er sket den nødvendige
koordinering af bestemmelserne i forhold til ejendomme, der anvendes både erhvervs-
mæssigt og til beboelse. Der fremsættes derfor et ændringsforslag til ejendomsværdiskat-
telovens § 4, stk. 1, nr. 5, og ligningslovens § 15 K for at sikre den fornødne koordina-
tion. Der henvises til dette ændringsforslag. Ændringen sikrer, at der som hidtil kun er
fradrag for driftsudgiver i det omfang, den blandet benyttede ejendom anvendes er-
hvervsmæssigt i væsentligt omfang.


Skatteudvalget 2016-17
L 211 Bilag 4
Offentligt
Skatteudvalget 2016-17
L 211 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt