Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, Tlf. 71 99 33 43. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Fredericia, den 21. november 2016
Lov om ændring af driftslovens § 6 (genopdyrkning)
Indledning
Tak for muligheden for at komme med høringssvar vedrørende ændring af driftslovens § 6, Jeres J.nr. 16-
112-000003. I dag er retten 15 år og med Aftale om Naturpakken fra maj 2016 påtænkes dette ændret fra
15 år til en permanent ret1
.
Den nuværende retstilstand
Driftslovens § 6 har i dag følgende ordlyd2
:
”En ejer eller bruger kan anmelde et areal, der ikke er beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, som
halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren eller brugeren opnår derved ret til at genopdyrke
arealet inden for de næste 15 år, uanset at arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for § 3-
beskyttelsen, medmindre kommunalbestyrelsen inden 4 uger efter anmeldelsen har oplyst ejeren eller brugeren om,
at arealet allerede er beskyttet.”
Vores bemærkninger
Ændringen går den rigtige vej og på den måde er vi positive. Der er dog generelt visse udfordringer som vi
gerne så adresseret i lovforslaget.
1. Bestemmelsen angår alene halvkulturel eller udyrkede arealer. Det burde principielt og for
fuldstændighedens skyld angå alle arealer, der ikke er i omdrift.
2. Kommunen bør i forbindelse med anmeldelsen tage stilling til, hvorvidt det anmeldte areal er
omfattet af § 3 eller er beskyttet efter andre regler på anmeldelsestidspunktet. Dette bør ske
seneste 2-4 uger efter anmeldelsen. Problemet er naturligvis, hvis kommunen efter de 15 år
meddeler, at de mener, at arealet allerede ved anmeldelsen var omfattet af § 3. I den situation er
det ikke muligt at gå tilbage og vurdere, hvorvidt dette er tilfældet. Herefter vil bevisvurderingen
alene ske ud fra luftfotos. Det synes ikke rimeligt. Derfor bør der stilles krav om, at kommunen
pligtigt skal vurdere i forbindelse med anmeldelsen. Hvis ikke kommunen foretager denne
vurdering, så skal det lægges til grund, at arealet på anmeldelsestidspunktet ikke er omfattet af § 3.
3. Der bør udtømmende tages stilling til, hvilke regler, der normalt vil betyde, at landmanden alligevel
ikke kan genopdyrke trods en forventning herom. Dette vil beskytte landmanden mod regler, der
kommer efter anmeldelsen er foretaget og godkendt. Det vil være urimeligt, at der kommer nye
regler eller en nye skærpet praksis, der alligevel betyder, at landmanden ikke kan genopdyrke. Hvis
der ikke klart og entydigt tages stilling til dette i lov med bemærkninger, så er det jævnlig pløjning
desværre alligevel at foretrække. Min opfattelse er, at beskyttelsen normalt alene vil angå bilag IV
arter, men dette bør der tages stilling til i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget
1
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/Natturpakke-2016.pdf
2
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=123419
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 144 Bilag 1
Offentligt
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, Tlf. 71 99 33 43. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Vi håber på, at ovenstående vil blive inddraget i lovforslaget, når det fremsættes.
Med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Chefjurist
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 60 14 12 30
E-mail: nsc@baeredygtigtlandbrug.dk
Web: www.baeredygtigtlandbrug.dk
NaturErhvervstyrelsen
Miljø & Biodiversitet
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (driftsloven),
journalnummer 16-0112-000003
Økologisk Landsforening kan bakke op om, at genopdyrkningsretten gøres permanent.
Samtidigt er det i almen interesse, at gøre det attraktivt og oplagt at opretholde et areal
uopdyrket, hvis der er indvandret plante- eller dyrearter af særlig interesse.
Opbakningen skal derfor ses i en sammenhæng, hvor Økologisk Landsforening gerne ser, at alle
landbrug sikrer, at der er et vist minimum af naturelementer eller arealer på deres bedrifter, og at
EUs landbrugsstøtte til produktionsarealer erstattes med betaling for samfundsgoder herunder
pleje og opretholdelse af naturarealer og elementer i landbrugslandskabet, således at der
tilvejebringes et incitament til at lade arealet fortsætte som uopdyrket areal. Landmanden skal
herunder selv mod forhøjet betaling kunne forpligte sig på, at arealet ikke skal kunne opdyrkes
sidenhen.
