Henvendelse af 17/5-17 fra Dansk Skovforening

Skatteudvalget 2016-17
L 211 Bilag 6
Offentligt
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 2
5. Samlet vurdering
Skatteministeriets argumentation er forkert, idet en samvurdering af 2 skovejendomme til
én ejendom vil føre denne ejendom ind under skovlovens generelle udstykningsforbud.
6. Ikke-fredskovspligtig skov og naturarealer
Udbyttemulighederne for et skovareal er langt lavere end for et landbrugsareal, hvorfor en
skov, der ikke er fredskovspligtig, efter forslaget vil blive ejendomsbeskattet på linje med
landbrug, Dette er ikke rimeligt.
Foreningen skal samtidig anmode udvalget om foretræde, hvorunder foreningen vil uddybe sine
synspunkter på forslaget, der – hvis det gennemføres i den foreliggende form – vil få meget store
konsekvenser for skovene.
Med venlig hilsen
Hans M. Hedegaard


Skatteudvalget 2016-17
L 211 Bilag 6
Offentligt
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 2
Vi har i vores gennemgang lagt stor vægt på følgebrevets forudsætninger om, at der med forslaget
til ny vurderingslov følger et omfattende arbejde med endelig udvikling af metoder, data, vurde-
ringstilgange, teknisk systemudvikling m.v., idet vi finder betydelige udfordringer i forbindelse med
værdisætningen af – og fremskrivningen af – skovenes grundværdier i det fremsatte forslag. Vi øn-
sker og forventer at blive inddraget i arbejdet med udviklingen af de fremtidige metoder m.m.
Grundværdi, skov
Med forslaget vil der blive taget udgangspunkt i skovbrugets allerede eksisterende grundværdier,
som herefter skal følge landbrugets regulering af grundværdier. Dette fører til tre uacceptable for-
hold:
For det første skal forslaget efter Skovforeningens klare opfattelse tage højde for Landsskatteret-
tens kendelse af 3. marts 2009, der fastslår, at skovenes grundværdier ikke må indeholde elemen-
ter af ejendommenes herlighedsværdier. Disse herlighedsværdier er indeholdt i de nuværende
vurderinger. Her er ca. 25 % af ejendommens samlede herlighedsværdi henført til skovenes grund-
værdi.
En fremskrivning af de nuværende grundværdier, som der lægges op til i forslaget, vil fastholde
denne ulovlige praksis. Dette bør undgås.
Vi finder det samtidig retssikkerhedsmæssigt uantageligt, at en eventuel opretning på årtiers fejl-
fortolkning af skovbrugets grundværdier alene kan ske ved, at alle skovejere individuelt – og inden
for en frist på 3 måneder - skal påklage den vurdering, der modtages for 2020. Dette problem bør
være løst med lovforslaget, således at grundværdifastsættelsen ved vurderingen, som skovene får
i 2020, er uden en herlighedsværdi.
For det andet er vi ikke enige i forslagets forudsætning om, at skovbrugets grundvurderinger skal
følge prisudviklingen i landbrugets grundværdier, jf. forslagets §45, stk. 1, nr. 4.
Der er så mange faktorer, der påvirker land- og skovbrugets drifts- og indtjeningspotentialer for-
skelligt, at en forudsætning om en ens prisudvikling ikke vil være rimelig.
Dette bliver særligt mærkbart, hvis der – som forslaget i øvrigt foreskriver – skal udarbejdes et in-
deks for landbrugets grundværdiudvikling på så små geografiske områder som muligt. Disse kan
for landbrugsejendomme være ganske begrænsede landsdele. For skovejendomme beliggende i et
landbrugslandskab, hvor de lokale priser for landbrugsjord kan stige (og visse steder er steget) ek-
splosivt vil det betyde en urimelig og uforholdsmæssig påvirkning af skovenes grundværdier.
For det tredje vil forslaget i betydelig grad hæmme private ejeres mulighed for samt incitamenter
til at efterleve samfundets stigende ønsker om udlæg af skov med særlig drift, urørt skov o.l., idet
indtjeningspotentialet fra sådanne arealer falder betydeligt/helt forsvinder, mens der stadig vur-
deringsmæssigt er en forudsætning om, at sådanne arealer drives forstmæssigt optimalt.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 3
Klagemulighed
Vi finder det – også af ovennævnte grund - meget betænkeligt helt at afskaffe en klagemulighed
for ejendommenes grundværdier ud i al fremtid. Der bør – især hvis der sker betydelige ændrin-
ger, jf. ovennævnte – kunne ske påklage af grundværdien.
Opsummerende mener vi, at der ved vurderingen i 2020 skal ansættes en driftsøkonomisk grund-
værdi for skovene, og at dennes regulering skal følge et særligt prisindex for skove. Eksempelvis
kunne skovenes bruttofaktorindkomst ved træproduktion lægges til grund for skovbrugets grund-
værdiindeksering. For at mindske udsving i forbindelse med betydelige stormfald, bør der løbende
udarbejdes indeks eksempelvis som gennemsnit af de seneste 10 års udvikling i bruttofaktorind-
komsten ved træproduktion. Vi indgår gerne i en dialog om fastsættelse af et prisindeks for de
fremtidige reguleringer er grundværdierne for skovejendomme.
Ejendomsvurdering ved generationsskifter
Efter forslaget skal der ikke længere udarbejdes ejendomsvurderinger for land- og skovbruget, da
sådanne vurderinger ikke anvendes i forbindelse med en løbende beskatning (ejerboliger dog und-
taget). Således anvendes ejendomsværdien for disse ejendomskategoriers vedkommende stort set
kun i forbindelse med generationsskiftebeskatning inden for familien. Der vil i denne situation
blive ansat en ejendomsværdi for den samlede ejendom.
Efter forslaget skal denne værdiansættelse ske efter en markedsnorm. Vi mener, at værdiansæt-
telsen bør ske med udgangspunkt i, at der er meget begrænsede/ingen muligheder for udstykning
dels af ejerboligen dels af skovene i øvrigt. Værdiansættelsen kan herefter ske med efterfølgende
regulering i intervallet +/- 20%.
Boliger
Undtaget fra reglen om, at der ikke skal fastsættes en ejendomsværdi, er beboelser ejet af ejen-
dommens ejer samt boliger, der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den an-
satte er direktør eller anden medarbejder, der har en væsentlig indflydelse på egen aflønnings-
form. Her skal der – som grundlag for ejendomsværdiskatten – fastsættes såvel en grundværdi
som en ejendomsværdi.
Efter § 30, stk. 2 skal boliger beliggende på land- og skovbrugsejendomme ansættes i værdi, som
om de pågældende boliger havde været selvstændige ejerboliger. Vi er uenig i denne præmis, da
de omfattede boliger kun yderst sjældent lovligt vil kunne udstykkes fra driftsejendommen og sæl-
ges i almindelig fri handel.
Værdiansættelsen bør derfor fastsættes efter forudsætningen, at der ikke vil kunne ske et frit salg
af boligen. Dette vil føre til en væsentligt lavere vurdering end hvis boligen kunne afsættes på det
frie ejendomsmarked.
Da kapitel 6 (§§ 28-33) i sin helhed vedrører vurdering af land- og skovbrugsejendomme, er det
ulogisk, at boliger på skovejendomme, som bebos af ejeren eller af den personkreds, der er omfat-
tet af ligningslovens §16, stk. 9 eller § 16A, stk. 5, er omfattet af de foreslåede bestemmelser i §
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 4
29, stk. 1, mens de ikke er omfattet af § 30, stk. 3, der i øvrigt henviser til § 29, stk. 1. I § 30, stk. 3
omtales kun boliger på landbrug. Hvorimod der i § 31 omtales boliger på såvel land- som skov-
brugsejendomme.
Grundværdi/-størrelser boliger
I § 31 angives retningslinjerne for havearealets udstrækning på 2.000 m2 for boliger beboet af
ejere (stk. 1) og for andre boliger 1.000 m2 (stk. 2). Herudover giver stk. 3 mulighed for at vurde-
ringsmyndigheden kan fastsætte større grundarealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2.
Vi går ud fra, at der bl.a. tænkes på større parkanlæg e.l. Det bør i den sammenhæng være en for-
udsætning, at der ikke fastsættes en høj grundværdi for hele arealet, men at der som i dag ansæt-
tes en højere grundværdi for de første 2.000 m2 hhv. 1.000 m2 mens der for den resterende del af
arealet fastsættes en betydeligt lavere pris pr. arealenhed.
Nye ejendomme
I §33 beskrives en situation, hvor der etableres en ny land- eller skovbrugsejendom. Den gennem-
snitlige ha-pris for ejendommens produktionsjord ansættes her til samme niveau som den gen-
nemsnitlige ha-pris for omkringliggende land- eller skovbrugsejendomme.
Dette giver et helt forkert og misvisende resultat i situationer, hvor fx en landbrugsejendom ved
tilplantning overgår til at blive en skovejendom. Her vil der gå mange årtier, førend ejendommen
kan komme op på den ha-værdi, der er gældende for eksisterende omkringliggende skovejen-
domme. Dette er også årsagen til formuleringerne i den eksisterende ejendomsvurderingslovs §
15, stk. 3, der netop for grundværdiens vedkommende tager højde for den lange periode, der går
indtil skoven har opnået en normalværdi. Her skal grundværdien fastsættes til 25% af ejendom-
mens handelsværdi, indtil handelsværdien når op på ejendommens normalværdi.
Herudover er der samme problem som nævnt i afsnittet ”Gru dværdi for skov”.
Samvurdering
Vi kan ikke gå ind for, at det efter lovforslaget er myndighederne, der tager initiativ til en eventuel
samvurdering af to ejendomme. Dette skyldes, at der ved samvurdering af 2 selvstændige nabo-
skovejendomme tilhørende samme ejer vil kunne opstå problemer med efterfølgende udstykning,
da udstykning af samlede fredskovsstrækninger i udgangspunktet er forbudt efter skovloven.
Fradrag i grundværdi
I §23 fastsættes, at der ved udstykning af ejendomme, hvor der er foretaget fradrag for gennem-
førte grundforbedringer, sker en forholdsmæssig fordeling af fradraget mellem de nyopståede
ejendomme. Det vil dog oftest være sådan, at der kun på en del af en ejendom er foretaget grund-
forbedringer, der indrømmes fradrag for, hvorfor en forholdsmæssig fordeling af fradraget fører til
et urimeligt resultat ved en eventuel efterfølgende udstykning til sammenlægning med anden
ejendom.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 5
Produktionsjord/naturarealer
I §28, stk. 2 defineres produktionsjord som arealer i landzone tilhørende landbrugsejendomme el-
ler skovejendomme, ” år såda e arealer a ve des til la dbrugs æssige for ål eller er u dergi-
vet fredskovspligt.”
Efter lovforslaget ansættes grundværdien for ikke-fredskovspligtig skov til samme værdi som land-
brugsjord. Dette på trods af, at det årlige, mulige udbytte fra skov er langt lavere end for land-
brugsjord.
Samme sted nævnes, at naturarealer i landzone betragtes på samme betingelser som produktions-
jord. Skovforeningen går selvfølgelig ud fra, at vurderingen af sådanne arealer er langt lavere end
gældende for produktionsjorden, jf. bestemmelserne i §§17-20. Uanset dette finder Skovforenin-
gen denne kobling forkert, idet værdien af sådanne arealer ikke kan have en prisudvikling som
den, der er gældende for landbrugets produktionsjord. Naturarealer i landzone vil som oftest ikke
indgå i nogen form for produktion, fx arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.
Ikke afgrænsede arealer
I § 29, stk. 3 forudsættes en bebyggelsesprocent på 45 i situationer, hvor de omtalte arealer ikke
er afgrænsede. Sådanne arealer kan derfor ikke omfatte arealer uden særskilt benyttelse fx natur-
arealer eller lignende ikke dyrkbare arealer.
Med venlig hilsen
Hans M. Hedegaard