SAU L 211 - svar på spm. 3 om at redegøre for, om der er taget stilling til om ejendomme, der ligger særligt tæt på f.eks. en lufthavn, og som følge deraf oplever støj, vil få et særskilt nedslag i ejendomsvurderingen herfor, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til ejendomsvurderingsloven. (Spørgsmål 3)
Aktører:
Svar på SAU L 211 spm 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L211/spm/3/svar/1409031/1760470.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 211 - Forslag til ejendomsvurderingsloven. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 16. maj 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S). Karsten Lauritzen / Lasse Skakkebæk Lindegaard 22. maj 2017 J.nr. 2017 - 1440 Skatteudvalget 2016-17 L 211 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 252 (folketingsåret 2015-16) bedes mi- nisteren redegøre for, om der er taget stilling til om ejendomme, der ligger særligt tæt på f.eks. en lufthavn, og som følge deraf oplever støj, vil få et særskilt nedslag i ejendoms- vurderingen herfor. Svar Som det fremgår af svar på SAU alm. del spørgsmål nr. 252 af 16. februar 2016, arbejder Skatteministeriet sammen med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering på, at be- regne afstande mellem de vurderede ejendomme og forskellige støjkilder med henblik på at kunne korrigere for påvirkningen heraf i det omfang, det er muligt at måle en effekt. Dette samarbejder pågår fortsat. Det har indtil videre ikke været muligt at beregne en særskilt effekt ved at ligge i umiddel- bar nærhed af en lufthavn. Ejendomme, der ligger særligt tæt på en lufthavn, vil derfor som udgangspunkt ikke få et særskilt fradrag herfor i deres ejendomsvurdering. De pågældende ejendomme vil imidlertid typisk få en lavere ejendomsvurdering end til- svarende ejendomme, der ikke ligger tæt på en lufthavn. Det skyldes, at ejendomsvurde- ringen for en ejendom, der ligger tæt på en lufthavn, i høj grad vil være baseret på han- delspriser for de omkringliggende ejendomme, som typisk også vil ligge i umiddelbar nær- hed af en lufthavn. Handelspriserne for disse ejendomme vil derfor typisk være lavere end for tilsvarende ejendomme med en anden beliggenhed, hvorfor effekten af at ligge tæt på en lufthavn vil blive indregnet indirekte, hvilket dermed typisk vil medføre en la- vere ejendomsvurdering, end hvis ejendomme ikke havde ligget i umiddelbar nærhed af en lufthavn. Der kan selvfølgelig være enkelte ejendomme, der har helt særlige forhold sammenlignet med deres naboer. Disse ejendomme vil, ud fra en konkret, individuel vurdering i den manuelle sagsbehandling, kunne få justeret deres ejendomsvurdering i det omfang, der vurderingsfagligt er belæg herfor.