Det er Økologisk Landforenings opfattelse, at fortabelsen af genopdyrkningsret har den utilsigtede
betydning, at landmænd undlader at lægge arealer ud til natur, som de reelt ikke har nogen fordel
ud af at bruge ressourcer på at dyrke, alene fordi de ikke vil tabe råderet over arealet. Denne
irrationelle barriere, forventer foreningen, kan begrænses, hvis forbuddet erstattes med et positivt
incitament til at lade arealet forsætte som uopdyrket. I supplement til at der tilvejebringes et
økonomisk incitament er det vigtigt, at der også gøres en indsats for at styrke jordbrugeres
kenskab til plante- og dyrefauna, således at jordejeren værdsætter den natur, der evt. er skabt.
Økologisk Landsforening ser således gerne, at uopdyrkede arealer fortsætter som uopdyrkede
arealer også efter genopdyrkningsretten gøres permanent, men mener at målet bedre nås via
incitamenter og viden end med forbud.
Med venlig hilsen
Sybille Kyed
5. december 2016
Dansk Pattedyrforenings høringssvar vedr. lovforslag om permanet
genopdyrkningsret - journalnummer 16-0112-000003
Dansk Pattedyrforening kan se ideen i, at der skabes flere naturarealer og dermed
levesteder i agerlandet og at det er positivt, at der er fokus på at skabe en ordning,
hvor naturarealerne kan bevares over en længere periode end 15 år.
Og det er netop sagens kerne: jo ældre et natur- eller halvkulturareal er, desto
større vil dets naturværdi sandsynligvis være. Derfor er det problematisk at disse
områder ikke vil være sikret.
Vi så hellere at der blev arbejdet for ordninger, der kan incitere til skabelse af
permanente naturområder.
Som minimum bør den foreslåede udvidelse af genopdyrkningsretten ledsages af et
krav om erstatningsarealer, hvis man gør brug af genopdyrkningsretten.
Med venlig hilsen
Dansk Pattedyrforening
D106652
Høringssvar til ændring af lov om drift af landbrugsjorder
Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet (i det følgende organisationerne)
har modtaget udkast til forslag om ændring af lov om drift af landbrugsjorder i høring.
Organisationerne takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet.
Generelle bemærkninger
Med lovforslaget fjernes den tidsmæssige begrænsning af jordbrugernes ret til inden
for 15 år at genopdyrke de arealer, som de har anmeldt til kommunen som halvkultur-
arealer eller som udyrkede arealer. Organisationerne synes, at det er positivt, fordi det
øger forudsigeligheden af panteværdierne bag realkreditlån. Samtidig øger forslaget
muligheden for, at landmænd kan lave midlertidige tiltag, der fremmer miljø og biodi-
versitet. Derfor støtter vi lovforslaget.
Vi ønsker dog at påpege, at landmænd fortsat vil kunne komme i en situation, hvor et
areal på trods af korrekt anmeldelse ikke kan genopdyrkes. Det kan fx være tilfældet
for visse arealer beliggende inden for Natura 2000 udpegningerne, eller hvis der ind-
vandrer en beskyttet dyre- eller planteart. I den forbindelse bør man overveje at give
erstatning for værditabet, hvis et areal på trods af anmeldelse til genopdyrkningsret,
alligevel ikke må genopdyrkes.
Med venlig hilsen
Niels Arne Dam
Finansrådet
Underdirektør, cheføkonom
nad@finansraadet.dk
Direkte +45 3370 1122
Flemming Dengsø Nielsen
Realkreditforeningen
Kontorchef
fdn@realkreditforeningen.dk
Direkte +45 3370 1113
Jakob Kongsgaard Olsson
Realkreditrådet
Kontorchef
jo@rkr.dk
Direkte +45 33 73 01 82
5. december 2016
1
Danmarks Jægerforbund
Molsvej 34
8410 Rønde
Tlf. + 45 88 88 75 00
post@jaegerne.dk
CRV-nr. 15 79 61 46
xx dato 2016
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
Miljø & biodiversitet
miljobio@naturerhverv.dk
Vedr. Høring – forslag til lov om ændring af lov om drift af
landbrugsjorder (driftsloven). J.nr. 16-112-000003
NaturErhvervstyrelsen har den 7. november 2016 sendt udkast til forslag til
ændring af § 6 i driftsloven i høring. Danmarks Jægerforbund ønsker at afgive
følgende bemærkninger.
