L 211 - svar på spm. 7 om kommentar til henvendelsen af 17/5-17 fra Dansk Skovforening, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 211 - svar på spørgsmål 7.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L211/spm/7/svar/1409066/1760569.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til ejendomsvurderingsloven
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 17. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ Morten Jensen
22. maj 2017
J.nr. 2017 - 1440
Skatteudvalget 2016-17
L 211 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. maj 2017 fra Dansk Skovforening, jf.
L 211 – bilag 6.
Svar
Dansk Skovforening (DSF) kommenterer i sin henvendelse enkelte kommentarer i hø-
ringsskemaets gennemgang af foreningens høringssvar.
Grundværdien
DSF mener, at der i strid med en kendelse fra Landsskatteretten fra 2009 er indeholdt
herlighedsværdier i grundværdien. Det forhold, at der har været klageret over de følgende
ansættelser af grundværdier ændrer ifølge DSF ikke Skatteministeriets pligt til at følge
Skatteankenævnets kendelse.
Hertil bemærkes:
Den grundværdi, der vil indgå i den kommende fremskrivningsordning, vil være den sidst
ansatte grundværdi, dvs. inklusiv ændringer efter behandlingen af eventuelle klager. For
skovejendommes vedkommende vil der skulle foretages en almindelig vurdering pr. 1. ok-
tober 2018 i form af en videreførelse af de allerede eksisterende vurderinger, jf. lovforsla-
gets § 87.
Disse vurderinger vil sammen med vurderingerne pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober
2016, som ligeledes er videreførte vurderinger, kunne påklages senest tre måneder fra
modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse
af den første almindelige vurdering, der foretages efter den nye ejendomsvurderingslov,
jf. lovforslagets § 89, stk. 2.
Det er hermed sikret, at grundlaget for den kommende fremskrivningsordning kan påkla-
ges, og at der tages højde for eventuelle ændringer som følge heraf.
Regulering af grundværdien
DSF anfører, at Skatteministeriet vil fastholde det eksisterende generelle niveau for
grundværdier, samtidig med at ministeriet ser bort fra det forhold, at landbrugets og skov-
brugets grundværdier på grund af forskellige indtjeningspotentialer ikke skal fremskrives
med samme indeks. DSF ønsker et separat prisindeks for skov – f.eks. reguleret i forhold
til bruttofaktorindkomsten ved træproduktion.
Hertil bemærkes:
De hidtidige vurderinger af skovarealer har været ansat på et niveau, der afspejler værdien
af landbrugsjord af ringe bonitet, når denne værdi ansættes efter den såkaldte ”bonde-
gårdsregel”.
Dette niveau for ansættelse af grundværdier fastholdes i den kommende fremskrivnings-
ordning for såvel landbrugsejendomme som skovejendomme ved at fremskrive med et
Side 3 af 4
landbrugsindeks. For at undgå, at lokale prisudsving på landbrugsejendomme får utilsig-
tede virkninger for skovejendomme, er lovforslaget tilpasset, så produktionsjord tilhø-
rende skovejendomme ikke fremskrives efter et lokalt indeks for landbrugsejendomme,
men efter et landsdækkende indeks for landbrugsejendomme.
Det kan endvidere tilføjes, at skovejendomme vil være omfattet af skatterabatordningen,
som er aftalt mellem partierne bag forliget om tryghed om boligbeskatningen.
Klagemulighed
DSF finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der ikke vil kunne klages over de
fremtidige grundværdiansættelser, som bindes op på landbrugets grundværdireguleringer.
Hertil bemærkes:
Vurderingen af produktionsjord vil efter lovforslaget ske i form af statistisk baserede
fremskrivninger af de allerede eksisterende vurderinger. Fremskrivningerne vil ske efter
ejendomsprisindeks, som vil blive udarbejdet af Danmarks Statistik. Der er med andre
ord tale om en objektive vurderingsnorm uden sammenhæng til markedsværdierne, hvor-
for vurderingerne derfor ikke kan påklages.
Nye skovejendomme
DFS anerkender, at lovforslaget er tilrettet, således at der bliver en indfasning af beskat-
ningsgrundlaget, når der rejes ny skov. DSF mener, at overgangsperioden skal fastsættes
til mellem 30 og 80 år afhængig af træarten.
Hertil bemærkes:
Den omtalte indfasning fremgår af § 2, nr. 7, i lovforslag L 212. Der er foreslået en gene-
rel indfasningsordning, så den kommende vurderingsordning tager hensyn til skovrejs-
ning, men samtidig er administrerbar. Den generelle indfasningsordning skal også ses i ly-
set af, at beskatningsgrundlaget for produktionsjord med fremskrivningsordningen gene-
relt holdes på det nuværende lave niveau, der ligger væsentligt under markedsniveauet.
Samlet vurdering
DSF mener, at samlet vurdering af to skovejendomme vil medføre, at ejendommen kom-
mer ind under skovlovens generelle udstykningsforbud.
Hertil bemærkes:
Samlet vurdering af ejendomme må ikke forveksles med samnotering af ejendomme i ma-
triklen.
Samlet vurdering af to eller flere ejendomme udgør alene en vurderingsteknisk foranstalt-
ning, som ikke ændrer det forhold, at der er tale om to eller flere selvstændige ejen-
domme. Den samlede vurdering indebærer ikke ændringer af matrikulær karakter. Hvis to
ejendomme vurderes samlet, og den ene skifter ejer, vil de to ejendomme fremover blot
blive vurderet hver for sig.
Ikke-fredskovpligtig skov og naturarealer
Side 4 af 4
DSF anfører, at udnyttelsesmulighederne for et skovareal er langt lavere end for et land-
brugsareal. En skov, der ikke er fredskovpligtig, vil efter forslaget blive ejendomsbeskattet
på linje med landbrug, hvilket DSF ikke finder rimeligt.
Hertil bemærkes:
Formålet med fremskrivningsordningen er at fastholde det nuværende lave vurderingsni-
veau. Ved indgangen til fremskrivningsordningen vil der for hver enkelt ejendom skulle
ansættes gennemsnitlige hektarpriser for produktionsjorden ud fra den seneste vurdering
under den nuværende vurderingsordning, der herefter indekseres i en objektiv model.
Den seneste vurdering afspejler sammensætningen af produktionsjorden, herunder ikke-
fredskovspligtige arealer og naturarealer. Der vil blive fastsat en gennemsnitlig hektarpris
for de fredskovspligtige arealer og for de ikke-fredskovspligtige produktionsarealer.


