Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 19. april 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19973

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L144/20161_L144_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 19. april 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder
    (Permanent genopdyrkningsret)
    [af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2017 og var til
    1. behandling den 2. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Miljø- og fødevareudval-
    get.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
    23. februar 2017 dette udkast samt de indkomne høringssvar
    og et notat herom til udvalget, jf. L 144 – bilag 1 og 2.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 7 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
    nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
    Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget
    kan ikke støtte lovforslaget. Med lovforslaget ønsker man at
    ændre regler, der har til formål at beskytte naturen, for at til-
    godese landbrugets interesser. Lovforslaget åbner op for, at
    landbrugsarealer kan udlægges til natur med en permanent
    genopdyrkningsret, i stedet for, som reglerne er i dag, at
    genopdyrkningsretten skal genregistreres hos kommunen
    hvert 15. år. Begrundelsen er, at det vil få flere til at omlæg-
    ge landbrugsarealer til naturarealer. EL og ALT mener ikke,
    at lovforslaget i sig selv vil skabe incitament til at omlægge
    landbrugsareal til naturareal. EL og ALT mener helt grund-
    læggende, at der er brug for udlægning af mere varig natur
    og ikke midlertidig natur, der permanent og uden kontrol
    kan annulleres igen.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) fmd. Ib Poulsen (DF) Orla Østerby (KF) Lise Bech (DF) Karina Due (DF)
    Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
    Jacob Jensen (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Bjarne Laustsen (S)
    Lea Wermelin (S) nfmd. Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S) Simon Kollerup (S)
    Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT) Sanne Bjørn (RV)
    Martin Lidegaard (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
    Til lovforslag nr. L 144 Folketinget 2016-17
    AX019973
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 144
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
    2 Udkast til lovforslag og notat, fra miljø- og fødevareministeren
    3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 144
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om det ville være muligt at etablere en model, hvor kommuner,
    staten eller andre offentlige myndigheder får en ret til at opkøbe area-
    ler, som er sprunget i skov eller natur, inden arealerne opdyrkes på ny,
    til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om, hvordan det overvåges, om f.eks. bilag IV-arter eller andre
    arter, der er beskyttet efter artsfredningsbekendtgørelsen, er indvand-
    ret på et areal, som landmanden har udlagt til halvkultur eller natur, til
    miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm., om ministeren kan bekræfte, at landmanden blot kan anmelde
    arealet på ny, inden de 15 år er udløbet, og få yderligere 15 års genop-
    dyrkningsret, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
    herpå
    4 Spm. om, hvad baggrunden var for, at man oprindelig indførte kravet
    om, at der hver 15. år skulle ske en fornyet registrering af landbrugs-
    areal, der var udlagt til halvkultur eller natur, til miljø- og fødevaremi-
    nisteren, og ministerens svar herpå
    5 Spm., om ministeren kan bekræfte, at genopdyrkningsretten stadig vil
    bortfalde, selv om dette lovforslag vedtages, hvis bilag IV-arter eller
    hvis dyre- og plantearter, der er beskytte af artsfredningsbekendtgørel-
    sen, er indvandret på arealet, til miljø- og fødevareministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    6 Spm. om, hvilken dokumentation ministeren er i besiddelse af, der be-
    kræfter udsagnet i bemærkningerne om, at lovforslaget vil forbedre
    naturtilstanden i det intensivt dyrkede landbrugsland, til miljø- og fø-
    devareministeren, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om, hvor mange og hvor store arealer ministeren forventer der
    bliver taget ud af omdrift og udlagt til natur som følge af lovforslaget,
    til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
    3