Udkast til lovforslag og notat, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 23. februar 2017
./.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed udkast til lovforslag om ændring af
lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret).
Med lovforslaget ændres genopdyrkningsretten fra de nuværende 15 år til en
permanent genopdyrkningsret for landbrugsjorder, der udlægges som
halvkulturarealer eller som udyrkede arealer. Lovændringen vil som nu gælde for
landbrugsjorder, der ikke inden anmeldelsen er omfattet af beskyttelsen i
naturbeskyttelseslovens § 3. Ændringen skal øge landmændenes incitament til at
udlægge flere arealer til naturformål i en periode.
Lovforslaget forventes fremsat i februar 2017.
Notat om indholdet af ændringen i lovforslaget er vedlagt.
Esben Lunde Larsen / Nicolai Høtoft
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 144 Bilag 2
Offentligt


Forslag
til
Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder
(Permanent genopdyrkningsret)
§ 1
I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009, foretages
følgende ændring:
1. I § 6, 2. pkt., udgår: »inden for de næste 15 år«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 144 Bilag 2
Offentligt
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes med henblik på at styrke den eksisterende mulighed for at udlægge
landbrugsjorder til naturformål i en periode uden at blive omfattet af § 3 i
naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28. september 2016 (herefter
naturbeskyttelsesloven) og dermed øge jordbrugernes incitament til at udlægge ny og mere
natur.
Med lovforslaget fjernes den tidsmæssige begrænsning af jordbrugernes ret til inden for 15 år
at genopdyrke de arealer, som de har anmeldt til kommunen, at de vil lade overgå til
halvkulturarealer eller lade henligge som udyrket areal.
2. Baggrunden for lovforslaget
I de seneste årtier er der gjort en stor indsats i Danmark for at sikre en rig og mangfoldig
natur, men Danmarks natur står stadig overfor nogle udfordringer. Mange arter og
naturtyper mangler plads og sammenhæng, og naturen skal have bedre vilkår til at eksistere
på egne præmisser.
Særligt naturen i det intensivt dyrkede landbrugsland har i de seneste årtier været under
stærkt pres, hvilket bl.a. kan aflæses af indeks over agerlandsfugle, som viser et tydeligt fald i
bestande af ynglefugle tilknyttet agerlandet. Udyrkede arealer og halvkulturarealer bidrager
væsentligt som habitater for de almindelige arter i landbrugslandet, ligesom de skaber
fødekilder til bier og andre bestøvere i perioden uden for landbrugsafgrødernes
blomstringstid.
Regeringen (Venstre) indgik derfor i maj 2016 Aftale om Naturpakke med Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti med henblik på at styrke indsatsen for
naturen, bl.a. ved at iværksætte indsatser med henblik på at afbureaukratisere reglerne på
området, så der skabes plads til mere natur uden byrdefulde regler.
En del af indsatsen vil på baggrund af aftalen skulle gøres ved at styrke de eksisterende
muligheder for at udlægge ny og mere natur uden at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3 ved at gøre genopdyrkningsretten på visse halvkulturarealer eller udyrkede arealer
permanent og derigennem øge landmændenes incitament til at udlægge flere arealer til
naturformål i en periode.
3
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Udyrkede arealer, eller arealer som drives ekstensivt, fx. uden jordbearbejdning eller
anvendelse af gødning, kan efter en årrække, når særlige jordbundsforhold og nærhed til
naturområder mv. er til stede, opnå en naturkvalitet, der medfører, at arealet bliver omfattet
af naturbeskyttelseslovens § 3. Denne beskyttelse betyder, at arealerne ikke må ændre
tilstand, og de kan derfor som hovedregel ikke genopdyrkes. § 6 i lov om drift af
landbrugsjorder (herefter driftsloven) indeholder en undtagelse til reglen i
naturbeskyttelseslovens § 3.
Driftslovens § 6 har til formål at gøre det attraktivt for en jordbruger at undgå omdrift i en
periode på op til 15 år til gavn for naturen i denne periode.
Efter driftslovens § 6 kan en ejer eller bruger anmelde et areal, der ikke på tidspunktet for
anmeldelsen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, som halvkulturareal eller udyrket
areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren eller brugeren opnår derved ret til at genopdyrke
arealet inden for de næste 15 år, uanset om arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde
kriterierne for beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Ved halvkulturareal forstås efter driftslovens § 2, stk. 6, landbrugsjorder, som er lysåbne og
har en naturtilstand, der kræver ekstensiv landbrugsdrift, for at kunne opretholdes i denne
tilstand. Ved udyrket areal forstås efter driftslovens § 2, stk. 7, landbrugsjorder, hvor der ikke
er nogen for form for drift. Rydning af opvækst af træer og buske, herunder ved slåning,
betragtes i denne forstand ikke som drift.
Efter driftslovens § 6, 2. pkt., 3. led, har kommunalbestyrelsen 4 uger fra anmeldelsen til at
oplyse ejeren eller brugeren af arealet om, hvorvidt arealet allerede er beskyttet af
naturbeskyttelseslovens § 3.
Driftslovens § 6 indebærer alene, at de anmeldte arealer i genopdyrkningsperioden ikke
bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
I Natura 2000-områder kan genopdyrkning af arealer imidlertid være omfattet af de særlige
regler i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 a. Der gælder således efter naturbeskyttelseslovens
§ 19 b en pligt til at anmelde aktiviteter, der fremgår af lovens bilag 2, til kommunen, før
genopdyrkning kan finde sted. Det gælder fx. vedvarende græsarealer i
fuglebeskyttelsesområder. Den særlige anmeldelsesordning i Natura 2000 skal sikre, at
genopdyrkningen bliver vurderet, så det sikres, at den er i overensstemmelse med
habitatdirektivets beskyttelsesbestemmelser. Vurderer kommunen, at det pågældende areal
ikke kan genopdyrkes ud fra hensynet til de arter og naturtyper, Natura 2000-området er
udpeget for, og der ikke kan opnås en aftale om den fremtidige drift, skal kommunen pålægge
den nødvendige drift, jf. lovens § 19 e. Der ydes erstatning for dokumenterede tab, der måtte
følge af et sådant påbud, jf. lovens § 19 g. Påbudsbestemmelsen i § 19 e kan evt. i særlige
tilfælde bringes i brug også overfor ikke-anmeldelsespligtige genopdyrkninger, der måtte
påvirke udpegningsgrundlaget negativt.
Natura 2000-områderne er udpeget på baggrund af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet)
De såkaldte bilag IV-arter er omfattet af en beskyttelse i medfør af naturbeskyttelseslovens §
29 a, der gennemfører habitatdirektivets artikel 12. Genopdyrkningsretten efter driftslovens §
4
6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er indvandret bilag IV-arter, og genopdyrkningen
påvirker den pågældende bestand af bilag IV-arter, eller enkeltindivider forstyrres eller
dræbes. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde dispensere fra
forbuddene.
Habitatdirektivets bilag IV er bl.a. gennemført ved bekendtgørelse nr. 865 af 27. juni 2016
om beskyttede naturtyper (herefter naturtypebekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 867 af
27. juni 2016 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
(herefter artsfredningsbekendtgørelsen).
Herudover er der en række øvrige plante- og dyrearter fredet gennem
artsfredningsbekendtgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer arter omfattet af Bern-konventionen
om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder af 19. september
1979 med senere ændringer. Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 vil ikke kunne gøres
gældende overfor sådanne fredninger, fx. voksesteder for visse arter af orkidéer, hvor
genopdyrkningen påvirker den pågældende bestand. Styrelsen for Vand og Naturforvaltning
kan dog dispensere fra forbuddene efter artsfredningsbekendtgørelsen.
Med henblik på at kommunen til hver tid skal have kendskab til et areals status, dvs. om
arealet er omfattet af en genopdyrkningsret eller ikke, er det i jordressourcebekendtgørelsens
§ 10, stk. 4, i medfør af driftslovens § 8, fastsat, at ejeren eller brugeren af et anmeldt areal,
der ønsker at udnytte retten til at genopdyrke et areal, skal underrette kommunen herom,
inden arealet genopdyrkes.
Udnytter ejer eller bruger muligheden for at genopdyrke et areal, der tidligere har været
udlagt som halvkulturareal eller udyrket areal, og ønskes det udlagt på ny med
genopdyrkningsret i henhold til reglerne i § 6, skal der indgives en ny anmeldelse til
kommunalbestyrelsen efter driftslovens § 6. Hvis arealet, der påtænkes genopdyrket, ligger i
et Natura 2000-område, kan det være omfattet af anmeldelsesordningen efter
naturbeskyttelseslovens § 19 b, jf. ovenfor.
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Som det fremgår ovenfor af lovforslagets afsnit 2, har naturen i de seneste årtier været under
stærkt pres i det intensivt dyrkede landbrugsland.
Udyrkede arealer og halvkulturarealer bidrager væsentligt som habitater for særligt de
almindelige arter, (fx markmus, råvildt og humlebier) som er knyttet til det åbne land og
landbruget. Udlægning af ny og midlertidig natur, som fx. udlægges efter de gældende regler i
driftslovens § 6, vil kun undtagelsesvis fremme forholdene for de sjældne arter i det åbne
land. Disse arter findes som hovedregel på halvkulturarealer med lang kontinuitet og
ekstensiv drift og drager således ikke normalt fordel af midlertidigt udlagte naturområder
uden en målrettet ekstensiv drift.
En ophævelse af begrænsningen af genopdyrkningsretten på 15 år vil betyde, at jordbrugeren
kan bevare rådigheden over sine landbrugsarealer og dermed friheden til driftsplanlægning
på sin ejendom. Det vil også styrke jordbrugerens mulighed for at udlægge halvkultur eller
udyrkede arealer med en længere varighed, da det således ikke vil være nødvendigt for at
opretholde genopdyrkningsretten, at jordbrugeren enten anmelder arealet til fornyet
genopdyrkningsret eller oppløjer arealet ved udløbet af den hidtidige 15-års periode. Dog vil
5
udviklingen af naturværdien være af midlertidig karakter, da arealet må forventes
genopdyrket på et tidspunkt.
Dermed bliver det bl.a. muligt at bedre forholdene for flora og fauna i agerlandet. Det er
forventningen, at styrkelsen af muligheden vil øge jordbrugernes incitament til at lægge flere
arealer ud til natur og dermed fremme naturværdien i det intensivt dyrkede landbrugsland.
Der er i forbindelse med indeværende ændringsforslag gennemført en skriftlig høring af alle
98 kommuner for at indsamle information om status for hidtidige og nuværende forvaltning
af driftslovens § 6 om 15-årig genopdyrkningsret. Kommunerne er blevet bedt om at samle
information om anmeldte arealer helt tilbage til driftslovens ikrafttræden i 2004. 87 % af
kommunerne har svaret NaturErhvervstyrelsen, svarende til 85 ud af 98 kommuner. I disse
85 kommuner har der været i alt 9.296 anmeldelser, svarende til et samlet anmeldt areal på
69.583 hektar.
3.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at styrke den eksisterende mulighed for at udlægge landbrugsjorder til
midlertidige naturformål uden at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og dermed
øge jordbrugernes incitament til at udlægge ny og mere natur, foreslås det at ophæve den
tidsmæssige begrænsning af genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6.
Den foreslåede ændring i § 1, nr. 1, indebærer, at en ejer eller bruger, der anmelder et areal
som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen, opnår ret til på et hvilket
som helst tidspunkt at genopdyrke arealet, uanset om arealet i mellemtiden måtte have
opnået en naturkvalitet, der medfører, at arealet uden genopdyrkningsretten ville være
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Hensigten med den foreslåede ændring er at styrke jordbrugerens mulighed for at udlægge
arealer med en længere varighed, uden at arealerne bliver omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3. Virkningen af den foreslåede ændring vil være, at det ikke
fremover vil være nødvendigt at oppløje arealet inden for den hidtidige 15-års periode for at
sikre sig mod, at det anmeldte areal bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Den
enkelte jordbruger vil med den foreslåede ændring kunne vælge at drive de anmeldte arealer
som halvkulturarealer eller lade disse henligge udyrkede i en længere periode end 15 år.
Arealerne bevares dermed som naturarealer i en længere periode, hvorved der potentielt kan
opnås en større naturværdi.
Det er forventningen, at den foreslåede ændring af genopdyrkningsretten vil øge
jordbrugernes incitament til at lægge flere arealer midlertidigt ud til natur og dermed
yderligere fremme naturværdien i det intensivt dyrkede landbrugsland.