L 211 - bilag 6.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L211/spm/7/svar/1409066/1760570.pdf

Skatteudvalget 2016-17
L 211 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 2
5. Samlet vurdering
Skatteministeriets argumentation er forkert, idet en samvurdering af 2 skovejendomme til
én ejendom vil føre denne ejendom ind under skovlovens generelle udstykningsforbud.
6. Ikke-fredskovspligtig skov og naturarealer
Udbyttemulighederne for et skovareal er langt lavere end for et landbrugsareal, hvorfor en
skov, der ikke er fredskovspligtig, efter forslaget vil blive ejendomsbeskattet på linje med
landbrug, Dette er ikke rimeligt.
Foreningen skal samtidig anmode udvalget om foretræde, hvorunder foreningen vil uddybe sine
synspunkter på forslaget, der – hvis det gennemføres i den foreliggende form – vil få meget store
konsekvenser for skovene.
Med venlig hilsen
Hans M. Hedegaard


L 211 - spm 7.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L211/spm/7/svar/1409066/1760571.pdf

Skatteudvalget
Til: Skatteministeren
Dato: 17. maj 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 211
Forslag til ejendomsvurderingsloven.
Af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Spørgsmål 7
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. maj 2017 fra Dansk Skov-
forening, jf. L 211 - bilag 6.
Svar bedes sendt elektronisk til lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Lea Wermelin
formand
1/1
Skatteudvalget 2016-17
L 211 Spørgsmål 7
Offentligt
Skatteudvalget 2016-17
L 211 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt