L 144 - svar på spm. 6 om, hvilken dokumentation ministeren er i besiddelse af, der bekræfter udsagnet i bemærkningerne om, at lovforslaget vil forbedre naturtilstanden i det intensivt dyrkede landbrugsland, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 24. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 144, Forslag til lov om ændring af lov
om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret), stillet af Miljø- og Fødevareudvalget den
9. marts 2017 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 6 til L 144
”Hvilken dokumentation er ministeren i besiddelse af, der bekræfter udsagnet i bemærkningerne om,
at lovforslaget vil forbedre naturtilstanden i det intensivt dyrkede landbrugsland? ”
Svar
Driften og naturindholdet på § 6 arealerne vurderes at kunne sidestilles med de brakmarker, som blev
udlagt i medfør den udtagningsforpligtelse, som blev suspenderet i EU i februar 2008. En høring af
landets kommuner forud for udfærdigelsen af L 144 viste da også, at størstedelen af de § 6 anmeldte
arealer, der findes i dag, netop blev anmeldt i forbindelse med ophævelsen af brakordningen.
Det betyder, at genopdyrkningsretten i driftsloven typisk finder anvendelse på de marginale jorder i
landbrugsbedrifterne, hvor jordbruger i en ubestemt periode ønsker at lade sit landbrugsareal ligge
uden for omdrift. Oftest vil disse arealer være jorder med lavest produktionsværdi, og de vil dermed
samtidig have et større potentiale for naturindhold.
I en konsekvensvurdering af naturforhold af den permanente nulstilling af udtagelsesforpligtelsen
konkluderede Aarhus Universitet (DJF og DMU) og Københavns Universitet (FØI) i december 20081,
at opdyrkning af de udtagne marker (tidligere braklagte arealer) ville medføre et tab af biodiversitet for
den terrestriske natur i det åbne land. Dette tab henføres netop til den positive effekt, som
udtagningsjorde har på naturen i det åbne land. Det fremgår af notatet, at brakken dels har en
beskyttende virkning som randeffekt til naboarealer med højt naturindhold, og dels en betydning som
trædesten eller korridorer for dyr og planter, hvorved den opsplitning, som Danmarks terrestriske
naturarealer trues af, imødegås. Det er dog væsentligt her at bemærke, at det hovedsageligt er de
almindelige arter knyttet til åbent land, der vurderes at have gavn af den beskrevne type arealer.
Grundet arealernes historik og placering og fordi sjældne arter i sagens natur er sjældne, er det ikke
ofte at sjældne arter indvandrer i områderne. Idet arealtyperne generelt vurderes at være
sammenfaldende, understøtter dokumentationen for den naturmæssige værdi af udlægningen af
brakarealer den positive effekt af § 6 anmeldte arealer.
Esben Lunde Larsen / Jacob Nielsen
1 Opdateret notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen (december 2008), udgivet af Det
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Danmarks Miljøundersøgelser (AAU) og Fødevareøkonomisk institut (KU).
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 144 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt