Fremsat den 3. maj 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 3. maj 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven,
lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love1)
(Udskydelse af indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for batterikapacitet,
forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af eldrevne køretøjer og særlig ordning for elbusser, ændring af
beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af metanol iblandet
vand)
§ 1
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 377
af 18. april 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 14, ændres »2018« til: »2020«.
2. § 5 b affattes således:
»§ 5 b. For eldrevne køretøjer beregnes afgiften, jf. dog
stk. 2 og 3:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2016-2018
som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5
a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2019 som
40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2020 som
65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2021 som
90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Stk. 2. Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2016-2019 gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1
på 10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften
efter stk. 1.
Stk. 3. Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2017-2021 gives et fradrag i grundlaget for registreringsaf-
giften efter §§ 4, 5 og 5 a, som beregnet i medfør af stk. 1,
på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet, der anvendes til frem-
drift, dog højst 45 kWh.«
3. § 5 c, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1 bereg-
nes følgende afgift, jf. dog stk. 3 og 4:
1) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2016-2018 be-
regnes 20 pct. af differencen mellem registreringsafgif-
ten efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk.
1.
2) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 beregnes
40 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter
§§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
3) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2020 beregnes
65 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter
§§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
4) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2021 beregnes
90 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter
§§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
Stk. 3. Ved bilens registrering i 2016-2019 gives et fra-
drag i registreringsafgiften efter stk. 2 på 10.000 kr. Fradra-
get kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.«
Stk. 4. Ved bilens anmeldelse til registrering i 2017-2021
gives et fradrag i grundlaget for registreringsafgiften efter
§§ 4, 5 og 5 a, som beregnet i medfør af stk. 2, på 1.700 kr.
pr. kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog
højst 45 kWh.«
4. § 5 d affattes således:
»§ 5 d. For brændselscelledrevne køretøjer beregnes af-
giften:
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 210 Folketinget 2016-17
Skattemin., j.nr. 2017 - 2152
AN012957
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2021 som
20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2022 som
40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2023 som
65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2024 som
90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.«
§ 2
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
40 af 16. januar 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1503 af
23. december 2014, § 3 i lov nr. 1532 af 27. december 2014,
§ 2 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 650
af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, ændres »2018« til: »2020«.
2. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Af natur- og biogasdrevne biler betales afgift som
af dieseldrevne biler, jf. stk. 1, litra B. Foreligger der oplys-
ninger om bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubik-
meter pr. kilometer, omregnes dette forbrug til antal kilome-
ter pr. liter diesel. Omregningen fra bilens forbrug af natur-
og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer til dieselforbrug
målt i liter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste
forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer
med en fast faktor på 0,00907. Foreligger der ikke oplysning
om bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr.
kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne
omregning.«
3. I § 3, stk. 7, 2. og 5. pkt., ændres »udledning af CO2 målt
i gram« til: »forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter«.
4. I § 3, stk. 7, 4. pkt., affattes således:
»Bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter
omregnes til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at di-
videre det målte forbrug af natur- og biogas i kubikmeter
med en fast faktor på 0,00831.«
§ 3
I lov om vægtafgift af køretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse af nr. 185 af 18. februar 2014, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og
senest ved § 12 i lov nr. 1558 af 13. december 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, ændres »2018« til: »2020«.
§ 4
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
308 af 24. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 3, indsættes som 12.-17. pkt.:
»Tilbagebetaling kan desuden ikke finde sted for afgifts-
pligtig elektricitet, som forbruges til lagring af energi i kom-
ponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer. For
energi i komponenter som nævnt i 12. pkt., som leveres som
elektricitet til det kollektive el-net, tilbagebetales afgiften
dog til virksomheden. For energi i komponenter som nævnt i
12. pkt., som leveres som elektricitet til interne el-net i en
virksomhed til dens eget forbrug, tilbagebetales afgiften ef-
ter reglerne i denne lov for tilbagebetaling for forbrug af
elektricitet. Anvendelsen af 13. og 14. pkt. forudsætter, at
der er foretaget opgørelse efter måler af den leverede elek-
tricitet. Den målte elektricitet kan tillægges en forholdsmæs-
sig andel af energisvindet i forbindelse med lagringen af
energien i komponenten, når omfanget af energisvindet kan
dokumenteres af virksomheden. 12. pkt. finder ikke anven-
delse for reparatører af køretøjer, i det omfang de oplader
komponenter til fremdrift af fremmede eldrevne køretøjer i
forbindelse med, at de reparerer disse.«
2. I § 11, stk. 5, indsættes før 1. pkt.:
»For at tilbagebetaling kan finde sted efter stk. 1, nr. 1,
skal den elektricitet, som anvendes til lagring af energi i
komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer,
og for hvilken tilbagebetaling ikke kan finde sted, jf. stk. 3,
12. pkt., være opgjort særskilt efter måler eller efter 2. pkt.
Er der ikke foretaget en særskilt opgørelse efter måler af den
elektricitet, som anvendes til lagring af energi i komponen-
ter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, jf. stk. 3,
12. pkt., kan forbruget fastsættes til 460 kWh pr. måned for
ethvert registreret eldrevet køretøj, som oplades i virksom-
heden, og stk. 3, 13.-16. pkt., finder ikke anvendelse. Forud
for hver kalendermåned, hvori 2. pkt. skal finde anvendelse,
skal der foreligge en oversigt over de omfattede køretøjer i
virksomheden.«
3. I § 11, stk. 5, 2. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »1. pkt.«
til: »4. pkt.«
4. I § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og i nr. 1 indsættes efter »anven-
des af«: »elbusser i rutekørsel eller«.
§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som
ændret senest ved § 7 i lov nr. 1558 af 13. december 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 8 som nye stykker:
»Stk. 9. Af metanol under position 2905 11 00 i EU´s
Kombinerede Nomenklatur, der anvendes til fremstilling af
elektricitet i brændselsceller i motorkøretøjer, og som afsæt-
tes af virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 2 eller 3,
udgør afgiften 117,7 øre pr. liter (2015-niveau). Der ses ved
afgiftsberegningen efter 1. pkt. bort fra iblandet vand.
Stk. 10. Betales afgift efter stk. 9, skal virksomheden kun-
ne dokumentere forholdet mellem vand og metanol.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 11 og 12.
2. § 1, stk. 10, der bliver stk. 12, ændres »stk. 1 og 8« til:
»stk. 1, 8 og 9«.
2
§ 6
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov
om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og
råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning
af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende
komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk
justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om
fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen
cementproduktion), som ændret ved § 10 i lov nr. 903 af 4.
juli 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og § 10 i
lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 21, stk. 2, 3. pkt., ændres »2017« til: »2019«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af § 4, nr. 4.
Stk. 3. § 1, nr. 2 og 3, har virkning fra og med den 1. janu-
ar 2017, jf. dog stk. 6-8, § 2, nr. 2-4, har virkning fra og med
den 1. januar 2018, jf. dog stk. 4, og § 4, nr. 1-3, har virk-
ning fra og med den 1. januar 2020.
Stk. 4. For køretøjer omfattet af § 2, nr. 2-4, som anmel-
des til registrering senest den 31. december 2017, opgøres
brændstofforbruget efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. § 4, nr. 4, finder anvendelse indtil udløbet af den
periode, hvori afgiften kan anvendes ifølge Rådets tilladelse
til afgiften efter artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF af
27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne
for beskatning af energiprodukter og elektricitet. Skattemi-
nisteren bekendtgør i forbindelse med ikrafttrædelse, jf. stk.
2, udløbstidspunktet efter 1. pkt. Skatteministeren kan ved
bekendtgørelse ændre udløbstidspunktet efter 1. pkt., så-
fremt der opnås fornyet tilladelse fra Rådet til at fortsætte
ordningen ud over den første tilladelsesperiode og forudsat,
at der ikke mellem tilladelsesperioder på noget tidspunkt er
en periode, som ikke er dækket af en tilladelse.
Stk. 6. Køretøjer omfattet af § 1, nr. 2 og 3, som anmeldes
til registrering i perioden fra og med den 1. januar 2017 til
og med den 30. juni 2017, afgiftsberigtiges efter de hidtil
gældende regler. Den, der den 3. maj 2017 er registreret som
ejer af køretøjet, jf. 1. pkt., i Køretøjsregisteret, har krav på
tilbagebetaling af det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer,
som er afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler, men
som efter lovens ikrafttræden skal afgiftsberigtiges efter reg-
lerne i § 1, nr. 2 og 3. Er der den 3. maj 2017 registreret fle-
re ejere af køretøjet i Køretøjsregisteret, tilfalder forskelsbe-
løbet dog den seneste af disse registrerede ejere. Er der in-
gen registreret ejer den 3. maj 2017, fordi køretøjet registre-
res første gang i Køretøjsregisteret i perioden fra og med
den 4. maj 2017 til og med den 30. juni 2017, tilfalder for-
skelsbeløbet den første registrerede ejer af køretøjet i Køre-
tøjsregisteret i denne periode. Told- og skatteforvaltningen
tilbagebetaler efter lovens ikrafttræden forskelsbeløbet til
den registrerede ejer efter 2.-4. pkt. Den, der skal svare af-
gift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har
kun krav på tilbagebetaling, såfremt den pågældende også er
den registrerede ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret, jf.
2.-4. pkt.
Stk. 7. For køretøjer omfattet af § 1, nr. 2 og 3, som er af-
giftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, og for
hvilke der i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og
med den 30. juni 2017 er fremsat anmodning om eksport-
godtgørelse efter registreringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d, sker
eksportgodtgørelsen efter de hidtil gældende regler. Det for-
skelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er bereg-
net godtgørelse efter de hidtil gældende regler, men hvor der
efter lovens ikrafttræden skal beregnes godtgørelse efter
reglerne i § 1, nr. 2 og 3, efteropkræves ikke.
Stk. 8. For køretøjer omfattet af § 1, nr. 2 og 3, som er af-
giftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, og for
hvilke der i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og
med den 30. juni 2017 er fremsat anmodning om beregning
af afgiftsdifferencer efter registreringsafgiftslovens § 3 a,
stk. 7, og § 3 b, stk. 7, sker beregningen efter de hidtil gæl-
dende regler. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler ef-
ter lovens ikrafttræden til den, der den 3. maj 2017 er regi-
streret som ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret, det for-
skelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er bereg-
net afgiftsdifference efter de hidtil gældende regler, men
hvor der efter lovens ikrafttræden skal beregnes afgiftsdiffe-
rence efter reglerne i § 1, nr. 2 og 3. Hvis der den 3. maj
2017 er registreret flere ejere af køretøjet i Køretøjsregiste-
ret, tilfalder forskelsbeløbet den seneste af disse registrerede
ejere. Er der ingen registreret ejer den 3. maj 2017, fordi kø-
retøjet registreres første gang i Køretøjsregisteret i perioden
fra og med den 4. maj 2017 til og med den 30. juni 2017,
tilfalder forskelsbeløbet den første registrerede ejer af køre-
tøjet i Køretøjsregisteret i denne periode. Den, der skal svare
afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har
kun krav på tilbagebetaling, såfremt den pågældende også er
den registrerede ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret, jf.
2.-4. pkt.
Stk. 9. Tilbagebetalingskrav efter stk. 6 og 8 forfalder den
30. september 2017 og forrentes fra forfaldsdagen efter reg-
lerne i rentelovens § 5, stk. 1, medmindre kravet ikke kan
opgøres endeligt på dette tidspunkt.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indfasning af registreringsafgift m.v. og nyt fradrag for batterikapacitet
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Elafgift i forbindelse med opladning af elbiler og særordning for elbusser
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Ny afgiftssats for metanol blandet med vand til brændselsceller
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne biler og gasdrevne
pluginhybridbiler
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Indfasning af registreringsafgift m.v. og nyt fradrag for batterikapacitet
7.2. Elafgift i forbindelse med opladning af elbiler og særordning for elbusser
7.3. Beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne biler og gasdrevne
pluginhybridbiler
7.4. Informationsproceduredirektivet
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre elbilaftalen af 18.
april 2017 om nye lempelser for elbiler, pluginhybridbiler
og brændselscelledrevne biler.
Den del af elbilaftalen, der vedrører måltallet på 5.000 ny-
registrerede elbiler, foreslås udmøntet ved, at indfasningen
af registreringsafgift foreslås udsat med 2 år for elbiler, plu-
ginhybridbiler, og brændselscelledrevne biler. Herudover
foreslås det, at brændselscelledrevne bilers fritagelse for
vægtafgift og grøn ejerafgift forlænges tilsvarende med 2 år.
Som det fremgår af aftalen, vil der blive lovgivet om genop-
tagelse af indfasning af de almindelige afgifter, såfremt mål-
tallet på 5.000 nyregistrerede elbiler nås inden den 1. januar
2019.
Det foreslås endvidere, at der indføres et tidsbegrænset
fradrag i grundlaget for registreringsafgiften for batterikapa-
citet i elbiler og pluginhybridbiler.
Disse initiativer har til formål at fremme udbredelsen af
køretøjer med grønne motorteknologier i Danmark.
Desuden foreslås en forlængelse med 2 år af den særlige
ordning vedrørende erhvervsmæssig opladning af elbiler til
den lave processats for elafgift på 0,4 øre pr. kWh, og at der
fra 2020 betales fuld elafgift ved opladning af elbiler. I for-
længelse heraf foreslås dog, at den særlige ordning med den
lave processats på 0,4 øre pr. kWh videreføres for elbusser i
yderligere 4 år til og med 2023 med en mulighed for yderli-
gere forlængelse. En særregel for elbusser er betinget af
godkendelse fra Rådet, og en forlængelse af ordningen vil
kræve fornyet tilladelse fra Rådet. Formålet med disse æn-
dringer er at skabe gode rammevilkår for drift af elbiler,
4
hvilket i særlig grad er vigtigt, indtil teknologien modnes
yderligere.
Det foreslås endvidere, at der indføres en ny sats for meta-
nol blandet med vand til brug i brændselsceller, som skal
sikre, at der ikke betales energiafgift af det iblandede vand.
Endelig foreslås, at beregningsgrundlaget for grøn ejeraf-
gift og registreringsafgift m.v. af gasdrevne biler og gas-
drevne pluginhybridbiler ændres, så disse biler sidestilles
med de øvrige biltyper. Dette har til hensigt at sikre, at be-
regningen af køretøjers brændstofforbrug sker ensartet på
tværs af køretøjstyper, og at de danske regler er i overens-
stemmelse med EU-retten.
Det resterende element i aftalen af 18. april 2017, som ik-
ke indgår i dette lovforslag, er en pulje til tilskud til brænd-
selscellebiler, som vil blive adresseret i andet regi.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
V-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Ra-
dikale Venstre indgik den 9. oktober 2015 en aftale om de
fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler,
herunder brintbiler. På baggrund heraf blev der ved lov nr.
1889 af 29. december 2015 indført indfasning af registre-
ringsafgift over en 5-årig periode fra 2016 for elbiler og fra
2019 for brændselscelledrevne biler. Herudover blev brænd-
selscelledrevne biler fritaget for vægtafgift og grøn ejeraf-
gift indtil udgangen af 2018.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet og Radikale Venstre har den
18. april 2017 indgået en tillægsaftale (herefter elbilaftalen)
til aftalen af 9. oktober 2015. Parterne er enige om, at der
fortsat skal ske udbredelse af nye grønne motorteknologier i
Danmark. Dette skal ske på en balanceret måde, hvor ram-
mevilkårene for også små og mellemstore elbiler m.v. er
gunstige, så disse på sigt bliver konkurrencedygtige med
konventionelle biler af samme størrelse.
Parterne konstaterer, at indfasningen af elbiler i registre-
ringsafgiften har bremset salget af elbiler mere end forudsat
ved indgåelse af elbilaftalen i oktober 2015.
Parterne er derfor enige om at gennemføre en række nye
lempelser i indfasningen af afgifter for el- og brintbiler for
at sikre fortsat udbredelse af elbiler og brændselscellebiler i
Danmark.
Det fremgår af aftalen af 18. april 2017, at aftaleparterne
er enige om at udskyde indfasningen af de almindelige af-
gifter, indtil et måltal på 5.000 nyregistrerede elbiler er op-
nået, opgjort fra den 1. januar 2016, dog senest den 1. januar
2019. Det betyder, at registreringsafgiften forbliver på 20
pct. af de almindelige afgifter plus bundfradrag, indtil mål-
tallet er nået, dog senest den 1. januar 2019. Herefter genop-
tages indfasningen af de almindelige afgifter efter den aftal-
te profil: 40 pct. minus bundfradrag på 10.000 kr. i 2019, 65
pct. i 2020, 90 pct. i 2021 og 100 pct. i 2022 og frem. Skulle
måltallet blive opnået før den 1. januar 2019, er aftaleparter-
ne enige om, at der skal lovgives om genoptagelse af indfas-
ning af de almindelige afgifter ved først givne lejlighed. Ved
elbiler forstås i forhold til måltallet på 5.000 nyregistrerede
elbiler alle indregistrerede køretøjer, der udelukkende drives
af elektricitet. Det aftalte batterifradrag berøres ikke af det
aftalte måltal.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indfasning af registreringsafgift m.v. og nyt fradrag for
batterikapacitet
2.1.1. Gældende ret
Til og med 2015 var eldrevne køretøjer fritaget fra regi-
streringsafgift. I medfør af registreringsafgiftslovens § 5 b,
stk. 1, indfases registreringsafgift for eldrevne køretøjer
gradvist over en periode fra 2016 til 2020. Det sker ved, at
afgiften forhøjes fra år til år, således at den i 2016 udgør 20
pct., i 2017 40 pct., i 2018 65 pct. og i 2019 90 pct. af afgif-
ten for tilsvarende fuldt afgiftspålagte køretøjer. Fra 2020 og
frem beregnes fuld afgift. I medfør af lovens § 4, stk. 6, gæl-
der en mindsteafgift på 20.000 kr. for nye personbiler, som
beregnes forud for de ovenfor angivne procentsatser. Der gi-
ves desuden i 2016 og 2017 et særligt fradrag i registrerings-
afgiften på 10.000 kr., som dog ikke kan overstige den be-
regnede afgift i medfør af lovens § 5 b, stk. 1.
For pluginhybridbiler beregnes registreringsafgift efter re-
gistreringsafgiftslovens § 5 c. Pluginhybridbiler er blandt
andet karakteriseret ved, at de kan opnå endog meget gode
forbrugstal i standardiserede test, fordi der ikke historisk har
været taget højde for forbruget af el, selv om distancen kørt
på el-drift blev medregnet i den samlede forbrugsopgørelse.
Det medførte, at pluginhybridbiler fik officielle forbrugstal,
der var betydeligt bedre, end de faktiske forhold tilsagde.
Det medførte igen, at disse biler opnåede meget store fra-
drag i registreringsafgiften for brændstofeffektivitet.
På den baggrund blev der ved lov nr. 1889 af 29. decem-
ber 2015 fastsat nye regler for afgiftsberigtigelsen af plugin-
hybridbiler, som tog højde for el-driften i forbindelse med
fastsættelse af forbrugstal. Da der er tale om en stramning,
indfases disse regler gradvist over en periode fra 2016 til
2020 med fuld indfasning fra 2020 og frem, jf. lovens § 5 c,
stk. 2. Registreringsafgiften beregnes efter de forud for lov
nr. 1889 af 29. december 2015 gældende regler tillagt en
procentdel af differencen mellem afgiften beregnet efter
henholdsvis de nye og de gamle regler.
Det vil sige, at der i 2016 betaltes afgift efter de gamle
regler tillagt 20 pct. af differencen mellem afgiften efter de
nye og de gamle regler. I 2017 tillægges 40 pct. af differen-
cen, i 2018 65 pct. og i 2019 90 pct., og fra 2020 og frem
beregnes fuld afgift efter de nye regler. I medfør af lovens §
4, stk. 6, gælder en mindsteafgift på 20.000 kr. for nye per-
sonbiler, som beregnes forud for de ovenfor angivne pro-
centsatser. Der gives desuden i 2016 og 2017 et særligt fra-
drag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som dog ikke kan
overstige den beregnede afgift i medfør af lovens § 5 c, stk.
2.
Brændselscelledrevne biler er efter de gældende regler fri-
taget for registreringsafgift, vægtafgift og grøn ejerafgift til
og med den 31. december 2018. Fra 2019 skal der betales
vægtafgift og grøn ejerafgift, og registreringsafgiften indfa-
5
ses over en 5-årig periode. Indfasningen følger samme
struktur som for elbiler og pluginhybridbiler, så der i 2019
beregnes 20 pct. af registreringsafgiften efter de almindelige
regler, i 2020 beregnes 40 pct., i 2021 65 pct. og i 2022 90
pct. Fra 2023 og frem betales fuld registreringsafgift.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at indfasningen af registreringsafgift for hen-
holdsvis elbiler, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne
biler udsættes med 2 år, og at fritagelsen for vægtafgift og
grøn ejerafgift for brændselscelledrevne biler forlænges til-
svarende med 2 år. Det foreslås desuden, at det særlige fra-
drag i registreringsafgiften på 10.000 kr. for elbiler og plu-
ginhybridbiler forlænges med 2 år, så det gælder i perioden
2016-2019. Endelig foreslås det, at der indføres et fradrag i
grundlaget for registreringsafgiften for batterikapacitet i el-
biler og pluginhybridbiler, som skal gælde i perioden
2017-2021.
For elbiler og pluginhybridbiler betyder den udsatte ind-
fasning af afgift, at afgiftsniveauet for 2016 videreføres i pe-
rioden 2016-2018, og at alle de efterfølgende satstrin udsky-
des tilsvarende med 2 år. Således genoptages indfasningen i
2019, hvor satsen vil stige fra 20 pct. til 40 pct. Herefter sti-
ger satsen i 2020 til 65 pct. og i 2021 til 90 pct., og der sva-
res fuld registreringsafgift fra 2022 og frem.
Det særlige fradrag på 10.000 kr., som efter det foreslåede
skal gælde i 2016-2019, skal fortsat ikke kunne overstige
den beregnede afgift.
Det foreslåede fradrag for batterikapacitet vil udgøre
1.700 kr. pr. kWh op til maksimalt 45 kWh og vil gælde i
perioden 2017-2021. Det foreslås, at fradraget foretages i
grundlaget for registreringsafgiften, hvilket vil medføre, at
fradraget ikke kan reducere registreringsafgiften til under
mindsteafgiften, som er på 20.000 kr. for nye personbiler.
Der vil kun opnås fradrag for batterikapacitet, som anvendes
til fremdrift. For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke
fradrag.
For brændselscelledrevne biler medfører ændringerne, at
hele indfasningen af registreringsafgiften udskydes med 2
år. Det vil sige, at afgiftsfriheden forlænges til og med 2020,
og at alle trin i indfasningen udskydes tilsvarende. Der skal
således i 2021 beregnes 20 pct. af afgiften for tilsvarende
fuldt afgiftspålagte køretøjer, i 2022 40 pct., i 2023 65 pct., i
2024 90 pct. og fuld afgift fra 2025 og frem. Herudover
foreslås fritagelserne for vægtafgift og grøn ejerafgift for
brændselscelledrevne køretøjer forlænget med 2 år, så de
begge gælder til og med den 31. december 2020.
Formålet med de foreslåede ændringer er at understøtte
den fortsatte udbredelse af køretøjer med grønne motortek-
nologier i Danmark.
2.2. Elafgift i forbindelse med opladning af elbiler og
særordning for elbusser
2.2.1. Gældende ret
Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt
få tilbagebetalt afgiften af den i virksomheden forbrugte
elektricitet, jf. lov om afgift af elektricitet (lovbekendtgørel-
se nr. 308 af 24. marts 2017, herefter elafgiftsloven) § 11,
stk. 1, nr. 1. Skatterådet traf den 27. april 2010 afgørelse i en
sag om elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batte-
rier til elbiler (SKM·2013·71). Skatterådet fastslog ved den-
ne afgørelse, at virksomheder, der har serviceaktiviteter med
opladning af batterier til elbiler, hvor elektriciteten leveres
fra virksomhedens el-leverandør eller en anden udbyder,
som virksomheden samarbejder med, kan få godtgjort afgift
af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier bortset
fra 0,4 øre pr. kWh (procesafgiftssatsen).
Ved § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring
af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og
om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald
og råstoffer indførtes en tidsbegrænset særordning, hvor det
blev fastsat, at der ved erhvervsmæssig opladning af elbiler
sker delvis tilbagebetaling af elafgift svarende til ordningen
for elektricitet anvendt til proces, uanset hvor og under hvil-
ke betingelser opladningen af batterierne til elbiler finder
sted. Det betyder, at der for erhvervsmæssig opladning af el-
biler netto betales en elafgift på 0,4 øre pr. kWh, svarende til
mindsteafgiften fastsat i energibeskatningsdirektivet (Rådets
direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukture-
ring af bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og
elektricitet). Ordningen er efterfølgende blevet forlænget og
gælder til og med den 31. december 2017.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at særordningen med tilbagebetaling af elaf-
gift ned til mindstesatsen på 0,4 øre pr. kWh for erhvervs-
mæssig opladning af elbiler m.v. forlænges med 2 år. Heref-
ter vil ordningen gælde til og med den 31. december 2019.
Det foreslås desuden, at der efter udløbet af den tidsbe-
grænsede særordning, det vil sige fra og med den 1. januar
2020, betales fuld elafgift af elektricitet til opladning af elbi-
ler uden mulighed for tilbagebetaling af en del af afgiften,
uanset om opladningen foretages privat eller erhvervsmæs-
sigt. Dette udgør en stramning i forhold til gældende prak-
sis, jf. SKM·2013·71, hvorefter virksomheder, der har ser-
viceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, hvor
elektriciteten leveres fra virksomhedens el-leverandør eller
en anden udbyder, som virksomheden samarbejder med, og-
så uden den gældende særordning ville kunne få godtgjort
afgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier.
Det foreslås dog, at der fra 2020 og frem indføres en ny
særordning for elektricitet anvendt til opladning af elbusser.
Det foreslås, at den lave procesafgift fortsat vil finde anven-
delse for el til fremdrift af elbusser i den kollektive bustrafik
fra og med den 1. januar 2020. Ved elbusser forstås i den
forbindelse elbusser med befordring af personer, der foregår
som rutekørsel. Anden kørsel, herunder turistbuskørsel, med
elbusser er ikke omfattet.
Det fremgår af elbilaftalen af 18. april 2017, at der fortsat
skal gælde en særordning om lav elafgift for el til opladning
af elbusser i yderligere fire år indtil den 1. januar 2024, og at
dette kræver tilladelse til undtagelse fra energibeskatnings-
direktivet fra Rådet. Det fremgår endvidere, at aftaleparterne
er opmærksomme på, at kontraktlængden i den kollektive
6
bustrafik kan være længere end perioden for den foreslåede
særregel om opladning af el til elbusser. Aftaleparterne er
derfor enige om at arbejde for en forlængelse af særreglen,
hvilket kræver fornyet tilladelse fra Rådet samt yderligere
finansiering.
Formålet med de foreslåede ændringer er at understøtte
den fortsatte udbredelse af elbiler og lade-infrastruktur i
Danmark og at understøtte anvendelse af elektricitet som
drivmiddel i den kollektive trafik.
2.3. Ny afgiftssats for metanol blandet med vand til
brændselsceller
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret betales der afgift af metanol, der an-
vendes i brændselsceller til transport, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter
mineralolieafgiftsloven). Det vil sige, at der betales afgift ef-
ter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof.
Ved anvendelse af den nyeste brændselscelleteknologi kan
metanol imidlertid anvendes direkte i en brændselscelle, og
energien kan anvendes til fremdrift af eksempelvis elbiler.
Dette kræver dog, at metanolen inden påfyldning på brænd-
selscellen blandes med vand. Blandingen udgøres af 40 pct.
vand og 60 pct. metanol. Der betales således i praksis ener-
giafgift af både metanol og vand.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at metanol under position 2905 11 00 i EU´s
Kombinerede Nomenklatur, der anvendes til produktion af
elektricitet i brændselsceller i motorkøretøjer, afgiftspålæg-
ges i forhold til energiindhold. Satsen fastsættes med ud-
gangspunkt i satsen for dieselækvivalenter på 74,6 kr. pr. GJ
ved dagtemperatur (2015-niveau).
Der har ikke tidligere været mulighed for at anvende me-
tanol direkte i en brændselscelle, hvorfor der ikke har været
fokus på den uhensigtsmæssighed, at der også betales ener-
giafgift af vandindholdet i blandingen. Det foreslås derfor,
at der i denne særlige situation tages hensyn til vandindhol-
det i blandingen ved afgiftsberegningen. Det medfører, at
det for registrerede virksomheder kun er indholdet af meta-
nol i blandingen, der afgiftspålægges, og at satsen fastsæt-
tes, så den svarer til satsen for almindelig diesel på 267,4
øre pr. liter i forhold til metanolens energiindhold. Da ener-
giindholdet i metanol er betydeligt lavere end i diesel, med-
fører dette en sats for metanol på 117,7 øre pr. liter. Satsen
foreslås indekseret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a, så
denne indekseres ligesom de øvrige afgiftspligtige produk-
ter.
Formålet med de foreslåede ændringer er at sikre, at der
ikke skal betales energiafgift af det vand, der blandes i me-
tanol og bruges til produktion af elektricitet i en brændsels-
celle i motorkøretøjer. Der blev ikke taget højde for denne
situation ved mineralolieafgiftslovens tilblivelse, da den på-
gældende brændselscelleteknologi er af nyere dato. De gæl-
dende regler udgør en barriere for anvendelsen af metanol
iblandet vand direkte i brændselsceller, og denne uhensigts-
mæssige barriere foreslås fjernet.
2.4. Beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings-
og registreringsafgift af gasdrevne biler og gasdrevne
pluginhybridbiler
2.4.1. Gældende ret
For visse person- og varebiler skal der betales brændstof-
forbrugsafgift (grøn ejerafgift). Hvis bilen er dieseldrevet,
betales desuden udligningsafgift. Grøn ejerafgift og udlig-
ningsafgift beregnes på baggrund af bilens brændstoffor-
brug, som opgøres efter brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 2
og 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 16. januar 2014 med se-
nere ændringer.
For benzin- og dieseldrevne biler tages ved afgiftsbereg-
ningen udgangspunkt i bilens energieffektivitet, idet bereg-
ningen baseres på et brændstofforbrug opgjort i liter benzin
eller diesel pr. 100 km som foreskrevet i Rådets direktiv
80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne kø-
retøjers brændstofforbrug og i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegod-
kendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra
lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformati-
oner om køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til kilome-
ter pr. liter og afrundes til én decimal.
For alle øvrige biltyper fastsættes grøn ejerafgift og udlig-
ningsafgift som udgangspunkt også på baggrund af køretø-
jets energieffektivitet. Dette gælder imidlertid ikke for gas-
drevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler.
For gasdrevne biler betales afgift som for dieseldrevne bi-
ler. For gasdrevne pluginhybridbiler betales afgift som for
benzindrevne biler. Brændstofforbruget for gasdrevne biler
og gasdrevne pluginhybridbiler oplyses imidlertid ikke i li-
ter benzin eller diesel pr. 100 km. En gasdrevet bils brænd-
stofforbrug i liter diesel pr. 100 km fastsættes i stedet ved
hjælp af oplysning om bilens CO2-udledning målt i gram pr.
kilometer. Tilsvarende fastsættes en gasdrevet pluginhybrid-
bils brændstofforbrug i liter benzin pr. 100 km ved hjælp af
oplysning om bilens CO2-udledning målt i gram pr. kilome-
ter. Hvis der ikke foreligger oplysning om bilens CO2-ud-
ledning målt i gram pr. kilometer, fastsættes brændstoffor-
bruget på baggrund af bilens vægt.
Ved første registrering af personbiler og varebiler i Køre-
tøjsregisteret betales registreringsafgift. Der gives ved be-
regningen af registreringsafgiften for personbiler og varebi-
ler fradrag og tillæg, som ligeledes er baseret på det brænd-
stofforbrug, der opgøres efter brændstofforbrugsafgiftslo-
ven.
Beregningen af tillæg og fradrag i registreringsafgiftslo-
ven baseres således også som hovedregel på energieffektivi-
tet. Dette gælder imidlertid ikke for gasdrevne biler og gas-
drevne pluginhybridbiler, da brændstofforbruget efter
brændstofforbrugsafgiftsloven – og dermed også fradrag og
tillæg i registreringsafgiften – fastsættes på baggrund af bi-
lens CO2-udledning.
7
2.4.2. Lovforslaget
Udgangspunktet i brændstofforbrugsafgiftsloven er, at
omregningen til et forbrug af benzin eller diesel sker på bag-
grund af bilens energieffektivitet. Dette gælder imidlertid ik-
ke for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler, da
der efter disse bestemmelser i stedet tages udgangspunkt i
bilernes udledning af CO2. For at sikre ligebehandling og
overensstemmelse med EU-retten er det nødvendigt at til-
passe beregningsgrundlaget for beregningen af grøn ejeraf-
gift for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler, så
disse biler ved afgiftsberegningen bliver ligestillet med de
andre biltyper. Dette bør tilsvarende gøre sig gældende i for-
hold til beregningen af udlignings- og registreringsafgift.
Det foreslås derfor, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 3 og 7, ændres, så fastsættelsen af et brændstofforbrug
for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler til brug
for beregningen af grøn ejerafgift, udlignings- og registre-
ringsafgift ikke baseres på bilens CO2-udledning, men på
bilens energieffektivitet. Dette vil sikre, at grundlaget for af-
giftsberegningen fremover fastsættes efter den samme meto-
de for alle biltyper.
Forslaget vil indebære, at det beregnede brændstofforbrug
for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler vil blive
højere og herved vil der for disse køretøjer alt andet lige
skulle betales mere i grøn ejerafgift, udlignings- og registre-
ringsafgift i forhold til gældende regler.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed samlet set
at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på
50 mio. kr. i 2017 stigende til 75 mio. kr. i 2018 og 80 mio.
kr. i 2019. Mindreprovenuet falder herefter til 40 mio. kr.
frem mod 2023, jf. tabel 1.
Forslaget om at udskyde indfasningen af registreringsaf-
gift og at indføre batterifradrag skønnes med betydelig usik-
kerhed at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på 50 mio. kr. i 2017 stigende til 70 mio. kr. i 2018 og
2019. Mindreprovenuet falder herefter til 50 mio. kr. i 2020
og 20 mio. kr. i 2021.
Forlængelse af særreglen med den lave processats for er-
hvervsmæssig opladning af elbiler i 2018 og 2019 skønnes
at medføre et mindreprovenu på henholdsvis 5 og 10 mio.
kr. efter adfærd og tilbageløb.
Forlængelse af særreglen om den lave elafgift for proces
til elbusser i 2020-2023 skønnes med betydelig usikkerhed
at medføre et mindreprovenu på 10 mio. kr. i 2020 stigende
til 40 mio. kr. i 2023 efter tilbageløb og adfærd.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved de foreslåede lempelser
2017-niveau, mio. kr. Varigt 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Umiddelbart provenu
Lempeligere indfasningsprofil, indførelse af batte-
rifradrag og måltal på 5.000 elbiler 0 -60 -80 -80 -60 -20 0 0
Forlænge særreglen med lav sats for erhvervs-
mæssig opladning af elbiler 0 0 -5 -10 0 0 0 0
Forlænge særreglen om lav elafgift til elbusser 0 0 0 0 -10 -20 -30 -40
Umiddelbart provenu i alt 0 -60 -85 -90 -70 -40 -30 -40
Provenu efter tilbageløb og adfærd
Lempeligere indfasningsprofil, indførelse af batte-
rifradrag og måltal på 5.000 elbiler 0 -50 -70 -70 -50 -20 0 0
Forlænge særreglen med lav sats for erhvervs-
mæssig opladning af elbiler 0 0 -5 -10 0 0 0 0
Forlænge særreglen om lav elafgift til elbusser 0 0 0 0 -10 -20 -30 -40
Provenu efter tilbageløb og adfærd i alt 0 -50 -75 -80 -60 -40 -30 -40
Adfærdseffekterne som følge af forslaget om at udskyde
indfasningen af registreringsafgift og at indføre batterifra-
drag består først og fremmest af, at der for de elbiler, der
sælges i stedet for konventionelle biler, forventeligt betales
mere i moms.
