Henvendelse af 16/5-17 fra Landbrug & Fødevarer

Dato 16. maj 2017
Side 1 af 4
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Brevet er oversendt elektronisk.
Bemærkninger til L211 – Forslag til ejendomsvurderingsloven og L212 – Forslag til lov om
ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdi-
skatteloven og forskellige andre love, som blev 1. behandlet tirsdag 9. maj 2017
De fremsatte lovforslag L211 og L212 lægger op til et nyt og stærkere ejendomsvurderingssystem.
Med lovforslagene kan vi se frem til et system, der med mere retvisende data og højere
gennemsigtighed kan skabe mere korrekte ejendomsvurderinger og styrke tillid til, at vurderingerne
bliver udarbejdet på det rigtige grundlag.
Landbrug & Fødevarer vil dog tillade sig at henlede Skatteudvalgets opmærksomhed på fire
elementer, som vil kunne styrke vurderingerne, sikre retssikkerheden og øge tilliden til det nye
system yderligere. Et mere betryggende og gennemsigtigt vurderingssystem skulle gerne medføre,
at klageantallet falder til glæde og gavn for alle.
1. Fremtidige samlede ejendomsvurderinger for landbrug
Landbrug & Fødevarer finder det meget problematisk, at der efter forslaget ikke længere skal
ansættes samlede ejendomsværdier for landbrugsejendomme.
Med det foreslåede system vil ejendomsejerne ikke løbende få hverken en samlet vurdering af hele
landbrugsejendommen eller en specifik vurdering af fx medarbejderboliger og driftsbygninger.
Landbrug & Fødevarer finder det uheldigt og problematisk, at forslaget på den måde går ud over
rammerne for den politiske aftale, jævnfør aftalens pkt 1.1. Dette gælder ikke mindst i lyset af, at
det foreslåede system vil have flere negative virkninger:
For det første vil fraværet af en løbende samlet ejendomsvurdering skabe en betydelig usikkerhed
og mangel på forudberegnelighed. Det har fx væsentlig betydning i forbindelse med planlægning af
et generationsskifte, hvordan den samlede ejendom skal værdiansættes skattemæssigt. Uden en
løbende samlet ejendomsvurdering vil ejerne af de omhandlede ejendomme stå i en meget mere
usikker situation end ejere af alle andre ejendomme. Dette udgør et retssikkerhedsmæssigt
problem.
For det andet vil der være en betydelig risiko for, at en samlet vurdering foretaget af SKAT i
forbindelse med et konkret forestående generationsskifte reelt vil ske på et skønsmæssigt og mere
uigennemsigtigt grundlag og derved ud fra et helt andet princip end det statistiske princip, der vil
blive anvendt ved de løbende vurderinger af alle andre ejendomme. Dette udgør et problematisk
brud på retssikkerheden. I lyset af, at det i forvejen er vanskeligt at få domstolene til at efterprøve
SKATs skøn, må det forventes at blive nærmest umuligt at få domstolene til at tilsidesætte et
skatteskøn, når der er usikkerhed om det underliggende principgrundlag.
Skatteudvalget 2016-17
L 211 Bilag 5
Offentligt
Side 2 af 4
For det tredje er der risiko for, at konsekvensen af en sådan skønsmæssig og uigennemsigtig
vurdering bliver en væsentlig højere værdi, end hvis der foretages løbende vurdering baseret på
det statistiske princip. Ud over det retssikkerhedsmæssige problem heri, vil dette medføre en
forøget generationsskiftebeskatning. Vel at mærke en helt utilsigtet forøget beskatning.
For det fjerde vil det – med det foreslåede system – være nødvendigt at bruge tid og omkostninger
på at indhente en vurdering, inden man går i gang med at planlægge et generationsskifte eller man
vil først langt ind i en dødsbobehandling have overblik over boets værdier. Ofte vil
planlægningsfasen tage adskillige år, mens vurderingen kun vil være anvendelig i to år. Det kan
derfor være nødvendigt at bruge tid og omkostninger på at indhente flere vurderinger, og der vil
kunne opstå usikkerhed om, hvorvidt vurderingen vil have ændret sig. Dette kan skabe usikkerhed
hos både ejeren og næste generation – og måske kreditorerne – om, hvorvidt generationsskiftet i
det hele taget lader sig gennemføre.
Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at det præciseres, at principperne for samlet vurdering af
landbrugsejendomme ikke ændres ved overgangen til nyt ejendomsvurderingssystem, men at der
fortsat for en gængs landbrugsejendom opereres med henholdsvis en stuehusværdi, en værdi af
jorden (som udgangspunkt ansat efter ”bondegårdsreglen”), en tillægsparcelværdi til at opnå en
omsætningsfaktor mellem bondegårdsreglens grundværdier, der kan give et brugbart udtryk for
landbrugsjordens ejendomsværdi baseret på bondegårdsreglen.
Det bemærkes, at principperne ved ekspropriation af landbrugsejendomme følger de
grundlæggende betragtninger bag bondegårdsreglen.
Og endelig skal der ansættes en værdi af driftsbygningerne/øvrige bygninger. Landbrug &
Fødevarer beder også Skatteministeriet bekræfte, at driftsbygninger ligesom hidtil skal vurderes ud
fra et afsæt i opførelsesomkostningerne med et afskrivningsmæssigt fradrag, der afspejler den
tekniske nedslidning. Som et element i den samlede vurdering af en landbrugsejendom bør, der
yderligere tages højde for landbrugsejendommens produktionsværdi og afkastsgrad, så
vurderingen afspejler værdien af landbrugsejendommen, som dén virksomhed, den er.
Omkring selve vurderingen af stuehuset bedes Skatteministeriet bekræfte, at ulemper forbundet
med at bo tæt på selve landbrugsbedriften vil indgå i vurderingen. Ligesom den faldende værdi af
kvadratmetre for større stuehuse må indgå med væsentlig vægt i vurderingen. Stuehuse vil i mange
tilfælde være relativt store, men størrelsen er ofte historisk betinget og har ikke en reel værdi for
ejeren. Vurderingsmodellen bør tillægge kvadratmetrene en faldende værdi, og man kan desuden
overveje, om boligareal over en vis grænse skal tillægges en værdi på 0, som det kendes fra de
tidligere ansættelser af værdien af fribolig for fx præster, eller de tidligere satser fra Ligningsrådet,
hvor der angives et absolut maksimum for antallet af kvm.
Som et tiltag til at reducere usikkerheden i kommende generationsskifter foreslår Landbrug &
Fødevarer derudover, at der indføres en overgangsordning for de mange virksomhedsejere, der er i
færd med at planlægge generationsskifte, så virksomhedsejere i en given overgangsperiode får
udtrykkelig mulighed for at vælge at generationsskifte med værdiansættelse efter
værdiansættelsescirkulæret til de nuværende ejendomsvurderinger plus/minus 15 pct. frem til 31.
december 2020, hvor de nye ejendomsvurderinger er endeligt implementeret.
2. Vurdering af jord tilhørende medarbejderboliger
Med lovforslagene øges beskatningen af jordtilhørende medarbejder boliger. Det er utilsigtet og har
ikke været hensigten med lovforslagene, at beskatningen af disse ejendomme skulle øges.
Side 3 af 4
Hidtil blev jord tilhørende medarbejderboliger vurderet efter bondegårdsreglen. Er der i stedet en
bygning udlejet til tredjemand, er jorden blevet vurderet efter markedsnorm. Dette har været en
rimelig løsning, der tager højde for, at medarbejderne er afgørende for landbrugsproduktionen, og
at deres boliger derfor kan betragtes som en slags produktionsbygninger.
For driften af et moderne landbrug – særligt med husdyr – er det fortsat nødvendigt at have
medarbejdere boende på bedriften.
Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at udkastet til lovforslaget justeres, så det sikres, at jord
tilhørende medarbejderboliger fortsat beskattes som produktionsjord, da det er en integreret del af
produktionen. Hvis SKAT i det nye vurderingssystem ikke teknisk kan skelne mellem, om boligen er
en medarbejderbolig eller udlejet til tredjemand, må det gælde, at begge dele vurderes ud fra
bondegårdsreglen, frem for at beskatningen øges på medarbejderboligerne.
3. Grænse for ændring af ejendomsvurdering iflm. klager
Strukturudviklingen i landbrugserhvervet har medført, at mange landbrugsejendomme i dag har
værdier, der adskiller sig væsentligt fra fx parcelhuse. Her vil en ufravigelig +/- 20 pct.-regel have
den konsekvens, at selv store nominelle afgivelser fra ejendomsvurderingen ikke anerkendes.
For en almindelig ejendom med en værdi på 30 mio. kr. vil en klager således kun kunne få
medhold, hvis ejendomsvurderingen afviger med mere end 6 mio. kr. Dette udgør et væsentligt
retssikkerhedsmæssigt problem for de berørte bedrifter, ligesom det vil være meget vanskeligt for
SKAT at forklare, hvorfor man ikke vil tilpasse vurderingen ved så store nominelle forskelle. Dette
risikerer at sætte tilliden til hele vurderingssystemet under pres.
Ved en gennemgang af Landsskatterettens afgørelser af klagersager over overvurderinger af
landbrug siden 2012 har det gennemsnitlige nedslag være 14,7 pct. Med de nye regler ville langt
hovedparten af disse derfor ikke kunne få tilpasset deres vurderinger – også selvom nedsættelsen
har været på flere millioner.
Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at klagere altid vil få korrigeret deres vurdering, hvis det
medfører en ændring i værdien på mere end 2 mio. kr. Derved vil det ikke øge incitamentet til at
påklage vurderinger for langt hovedparten af de almindelige ejendomme, der kan vurderes
statistisk. Reglen vil kun have betydning for de ejendomme, der alligevel oftest skal udtages til en
individuel vurdering. Alternativt til en tilpasning af alle sager med værdiændringer over 2 mio. kr.
kunne være, at afslagsrummet nedsættes til 10 pct. for ejendomme mellem 10-20 mio. kr. og 5 pct.
for ejendomme over 20 mio. kr.
4. Fagligt indspil til metodeudvikling
Den fremtidige indeksering af landbrugsjord skal fremskrives efter et indeks over solgte
landbrugsejendomme udarbejdet af Danmarks Statistik. Det kræver et kenskab til
landbrugsejendomme for at kunne vurdere, hvilke typer salg, der er relevante i forhold til
fastlæggelse af et indeks, og hvornår der eventuelt skal korrigeres for særtilfælde. Ligesom
markedet for landbrugsjord kan variere meget mellem landsdele og inden for landsdele. Det er
vigtigt, at det pågældende indeks kun baseres på handelspriser for selve landbrugsjorden og ikke
baseres på handelspriser, der inkluderer fx driftsbygninger, vindmøller og lignende.
Det kræver et kenskab til landbrugsbedrifter at kunne vurdere, hvilke typer salg, der er relevante i
forhold til fastlæggelse af et indeks, og hvornår der eventuelt skal korrigeres for særtilfælde. I
Side 4 af 4
indekseringsmodellen vil det være problematisk hvis fx tvangsauktioner ikke indgår, da det over de
seneste år har udgjort en væsentlig del af landbrugssalgene. Ligesom det kan være meget
misvisende for jordprisen i et bestemt område, hvis fx kapitalstærke udenlandske købere og/eller
liebhavere erhverver ejendomme til priser, der er væsentligt over aktuelt og i misforhold til
afkastevnen. Her kan relativt få handler risikere at trække jordværdierne op for alle landmænd i
lokalområdet.
Landbrug & Fødevarer stiller på den baggrund sin ekspertise til rådighed for Dansk Statistisk i
metodeudviklingsarbejdet og deltager gerne i følgegruppe, der kan teste metoden. Derved kan det
sikres, at den udviklede metode både kan bygge på det bedst mulige faglige fundament og
metodens resultater bliver forståelige for brugerne.
Med venlig hilsen
Morten Holm Østergaard
Erhvervspolitisk chef
Erhvervspolitik, Afd. for Erhvervs- & Fødevarepolitik
D +45 3339 4517
M +45 3137 3111
E MOOS@lf.dk