L 210 - svar på spm. 1 om, hvordan det hænger sammen med, at man samtidig vil indføre en særlig begrænsning i momsregistrerede virksomheders adgang til afgiftsgodtgørelse i elafgiftslovens § 11, stk. 3., hvilket er en klar stramning i forhold til gældende praksis, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 210 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstof-
forbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Udskydelse af
indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for batteri-
kapacitet, forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af eldrevne køretøjer og
særlig ordning for elbusser, ændring af beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler
og gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af metanol iblandet vand).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 3. maj 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra René Gade (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
11. maj 2017
J.nr. 2017 - 2152
Skatteudvalget 2016-17
L 210 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Af Aftale mellem regeringen (V, LA, K), Socialdemokratiet og Radikale Venstre om juste-
ring af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler af 9. okto-
ber 2015 (nye lempelser for elbiler) offentliggjort den 18. april fremgår det, at man med
aftalen vil ”(…) sikre fortsat udbredelse af elbiler og brændselscellebiler i Danmark.” og
samtidig understreges det, at formålet er, at ”(…) der fortsat skal ske udbredelse af nye
grønne motorteknologier i Danmark.” På den baggrund bedes ministeren oplyse, hvor-
dan det hænger sammen med, at man samtidig vil indføre en særlig begrænsning i moms-
registrerede virksomheders adgang til afgiftsgodtgørelse i elafgiftslovens § 11, stk. 3., hvil-
ket er en klar stramning i forhold til gældende praksis?
Svar
Lovforslaget vedr. bl.a. afgift af el til elbiler vil være med til at sikre fortsat udbredelse af
elbiler i Danmark samtidig med, at der med forslaget tages hensyn til statens finanser.
Forslaget diskriminerer ikke bestemte erhverv, tværtimod indføres der ensartet elafgift på
el til opladning af elbiler. De foreslåede regler er både logiske og hensigtsmæssige.
Efter lovforslaget forlænges særordningen med tilbagebetaling af elafgift ned til 0,4 øre
pr. kWh for erhvervsmæssig opladning af elbiler til udgangen af 2019. Når særordningen
ophæves i 2020, skal der efter lovforslagets nye regler betales fuld elafgift (husholdnings-
sats på ca. 91 øre pr. kWh), uanset om opladningen foretages privat eller erhvervsmæssigt.
Det svarer til, at der skal betales fuld afgift af brændstof til benzin- og dieselbiler, uanset
om det er private eller erhverv, der tanker.
Når vi bibeholder særreglen til og med 2019 – dvs. ca. 2½ år endnu - giver det god tid til
omstilling til den nye afgiftssats.
Afgiftsbelastningen af el som drivmiddel i 2020 vil dog fortsat være mindre end afgiftsbe-
lastningen for benzin og diesel pr. kørt kilometer. Fx vil en almindelig elbil, der bruger
150 Wh pr. kørt kilometer, blive beskattet med ca. 15 øre pr. kørt kilometer, mens benzin
til en tilsvarende benzinbil, der kører 20 kilometer pr. liter, vil blive beskattet med ca. 24
øre pr. kørt kilometer. Den forholdsvis mindre afgiftsbelastning af elbiler i forhold til an-
dre biler betyder, at lovforslaget vil være med til at sikre fortsat udbredelse af grønne mo-
torteknologier i Danmark.
Hvis særordningen hypotetisk blev gjort permanent, vil elafgiften udgøre fx ca. 0,06 øre
pr. kørt kilometer med en almindelig elbil. Det vil medføre, at der ved den forventede
vækst i elbilernes udbredelse vil være et betydeligt mindreprovenu i forhold til elafgift for
el til opladning af elbiler. Jeg henviser i den forbindelse til mit svar på spørgsmål nr. 454
af 11. maj 2016 (alm. del), hvori det med betydelig usikkerhed er skønnet, at den umiddel-
bare varige virkning vil udgøre et mindreprovenu på omkring 1.600 mio. kr. Klimarådet
anbefaler af samme årsag, at den lave afgift for erhvervsmæssig opladning af elbiler af-
skaffes
Side 3 af 3
Med lovforslaget udvises således rettidig omhu i forhold til en samfundsøkonomisk effek-
tiv omstilling af persontransporten, herunder forebygges der et stort mindreprovenu.
Særordningen, som foreslås ophæves, har karakter af en særordning, fordi den omfatter
erhvervsvirksomheder uden ret til tilbagebetaling efter de nugældende almindelige lovreg-
ler. Dette kunne fx være en opladevirksomhed med en ladestander i forbindelse med elbi-
listens bolig.
Når særordningen er ophævet i 2020, skal der efter lovforslagets nye regler betales fuld
elafgift, uanset om opladningen foretages privat eller erhvervsmæssigt. De nye regler in-
debærer en specifik begrænsning i adgangen til tilbagebetaling for ovennævnte momsregi-
strerede virksomheder, som - også uden særordningen - efter de nugældende almindelige
regler vil kunne få tilbagebetaling. Denne begrænsning er ikke udtryk for diskrimination,
men derimod for, at alle virksomheder vil være ligestillet afgiftsmæssigt.
Det bemærkes, at reparatører af køretøjer, dvs. bilmekanikere, i 2020 - som en undtagelse
- fortsat kan få tilbagebetaling af elafgift ned til 0,4 øre pr. kWh for erhvervsmæssig op-
ladning af fremmede elbiler, som de reparerer. Opladningen vil være en tillægsydelse til
hovedydelsen med selve bilreparationen. Afgiften på bilmekanikernes øvrige elforbrug til-
bagebetales typisk ned til 0,4 øre pr. kWh efter den almindelige processtrømordning. Det
vil udløse en uforholdsmæssigt megen administration, hvis det kræves, at bilmekanikere
skal måle og føre regnskab med det specifikke forbrug af el til fremmede elbiler. Pålægges
denne el fuld afgift, vil det være nødvendigt med disse målingerne m.v. af hensyn til kor-
rekt opgørelse af afgiften. Dette er baggrunden for undtagelsen for bilmekanikere. Undta-
gelsen stemmer med det almindelige hensyn, hvorefter administrative omkostninger bør
minimeres ved udformningen af afgiftslovgivningen.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 454 af 11. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
8. juni 2016
J.nr. 16-0637854
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454
Offentligt
Skatteudvalget 2016-17
L 210 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser af en forlængelse af afgiftsfrita-
gelsen for el til opladning af eldrevne køretøjer som led i momsregistreret virksomhed?
Svaret bedes opdelt på den umiddelbare omkostning hvert af de næste fem år samt den
varige virkning ved en generel afgiftsfritagelse.
Svar
Indledningsvist skal det bemærkes, at el til opladning af eldrevne køretøjer som led i
momsregistreret virksomhed ikke er fritaget for elafgift, men er omfattet af en midlertidig
godtgørelsesordning, som udløber med udgangen af 2016.
Godtgørelsesordningen indebærer, at der ydes godtgørelse for elafgift af den af virksom-
heden forbrugte elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilba-
gebetalingen omfatter både elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der
drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batte-
rier på batteriskiftestationer. Godtgørelsen ydes ned til satsen for elektricitet til proces,
som udgør 0,4 øre pr. kWh. Dette skal ses i forhold til, at el til opladning af registrerede
elbiler, som ikke er omfattet af godtgørelsesordningen, skal betale en afgift på 91 øre pr.
kWh i 2017.
Herudover skal det bemærkes, at der i sagens natur er meget stor usikkerhed knyttet til
beregningerne, da der bl.a. er stor usikkerhed knyttet til udbredelsen af elbiler, fx hvor
hurtigt eldrevne køretøjer bliver fuldt konkurrencedygtige med konventionelle køretøjer.
Beregningerne skal derfor i højere grad tages som regneeksempler end som en egentlig
provenuvurdering.
Til brug for provenuvurderingen af en generel forlængelse af ordningen er der taget ud-
gangspunkt i det antal elbiler, som er lagt til grund for aftalen om indfasning af elbilerne
frem til 2020, hvor de er fuldt indfasede i registreringsafgiften. Fra og med 2021 er det
forudsat, at de eldrevne køretøjers andel af personbilbestanden stiger med ca. 3,3 pct.
point om året frem til 2050, hvor de herved vil udgøre hele bestanden af personbiler på
2,4 mio., som forudsættes konstant. Det er herudover forudsat, at 75 pct. af den el, der
anvendes af de eldrevne personbiler, er omfattet af godtgørelsesordningen, og at elbilerne
i gennemsnit anvender ca. 0,14 kWh pr. km. På baggrund af Vejdirektoratets opgørelser
af trafikarbejdet er det endvidere forudsat, at trafikarbejdet med personbiler udgør 36.700
mio. km om året, og at det er konstant.
For så vidt angår elbusser er det forudsat, at det kun er busser i rutekørsel, der elektrifice-
res, og at antallet af elbusser vokser med 65 om året i 10 år. Da der nyregistreres ca. 650
busser til rutekørsel om året, og da bestanden udgør ca. 6.500, indebærer dette, at der kun
vil blive nyregistreret elbusser efter 10 år, og at hele bestanden af busser i rutekørsel vil
udgøres af elbusser i 2035, jf. besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 455.
På den baggrund kan det med betydelig usikkerhed skønnes, at en forlængelse af godtgø-
relsesordningen vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på 20 mio. kr. i 2017 stigende
Side 3 af 3
til 250 mio. kr. i 2021, mens den umiddelbare varige virkning ved en generel forlængelse
skønnes at udgøre omkring 1.600 mio. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Umiddelbart mindreprovenu ved forlængelse af godtgørelsesordningen for el anvendt til
opladning af eldrevne køretøjer
2016-niveau – mio. kr. 2017 2018 2019 2020 2021
Varig
virkning
Umiddelbart mindreprovenu 20 30 50 80 250 1.600
Kilde: Skatteministeriet
Som det fremgår af ovenstående, vil mindreprovenuet afhænge af en lang række faktorer,
herunder særligt hvor hurtigt eldrevne køretøjer bliver konkurrencedygtige. Udviklingen i
bestanden af personbiler og bestanden af busser i rutekørsel og dermed trafikarbejdet er
også en central størrelse, som i ovenstående beregninger har været forudsat konstant.
Hvis trafikarbejdet vokser, hvilket er sandsynligt, vil det umiddelbare varige mindrepro-
venu kunne blive større. Fra 2005-2014 udgjorde den gennemsnitlige årlige vækst i trafik-
arbejdet med personbiler således ca. 1,3 pct., og hvis man fx antager, at trafikarbejdet fra
2021-2030 har en tilsvarende årlig vækst på ca. 1,3 pct. og herefter er konstant, så vil det
umiddelbare varige mindreprovenu udgøre godt 1.800 mio. kr., svarende til en stigning på
ca. 200 mio. kr.