Det er således forudsat, at køb af en elbil i 2017 til ca.
250.000 kr. inkl. registreringsafgift og moms erstatter en
konventionel bil til samme pris inkl. registreringsafgift og
moms. For elbilen til 250.000 kr. inkl. registreringsafgift og
moms udgør registreringsafgiften ca. 8.000 kr. og momsen
udgør ca. 48.500 kr. I den konventionelle bil til 250.000 kr.
udgør registreringsafgiften ca. 111.500 kr. og momsen ud-
gør ca. 27.800 kr., således at der i 2017 opnås en netto
momsindtægt på ca. 20.700 kr. ved at en elbil erstatter en
konventionel bil. Herudover er der også afledte konsekven-
8
ser på provenuerne fra ejerafgiften, elafgiften, brændstofaf-
gifterne m.v., som dog er begrænsede.
For så vidt angår forslagene vedrørende lav elafgift er det
antaget, at forlængelserne ikke har adfærdsmæssige konse-
kvenser i sig selv i form af et højere salg af eldrevne biler
eller busser.
Det må herudover forventes, at de foreslåede lempelser vil
have en positiv om end begrænset effekt på arbejdsudbud-
det, da lempelserne ventes at slå igennem i priserne og der-
ved vil øge reallønnen.
Forslaget om ændring af reglerne for fastsættelsen af
brændstofforbrug for gasdrevne biler og pluginhybridbiler
til brug for beregningen skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser. Tilsvarende gælder for de
foreslåede ændringer vedrørende brændselscelledrevne bi-
ler.
Forslaget medfører en forøgelse af skatteudgifter. Skatte-
udgifter er afvigelser fra det almindelige skattesystem, hvor
konkrete aktiviteter opnår en begunstigelse. Almindeligvis
svarer skatteudgiften til det umiddelbare provenutab, dvs.
provenutabet uden korrektion for tilbageløb og eventuelle
adfærdseffekter. De foreslåede lempelser vil på den bag-
grund kunne anslås at øge skatteudgifterne svarende til det
umiddelbare provenu i alt i perioden 2017-2023.
Finansårsvirkningen vedrørende registreringsafgiften
skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr.
Det skønnes, at der vil være behov for systemtilretning,
omkostninger til efterregulering af afgift m.v. for SKAT,
som i alt vil medføre engangsomkostninger i størrelsesorde-
nen 300-400.000 kr. Herudover vil der, frem til de nødven-
dige ændringer kan foretages i Køretøjsregisteret, skulle
foretages manuel afgiftsberegning for de berørte køretøjer,
hvilket forventes at medføre en meromkostning svarende til
0,3-0,5 årsværk i 2017.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Hvis det lægges til grund, at erhvervenes køb af biler ud-
gør omkring 50 pct. af det samlede køb af biler, vil erhver-
vene få en umiddelbar lempelse på 30 mio. kr. i 2017, 40
mio. kr. i 2018 og 2019, og henholdsvis 30 og 10 mio. kr. i
2020 og 2021, som følge af forslaget om udskydelse af ind-
fasningen og indførelse af batterifradraget.
For så vidt angår forslagene om lav elafgift skønnes det, at
erhvervene vil opnå hele den umiddelbare lempelse på 5
mio. kr. i 2018 stigende til 40 mio. kr. i 2023.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vur-
derer, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet vil
udgøre under 4 mio. kr. årligt, og de kvantificeres derfor ik-
ke yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
For så vidt angår de ændringer, der vedrører indfasningen
af registreringsafgift for elbiler og pluginhybridbiler, kan
der blive tale om en mindre administrativ byrde. Det skyl-
des, at det foreslås, at disse ændringer får virkning fra og
med den 1. januar 2017. For de bilejere, der har købt en elbil
eller en pluginhybridbil i perioden fra og med den 1. januar
2017 til og med den 30. juni 2017, kan der derfor ske efter-
følgende regulering og tilbagebetaling af eventuelt for me-
get betalt registreringsafgift.
Det er dog ikke i alle tilfælde, at der vil være tale om for
meget indbetalt registreringsafgift, da fradrag i registrerings-
afgiften kan – og i mange tilfælde vil – have betydet, at bi-
len er afgiftsberigtiget til mindsteafgiften, som ikke foreslås
ændret.
SKAT vil af egen drift genoptage de relevante sager om
afgiftsberigtigelse, som kan identificeres. Sammenholdt
med, at der er tale om et begrænset antal køretøjer, som for-
ventes at være på under 100 stk. elbiler, må de administrati-
ve konsekvenser for borgerne samlet set forventes at have et
meget begrænset omfang.
Lovforslagets øvrige elementer forventes ikke at medføre
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
De foreslåede lempelser vil forbedre rammevilkårene for
udbredelse af elbiler, pluginhybridbiler, brændselscelledrev-
ne biler og elbusser. Disse køretøjer udgør en mindre miljø-
belastning end tilsvarende konventionelle benzin- eller die-
seldrevne køretøjer, og derfor vurderes det, at de foreslåede
ændringer har positive om end begrænsede miljømæssige
konsekvenser.
Den foreslåede ændring af beregningsgrundlaget for grøn
ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne bi-
ler og gasdrevne pluginhybridbiler vurderes, i det omfang
gasdrevne person- og varebiler erstattes af dieseldrevne per-
son- og varebiler, at medføre en yderst begrænset forøgelse i
partikelemissioner og CO2-udledning m.v.
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Indfasning af registreringsafgift m.v. og nyt fradrag for
batterikapacitet
Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøt-
te, skal det efter artikel 107 TEUF undersøges, om (i) der er
tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler,
(iii) til visse virksomheder eller produktioner (kravet om se-
lektivitet), og som (iv) derved fordrejer konkurrencen og på-
virker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse fire be-
tingelser skal alle være opfyldte, før der er tale om statsstøt-
te.
En foranstaltning, som afviger fra det almindelige system
og derfor umiddelbart kan synes at være ydet til ”visse virk-
somheder eller produktioner”, vil dog ikke opfylde kravet
om selektivitet, hvis afvigelsen er begrundet i afgiftssyste-
mets logik og almindelige opbygning.
Der foreslås (1) en udskydelse af indfasningen af registre-
ringsafgift m.v., (2) et nyt batterifradrag på 1.700 kr. pr.
kWh batterikapacitet og (3) et loft over dette fradrag, så det
kun ydes op til en kapacitet på 45 kWh.
Den tidligere ordning med fuldstændig afgiftsfritagelse
blev i sommeren 2015 forelagt for Kommissionen med hen-
9
blik på at drøfte den påtænkte ordning for indfasning af af-
giften. Den efterfølgende proces med yderligere drøftelser
med Kommissionen vedrørte navnlig det oprindeligt på-
tænkte generelle loft på 800.000 kr. for afgiftsfritagelsen.
Kommissionens umiddelbare tilkendegivelser herom inde-
bar, at loftet over afgiftsrabatten udgik af lovforslaget inden
vedtagelsen (lov nr. 1889 af 29. december 2015).
Efterfølgende tilkendegav konkurrencekommissæren over
for skatteministeren i juni 2016 ved et såkaldt comfort letter,
at den danske model for indfasning af afgifter på elbiler,
herunder begrænsningen af afgiftsrabatten i henhold til det
oprindeligt foreslåede loft, ikke var i strid med EU᾽s stats-
støtteregler. Det må derfor vurderes, om de foreslåede æn-
dringer falder inden for rammerne af den retsopfattelse, der
ligger til grund for Kommissionens tidligere comfort letter.
Der er to årsager til, at regler om afgiftsfritagelse eller -ra-
bat for elbiler generelt må anses for at være i overensstem-
melse med statsstøttereglerne, således som Kommissionen
har anerkendt ved sit tidligere comfort letter: Dels er det den
endelige køber af bilerne, der får fordelen, og det er derfor
ikke en fordel, der gives til bestemte virksomheder. Virknin-
gen for virksomhederne er højst indirekte. Dels gives forde-
len til alle potentielle købere af elbiler på ensartet grundlag,
således at der er tale om en generel ordning, hvor det er et
led i afgiftssystemets logik at behandle elbiler lempeligt for
at give bilkøbere et incitament til at købe miljøvenlige biler.
Ad (1)
I relation til udskydelsen af indfasningen af afgiften er det
centralt for vurderingen, at den oprindelige fuldstændige af-
giftsfritagelse, som anerkendt af Kommissionen, ikke ud-
gjorde et statsstøtteretligt problem. Dette må tilsvarende
gælde for en langsommere indfasning af afgiften, da bag-
grunden for udskydelsen er præcis den samme, som lå til
grund for den oprindelige fritagelse, nemlig at øge bilkøber-
nes incitament til at købe miljøvenlige biler, der på grund af
deres høje pris aktuelt ikke er konkurrencedygtige i forhold
til konventionelle biler.
Ad (2)
Batterifradraget vil indebære, at der ved afgiftsfastsættel-
sen sker en mere målrettet hensyntagen til de forhold, der
fordyrer elbilerne, end ved en simpel procentuel nedsættelse
af den afgiftspligtige værdi.
Der er i forvejen bestemmelser i registreringsafgiftsloven,
der giver mulighed for et fradrag i den afgiftspligtige værdi,
der er af samme størrelse, uanset om bilens værdi før fradra-
get er høj eller lav. Det gælder f.eks. for fradrag for visse ty-
per sikkerhedsudstyr.
Selv om størrelsen af batterifradraget efter den påtænkte
ordning udelukkende vil afhænge af batteriets størrelse og
ikke af køretøjets samlede værdi, er det derfor vurderingen,
at fradraget må anses for et generelt fradrag, der står åbent
for alle købere på lige vilkår, og som også er i overensstem-
melse med registreringsafgiftslovens system og logik, her-
under de samme grundlæggende hensyn som dem, der har
begrundet den hidtidige afgiftsfritagelse.
Ad (3)
Det foreslåede loft over batterifradraget er begrundet i et
ønske om, at fradraget hovedsageligt skal fremme salget af
de små og mellemstore biler. Det påtænkte loft over batteri-
fradraget vil under de nuværende markedsforhold kun blive
nået for enkelte af de største og dyreste elbilmodeller. Det
forventes, at der i de kommende år vil komme flere model-
ler på markedet, der vil have en batterikapacitet på over 45
kWh. Loftet vil skulle gælde for alle elbiler med batterika-
pacitet på over 45 kWh, uanset type og producent.
Det oprindeligt foreslåede loft over afgiftsfritagelsen i el-
bilaftalen ville også udelukkende ramme enkelte elbilmodel-
ler, men Kommissionen accepterede ved sit comfort letter,
at loftet blot begrænsede fordelen for køberne af særligt dy-
re (luksus)biler, og at loftet var et naturligt led i et værdiba-
seret afgiftssystem med progressiv beskatning og dermed
måtte anses for at være i overensstemmelse med statsstøtte-
reglerne.
Loftet over batterifradraget vil primært blive nået i relati-
on til biler, der falder inden for segmentet af ”luksusgoder”,
og i relation til den merpris for elbiler, der skyldes prisen på
batteriet, er loftet et værdibaseret loft. Det må desuden anta-
ges, at batteriernes aktuelt høje pris i sig selv indebærer, at
små og mellemstore biler, der ikke tilhører luksussegmentet,
ikke vil blive udstyret med et stort, dyrt batteri. Det foreslåe-
de loft vil endelig være et generelt, ensartet loft over be-
stemte køberes økonomiske fordel ved fradraget, og det vil
derfor helt overordnet være et naturligt led i progressionen i
skattesystemet.
På baggrund heraf vurderes det, at udskydelsen af afgifts-
indfasningen, batterifradraget og det foreslåede loft for fra-
draget er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, og
at forslagene herom ligger inden for rammerne af det com-
fort letter, som Kommissionen tidligere har afgivet.
7.2. Elafgift i forbindelse med opladning af elbiler og
særordning for elbusser
Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøt-
te, skal det som nævnt efter artikel 107 TEUF undersøges
om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af
statsmidler, (iii) til visse virksomheder eller produktioner
(kravet om selektivitet), og som (iv) derved fordrejer kon-
kurrencen og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne.
Disse fire betingelser skal alle være opfyldte, før der er tale
om statsstøtte.
En foranstaltning, som afviger fra det almindelige system
og derfor umiddelbart kan synes at være ydet til ”visse virk-
somheder eller produktioner”, kan anses for ikke at opfylde
kravet om selektivitet, hvis afvigelsen er begrundet i afgifts-
systemets logik og almindelige opbygning.
Den midlertidige godtgørelsesordning for elektricitet an-
vendt til opladning af elbiler er oprindeligt notificeret efter
Europa-Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 om
visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i
10
henhold til traktatens artikel 87 og 88 (SA 36121 (13/X)).
Forlængelsen af ordningen til og med 2019 vil blive anmeldt
efter Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651 af 17.
juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108
(gruppefritagelsesforordningen). Indførelse af fuld afgift ved
opladning af elbiler fra 2020 vil ligeledes blive anmeldt ef-
ter gruppefritagelsesforordningen, da ophør af en afgiftsfor-
del kan have konkurrencemæssige konsekvenser.
Energibeskatningsdirektivet giver ikke hjemmel til den
foreslåede særordning med afgiftslempelse for elbusser. Ef-
ter direktivets artikel 19 kan Rådet dog med enstemmighed
give tilladelse til en fravigelse fra direktivets almindelige
regler, når f.eks. hensynet til den fælles miljøpolitik taler for
det. En sådan tilladelse gives efter forslag fra Kommissio-
nen. Rådet kan give tilladelsen for en periode på højst seks
år. Der er mulighed for, at der kan opnås en fornyet tilladel-
se. Det er en forudsætning for, at den foreslåede ordning kan
sættes i kraft, at der foreligger en sådan tilladelse til ordnin-
gen fra Rådet. Der vil blive ansøgt om tilladelse efter ener-
gibeskatningsdirektivets artikel 19 til den foreslåede særord-
ning med afgiftslempelse for elbusser. Der vil blive søgt om
Rådets tilladelse for fire år for perioden 2020-2023.
Afgiftslempelsen for elektricitet vurderes at udgøre stats-
støtte til virksomheder, der forbruger elektriciteten til kørsel
med de omfattede elbusser. Afgiftslempelsen respekterer
EU’s minimumsafgifter og vil være i overensstemmelse
med energibeskatningsdirektivet, når Rådets tilladelse efter
direktivets artikel 19 er opnået. I den situation skal støtten
anmeldes efter gruppefritagelsesforordningen.
7.3. Tilretning af beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift,
udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne biler og
gasdrevne pluginhybridbiler
Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøt-
te, skal det som nævnt efter artikel 107 TEUF undersøges
om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af
statsmidler, (iii) til visse virksomheder eller produktioner
(kravet om selektivitet), og som (iv) derved fordrejer kon-
kurrencen og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne.
Disse fire betingelser skal alle være opfyldte, før der er tale
om statsstøtte.
En foranstaltning, som afviger fra det almindelige system
og derfor umiddelbart kan synes at være ydet til ”visse virk-
somheder eller produktioner”, kan anses for ikke at opfylde
kravet om selektivitet, hvis afvigelsen er begrundet i afgifts-
systemets logik og almindelige opbygning.
Europa-Kommissionen har påpeget, at det ikke er i over-
ensstemmelse med afgiftssystemets logik og almindelige op-
bygning, at beregningen af grøn ejerafgift, udlignings- og
registreringsafgift for gasdrevne biler og gasdrevne plugin-
hybridbiler sker på baggrund af bilens CO2-udledning.
Grundlaget for afgiftsberegningen bør derfor være bilens
energieffektivitet, som det er tilfældet for de andre biltyper.
Forslaget omfatter alene gasdrevne biler og gasdrevne
pluginhybridbiler, der anmeldes til registrering efter frem-
sættelsen af forslaget. For allerede registrerede biler vil be-
regningen af grøn ejerafgift fortsat ske på baggrund af bilens
CO2-udledning. Dette vurderes at udgøre statsstøtte til de
virksomheder, der anvender de allerede registrerede gas-
drevne biler som led i deres virksomhed. Den pågældende
støtte anses for at være omfattet af Kommissionens forord-
ning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anven-
delse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.