Den foreslåede ændring af driftslovens § 6 vil have virkning for alle arealer, der er anmeldt
som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i § 6,
herunder de anmeldelser, der er indgivet i perioden 1. september 2004 til 1. juli 2017, og som
på tidspunktet for anmeldelsen ikke allerede var omfattet af beskyttelsen i
naturbeskyttelseslovens § 3.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten,
regionerne eller kommunerne.
6
Den foreslåede ændring om ophævelse af den tidsmæssige begrænsning af
genopdyrkningsretten forventes at kunne føre til en mindre stigning i antallet af anmeldelser
af nye arealer til kommunerne efter bestemmelsen i driftslovens § 6. Stigningen ventes
samtidig modsvaret af et fald i antallet af genanmeldelser som følge af udløbet af den
hidtidige 15-årige genopdyrkningsret.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget indebærer ingen økonomiske efterlevelseskonsekvenser eller direkte
administrative konsekvenser for erhvervet. Eftersom muligheden er frivillig og må antages
kun at blive benyttet af landmænd, der ser en fordel hertil, vurderes lovforslaget ikke at have
nogle erhvervsøkonomiske omkostninger.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har positive miljømæssige konsekvenser ved en forbedring af naturtilstanden i
det intensivt dyrkede landbrugsland.
Som det fremgår af afsnit 3.2., bidrager udyrkede arealer og halvkulturarealer væsentligt som
habitater for særligt de almindelige arter, som er knyttet til det åbne land og landbruget.
Den foreslåede ophævelse af begrænsningen af genopdyrkningsretten på 15 år vil styrke
jordbrugerens mulighed for at udlægge arealer med en længere varighed, da det således ikke
vil være nødvendigt at oppløje arealet ved udløbet af den hidtidige 15-års periode for at
forhindre, at arealerne bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Når de anmeldte
arealer henligger som fx. udyrkede i en længere periode, inden de opdyrkes, vil det have en
positiv betydning for naturkvaliteten af disse arealer.
Det er forventningen, at udvidelsen af genopdyrkningsretten vil øge jordbrugernes
incitament til at lægge flere arealer midlertidigt ud til natur, hvilket yderligere vil fremme
naturen i det intensivt dyrkede landbrugsland.
Såfremt lovændringen medfører udlæg af flere omdriftsarealer til naturformål, vil dette
reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, ligesom det ubrudte plantedække vil
mindske udledningen af klimagasser til atmosfæren.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige aspekter.
Som det fremgår af afsnit 3.1., så undtager driftslovens § 6 kun fra § 3 i
naturbeskyttelsesloven og ikke fra de øvrige regler, som kan have betydning for
genopdyrkning af et areal, herunder den særlige anmeldepligt i Natura 2000-områder, som
er fastlagt på baggrund af EU’s naturdirektiver samt forbuddet mod at beskadige eller
ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Den aktuelle ændring af loven ændrer
7
således ikke på, at jordbrugerens genopdyrkningsret i særlige tilfælde kan blive begrænset af
anden lovgivning.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
[Høringslisten indsættes]
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen konsekvenser for
staten og regionerne.
Besparelser i
kommunerne i forhold
til genanmeldelse af
arealer ved udløbet af
den hidtidige 15-årige
periode.
Ingen konsekvenser for
staten og regionerne.
Mindre administrativ
forøgelse for
kommunerne grundet
den forventede stigning i
antallet af anmeldelser
af nye arealer til
kommunerne.
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Besparelser ved
bortfaldet behov for
genanmeldelse af
arealer.
Ingen direkte
konsekvenser, men den
foreslåede ændring
forventes at øge
jordbrugernes
incitament til at lægge
arealer ud til natur.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget forventes at
have positive
miljømæssige
konsekvenser, da det
forventes at forbedre
naturtilstanden af
allerede anmeldte
arealer og føre til
Gevinsten er midlertidig.
Der kan potentielt blive
fjernet mere natur af
højere kvalitet ved
oppløjning, såfremt
arealerne henligger i en
længere periode.
8
udlægning af nye
naturarealer.
Udlæg af flere
omdriftsarealer til
naturformål forventes at
reducere udledningen af
næringsstoffer til
vandmiljøet, ligesom det
ubrudte plantedække vil
mindske udledningen af
klimagasser til
atmosfæren.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige
aspekter.
Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 kan
ikke gøres gældende i nogle tilfælde af de udpegede
Natura 2000 – områder og på grundlag af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet), eller hvis de af
habitatdirektivets bilag IV-beskyttede dyrearter
yngler eller raster på de anmeldte arealer, eller de
pågældende beskyttede dyre- og plantearter i øvrigt
etablerer sig på de anmeldte arealer, samt fredede
plante- og dyrearter bl.a. omfattet af Bern-
konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr
og planer, samt naturlige levesteder af 19.
september 1979 med senere ændringer.
Overimplementering af
EU-retlige
minimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter driftslovens § 6 kan en ejer eller bruger anmelde et areal, der ikke er beskyttet efter
naturbeskyttelseslovens § 3, som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen.
Ejeren eller brugeren opnår derved ret til at genopdyrke arealet inden for de næste 15 år,
uanset om arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for § 3-beskyttelsen,
medmindre kommunalbestyrelsen inden fire uger efter anmeldelsen har oplyst ejeren eller
brugere af arealet om, at arealet allerede er beskyttet.
9
For nærmere oplysninger om genopdyrkningsretten henvises til afsnit 3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Med henblik på at styrke den eksisterende mulighed for at udlægge landbrugsjorder til
naturformål i en periode uden at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, foreslås det at
ophæve den tidsmæssige begrænsning af genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6.
Den foreslåede ændring indebærer, at en ejer eller bruger, der anmelder et areal som
halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen, opnår ret til på et hvilket som
helst tidspunkt at genopdyrke arealet, uanset om arealet i mellemtiden måtte have opnået en
naturkvalitet, der medfører, at arealet uden genopdyrkningsretten ville være omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3.
Hensigten med den foreslåede ændring er at styrke jordbrugerens mulighed for at udlægge
flere arealer med en længere varighed, uden at arealerne bliver omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3. Virkningen af den foreslåede ændring vil være, at det ikke
fremover vil være nødvendigt at oppløje arealet inden for den hidtidige 15-års periode for at
sikre sig mod, at det anmeldte areal bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Den
enkelte jordbruger vil med den foreslåede ændring kunne vælge at drive de anmeldte arealer
som halvkulturarealer eller lade disse henligge udyrkede i en længere periode end 15 år.
Dermed opnås potentielt en større naturværdi af de arealer, der er anmeldt i henhold til
driftslovens § 6.
Det er forventningen, at den foreslåede styrkelse af genopdyrkningsretten vil øge
jordbrugernes incitament til at lægge arealer midlertidigt ud til natur og dermed fremme
naturværdien i det intensivt dyrkede landbrugsland.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved pligten til evt. at anmelde genopdyrkning i
Natura 2000-områder eller beskyttelsen af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder.
Til § 2
Det foreslås, at ændringen af § 6 træder i kraft den 1. juli 2017.
Den foreslåede ændring af driftslovens § 6 vil have virkning for alle arealer, der er anmeldt
som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i § 6,
herunder de anmeldelser, der er indgivet i perioden 1. september 2004 til lovens
ikrafttræden, og som på tidspunktet for anmeldelsen ikke allerede var omfattet af
beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.
10
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om drift af landbrugsjorder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts
2009, foretages følgende ændring:
§ 6. En ejer eller bruger kan
anmelde et areal, der ikke er beskyttet
efter § 3 i lov om naturbeskyttelse,
som halvkulturareal eller udyrket
areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren
eller brugeren opnår derved ret til at
genopdyrke arealet inden for de næste
15 år, uanset at arealet i mellemtiden
måtte komme til at opfylde kriterierne
for § 3-beskyttelsen, medmindre
kommunalbestyrelsen inden 4 uger
efter anmeldelsen har oplyst ejeren
eller brugeren om, at arealet allerede
er beskyttet.
1. I § 6, 2. pkt., udgår: »inden for de
næste 15 år«.
§ 2
Loven træder i den kraft 1. juli 2017.


NOTAT
NaturErhvervstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • EAN 5798000877955 • mail@naturerhverv.dk • www.naturerhverv.dk
Miljø & Biodiversitet
J.nr. 16-8094-000126
Ref. kavi
Den 10. oktober 2016
Orientering om udkast til lovforslag til ændring af § 6 i lov om
drift af landbrugsjorder (driftsloven)
Problemstilling
Naturen i landbrugslandet er trængt, men hvis landbruget skal udlægge mere landbrugsjord til natur,
så ønsker de ikke efterfølgende at miste råderetten over den jord, de udlægger. Med vedtagelsen af
Naturpakken den 20. maj 2016 blev det besluttet, at der ved opfyldelse af en række forudsætninger
skal indføres en permanent genopdyrkningsret, så landbrugsarealer, der udlægges til natur, kan
undtages fra at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Lovforslaget vedrører ændring af § 6 i
driftsloven1 og gennemfører dette initiativ i Naturpakken.