7.4. Informationsproceduredirektivet
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmel-
se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfun-
dets tjenester (kodifikation). Alle de foreslåede ændringer er
skattemæssige foranstaltninger, som ikke er omfattet af en
standstill-periode. Det samlede støttebeløb, der ydes til en
virksomhed i løbet af tre regnskabsår, og som betegnes som
de minimis-støtte, må ikke overstige 200.000 euro.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. april
2017 til den 3. maj 2017 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokat-
samfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Dan-
mark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, AutoBranchen Dan-
mark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Dan-
mark, AutoCamperRådet, Biobrændselsforeningen, Blik- og
Rørarbejderforbundet, borger- og retssikkerhedschefen i
SKAT, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen
for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaske-
genbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,
Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerfor-
eningen, Campingbranchen, Campingrådet, Centralforenin-
gen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAK-
OFA, Danish Operators, Danmarks Fiskeriforening, Dan-
marks Jordbrugsforskning, Danmarks Motor Union, Dan-
marks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og
Cafeer, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølle-
forening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening,
Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening,
Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhand-
ler Forening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler
Union, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Landbrugsråd-
givning, Dansk Lokalsyn, Dansk Metal, Dansk Methanol-
forening, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retursystem
A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk
Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske
Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Bo-
ligadvokater, Danske Busvognmænd, Danske Halmleveran-
dører, Danske Maritime, Danske Speditører, Danske Syns-
virksomheder, DANVA, Datatilsynet, DBU, De Danske Bi-
11
limportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Bil-
branche, Det Økologiske Råd, DI, Eksportrådet, Emballa-
geIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Ener-
giforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Ener-
gistyrelsen, Energitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervs-
styrelsen – Team Effektiv Regulering, FDL, FDM, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,
FOA, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Forenin-
gen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Forenin-
gen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg,
Foreningen til Søfartens Fremme, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR
- danske revisorer, FTF, Grafisk Arbejdsgiverforening,
Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR,
HORESTA, Håndværksrådet, International Transport Dan-
mark, InvesteringsFondsBranchen, KL, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale
Pengeinstitutter, Miljøstyrelsen, Mineralolie Branchefor-
eningen, Moderniseringsstyrelsen, Motorcykel Forhandler
Foreningen, Motorcykel Importør foreningen, Motorhisto-
risk Samråd, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalban-
ken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen,
Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbu-
tikkernes Landsforening, Partnerskabet for Brint og Brænd-
selsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkredit-
rådet, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Re-
staurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Karosseri-
byggere og Autooprettere i Danmark, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammenslutningen af
Mindre Erhvervsfartøjer, Sammensluttede Danske Energi-
forbrugere, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen,
Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens
Ledere, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Or-
ganisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDen-
mark, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ændringen af reglerne for beregning af
brændstofforbruget for gasdrevne biler og
gasdrevne pluginhybridbiler skønnes at
medføre et ikke nævneværdigt merprove-
nu.
De foreslåede lempelser skønnes at in-
debære et mindreprovenu efter tilbage-
løb og adfærd på 50 mio. kr. om året i
gennemsnit i perioden 2017-2023.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Det skønnes, at der vil være engangs-
omkostninger for SKAT i størrelses-
ordenen 300-400.000 kr. samt 0,3-0,5
årsværk i 2017.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
De foreslåede ændringer vedrørende
udskydelse af indfasningen af registre-
ringsafgift og indførelse af batterifradrag
skønnes at medføre en umiddelbar lem-
pelse på 30 mio. kr. i 2017, 40 mio. kr. i
2018-2019, og henholdsvis 30 og 10 mio.
kr. i 2020 og 2021.
Tilsvarende må det ventes, at forslagene
om lav processats for elafgift vil medføre
en umiddelbar lempelse på 5 mio. kr. i
2018 stigende til 40 mio. i 2023.
Den foreslåede ændring af reglerne for
beregning af brændstofforbruget for
gasdrevne biler og gasdrevne pluginhy-
bridbiler skønnes at medføre en ikke
nævneværdig stramning.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Det vurderes, at de administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet vil udgøre
under 4 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen De administrative konsekvenser for bor-
gerne vurderes samlet set at have et me-
get begrænset omfang.
12
Miljømæssige konsekvenser De foreslåede lempelser vil forbedre ram-
mevilkårene for udbredelse af elbiler, plu-
ginhybridbiler, brændselscelledrevne biler
og elbusser. Disse køretøjer udgør en
mindre miljøbelastning end tilsvarende
konventionelle benzin- eller dieseldrevne
køretøjer, og derfor vurderes det, at de
foreslåede ændringer har begrænsede po-
sitive miljø- og klimamæssige konsekven-
ser.
Den foreslåede ændring af beregnings-
grundlaget for grøn ejer-, udlignings- og
registreringsafgift af gasdrevne biler og
gasdrevne pluginhybridbiler vurderes, i
det omfang gasdrevne person- og vare-
biler erstattes af dieseldrevne person- og
varebiler, at medføre en meget begræn-
set forøgelse i partikelemissioner og
CO2-udledning m.v.
Forholdet til EU-retten Det vurderes, at udskydelsen af indfasningen af registreringsafgift for elbiler m.v.,
det forslåede batterifradrag samt det foreslåede loft herover er i overensstemmelse
med EU’s statsstøtteregler.
Forlængelsen af godtgørelsesordningen til og med 2019 for elektricitet anvendt til
opladning af elbiler anmeldes som statsstøtte efter gruppefritagelsesforordningen.
Indførelse af fuld afgift ved opladning af elbiler fra 2020 vil ligeledes blive anmeldt
efter gruppefritagelsesforordningen, da ophør af en afgiftsfordel kan have konkur-
rencemæssige konsekvenser.
Der er ikke hjemmel i energibeskatningsdirektivet til den foreslåede særordning med
afgiftslempelse for elbusser. Før ordningen kan sættes i kraft, skal der derfor opnås
tilladelse fra Rådet. Afgiftslempelsen udgør statsstøtte til de omfattede elbusser og
anmeldes efter gruppefritagelsesforordningen.
De foreslåede ændringer er skattemæssige foranstaltninger, som ikke er omfattet af
en standstill-periode.
Europa-Kommissionen har påpeget, at det ikke er i overensstemmelse med afgiftssy-
stemets logik og almindelige opbygning, at beregningen af grøn ejerafgift, udlig-
nings- og registreringsafgift for gasdrevne biler sker på baggrund af bilens CO2-ud-
ledning, når afgiftsberegningen for andre biler sker på baggrund af energieffektivitet.
Afgiftsberegningen for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler foreslås på
denne baggrund ændret, så afgiftsberegningen også for disse biler baseres på bilens
energieffektivitet.
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikati-
on).
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af registre-
ringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14, fritaget for registre-
ringsafgift, hvis de anmeldes til registrering inden udgangen
af 2018.
Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med 2 år fra
udgangen af 2018 til udgangen af 2020. Det vil medføre, at
hele indfasningen af registreringsafgift for brændselscelle-
drevne køretøjer udsættes og igangsættes i 2021 med samme
trinskala og samlede varighed, som hidtil forudsat, jf. også
bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 2
Eldrevne køretøjer har forud for 2016 været fritaget fra re-
gistreringsafgift. I medfør af registreringsafgiftslovens § 5 b,
13
stk. 1, indfases registreringsafgift for elbiler gradvist over en
periode fra 2016 til 2020. Det sker ved, at afgiften forhøjes
fra år til år, således at den i 2016 udgør 20 pct., i 2017 40
pct., i 2018 65 pct. og i 2019 90 pct. af afgiften for tilsvaren-
de fuldt afgiftspålagte køretøjer, dvs. eksempelvis benzin-
eller dieselbiler. Fra 2020 og frem beregnes fuld afgift. Der
gives desuden et særligt fradrag i registreringsafgiften på
10.000 kr. i 2016 og 2017, som dog ikke kan overstige den
beregnede afgift i medfør af lovens § 5 b, stk. 1, jf. bestem-
melsens stk. 2.
Ved beregningen af afgiftsrabatten tages udgangspunkt i
den fulde registreringsafgift, dvs. registreringsafgiften for
det eldrevne køretøj som beregnet efter §§ 4, 5 eller 5 a. En
eldrevet personbil behandles således som en personbil, jf. §
4, en eldrevet varebil som en varebil, jf. § 5, og eldrevne
autocampere og busser behandles som autocampere og bus-
ser, jf. § 5 a. Der foretages ved beregningen af den fulde re-
gistreringsafgift fradrag efter § 3, stk. 2.
Der gælder i medfør af lovens § 4, stk. 6, en minimumaf-
gift på 20.000 kr. for nye personbiler. Den procentvise ned-
sættelse af afgiften og fradraget på 10.000 kr. beregnes efter
minimumsafgiften, hvorfor det er muligt at opnå en lavere
afgift end minimumsafgiften.
Det foreslås at nyaffatte § 5 b, stk. 1, således, at indfasnin-
gen af registreringsafgift for eldrevne køretøjer udsættes
med 2 år. Dette sker ved, at det trin i indfasningen, der gæl-
der for 2016, forlænges, så det også gælder for 2017 og
2018. Den oprindeligt planlagte stigning i 2017 udsættes så-
ledes til 2019, ligesom de efterfølgende stigninger udsættes
tilsvarende med hver 2 år. Det foreslåede medfører ikke æn-
dringer for eldrevne køretøjer, som er indregistreret første
gang forud for 2016, og som derfor ikke har været pålagt re-
gistreringsafgift, men som efterfølgende er afmeldt (f.eks.
grundet eksport) og indregistreret på ny efter den 1. januar
2016. Disse køretøjer vil således fortsat være afgiftsfri i det
omfang, det var tilfældet ved den første registrering i Køre-
tøjsregisteret.
Herudover foreslås det at nyaffatte § 5 b, stk. 2, således, at
det særlige fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som
efter gældende regler gives i 2016 og 2017 for elbiler, også
forlænges med 2 år. Det vil betyde, at der i 2016-2019 gives
et fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr. Det særlige
fradrag på 10.000 kr. vil fortsat ikke kunne overstige den be-
regnede afgift efter lovens § 5 b, stk. 1.
Endelig foreslås det at indsætte § 5 b, stk. 3, således, at der
indføres et tidsbegrænset fradrag i grundlaget for registre-
ringsafgiften for batterikapacitet i eldrevne køretøjer. Batte-
rifradraget fastsættes på baggrund af køretøjets batterikapa-
citet op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås fradrag
for batterikapacitet, som anvendes til fremdrift. For batteri-
kapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag. Batterifradraget
udgør 1.700 kr. pr. kWh og gælder i perioden 2017-2021.
Det foreslås, at fradraget for batterikapacitet foretages i
grundlaget for registreringsafgiften, hvilket vil medføre, at
fradraget ikke kan reducere registreringsafgiften til under
mindsteafgiften, som er på 20.000 kr. for nye personbiler, jf.
lovens § 4, stk. 6.
De foreslåede lempelser og konsekvenserne heraf kan illu-
streres ved følgende eksempler:
Eksempel 1. Eldrevet personbil med afgiftspligtigværdi
på 800.000 kr., inkl. moms, men ekskl. registreringsaf-
gift, der indregistreres i 2017, med anvendelse af de fore-
slåede ændringer.
Beregning Kr.
1. Forhandlers udsalgspris ekskl. moms 640.000
2. Moms 25 pct. * (1.) 160.000
3. Bilens pris inkl. moms 1. + 2. 800.000
Fradrag i beskattet værdi
4. Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.) 4 * 1.280 5.120
5. ABS 3.750
6. ESP (anti-spin) 2.500
7. Maksimum NCAP-stjerner 2.000
8. Batterikapacitet op til 45 kWh 45 * 1.700 76.500
9. Beskattet værdi 3. – (4. + 5. + 6. + 7. + 8.) 710.130
14
10. Registreringsafgift under progressionsknæk på 106.600 kr. 105 pct. * 106.600 111.930
11. Registreringsafgift over progressionsknæk på 106.600 kr. 150 pct. * ((9.) – 106.600) 905.295
12. Registreringsafgift før fradrag i afgiften 10. + 11. 1.017.225
Fradrag i afgiften
13. Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 48,3 km/l
benzin
-4.000 * (48,3-16) -129.200
14. Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
15. Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. fratruk-
ket nedslag for selealarmer
12. + 13. +14. 887.425
Afgift efter lovforslag
16. 20 pct. af afgiften 20 pct. * (15.) 177.485
17. Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den indfasede afgift -10.000
18. Afgift i alt i 2017 16. + 17. 167.485
19. Elbilens pris inkl. moms og registreringsafgift 3. + 18. 967.485
Eksempel 2. Eldrevet personbil med afgiftspligtigværdi
på 250.000 kr., inkl. moms, men ekskl. registreringsaf-
gift, der indregistreres i 2017, med anvendelse af de fore-
slåede ændringer.
Beregning Kr.
1. Forhandlers udsalgspris ekskl. moms 200.000
2. Moms 25 pct. * (1.) 50.000
3. Bilens pris inkl. moms 1. + 2. 250.000
Fradrag i beskattet værdi
4. Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.) 4 * 1.280 5.120
5. ABS 3.750
6. ESP (anti-spin) 2.500
7. Maksimum NCAP-stjerner 2.000
8. Batterikapacitet op til 45 kWh (24,2 kWh) 24,2 * 1.700 41.140
9. Beskattet værdi 3. – (4. + 5. + 6. + 7. + 8.) 195.490
10. Registreringsafgift under progressionsknæk på 106.600 kr. 105 pct. * 106.600 111.930
15
11. Registreringsafgift over progressionsknæk på 106.600 kr. 150 pct. * ((9.) – 106.600) 133.335
12. Registreringsafgift før fradrag i afgiften 10. + 11. 245.265
Fradrag i afgiften
13. Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 70,1 km/l
benzin
-4.000 * (70,1-16) -216.400
14. Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
15. Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. fratruk-
ket nedslag for selealarmer
12. + 13. +14. 28.265
Afgift efter lovforslag
16. 20 pct. af afgiften 20 pct. * (15.) 5.653
17. Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den indfasede afgift -5.653
18. Afgift i alt i 2017 16. + 17. 0
19. Elbilens pris inkl. moms og registreringsafgift 3. + 18. 250.000
Som hovedregel vil hele en elbils batterikapacitet blive
anset for anvendt til fremdrift. Såfremt en del af batterikapa-
citeten er fysisk adskilt fra den øvrige batterikapacitet og
udelukkende anvendes til andre formål end fremdrift, f.eks.
drift af underholdningsudstyr i bilen, anses denne del af bat-
terikapaciteten dog ikke som anvendt til fremdrift, og der
kan ikke opnås fradrag herfor.
Batterikapaciteten beregnes på baggrund af de oplysninger
om bilens elforbrug pr. km og rækkevidden, som fastsættes
på baggrund af Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. decem-
ber 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug
med senere ændringer. Hvis f.eks. elforbruget udgør 0,15
kWh pr. km og rækkevidden udgør 250 km, kan batterikapa-
citeten således beregnes til 37,5 kWh. Såfremt batterikapaci-
teten ikke kendes og ikke kan dokumenteres, kan der ikke
opnås fradrag. For brugte biler nedskrives kapaciteten ikke
særskilt som følge af den almindelige slitage, som i praksis
forringer batteriers kapacitet i løbet af deres levetid. Såfremt
en elbils batterikapacitet udvides efter leveringen af bilen fra
fabrikken, men inden registreringstidspunktet, skal den, der
registrerer køretøjet, kunne dokumentere udvidelsen for at
opnå fradrag herfor. Udvidelsen af batterikapaciteten skal
være permanent og integreret i bilen på en måde, som tilsva-
rer integrationen fra fabrikken, skal overholde alle gældende
regler herom, og skal kunne godkendes ved syn. Der kan ik-
ke opnås fradrag for batterikapacitet med tilbagevirkende
kraft ved udvidelse af batterikapaciteten efter registrerings-
tidspunktet.
Det lægges til grund, at officielle oplysninger om batteri-
kapacitet for de enkelte, nye bilmodeller vil kunne leveres af
bilimportørerne i forbindelse med den eksisterende proced-
ure for standardprisanmeldelser i Køretøjsregisteret. For så
vidt angår brugte biler, der ønskes indregistreret, vil det væ-
re op til den, der anmelder køretøjet til registrering, at levere
dokumentation for batterikapaciteten.
De foreslåede ændringer har til formål at forbedre ramme-
vilkårene for udbredelse af elbiler i Danmark.
Til nr. 3
For biler, der drives af el i kombination med benzin, die-
sel, naturgas eller biogas, og hvor opladning af køretøjet kan
ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning (pluginhybridbi-
ler), beregnes registreringsafgift efter registreringsafgiftslo-
vens § 5 c. For pluginhybridbiler beregnes registreringsaf-
giften på baggrund af § 4 for personbiler, § 5 for varebiler
eller § 5 a for autocampere og busser. Pluginhybridbiler er
blandt andet karakteriseret ved, at de kan opnå endog meget
gode forbrugstal i standardiserede test, fordi der ikke histo-
risk har været taget højde for forbruget af el, selv om distan-
cen kørt på el-drift blev medregnet i den samlede forbrugs-
opgørelse. Det medførte, at pluginhybridbiler fik officielle
forbrugstal, der var betydeligt bedre, end de faktiske forhold
gav belæg for.
På den baggrund blev der ved lov nr. 1889 af 29. decem-
ber 2015 fastsat nye regler for afgiftsberigtigelsen af plugin-
hybridbiler, som tog højde for energiforbruget ved el-driften
i forbindelse med fastsættelse af forbrugstal. Disse regler
indfases gradvist over en periode fra 2016 til 2020 med fuld
16
indfasning fra 2020 og frem, jf. lovens § 5 c, stk. 2. Indfas-
ningen sker ved, at registreringsafgiften beregnes efter de
gamle regler tillagt en procentdel af differencen mellem af-
giften beregnet efter henholdsvis de nye og de gamle regler.
Det vil sige, at der i 2016 betaltes afgift efter de gamle
regler tillagt 20 pct. af differencen mellem afgiften efter de
nye og de gamle regler. I 2017 tillægges 40 pct. af differen-
cen, i 2018 65 pct., i 2019 90 pct. og fra 2020 og frem be-
regnes fuld afgift efter de nye regler. Der gives desuden et
særligt fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som dog
ikke kan overstige den beregnede afgift i medfør af lovens §
5 c, stk. 2.
Der gælder i medfør af lovens § 4, stk. 6, en minimumaf-
gift på 20.000 kr. for nye personbiler. Den procentvise ned-
sættelse af afgiften og fradraget på 10.000 kr. beregnes efter
minimumsafgiften, hvorfor det er muligt at opnå en lavere
afgift end minimumsafgiften.
Det foreslås at nyaffatte § 5 c, stk. 2, således, at indfasnin-
gen af de nye regler om beregning af registreringsafgift for
pluginhybridbiler udsættes med 2 år. Dette sker ved, at det
trin i indfasningen, der gælder for 2016, forlænges, så det
også gælder for 2017 og 2018. Den oprindeligt planlagte
stigning i 2017 udsættes således til 2019, ligesom de efter-
følgende planlagte stigninger udsættes tilsvarende med hver
2 år.
Herudover foreslås det at nyaffatte § 5 c, stk. 3, således, at
det særlige fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som
efter gældende regler gives i 2016 og 2017 for pluginhybrid-
biler også forlænges med 2 år. Det vil betyde, at der i
2016-2019 gives et fradrag på 10.000 kr. Det særlige fradrag
på 10.000 kr. vil fortsat ikke kunne overstige den beregnede
afgift efter lovens § 5 b, stk. 1.
Endelig foreslås det at indsætte § 5 c, stk. 4, således, at der
indføres et tidsbegrænset fradrag i registreringsafgiften for
batterikapacitet i pluginhybridbiler. Batterifradraget fastsæt-
tes på baggrund af bilens batterikapacitet op til maksimalt
45 kWh. Der kan kun opnås fradrag for batterikapacitet,
som anvendes til fremdrift. For batterikapacitet over 45
kWh gives ikke fradrag. Batterifradraget udgør 1.700 kr. pr.
kWh og gælder i perioden 2017-2021. Det foreslås, at batte-
rifradraget foretages i grundlaget for registreringsafgiften,
hvilket vil medføre, at fradraget ikke kan reducere registre-
ringsafgiften til under mindsteafgiften, som er på 20.000 kr.
for nye personbiler, jf. lovens § 4, stk. 6.
Som hovedregel anses hele en pluginhybridbils batterika-
pacitet for anvendt til fremdrift. Såfremt en del af batterika-
paciteten er fysisk adskilt fra den øvrige batterikapacitet og
udelukkende anvendes til andre formål end fremdrift, f.eks.
til start af en forbrændingsmotor, anses denne del af batteri-
kapaciteten dog ikke som anvendt til fremdrift, og der kan
ikke opnås fradrag herfor.
Batterikapaciteten beregnes på baggrund af de oplysninger
om bilens elforbrug pr. km og rækkevidden, som fastsættes
på baggrund af Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. decem-
ber 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug
med senere ændringer. Hvis f.eks. elforbruget udgør 0,15
kWh pr. km og rækkevidden udgør 250 km, kan batterikapa-
citeten således beregnes til 37,5 kWh. Såfremt batterikapaci-
teten ikke kendes og ikke kan dokumenteres, kan der ikke
opnås fradrag. For brugte biler nedskrives kapaciteten ikke
særskilt som følge af den almindelige slitage, som i praksis
forringer batteriers kapacitet i løbet af deres levetid. Såfremt
en elbils batterikapacitet udvides efter leveringen af bilen fra
fabrikken, men inden registreringstidspunktet, skal den, der
registrerer køretøjet, kunne dokumentere udvidelsen for at
opnå fradrag herfor. Udvidelsen af batterikapaciteten skal
være permanent og integreret i bilen på en måde, som tilsva-
rer integrationen fra fabrikken, skal overholde alle gældende
regler herom, og skal kunne godkendes ved syn. Der kan ik-
ke opnås fradrag for batterikapacitet med tilbagevirkende
kraft ved udvidelse af batterikapaciteten efter registrerings-
tidspunktet.
Det lægges til grund, at officielle oplysninger om batteri-
kapacitet for de enkelte, nye bilmodeller vil kunne leveres af
bilimportørerne i forbindelse med den eksisterende proced-
ure for standardprisanmeldelser i Køretøjsregisteret. For så
vidt angår brugte biler, der ønskes indregistreret, vil det væ-
re op til den, der anmelder køretøjet til registrering, at levere
dokumentation for batterikapaciteten.
De foreslåede ændringer har til formål at forbedre ramme-
vilkårene for udbredelse af pluginhybridbiler i Danmark.
Til nr. 4
Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af registre-
ringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14, fritaget for registre-
ringsafgift, hvis de anmeldes til registrering inden udgangen
af 2018. I medfør af registreringsafgiftslovens § 5 d indfases
registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer grad-
vist fra 2019 til 2023. Hensigten er at sikre en gradvis og ba-
lanceret indfasning af brintdrevne køretøjer i registreringsaf-
giften, hvorfor der for brændselscelledrevne køretøjer an-
vendes en identisk indfasningsmodel som for eldrevne køre-
tøjer, dog med et udsat starttidspunkt. Indfasningen sker
ved, at afgiften forhøjes fra år til år, således at den i 2019
udgør 20 pct., i 2020 40 pct., i 2021 65 pct. og i 2022 90 pct.
af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte køretøjer, dvs.
eksempelvis benzin- eller dieselbiler. Fra 2023 og frem be-
regnes fuld afgift.
Ved beregningen af afgiften tages udgangspunkt i den
fulde registreringsafgift, dvs. registreringsafgiften for det
brændselscelledrevne køretøj som beregnet efter §§ 4, 5 el-
ler 5 a. En brændselscelledrevet personbil behandles således
som en personbil, jf. § 4, en brændselscelledrevet varebil
som en varebil, jf. § 5, og brændselscelledrevne autocampe-
re og busser behandles som autocampere og busser, jf. § 5 a.
Der foretages ved beregningen af den fulde registreringsaf-
gift desuden fradrag efter § 3, stk. 2.
Af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a betales alene
en nærmere bestemt andel af afgiften, som stiger gradvist
over indfasningsperioden.
17
Det foreslås, at indfasningen af registreringsafgift for
brændselscelledrevne køretøjer udsættes med 2 år. Hele ind-
fasningen udsættes, så den igangsættes i 2021 frem for i
2019 som oprindeligt forudsat, men stadig med samme trin-
vise struktur og samlede varighed, dvs. alle trin udsættes
hver med 2 år, jf. også bemærkningerne til nr. 1.
Til § 2
Til nr. 1
Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af brændstof-
forbrugsafgiftslovens § 1, stk. 3, fritaget for brændstoffor-
brugsafgift (grøn ejerafgift) til og med den 31. december
2018.
Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med 2 år, ved at
udløbstidspunktet udsættes til den 31. december 2020. Den
foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslå-
ede tilsvarende udsættelse af indfasning af registreringsaf-
gift for brændselscelledrevne køretøjer.
Til nr. 2
For visse person- og varebiler, jf. brændstofforbrugsaf-
giftslovens § 1, stk. 1, skal der betales brændstofforbrugsaf-
gift (grøn ejerafgift). Hvis bilen er dieseldrevet, skal der
desuden betales udligningsafgift. Udligningsafgiften har til
formål at udligne den afgiftsmæssige fordel ved diesel set i
forhold til benzin.
For benzin- og dieseldrevne biler tages ved afgiftsbereg-
ningen udgangspunkt i bilens energieffektivitet, idet bereg-
ningen baseres på et brændstofforbrug opgjort i liter benzin
eller diesel pr. 100 km som foreskrevet i Rådets direktiv
80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne kø-
retøjers brændstofforbrug og i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegod-
kendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra
lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformati-
oner om køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til kilome-
ter pr. liter og afrundes til én decimal.
For alle øvrige biltyper fastsættes grøn ejerafgift og udlig-
ningsafgift som udgangspunkt også på baggrund af køretø-
jets energieffektivitet, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens §
3, stk. 2, 4-6 og 8-10. Dette gælder imidlertid ikke for gas-
drevne biler.
For gasdrevne biler betales afgift som for dieseldrevne bi-
ler, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3. Brænd-
stofforbruget for gasdrevne biler oplyses imidlertid ikke i li-
ter diesel pr. 100 km. En gasdreven bils brændstofforbrug i
liter diesel pr. 100 km fastsættes i stedet ved hjælp af oplys-
ning om bilens CO2-udledning målt i gram pr. kilometer.
Hvis der ikke foreligger oplysning om bilens CO2-udled-
ning målt i gram pr. kilometer, fastsættes brændstofforbru-
get på baggrund af bilens vægt som angivet i brændstoffor-
brugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 2. pkt.
Ved første registrering af personbiler og varebiler i Køre-
tøjsregisteret betales desuden registreringsafgift, jf. registre-
ringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. §§ 4 og 5. Der gives fradrag
og tillæg ved beregningen af registreringsafgiften for per-
sonbiler og varebiler efter bilens energieffektivitet, jf. regi-
streringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5.
Ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev det fastsat, at
beregningen af tillæg og fradrag i registreringsafgiften skal
ske på baggrund af køretøjets energieffektivitet. Herved sik-
res et økonomisk incitament for købere af biler, der drives af
andre drivmidler end benzin og diesel, til at vælge en bil
med et lavt energiforbrug. Dette bør gælde uafhængigt af bi-
lens CO2-udledning ved forbruget af det pågældende driv-
middel. Formålet med at basere beregningen af registre-
ringsafgiften på energieffektivitet er således at skabe lige-
stilling mellem de forskellige køretøjsteknologier. Dette gør
sig ikke tilsvarende gældende, hvis beregningen baseres på
CO2-udledning, idet CO2-udledningen ikke for alle driv-
midler og køretøjsteknologier sker i forbindelse med kørsel.
For at sikre, at beregningen af grøn ejerafgift, udlignings-
og registreringsafgift af gasdrevne biler baseres på det sam-
me afgiftsgrundlag som for alle andre biltyper, er det nød-
vendigt at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3,
så afgiftsberegningen også for gasdrevne biler baseres på bi-
lens energieffektivitet.
Det foreslås derfor, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 3, ændres, så fastsættelsen af et brændstofforbrug i liter
diesel pr. 100 km for gasdrevne biler ikke længere baseres
på bilens CO2-udledning. Fastsættelsen af et brændstoffor-
brug i liter diesel pr. 100 km foreslås i stedet baseret på bi-
lens energieffektivitet, idet omregningen efter forslaget vil
ske med udgangspunkt i bilens forbrug af natur- og biogas i
kubikmeter. Omregningen af bilens forbrug af natur- og bio-
gas målt i kubikmeter pr. kilometer til dieselforbrug målt i
liter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste forbrug
af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer med en
fast faktor på 0,00907. Dette vil sikre et ensartet grundlag
for afgiftsberegningen for de forskellige biltyper.
Til nr. 3
For visse person- og varebiler, jf. brændstofforbrugsaf-
giftslovens § 1, stk. 1, skal der betales brændstofforbrugsaf-
gift (grøn ejerafgift).
For benzin- og dieseldrevne biler tages ved afgiftsbereg-
ningen udgangspunkt i bilens energieffektivitet, idet bereg-
ningen baseres på et brændstofforbrug opgjort i liter benzin
eller diesel pr. 100 km som foreskrevet i Rådets direktiv
80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne kø-
retøjers brændstofforbrug og i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegod-
kendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra
lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformati-
oner om køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til kilome-
ter pr. liter og afrundes til én decimal.
For alle øvrige biltyper fastsættes grøn ejerafgift og udlig-
ningsafgift som udgangspunkt også på baggrund af køretø-
18
jets energieffektivitet, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens §
3, stk. 2, 4-6 og 8-10. Dette gælder imidlertid ikke for gas-
drevne pluginhybridbiler.
For gasdrevne pluginhybridbiler betales afgift som for
benzindrevne biler, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 7. Brændstofforbruget for gasdrevne pluginhybridbiler
oplyses imidlertid ikke i liter benzin pr. 100 km. En gasdre-
vet pluginhybridbils brændstofforbrug i liter benzin pr. 100
km fastsættes i stedet ved hjælp af oplysning om bilens
CO2-udledning målt i gram pr. kilometer. Hvis der ikke
foreligger oplysning om bilens CO2-udledning målt i gram
pr. kilometer, fastsættes brændstofforbruget på baggrund af
bilens vægt som angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens §
3, stk. 2, 1. pkt.
Ved første registrering af personbiler og varebiler i Køre-
tøjsregisteret betales desuden registreringsafgift, jf. registre-
ringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. §§ 4 og 5. Der gives fradrag
og tillæg ved beregningen af registreringsafgiften for per-
sonbiler og varebiler efter bilens energieffektivitet, jf. regi-
streringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5.
Ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev det fastsat, at
beregningen af tillæg og fradrag i registreringsafgiften skal
ske på baggrund af køretøjets energieffektivitet. Herved sik-
res et økonomisk incitament for købere af biler, der drives af
andre drivmidler end benzin og diesel, til at vælge en bil
med et lavt energiforbrug. Dette bør gælde uafhængigt af bi-
lens CO2-udledning ved forbruget af det pågældende driv-
middel. Formålet med at basere beregningen af registre-
ringsafgiften på energieffektivitet er således at skabe lige-
stilling mellem de forskellige køretøjsteknologier. Dette gør
sig ikke tilsvarende gældende, hvis beregningen baseres på
CO2-udledning, idet CO2-udledningen ikke for alle driv-
midler og køretøjsteknologier sker i forbindelse med kørsel.
For at sikre, at beregningen af grøn ejerafgift, udlignings-
og registreringsafgift af gasdrevne pluginhybridbiler baseres
på det samme afgiftsgrundlag som for alle andre biltyper, er
det nødvendigt at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 7, så afgiftsberegningen også for gasdrevne biler og gas-
drevne pluginhybridbiler baseres på bilens energieffektivi-
tet.
Det foreslås derfor, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 7, 2. og 5. pkt. ændres, så fastsættelsen af et brændstof-
forbrug i liter benzin for gasdrevne pluginhybridbiler ikke
længere baseres på bilens CO2-udledning. Fastsættelsen af
et brændstofforbrug i liter benzin pr. 100 km foreslås i ste-
det baseret på bilens energieffektivitet, idet omregningen ef-
ter forslaget vil ske med udgangspunkt i bilens forbrug af
natur- og biogas i kubikmeter. Dette vil sikre et ensartet
grundlag for afgiftsberegningen for de forskellige biltyper.
Til nr. 4
For visse person- og varebiler, jf. brændstofforbrugsaf-
giftslovens § 1, stk. 1, skal der betales brændstofforbrugsaf-
gift (grøn ejerafgift).
For benzin- og dieseldrevne biler tages ved afgiftsbereg-
ningen udgangspunkt i bilens energieffektivitet, idet bereg-
ningen baseres på et brændstofforbrug opgjort i liter benzin
eller diesel pr. 100 km som foreskrevet i Rådets direktiv
80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne kø-
retøjers brændstofforbrug og i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegod-
kendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra
lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformati-
oner om køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til kilome-
ter pr. liter og afrundes til én decimal.
For alle øvrige biltyper fastsættes grøn ejerafgift og udlig-
ningsafgift som udgangspunkt også på baggrund af køretø-
jets energieffektivitet, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens §
3, stk. 2, 4-6 og 8-10. Dette gælder imidlertid ikke for gas-
drevne pluginhybridbiler.
For gasdrevne pluginhybridbiler betales afgift som for
benzindrevne biler, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 7. Brændstofforbruget for gasdrevne pluginhybridbiler
oplyses imidlertid ikke i liter benzin pr. 100 km. En gasdre-
vet pluginhybridbils brændstofforbrug i liter benzin pr. 100
km fastsættes i stedet ved hjælp af oplysning om bilens
CO2-udledning målt i gram pr. kilometer. Hvis der ikke
foreligger oplysning om bilens CO2-udledning målt i gram
pr. kilometer, fastsættes brændstofforbruget på baggrund af
bilens vægt som angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens §
3, stk. 2, 1. pkt.
Ved første registrering af personbiler og varebiler i Køre-
tøjsregisteret betales desuden registreringsafgift, jf. registre-
ringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. §§ 4 og 5. Der gives fradrag
og tillæg ved beregningen af registreringsafgiften for per-
sonbiler og varebiler efter bilens energieffektivitet, jf. regi-
streringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5.
Ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev det fastsat, at
beregningen af tillæg og fradrag i registreringsafgiften skal
ske på baggrund af køretøjets energieffektivitet. Herved sik-
res et økonomisk incitament for købere af biler, der drives af
andre drivmidler end benzin og diesel, til at vælge en bil
med et lavt energiforbrug. Dette bør gælde uafhængigt af bi-
lens CO2-udledning ved forbruget af det pågældende driv-
middel. Formålet med at basere beregningen af registre-
ringsafgiften på energieffektivitet er således at skabe lige-
stilling mellem de forskellige køretøjsteknologier. Dette gør
sig ikke tilsvarende gældende, hvis beregningen baseres på
CO2-udledning, idet CO2-udledningen ikke for alle driv-
midler og køretøjsteknologier sker i forbindelse med kørsel.
For at sikre, at beregningen af grøn ejerafgift, udlignings-
og registreringsafgift af gasdrevne pluginhybridbiler baseres
på det samme afgiftsgrundlag som for alle andre biltyper, er
det nødvendigt at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 7, så afgiftsberegningen også for gasdrevne pluginhy-
bridbiler baseres på bilens energieffektivitet.
Det foreslås derfor, at § 3, stk. 7, 4 pkt. ændres således, at
en gasdrevet pluginhybridbils udledning af forbrug af natur-
og biogas målt i kubikmeter omregnes til benzinforbrug
19
målt i liter pr. 100 km ved at dividere det målte forbrug af
natur- og biogas i kubikmeter med en fast faktor på 0,00831.
Til § 3
Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af § 1, stk. 2, i
lov om vægtafgift af køretøjer m.v., fritaget for vægtafgift til
og med den 31. december 2018.
Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med 2 år, ved at
udløbstidspunktet udsættes til den 31. december 2020. Den
foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslå-
ede tilsvarende udsættelse af indfasning af registreringsaf-
gift for brændselscelledrevne køretøjer.