Baggrund
Det fremgår af aftaleteksten i Naturpakken at:
Aftaleparterne ønsker at øge landmændenes incitament til at udlægge flere arealer til naturformål.
Parterne er enige om, at der efter et grundigt analysearbejde og tilvejebringelse af et fyldestgørende
beslutningsgrundlag – senest pr. 1. januar 2017 – indføres en permanent genopdyrkningsret,
såfremt det er muligt at administrere uden meromkostninger og uden at komme i konflikt med EU-
retten eller anden national lovgivning. Hvis der er sådanne udfordringer, og parterne kan blive
enige om at løse dem, vil der også blive indført en permanent genopdyrkningsret.
Med baggrund i ovennævnte aftaletekst foreslås der en enkel ændring af § 6 i driftsloven. Den
foreslåede ændring medfører kort fortalt, at landmandens nuværende genopdyrkningsret på 15 år
udvides til en permanent genopdyrkningsret, selvom arealet i den mellemliggende periode skulle have
opnået beskyttelse efter kriterierne i § 3 i naturbeskyttelsesloven2.
Lovændringens betydning og effekt
Genopdyrkningsretten vedrører som hidtil kun udlæg af landbrugsarealer til udyrkede arealer eller
halvkulturarealer.
Der er gennemført en skriftlig høring blandt samtlige landets kommuner omkring status på hidtidige
og nuværende forvaltning af driftslovens § 6 om 15-årig genopdyrkningsret. 85 ud af de 98 kommuner
har svaret, og tilbagemeldingen er, at der i perioden siden lovens indførelse i 2004 har været 9.296
anmeldelser, svarende til et samlet anmeldt areal på 69.583 hektar. Det er ikke oplyst om nogle af
disse arealer efterfølgende er blevet genopdyrket.
1 Lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009 om drift af landbrugsjorder.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015 om naturbeskyttelse.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 144 Bilag 2
Offentligt
2
Som anført medfører den foreslåede lovændring en ret til genopdyrkning, uanset om arealet måtte
komme til at opfylde kriterierne i § 3 i naturbeskyttelsesloven. Andre regler på naturområdet vil dog
kunne forhindre landmandens mulighed for genopdyrkning. Det gælder særligt regler, som
implementer EU-direktiver (fx habitatdirektivet), blandt andet udmøntet gennem
naturbeskyttelseslovens regler om anmeldepligt ved ændring af visse særlige dyrkningsformer i Natura
2000-områder og regler om beskyttelse af arter og levesteder for bilag IV-arter. Dertil kommer
nationale regler i artsfredningsbekendtgørelsen om beskyttelse af bestemte sjældne og ofte rødlistede
arter, fx voksesteder for orkidéer. Det bemærkes dog, at der kun kendes til meget få sager, hvor
genopdyrkningsretten er forhindret på grund af andre regler på naturområdet.
En ændring af den nuværende 15-årige genopdyrkningsret til en permanent ret forventes at medføre
en 5-25 % stigning i antallet af anmeldte arealer til permanent genopdyrkningsret. Denne vurdering er
hovedsageligt baseret på en tilbagemelding fra Landbrug & Fødevarer (L&F). Det er dog også
vurderingen, at karakteren af lovændringen ikke vil ændre markant på erhvervets muligheder, idet
landmænd allerede i dag kan anmelde arealer til en 15-årig genopdyrkningsret, som i princippet kan
forlænges igen og igen. Dog vil lovændringen medføre, at landmanden får en længerevarende
sikkerhed for, at arealet ikke vokser ind i en § 3-beskyttelse under naturbeskyttelsesloven. Samtidig
betyder det en administrativ lettelse ved hverken at skulle anmelde eller genopdyrke efter 15 år.
Endeligt forventes opmærksomheden omkring lovændringen at gøre flere landmænd bekendte med
denne mulighed.