Til § 4
Til nr. 1
Som udgangspunkt kan momsregistrerede virksomheder
få tilbagebetalt elafgift af den af virksomheden forbrugte
elektricitet, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås, at der som § 11, stk. 3, 12. pkt. indsættes en
særlig begrænsning i momsregistrerede virksomheders ad-
gang til afgiftsgodtgørelse i elafgiftslovens § 11, stk. 3. For-
slaget indebærer, at der ikke kan ydes godtgørelse for elek-
tricitet til lagring af energi i komponenter, herunder batteri-
er, som benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede køretø-
jer. Udtrykket »komponenter« anvendes for at understrege,
at det her er uden betydning, om elektriciteten lagres som
energi i et batteri eller ved brug af en komponent, som kal-
des noget andet end et batteri, og uanset om lagringen sker
kemisk, mekanisk eller elektrisk m.v.
Der kan dog fremkomme situationer, hvori en virksomhed
lagrer el i disse batterier eller andre komponenter, men hvor
elektriciteten ikke benyttes til fremdrift af de eldrevne køre-
tøjer, men i stedet mere eller mindre leveres tilbage til et el-
net.
Det foreslås, at der som § 11, stk. 3, 13. pkt., indsættes en
regel om, at der for energi i disse komponenter, som leveres
til det kollektive el-net, tilbagebetales afgiften til virksomhe-
den. Leveres elektriciteten til det kollektive net, vil der el-
lers ske dobbeltbeskatning af elektriciteten, der også beskat-
tes med elafgift hos de almindelige forbrugere, når de for-
bruger el fra det kollektive net. Det foreslås derfor, at elaf-
giften i disse tilfælde som udgangspunkt tilbagebetales til
virksomheden.
Det foreslås, at der som § 11, stk. 3, 14. pkt., indsættes en
regel om, at der for energi i disse komponenter, som leveres
til interne el-net i en virksomhed til dens eget forbrug, tilba-
gebetales afgiften efter elafgiftslovens almindelige regler for
tilbagebetaling af afgift for forbrug af elektricitet. Leveres
elektriciteten til virksomhedens interne el-net til dens eget
forbrug, er der ellers risiko for, at elektriciteten beskattes
hårdere end almindelig elektricitet fra det kollektive net, for
hvilken virksomheden eventuelt kan få godtgørelse af afgift
bortset fra 0,4 øre pr. kWh for el til proces eller delvis godt-
gørelse for el til rumvarme, jf. § 11, stk. 1, nr. 1. Derfor
foreslås det, at virksomheden som udgangspunkt kan få til-
bagebetalt elafgiften for disse leverancer til interne el-net ef-
ter de samme regler, som gælder for forbrug af leverancer af
elektricitet fra det kollektive net.
Det foreslås, at der som § 11, stk. 3, 15. pkt., indsættes en
regel om, at anvendelsen af ovennævnte 13. pkt. og 14. pkt.
forudsætter, at der er foretaget en opgørelse efter måler af
den elektricitet, som er leveret til henholdsvis det kollektive
el-net og nævnte interne el-net til virksomhedens eget for-
brug. Af hensyn til korrekt opgørelse af den foreslåede tilba-
gebetaling efter nævnte 13. pkt. eller 14. pkt. er det nødven-
digt, at der er foretaget særskilte målinger af den leverede
mængde elektricitet. Målingerne skal registreres og indgå i
virksomhedens regnskabsmateriale.
Det foreslås, at der som § 11, stk. 3, 16. pkt., indsættes en
regel om, at nævnte målte elektricitet henholdsvis til det kol-
lektive el-net og nævnte interne el-net til virksomhedens
eget forbrug kan tillægges en forholdsmæssig andel af ener-
gisvindet i forbindelse med lagringen af energien i kompo-
nenten, når omfanget af energisvindet kan dokumenteres af
virksomheden. For elektricitet, som anvendes til lagring af
energi i batterierne m.v., vil der ved selve lagringen, herun-
der ved opladning og afladning, forekomme energisvind,
uanset om batteriet benyttes eller ej. Ved leverancer af el fra
batteriet til de nævnte el-net bør den særskilte måling af
denne el tillægges en forholdsmæssig andel af energisvindet.
Eksempel på forholdsmæssig fordeling for en måned:
El fra net til batteri efter måler 40 kWh
El fra batteri til net efter måler 10 kWh
Nettoforbrug 30 kWh
Heraf el fra batteri til kørsel 26 kWh
Heraf energisvind 4 kWh
Ved forholdsmæssig fordeling af de 40 kWh er fordelin-
gen mellem kørselsforbruget og el-leverancen til net som
følger:
Kørselsforbruget 40 kWh x 26/36 28,89 kWh
El-leverance til net 40 kWh x 10/36 11,11 kWh
El fra net til batteri efter måler 40,00 kWh
Det foreslås, at forholdsmæssig fordeling kan anvendes,
når omfanget af energisvindet kan dokumenteres. F.eks. kan
typisk svind være oplyst af producenten af batteriet, og dette
svind vil derfor kunne anvendes ved en forholdsmæssig op-
gørelse. Virksomheden skal være i stand til at dokumentere
dette, og dokumentationen skal indgå i virksomhedens regn-
skabsmateriale.
Det foreslås, at der som § 11, stk. 3, 17. pkt., indsættes en
regel om, at der ikke sker anvendelse af den med 12. pkt.
foreslåede særlige begrænsning i momsregistrerede virk-
somheders adgang til afgiftsgodtgørelse i elafgiftslovens §
11, stk. 3, når der er tale reparatører af køretøjer i det om-
fang de oplader komponenter til fremdrift af fremmede el-
drevne køretøjer i forbindelse med, at de reparerer disse.
Der kan forekomme situationer, hvor momsregistrerede bil-
reparatører oplader batterier til kunders elbiler, som de repa-
rerer eller på anden måde udfører arbejde på mod vederlag,
men hvor bilreparatøren ikke ejer eller udlejer elbilen eller
på lignende måde har en mere permanent relation til elbilen.
20
Disse situationer foreslås undtaget fra de foreslåede regler
om, at der ikke kan ydes godtgørelse af afgift for elektricitet
til lagring af energi i batterier eller andre komponenter, som
benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede køretøjer.
Til nr. 2
Som udgangspunkt kan momsregistrerede virksomheder
få tilbagebetalt elafgift af den af virksomheden forbrugte
elektricitet, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Der er som
udgangspunkt tale om en ordning med almindelig tilbagebe-
taling.
Det foreslås, at der i § 11, stk. 5, før 1. pkt., indsættes tre
nye pkt. De nye pkt. vedrører den situation, hvori der sker
anvendelse af den foreslåede nye regel i § 11, stk. 3., 12.
pkt., om en særlig begrænsning i momsregistrerede virk-
somheders adgang til afgiftsgodtgørelse. Den særlige be-
grænsning vedrører eldrevne køretøjer. Der henvises til be-
mærkningerne til nr. 1.
Det foreslås, at der som 1. pkt. indsættes en regel om, at
for at tilbagebetaling af afgift af elektricitet kan ske til
momsregistrerede virksomheders efter elafgiftslovens § 11,
stk. 3, nr. 1, skal den elektricitet, som anvendes til lagring af
energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne
køretøjer, og for hvilken tilbagebetaling ikke kan finde sted,
være opgjort særskilt efter måler eller efter det foreslåede 2.
pkt.
Af hensyn til virksomhedernes opgørelse af godtgørelses-
berettiget afgift bør der ske en særskilt opgørelse af den
elektricitet, som en virksomhed anvender til lagring af ener-
gi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køre-
tøjer, da der ikke længere gives godtgørelse for dette elfor-
brug. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Det foreslås, at det skal være en betingelse for, at virk-
somheden kan få godtgørelse for den elektricitet, der er for-
brugt af virksomheden til formål, som berettiger til godtgø-
relse af elafgift, at der er foretaget en særskilt måling af den
ikke-godtgørelsesberettigede elektricitet, der anvendes til
lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede
eldrevne køretøjer. Målingen skal registreres og indgå i
virksomhedens regnskabsmateriale. Som alternativ til mål-
ing kan opgørelsesmetoden beskrevet i det foreslåede 2. pkt.
anvendes.
Det foreslås, at der som 2. pkt. indsættes en regel om, at
hvis der ikke er foretaget en særskilt opgørelse efter måler af
den elektricitet, som anvendes til lagring af energi i kompo-
nenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, kan
forbruget fastsættes til 460 kWh pr. måned for ethvert regi-
streret eldrevet køretøj, som oplades i virksomheden. Des-
uden foreslås at reglerne for leverancer af el fra batterier til
el-net, jf. forslaget til stk. 3, 13.-16. pkt., ikke finder anven-
delse.
Hvis der ikke er foretaget en særskilt opgørelse efter mål-
ing af den elektricitet, som anvendes til lagring af energi i
komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer,
fastsættes forbruget således i stedet til 460 kWh pr. måned
for hvert registreret eldrevet køretøj, som oplades i virksom-
heden. Et elforbrug på 460 kWh pr. måned svarer til en må-
neds forbrug ved en gennemsnitlig årskørsel for et nyt eldre-
vet køretøj. Der foreslås fastsat dette skematiske forbrug for
de registrerede eldrevne køretøjer, som virksomheden ejer,
bruger, leaser, lejer m.v., eller som i øvrigt oplades i virk-
somheden.
Det skematiske forbrug skal fremgå af en opgørelse, her-
under med lister med samtlige eldrevne køretøjer. Opgørel-
sen skal fremgå af virksomhedens regnskabsmateriale. Op-
gørelsen skal foreligge i virksomheden forud for hver kalen-
dermåned, hvori det skematiske forbrug anvendes, da SKAT
ellers vil have vanskeligt ved at kontrollere antallet af køre-
tøjer. Hvis dette krav ikke er opfyldt, må reglen om skema-
tisk forbrug ikke anvendes for den pågældende kalendermå-
ned.
Desuden foreslås, at de specielle opgørelsesregler for le-
verancer af el fra batterier til el-net, jf. forslaget til stk. 3,
13.-16. pkt., ikke finder anvendelse, når det skematiske for-
brug på 460 kWh pr. måned pr. køretøj anvendes.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring i nr. 3 er en konsekvens af den i
nr. 2 foreslåede indsættelse af tre nye punktummer i starten
af lovens § 11, stk. 5. Der henvises i lovens § 11, stk. 5, 2.
pkt., der bliver 5. pkt., til 1. pkt., der bliver 4. pkt. Det fore-
slås derfor at ændre den gældende henvisning til 1. pkt., der
bliver 4. pkt., så der fortsat henvises til samme passus.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i elafgiftslovens § 11 b,
stk. 2, gælder der lav procesafgift for kørestrøm til eltog til
personbefordring. Efter bestemmelsen er det en forudsæt-
ning for den lave afgift for disse eltog, 1) at det fremgår af
en købsaftale, at forbrugeren af elektriciteten er en virksom-
hed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til per-
sonbefordring, med angivelse af forbrugerens CVR- eller
SE-nummer, og 2) at fakturaer vedrørende de aftalte leve-
rancer indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle CVR-
eller SE-nummer. Det fremgår desuden af den gældende be-
stemmelse i elafgiftslovens § 11 b, stk. 8, at skattemisteren
kan fastsætte nærmere regler for den lave procesafgift for el-
tog efter lovens § 11 b, stk. 2.
I § 6 foreslås, at reglerne om den lave procesafgift for op-
ladning af batterier til registrerede eldrevne køretøjer gene-
relt forlænges til og med den 31. december 2019. Herefter
ophører ordningen fra og med den 1. januar 2020. Fra og
med denne dato indføres der almindelig elafgift for al oplad-
ning af elbiler både erhvervsmæssig og privat, jf. lovforsla-
gets § 4, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr.
1, og § 6.
Det foreslås, at den lave procesafgift fortsat finder anven-
delse for kørestrøm til elbusser i den kollektive bustrafik fra
og med den 1. januar 2020. Udtrykket kørestrøm omfatter
ikke elektricitet, som lagres som energi i batterier eller lig-
nende, men hvor elektriciteten ikke benyttes i de omfattede
21
elbusser, men i stedet leveres tilbage til et el-net eller på an-
den måde overgår til anden anvendelse.
Det foreslås nærmere, at denne ordning kun omfatter kør-
sel med eldrevne busser indrettet til befordring af personer,
der foregår som rutekørsel. Anden kørsel, herunder turist-
buskørsel, med elbusser er derfor ikke omfattet.
Ved en bus forstås et køretøj, der i forbindelse med den
konkrete befordring er indrettet til befordring af mere end ni
personer, inkl. føreren. Ved rutekørsel forstås kørsel, som er
omfattet af definitionen af rutekørsel i § 19 i lov om trafik-
selskaber. Ved rutekørsel forstås efter denne bestemmelse
som udgangspunkt regelmæssig befordring af personer med
motorkøretøj i en bestemt trafikforbindelse. Den foreslåede
lave procesafgift for elbusser bygger dermed på velkendte
og indarbejdede afgrænsninger af, hvad der skal forstås ved
en bus og ved rutekørsel.
Med ovennævnte afgrænsning af elbusser i rutekørsel er
denne kørsel fritaget for moms som personbefordring efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, mens afgrænsningen ikke
omfatter momspligtig elbuskørsel. Det betyder, at den lave
procesafgift for el til elbusser ikke vil gælde i det omfang,
der er fradrag for indgående moms af indkøbet af elektricite-
ten til elbusdriften. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en el-
bus benyttes til momspligtig turistbuskørsel, hvortil indgå-
ende moms af indkøb af elektricitet er momsfradragsberetti-
get.
Den foreslåede bestemmelse indsættes i elafgiftslovens §
11 b, stk. 2, som i dag indeholder en bestemmelse om lav
procesafgift for kørestrøm til eltog til personbefordring.
Efter den gældende bestemmelse er det en forudsætning
for den lave afgift for disse eltog, 1) at det fremgår af en
købsaftale, at forbrugeren af elektriciteten er en virksomhed,
som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbe-
fordring, med angivelse af forbrugerens CVR- eller SE-
nummer, og 2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer
indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle CVR- eller
SE-nummer. Det foreslås, at disse krav ligeledes skal gælde
for eldrevet buskørsel med befordring af personer, der fore-
går som rutekørsel, før den lave procesafgift kan finde an-
vendelse for kørslen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i elafgiftslo-
vens § 11 b, stk. 8, at skattemisteren kan fastsætte nærmere
regler for den lave procesafgift efter lovens § 11 b, stk. 2.
Dette vil også gælde efter, at stk. 2 efter forslaget er udvidet
til at omfatte eldrevet buskørsel med befordring af personer,
der foregår som rutekørsel, således at skatteministeren tillige
vil kunne fastsætte nærmere regler for den lave procesafgift
for kørestrøm til denne buskørsel. Der vil alene kunne fast-
sættes regler med krav til dokumentation for de mængder
elektricitet, som berettiger til den lave procesafgift.
Det fremgår af elbilaftalen af 18. april 2017, jf. afsnit 1.1 i
de almindelige bemærkninger, at der fortsat skal gælde en
særordning om lav elafgift for el til opladning af elbusser i
yderligere fire år til og med den 31. december 2023, og at
dette kræver tilladelse til undtagelse fra energibeskatnings-
direktivet fra Rådet. Det fremgår endvidere, at aftaleparterne
er opmærksomme på, at kontraktlængden i den kollektive
bustrafik kan være længere end perioden for den foreslåede
særregel om opladning af el til elbusser. Aftaleparterne er
derfor enige om at arbejde for en forlængelse af særreglen,
hvilket kræver fornyet tilladelse fra Rådet samt yderligere
finansiering.
Beskatning af elektricitet er reguleret i energibeskatnings-
direktivet. Der er ikke hjemmel i direktivet til den foreslåede
lave procesafgift for el til elbusser i den kollektive rutebus-
trafik. Rådet kan dog give tilladelse til denne ordning, når
f.eks. hensynet til den fælles miljøpolitik taler for det. Rådet
kan give tilladelsen for en periode på højst seks år. Der vil
være mulighed for at opnå tilladelse til en ny periode.
Der henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 2 og 5.
Til § 5
Til nr. 1
Metanol, der anvendes til produktion af elektricitet i mo-
torkøretøjer, er i dag afgiftspålagt efter mineralolieafgiftslo-
vens § 1, stk. 2, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26.
september 2014 med senere ændringer. Det vil sige, at der
betales afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende mo-
torbrændstof. Det foreslås, at der indføres en særlig sats for
metanol, der anvendes i brændselsceller.
Ved anvendelse af den nyeste brændselscelleteknologi kan
metanol anvendes direkte i en brændselscelle, der produce-
rer varme og elektricitet. Energien herfra kan anvendes til
fremdrift af eksempelvis elbiler. Dette kan dog kræve, at
metanolen inden påfyldning på brændselscellen blandes med
vand. Blandingen udgøres af 40 pct. vand og 60 pct. meta-
nol. Der betales derfor i praksis også energiafgift af vand-
indholdet i blandingen.
Det har ikke tidligere været muligt at anvende metanol di-
rekte i en brændselscelle, hvorfor der ikke i de gældende
regler er taget højde for denne situation. Det foreslås derfor i
nr. 1, at der i denne særlige situation tages hensyn til vand-
indholdet i blandingen ved afgiftsberegningen. Det medfø-
rer, at det for registrerede virksomheder kun er indholdet af
metanol i blandingen, der afgiftspålægges, og at satsen fast-
sættes, så den svarer til satsen for almindelig diesel (svovlfri
diesel) på 267,4 øre pr. liter, dog korrigeret for det lavere
energiindhold i metanol. Da energiindholdet i metanol er
væsentligt lavere end almindelig diesel, foreslås en sats på
117,7 øre pr. liter svarende til forskellen i energiindhold.
Det foreslås at anvende satsen for diesel, da brændselscelle-
teknologien primært er relevant inden for tung transport.
Der tilsigtes således ikke ændringer i de satser, der anven-
des, når metanol iblandes andre brændstoffer, som det bl.a.
fremgår af SKM·2013·71, hvor Skatterådet bekræftede, at
afgiften pr. liter metanol udgjorde 203,9 øre pr. liter.
Det foreslås i stk. 10, at virksomheder, der benytter sig af
den særlige sats, skal kunne dokumentere forholdet mellem
vand og metanol for at kunne anvende bestemmelsen.
22
Til nr. 2
Satsen foreslås i nr. 2 indekseret efter mineralolieafgiftslo-
vens § 32 a, så denne indekseres ligesom de øvrige afgifts-
pligtige produkter.
Til § 6
Ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 er der indført en
særlig ordning, hvorefter elafgift tilbagebetales for elektrici-
tet anvendt til erhvervsmæssig opladning af batterier til regi-
strerede elbiler. Det medfører, at der for elforbrug til det
nævnte formål netto betales den samme lave sats på 0,4 øre
pr. kWh som for elektricitet anvendt til procesformål i øv-
rigt. Ordningen er ved ændringslov nr. 1558 af 13. december
2016 forlænget til og med 2017.
Det foreslås, at særreglen om erhvervsmæssig opladning
af elbiler til den lave processats på 0,4 øre pr. kWh forlæn-
ges med 2 år, så ordningen gælder til og med den 31. de-
cember 2019. Fra og med den 1. januar 2020 opkræves fuld
elafgift for al opladning af elbiler både erhvervsmæssigt og
privat uden mulighed for tilbagebetaling af en del af afgif-
ten. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2017, jf. dog. stk. 2. Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat i
overensstemmelse med regeringens målsætning om, at er-
hvervsrettet lovgivning skal træde i kraft to gange årligt, en-
ten den 1. januar eller den 1. juli. Det vurderes, at det ikke er
nødvendigt at fravige dette princip, idet de foreslåede æn-
dringer vedrørende indfasning af registreringsafgift foreslås
at få virkning fra og med den 1. januar 2017 uanset det kon-
krete ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 4. § 4, nr. 4,
vedrører en forlængelse af ordningen med lav elafgift på 0,4
øre pr. kWh ved opladning af elbusser til rutebuskørsel. Det-
te kræver tilladelse fra Rådet, da der er tale om en ordning,
som fraviger reglerne i energibeskatningsdirektivet, jf. afsnit
7 i de almindelige bemærkninger. Det er hensigten, at skat-
teministeren sætter § 4, nr. 4, i kraft, når den nødvendige til-
ladelse fra Rådet er opnået.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 2 og 3, får virkning fra og
med den 1. januar 2017. Det foreslås desuden, at § 2, nr.
2-4, får virkning fra og med den 1. januar 2018. Endelig
foreslås, at § 4, nr. 1-3, får virkning fra og med den 1. januar
2020. § 1, nr. 2 og 3, vedrører udsættelse af indfasningen af
registreringsafgift og indførelse af et nyt fradrag for batteri-
kapacitet for elbiler og pluginhybridbiler. § 2, nr. 2-4, ve-
drører ændring af beregningsmetode for fastsættelse af
brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne plugin-
hybridbiler. § 4, nr. 1-3, vedrører indførelse af fuld elafgift
for al opladning af elbiler.
Det foreslåede tidligere virkningstidspunkt for § 1, nr. 2
og 3, skyldes, at registreringsafgiften for elbiler og plugin-
hybridbiler pr. 1. januar 2017 steg fra 2016-satsen på 20 pct.
til 2017-satsen på 40 pct. som følge af den gældende trin-
skala for indfasningen af afgift.
Dette lovforslag har blandt andet til formål at udsætte ind-
fasningen af registreringsafgift for elbiler og pluginhybridbi-
ler ved at fastholde det i 2016 gældende afgiftsniveau i yder-
ligere 2 år, dvs. til og med 2018. Såfremt ændringerne i § 1,
nr. 2 og 3, ikke får virkning fra og med den 1. januar 2017,
ville elbiler og pluginhybridbiler anmeldt til registrering i
perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni
2017 skulle afgiftsberigtiges med satsen på 40 pct., mens til-
svarende biler anmeldt til registrering umiddelbart før eller
efter denne periode ville skulle afgiftsberigtiges med satsen
på 20 pct.
For så vidt angår køretøjer anmeldt til registrering i perio-
den fra og med den 1. januar 2017 og til og med den 30. juni
2017, vil SKAT genoptage de relevante sager om afgiftsbe-
rigtigelse, som kan identificeres, tilbage fra virkningstids-
punktet. For de køretøjer, der er omfattet af de foreslåede
ændringer med virkning fra og med den 1. januar 2017,
foreslås det, at der sker efterfølgende regulering og tilbage-
betaling af eventuelt for meget betalt registreringsafgift i pe-
rioden fra og med den 1. januar 2017 til lovens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 6-8.
Det foreslås i § 2, nr. 2-4, at beregningsmetoden for fast-
sættelse af brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrev-
ne pluginhybridbiler ændres, så der fremadrettet tages ud-
gangspunkt i energieffektivitet frem for køretøjets CO2-ud-
ledning som hidtil. Det foreslås, at denne ændring får virk-
ning fra og med den 1. januar 2018. Det skyldes, at det ikke
er muligt at sikre, at de nødvendige administrative ændrin-
ger kan foretages med virkning fra og med den 1. juli 2017,
og virkningstidspunktet foreslås derfor udskudt til den næste
fælles ikrafttrædelsesdato, som er den 1. januar 2018.
Det foreslås i § 4, nr. 1-3, at der indsættes en særlig be-
grænsning i momsregistrerede virksomheders adgang til af-
giftsgodtgørelse i elafgiftslovens § 11, stk. 3. Forslaget inde-
bærer, at der ikke kan ydes godtgørelse for elektricitet til
lagring af energi i batterier eller andre komponenter, som
benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede køretøjer. Det
foreslås i § 6, at den gældende særordning, hvorefter elafgift
tilbagebetales for elektricitet anvendt til erhvervsmæssig op-
ladning af batterier til registrerede elbiler, forlænges til og
med den 31. december 2019. Det er hensigten, at de foreslå-
ede ændringer i § 4, nr. 1-3, først skal finde anvendelse, når
særordningen, som § 6 vedrører, udløber. De foreslåede æn-
dringer i § 4, nr. 1-3, bør derfor først have virkning fra det
tidspunkt, hvor særordningen udløber. På den baggrund
foreslås, at § 4, nr. 1-3, får virkning fra og med den 1. januar
2020.
Det foreslås i stk. 4, at reglerne om fastsættelse af brænd-
stofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybrid-
biler ikke skal have virkning for biler, der er anmeldt til re-
gistrering senest den 31. december 2017. For disse biler skal
brændstofforbruget i liter diesel pr. 100 km fortsat opgøres
efter de hidtil gældende regler, det vil sige efter § 8, nr. 1, i
lov nr. 1353 af 21. december 2012 for gasdrevne biler, og i
liter benzin pr. 100 km efter de hidtil gældende regler, det
vil sige efter § 2, nr. 3, i lov nr. 1889 af 29. december 2015
for gasdrevne pluginhybridbiler.
23
Det foreslås i stk. 5, at den foreslåede ordning med lav af-
gift for elbusser finder anvendelse indtil tidspunktet for ud-
løbet af den periode, hvori afgiften kan anvendes ifølge Rå-
dets tilladelse til afgiften efter artikel 19 i energibeskat-
ningsdirektivet. Skatteministeren bekendtgør dette udløbs-
tidspunkt i forbindelse med ikrafttrædelsen af afgiftslempel-
sen for de omfattede elbusser.
Skatteministeren kan på baggrund af en ny tilladelse fra
Rådet bekendtgøre, at særreglen om elafgift for opladning af
elbusser finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af
den periode, hvori særreglen kan anvendes ifølge den nye
tilladelse. Det er en forudsætning, at der ikke på noget tids-
punkt er en periode mellem en gældende og en efterfølgende
tilladelse, som ikke er dækket af en tilladelse.
Det følger af stk. 6, at køretøjer, som anmeldes til registre-
ring fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni
2017, afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler. Det
følger desuden af bestemmelsen, at det beløb, som udgøres
af forskelsbeløbet mellem afgiftsberegningen efter de gæl-
dende regler og afgiftsberegningen efter lovforslagets § 1,
nr. 2 og 3, vil blive tilbagebetalt af SKAT til den, der er re-
gistreret som ejer af køretøjet den 3. maj 2017, hvor lovfor-
slaget fremsættes. Hvis der den 3. maj 2017 er registreret
flere ejere af køretøjet i Køretøjsregisteret, f.eks. fordi køre-
tøjet overdrages, tilfalder forskelsbeløbet den seneste af de
på denne dato registrerede ejere. Hvis et køretøj registreres
første gang i Køretøjsregisteret i perioden fra og med den 4.
maj 2017 og til og med den 30. juni, og der derfor ikke den
3. maj 2017 er en registreret ejer i Køretøjsregisteret, tilba-
gebetales forskelsbeløbet til den første registrerede ejer i
Køretøjsregisteret i denne periode.
Det i stk. 6 foreslåede medfører, at den, som har indbetalt
afgiften efter de almindelige regler, dvs. enten til en regi-
streret virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens §§ 14 og
15, en ikke-registreret virksomhed, jf. registreringsafgiftslo-
vens §§ 19 og 20, eller en privat person, som på egen hånd
har foretaget registrering af et køretøj, kun har krav på tilba-
gebetaling af forskelsbeløbet, såfremt den pågældende også
er registreret som ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret i
overensstemmelse med det ovenfor anførte. Det påhviler
SKAT af egen drift at foretage tilbagebetalingen i det om-
fang, de relevante sager om afgiftsberigtigelse kan identifi-
ceres. I købskontrakter m.v., som indgås den 4. maj 2017 el-
ler senere, kan parterne tage højde for disse forhold.
Det foreslåede fraviger de almindelige regler om tilbage-
betaling af afgifter, idet det sædvanligvis vil være den, der
indbetaler afgiften eventuelt på vegne af en senere køber,
som også har krav på en eventuel tilbagebetaling. Dette krav
afskæres ved det foreslåede, idet det kun vil være den, der er
registret som ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret i overens-
stemmelse med det ovenfor anførte, der får krav på tilbage-
betaling. Dette skal sikre, at fordelen af afgiftsnedsættelsen
reelt og fuldt ud kommer slutbrugeren til gode, frem for at
der efter de almindelige regler ville være risiko for, at hele
eller en del af beløbet alene tilfalder et mellemled, typisk en
forhandler. Det sikres desuden, at det undgås, at SKATs til-
bagebetaling af registreringsafgift kommer til at afhænge af
indholdet og fortolkningen af den indgåede aftale i de enkel-
te sager.
Beregningen af forskelsbeløbet kan illustreres ved følgen-
de eksempel:
Eksempel 3, del 1. Beregning af afgift for eldrevet per-
sonbil med en afgiftspligtigværdi på 250.000 kr. inkl.
moms, men ekskl. afgift, der er indregistreret i perioden
1. januar til 30. juni 2017, før lovens ikrafttræden.
Beregning Kr.
1. Forhandlers udsalgspris ekskl. moms 200.000
2. Moms 25 pct. * (1.) 50.000
3. Bilens pris inkl. moms 1. + 2. 250.000
Fradrag i beskattet værdi før lovforslag
4. Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.) 4 * 1.280 5.120
5. ABS 3.750
6. ESP (anti-spin) 2.500
7. Maksimum NCAP-stjerner 2.000
8. Beskattet værdi 3. – (4. + 5. + 6. + 7.) 236.630
24
9. Registreringsafgift under progressionsknæk på 106.600 kr. 105 pct. * 106.600 111.930
10. Registreringsafgift over progressionsknæk på 106.600 kr. 150 pct. * ((9.) – 106.600) 195.045
11. Registreringsafgift før fradrag i afgiften 9. + 10. 306.975
Fradrag i afgiften
12. Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 70,1 km/l ben-
zin
-4.000 * (70,1-16) -216.400
13. Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
14. Samlet registreringsafgift – dog mindst 20.000 kr. fratrukket
nedslag for selealarmer
11. + 12. + 13. 89.975
Afgift før lovforslag
15. 40 pct. af afgiften 40 pct. *(14.) 35.990
16. Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den indfasede afgift -10.000
17. Afgift i 2017 25.990
Eksempel 3, del 2. Regulering og tilbagebetaling af afgift
for eldrevet personbil med en afgiftspligtigværdi på
250.000 kr. inkl. moms, men ekskl. afgift, der er indregi-
streret i perioden 1. januar til 30. juni 2017, efter lovens
ikrafttræden.
Beregning Kr.
Fradrag i beskattet værdi efter lovforslag
18. Fradrag for sikkerhedsudstyr 4. + 5. + 6. + 7. 13.370
19. Batterikapacitet på 24,2 kWh 24,2*1.700 41.140
20. Beskattet værdi 3. - 18. - 19. 195.490
21. Registreringsafgift under progressionsknæk på 106.600 kr. 105 pct. * 106.600 111.930
22. Registreringsafgift over progressionsknæk på 106.600 kr. 150 pct. * ((20.) – 106.600) 133.335
23. Registreringsafgift før fradrag i afgiften 21. + 22. 245.265
24. Fradrag i afgiften for energieffektivitet og selealarmer 11. + 12. -217.000
25. Samlet registreringsafgift – dog mindst 20.000 kr. fratrukket
nedslag for selealarmer
23. + 24. 28.265
Afgift efter lovforslag
25
26. 20 pct. af afgiften 20 pct. * (25.) 5.653
27. Bundfradrag på 10.000 kr. – dog højst den indfasede afgift -5.653
28. Afgift i alt i 2017 26. + 27. 0
29. Tilbagebetaling af afgift 17. - 28. 25.990
Det følger af stk. 7, at eksportgodtgørelse af køretøjer,
som er afgiftsberigtiget efter reglerne i registreringsafgifts-
lovens § 4 og som afmeldes med henblik på eksportgodtgø-
relse efter §§ 7 b-7 d, i perioden fra og med den 1. januar
2017 til og med den 30. juni 2017, udbetales på baggrund af
de hidtil gældende regler. SKATs sagsbehandling i forhold
til de omhandlede køretøjer fortsætter dermed uændret til og
med den 30. juni 2017.
SKAT opkræver ikke det forskelsbeløb, der efter lovens
ikrafttræden opstår for køretøjer, hvor der er beregnet godt-
gørelse på grundlag af de hidtidige afgiftssatser, og hvor der
efter lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, i stedet skal beregnes
godtgørelse på grundlag af en lavere afgiftssats, hos den
godtgørelsesberettigede.
Det fremgår af stk. 8, at afgiftsdifferencer, jf. § 3 a, stk. 7,
og § 3 b, stk. 7, af køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter
reglerne i registreringsafgiftslovens § 4 i perioden fra og
med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, opkræ-
ves eller tilbagebetales på baggrund af de hidtil gældende
regler.
Udenlandske firmakøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens
§ 3 a, jf. § 1, stk. 4, leasingkøretøjer, jf. § 3 b, og køretøjer,
der tilhører en udlænding, og som benyttes her i landet i for-
bindelse med et tidsbegrænset ophold, jf. § 3 c, kan anmel-
des til registrering under en ordning med betaling af for-
holdsmæssig registreringsafgift. Når en kontrakt ophører, el-
ler køretøjet på anden måde udgår af ordningen, har køre-
tøjsejeren tre valgmuligheder.
Ejeren kan vælge at betale restafgiften, jf. § 3 a, stk. 8, § 3
b, stk. 10, og § 3 c, stk. 4. Der vil i denne situation skulle
betales afgift på baggrund af den oprindeligt beregnede af-
gift.
Ejeren kan endvidere vælge alene at afregne afgift for den
periode, dvs. det antal måneder, som køretøjet har kørt un-
der ordningen. Ved efterfølgende videresalg skal der heref-
ter ske afgiftsberigtigelse på ny, jf. § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk.
10, og § 3 c, stk. 4. Det vil eksempelvis sige, at der ved vi-
deresalg af en forhenværende leasingpersonbil skal ske af-
giftsberigtigelse efter samme regler, som er gældende for en
almindelig, brugt, importeret personbil. Den efterfølgende
afgiftsberigtigelse skal ske på baggrund af de nye, lavere af-
giftssatser, hvis det brugte køretøj anmeldes til registrering
den 1. januar 2017 eller senere. Køretøjets almindelige pris,
jf. lovens § 10, stk. 1, på tidspunktet for afgiftsberigtigelsen
lægges til grund, men kan ikke overstige køretøjets pris som
nyt, jf. § 10, stk. 2.
Endelig kan ejeren vælge at få værdisat køretøjet på ny
(værditabsberegning), jf. § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7. Denne
mulighed eksisterer ikke, for så vidt angår køretøjer omfattet
af § 3 c. Ved en værditabsberegning vurderes køretøjets ak-
tuelle afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens §
10. Ud fra denne værdi beregnes registreringsafgiften på ny.
Efter lovens ikrafttræden tilbagebetaler SKAT det eventu-
elle forskelsbeløb, der kan opstå for køretøjer omfattet af 1.
pkt., hvor der er beregnet afgiftsdifference på grundlag af de
hidtidige afgiftssatser, og hvor der efter lovforslagets § 1, nr.
2 og 3, alene skal beregnes afgiftsdifference på grundlag af
lavere afgiftssatser, til den, der er registreret som ejer af kø-
retøjet i Køretøjsregisteret den 3. maj 2017. Hvis der den 3.
maj 2017 er registreret flere ejere af køretøjet i Køretøjsregi-
steret, f.eks. fordi køretøjet overdrages, tilfalder forskelsbe-
løbet den seneste af de på denne dato registrerede ejere.
Hvis et køretøj registreres første gang i Køretøjsregisteret i
perioden fra og med den 4. maj 2017 og til og med den 30.
juni, og der derfor ikke den 3. maj 2017 er en registreret ejer
i Køretøjsregisteret, tilbagebetales forskelsbeløbet til den
første registrerede ejer i Køretøjsregisteret i denne periode.
Efter de almindelige regler sker regulering af afgiften i et så-
dant tilfælde i forhold til den, der skal svare afgift efter regi-
streringsafgiftslovens almindelige regler. Det foreslåede ud-
gør således en fravigelse fra de almindelige regler om tilba-
gebetaling af afgift. Beløbet tilbagebetales, efter loven er
trådt i kraft, jf. stk. 10.
Beregningen af afgiftsdifferencer i henhold til § 3 a, stk.
7, og § 3 b, stk. 7, sker på baggrund af lovforslagets § 1, nr.
2 og 3, dvs. på baggrund af de nye, lavere afgiftssatser, når
anmodningen herom er fremsat den 1. januar 2017 eller se-
nere. Indtil loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. lovfor-
slagets § 7, stk. 1, administrerer SKAT efter gældende reg-
ler, det vil sige, at der i ovennævnte periode for de omfatte-
de køretøjer beregnes afgiftsdifferencer på baggrund af de
hidtidige afgiftssatser. SKAT vil herefter genberegne af-
giftsdifferencerne på baggrund af de foreslåede lavere af-
giftssatser og tilbagebetale et eventuelt forskelsbeløb.
For en leasingpersonbil, hvoraf der er betalt en forholds-
mæssig del af registreringsafgiften efter registreringsafgifts-
lovens § 3 b, stk. 2, ved indgåelse af en leasingkontrakt i pe-
rioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni
2017, dvs. på baggrund af de hidtidige afgiftssatser, kan der
således ved kontraktens senere ophør ske en genberegning
af den forholdsmæssige registreringsafgift i leasingperioden,
jf. § 3 b, stk. 7. Beregningen foretages på baggrund af de
nye, lavere afgiftssatser og modregnes herefter i den oprin-
deligt beregnede afgift, som er betalt i forbindelse med kon-
traktindgåelse.
26
Forbruget af afgift i den periode, hvor køretøjet har kørt
under en ordning med betaling af forholdsmæssig registre-
ringsafgift, vil være højere med en afgiftssats på 40 pct. end
med en afgiftssats på 20 pct., forudsat at fradrag i afgiften
ikke medfører, at afgiften i begge tilfælde udgør 0 kr.
Det foreslås i stk. 9, at tilbagebetalingskrav som følge af
reglerne i stk. 6 og 8 forfalder den 30. september 2017. Be-
løbet forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens
§ 5, stk. 1, dvs. til en årlig rente, der svarer til den fastsatte
referencesats med et tillæg på 8 procentpoint. Der kan dog
tidligst ske forrentning fra det tidspunkt, hvor kravet kan op-
gøres endeligt. Referencesatsen er, jf. rentelovens § 5, stk. 1,
den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat
henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende
år. Referencesatsen var pr. 1. januar 2017 på 0,05 pct.
27
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 377 af 18. april 2017, foretages følgende æn-
dringer:
§ 2. Fritaget for afgift er: 1. I § 2, stk. 1, nr. 14, ændres »2018« til: »2020«.
1-13) - - -
14) brændselscelledrevne motorkøretøjer, hvis kø-
retøjet er anmeldt til registrering inden udgangen af
2018,
15-19) - - -
Stk. 2-4. - - -
2. § 5 b affattes således:
§ 5 b. For eldrevne køretøjer beregnes afgiften, jf.
dog stk. 2:
»§ 5 b. For eldrevne køretøjer beregnes afgiften,
jf. dog stk. 2 og 3:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2016
som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller
5 a.
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2016-2018 som 20 pct. af registreringsafgiften ef-
ter §§ 4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2017
som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller
5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2019 som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2018
som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller
5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2020 som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2019
som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller
5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2021 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
Stk. 2. Ved køretøjets registrering i 2016 og 2017
gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på
10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre af-
giften efter stk. 1.
Stk. 2. Ved køretøjets anmeldelse til registrering
i 2016-2019 gives et fradrag i registreringsafgif-
ten efter stk. 1 på 10.000 kr. Fradraget kan dog
maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.
Stk. 3. Ved køretøjets anmeldelse til registrering
i 2017-2021 gives et fradrag i grundlaget for regi-
streringsafgiften efter §§ 4, 5 og 5 a, som bereg-
net i medfør af stk. 1, på 1.700 kr. pr. kWh batte-
rikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst
45 kWh.«
28
§ 5 c. --- 3. § 5 c, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
Stk. 2. I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1
beregnes følgende afgift:
Stk. 2. I tillæg til registreringsafgiften efter stk.
1 beregnes følgende afgift, jf. dog stk. 3 og 4:
1) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2016 be-
regnes 20 pct. af differencen mellem registreringsaf-
giften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter
stk. 1.
1) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2016-2018 beregnes 20 pct. af differencen mel-
lem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og regi-
streringsafgiften efter stk. 1.
2) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2017 be-
regnes 40 pct. af differencen mellem registreringsaf-
giften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter
stk. 1.
2) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2019
beregnes 40 pct. af differencen mellem registre-
ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsaf-
giften efter stk. 1.
3) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2018 be-
regnes 65 pct. af differencen mellem registreringsaf-
giften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter
stk. 1.
3) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2020
beregnes 65 pct. af differencen mellem registre-
ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsaf-
giften efter stk. 1.
4) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 be-
regnes 90 pct. af differencen mellem registreringsaf-
giften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter
stk. 1.
4) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2021
beregnes 90 pct. af differencen mellem registre-
ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsaf-
giften efter stk. 1.
Stk. 3. Ved bilens registrering i 2016 og 2017 gives
et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 2 på
10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre af-
giften efter stk. 2.
Stk. 3. Ved bilens registrering i 2016-2019 gives
et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 2 på
10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre
afgiften efter stk. 2.
Stk. 4. Ved bilens anmeldelse til registrering i
2017-2021 gives et fradrag i grundlaget for regi-
streringsafgiften efter §§ 4, 5 og 5 a, som bereg-
net i medfør af stk. 2, på 1.700 kr. pr. kWh batte-
rikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst
45 kWh.«
4. § 5 d affattes således:
§ 5 d. For brændselscelledrevne køretøjer beregnes
afgiften:
»§ 5 d. For brændselscelledrevne køretøjer be-
regnes afgiften:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2019
som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller
5 a.
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2021 som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2020
som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller
5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2022 som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2021
som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller
5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2023 som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2022
som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller
5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2024 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.«
§ 2
29
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 40 af 16. januar 2014, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1503 af 23. december 2014, § 3 i lov
nr. 1532 af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1889
af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 650 af 8. ju-
ni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1. - - - 1. I § 1, stk. 3, ændres »2018« til: »2020«.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Indtil den 31. december 2018 omfatter af-
giftspligten efter stk. 1 ikke biler, der alene anvender
brændselsceller som drivmiddel.
§ 3. - - -
Stk. 2. - - -
2. § 3, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Af natur- og biogasdrevne biler betales af-
gift som af dieseldrevne biler, jf. stk. 1, litra B. Fore-
ligger der oplysning om bilens udledning af CO2
målt i gram pr. kilometer, omregnes denne udled-
ning til liter diesel pr. 100 km. Omregningen foreta-
ges ved at dividere den oplyste udledning af CO2
målt i gram pr. kilometer med en fast faktor på 26,5.
Foreligger der ikke oplysning om udledningen af
CO2, betales afgift efter den i stk. 2, 2. pkt., foretag-
ne omregning.
»Stk. 3. Af natur- og biogasdrevne biler betales
afgift som af dieseldrevne biler, jf. stk. 1, litra B.
Foreligger der oplysninger om bilens forbrug af
natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer,
omregnes dette forbrug til antal kilometer pr. liter
diesel. Omregningen fra bilens forbrug af natur-
og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer til die-
selforbrug målt i liter pr. 100 km foretages ved at
dividere det oplyste forbrug af natur- og biogas
målt i kubikmeter pr. kilometer med en fast faktor
på 0,00907. Foreligger der ikke oplysning om bi-
lens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter
pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 2.
pkt., foretagne omregning.«
Stk. 4-6. - - -
Stk. 7. Af biler, der drives af el i kombination med
natur- og biogas, og hvor opladning kan ske ved
hjælp af en ekstern strømforsyning, betales afgift
som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Forelig-
ger der oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh
pr. kilometer og bilens udledning af CO2 målt i
gram pr. kilometer, foretages en omregning til et
samlet benzinforbrug målt i liter pr. 100 km. Ved
denne omregning beregnes energiforbruget målt i
Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr.
100 km ved at dividere det oplyste energiforbrug
målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25.
Bilens udledning af CO2 målt i gram pr. kilometer
omregnes til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km
ved at dividere den målte udledning af CO2 målt i
gram pr. kilometer med en fast faktor på 24. Forelig-
3. I § 3, stk. 7, 2. og 5. pkt., ændres »udledning af
CO2 målt i gram« til: »forbrug af natur- og biogas
målt i kubikmeter«.
4. I § 3, stk. 7, 4. pkt., affattes således:
»Bilens forbrug af natur- og biogas målt i ku-
bikmeter omregnes til benzinforbrug målt i liter
pr. 100 km ved at dividere det målte forbrug af
natur- og biogas i kubikmeter med en fast faktor
på 0,00831.«
30
ger der ikke oplysning om bilens energiforbrug målt
i Wh pr. kilometer og bilens udledning af CO2 målt i
gram pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 1.
pkt., foretagne omregning.
Stk. 8-14. - - -
§ 3
I lov om vægtafgift af køretøjer m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse af nr. 185 af 18. februar 2014, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1889 af 29. decem-
ber 2015 og senest ved § 12 i lov nr. 1558 af 13.
december 2016, foretages følgende ændring:
§ 1. - - - 1. I § 1, stk. 2, ændres »2018« til: »2020«.
Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke kø-
retøjer, der er afgiftspligtige efter brændstoffor-
brugsafgiftsloven, godkendte blokvogne samt indtil
den 31. december 2018 køretøjer, der alene drives
ved hjælp af brændselsceller.
§ 4
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 308 af 24. marts 2017 foretages følgende
ændringer:
§ 11. - - -
Stk. 2. - - -
1. I § 11, stk. 3, indsættes som 12.-17. pkt.:
Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for
afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i
vandvarmere, varmepumper til opvarmning af
brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg,
varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og
lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rum-
varme, herunder varme, som leveres fra virksomhe-
den. Undtaget er dog forbrug af elektricitet i rumvar-
meaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale
for at dække et kortvarigt rumvarmebehov. Endvide-
re ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af elektri-
citet og varme, der direkte eller indirekte anvendes
til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomhe-
den. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for
elektricitet og varme, der direkte eller indirekte an-
vendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret
til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen
sker af komfortmæssige hensyn. Tilbagebetaling kan
heller ikke finde sted for elektricitet, der er medgået
»Tilbagebetaling kan desuden ikke finde sted
for afgiftspligtig elektricitet, som forbruges til
lagring af energi i komponenter til fremdrift af re-
gistrerede eldrevne køretøjer. For energi i kompo-
nenter som nævnt i 12. pkt., som leveres som
elektricitet til det kollektive el-net, tilbagebetales
afgiften dog til virksomheden. For energi i kom-
ponenter som nævnt i 12. pkt., som leveres som
elektricitet til interne el-net i en virksomhed til
dens eget forbrug, tilbagebetales afgiften efter
reglerne i denne lov for tilbagebetaling for for-
brug af elektricitet. Anvendelsen af 13. og 14. pkt.
forudsætter, at der er foretaget opgørelse efter må-
ler af den leverede elektricitet. Den målte elektri-
citet kan tillægges en forholdsmæssig andel af
energisvindet i forbindelse med lagringen af ener-
gien i komponenten, når omfanget af energisvin-
det kan dokumenteres af virksomheden. 12. pkt.
finder ikke anvendelse for reparatører af køretø-
31
til fremstilling af varme, som er leveret til virksom-
heden, og som virksomheden forbruger som rumvar-
me eller varmt vand eller leverer til andre. Der ydes
dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbru-
ges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejd-
ning af varer, og som indirekte bidrager til rumop-
varmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er
forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning. For
afgiftspligtig elektricitet til formål, som er nævnt i
1., 3. eller 4. pkt., ydes dog tilbagebetaling af afgift
nævnt i § 6, stk. 1, 2. pkt., med 49,8 øre pr. kWh
(2015-niveau), herunder for ydelser omfattet af stk.
2. For modtagelse af leverancer, som er baseret på
elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7. pkt.
finder heller ikke anvendelse for elforbrug, for hvil-
ket der sker tilbagebetaling af afgift efter denne lovs
øvrige regler. I perioden 2012-2014 ydes tilbagebe-
taling efter 7. pkt. med de satser, som fremgår af bi-
lag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er nævnt i 7.
pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
jer, i det omfang de oplader komponenter til frem-
drift af fremmede eldrevne køretøjer i forbindelse
med, at de reparerer disse.«
Stk. 4. ---
2. I § 11, stk. 5, indsættes før 1. pkt.:
Stk. 5. For at der kan ydes tilbagebetaling efter stk.
3, 7. pkt., skal den tilbagebetalingsberettigede
mængde elektricitet være opgjort som den faktiske
mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg op-
gjort efter måler. Et af de øvrige nedenstående prin-
cipper kan dog vælges, såfremt virksomheden kan
godtgøre, at den derved ikke opnår øget tilbagebeta-
ling af afgift efter denne lov, ud over hvad den kan
opnå ved opgørelse efter 1. pkt. Virksomheder kan
vælge mellem følgende principper ved opgørelsen af
den mængde elektricitet, som ikke er berettiget til
tilbagebetaling efter stk. 3:
1) Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de
nævnte anlæg opgjort efter måler.
2) Den fremstillede mængde varme opgjort efter
måler ganget med 1,1.
3) Den installerede effekt ganget med 350 timer pr.
måned eller den målte driftstid.
»For at tilbagebetaling kan finde sted efter stk.
1, nr. 1, skal den elektricitet, som anvendes til
lagring af energi i komponenter til fremdrift af re-
gistrerede eldrevne køretøjer, og for hvilken tilba-
gebetaling ikke kan finde sted, jf. stk. 3, 12. pkt.,
være opgjort særskilt efter måler eller efter 2. pkt.
Er der ikke foretaget en særskilt opgørelse efter
måler af den elektricitet, som anvendes til lagring
af energi i komponenter til fremdrift af registrere-
de eldrevne køretøjer, jf. stk. 3, 12. pkt., kan for-
bruget fastsættes til 460 kWh pr. måned for et-
hvert registreret eldrevet køretøj, som oplades i
virksomheden, og stk. 3, 13.-16. pkt., finder ikke
anvendelse. Forud for hver kalendermåned, hvori
2. pkt. skal finde anvendelse, skal der foreligge en
oversigt over de omfattede køretøjer i virksomhe-
den.«
3. I § 11, stk. 5, 2. pkt., der bliver 5. pkt., ændres
»1. pkt.« til: »4. pkt.«
Stk. 6-22. - - -
§ 11 b. - - - 4. I § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og i nr. 1 indsættes efter
»anvendes af«: »elbusser i rutekørsel eller«.
32
Stk. 2. Afgiften godtgøres af kørestrøm, der anven-
des af eltog til personbefordring. § 11 c, stk. 1, fin-
der tilsvarende anvendelse på afgiftsgodtgørelsen.
Godtgørelsen er betinget af,
1) at det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er
en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anven-
des af eltog til personbefordring, med angivelse af
forbrugerens cvr- eller SE- nummer, og
2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af
elektricitet indeholder oplysning om forbrugerens
aktuelle cvr- eller SE-nummer.
Stk. 3-10. - - -
§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. sep-
tember 2014, som ændret senest ved § 7 i lov nr.
1558 af 13. december 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 1. - - -
Stk. 2-7. - - -
Stk. 8. Der ydes en afgiftsfritagelse af varer, der
midlertidigt indføres eller modtages fra andre EU-
lande, til de i toldlovens § 5, nr. 3, nævnte formål.
1. I § 1 indsættes efter stk. 8 som nye stykker:
»Stk. 9. Af metanol under position 2905 11 00 i
EU´s Kombinerede Nomenklatur, der anvendes til
fremstilling af elektricitet i brændselsceller i mo-
torkøretøjer, og som afsættes af virksomheder, der
er registreret efter § 3, stk. 2 eller 3, udgør afgif-
ten 117,7 øre pr. liter (2015-niveau). Der ses ved
afgiftsberegningen efter 1. pkt. bort fra iblandet
vand.
Stk. 9. Betales afgift efter stk. 1, nr. 19 eller 20, ef-
ter GJ eller efter stk. 8, skal virksomheden kunne do-
kumentere opgørelsen af energiindholdet til told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 10. Satserne i stk. 1 og 8 reguleres efter § 32 a. Stk. 10. Betales afgift efter stk. 9, skal virksom-
heden kunne dokumentere forholdet mellem vand
og metanol.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 11 og 12.
2. § 1, stk. 10, der bliver stk. 12, ændres »stk. 1 og
8« til: »stk. 1, 8 og 9«.
§ 6
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring
af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre
love og om ophævelse af lov om ændring af lov
om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse af el-
afgift for el forbrugt til opladning af batterier til
registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfor-
tkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk ju-
33
stering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reg-
lerne om fritagelse for afgift af visse typer af af-
fald fra egen cementproduktion), som ændret ved
§ 10 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 1889
af 29. december 2015 og § 10 i lov nr. 1558 af 13.
december 2016, foretages følgende ændring:
§ 21. - - -
Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i
lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 15, om fra-
dragsret i samme omfang, som virksomheden har
fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og var-
me. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet
skal virksomheden på anmodning fremlægge opgø-
relser af målinger af den forbrugte elektricitet i lade-
standere, herunder hurtigladere, og på batteriskifte-
stationer. Der ydes tilbagebetaling med virkning fra
og med den 27. april 2010 og til og med den 31. de-
cember 2017.
1. I § 21, stk. 2, 3. pkt., ændres »2017« til:
»2019«.
Stk. 3-4. - - -
34