Danmarks Jægerforbund finder det positivt, at den 15 år genopdyrkningsret
bliver afløst af en permanent genopdyrkningsret. Dette er et godt skridt på
vejen til at få skabt mere incitament til at udlægge flere arealer til
naturformål, uden at skulle bekymre sig om bureaukratiske regler eller risiko
for en fremtidig indskrænkning af muligheder på arealet.
Venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund
Claus Lind Christensen
Formand
Direkte tlf. + 45 27 80 28 55
E-mail clc@jaegerne.dk
5. december 2016
Dato 1. december 2016
Side 1 af 5
Miljø- og fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
Miljø & Biodiversitet
miljobio@naturerhverv.dk
Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (driftsloven) –
sagsnummer 16-0112-000003
Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december
2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger til lovforslaget:
Landbrug & Fødevarer finder det overordentligt positivt, at man med lovforslaget nu udvider den
eksisterende genopdyrkningsret i Lov om drift af landbrugsjorder fra en 15 årig genopdyrkningsret
til at være permanent.
Som det fremgår af Naturpakken fra maj 2016 vil dette være med til at øge landmændenes
incitament til at udlægge flere arealer til naturformål. Den foreslåede udvidelse af
genopdyrkningsretten kan være med til at sikre, at flere landmænd kan lade arealer ligge hen og
udvikle sig til natur, uden at det efterfølgende vil få negative konsekvenser for den fremtidige
anvendelse af arealerne eller vil afkaste restriktioner i forbindelse med godkendelser af husdyrbrug.
Med udvidelsen fra 15 år til permanent mindskes den administrative byrde for lodsejere, da der ikke
længere er behov for at gen-anmelde arealer efter 15 år, og lodsejeren slipper derved for den
usikkerhed, der kan være i den forbindelse.
Det må således forventes, at endnu flere arealer end de ca. 70.000 ha, der allerede i dag er
anmeldt, over de kommende år vil blive omfattet af ordningen, hvilket alt anden lige vil være med til
at øge naturindholdet i landbrugslandet.
Det er dog centralt for Landbrug & Fødevarer at understrege, at der på trods af de foreslåede
positive ændringer, fortsat er forhold i forbindelse med genopdyrkningsretten, som gør, at lodsejere
vil kunne komme i en situation, hvor et areal på trods af korrekt anmeldelse ikke kan genopdyrkes.
Dette kan fx være tilfældet for visse arealer beliggende inden for Natura 2000-udpegningerne eller,
hvis der indvandrer en beskyttet dyre- eller planteart.
Landbrug & Fødevarer finder det yderst beklagelig, at det ikke har været muligt at gøre op med
disse forhold – og skal i den forbindelse opfordre til, at de sikres en klar kommunikation til lodsejere
herom. Endvidere vil Landbrug & Fødevarer på det kraftigsted opfordre til, at der tages initiativ til
undersøge mulighederne for at give erstatning i de tilfælde, hvor lodsejers råderet over et areal,
inddrages eller mindskes på grund af indvandring af beskyttede arter.
Side 2 af 5
Specifikke bemærkninger til lovbemærkningerne:
Almindelige bemærkninger, afsnit 2, side 2:
Landbrug & Fødevarer bakker helt op formålet med Aftale om Naturpakke, der blandt andet
gennem at igangsætte indsatser med henblik på at afbureaukratisere reglerne på naturområdet, vil
skabe bedre plads til naturen uden byrdefulde regler.
Det er Landbrug & Fødevarers klare opfattelse at den aktuelle lovændring vil give et incitament til at
udlægge flere arealer til natur ligesom andre evt. andre forenklinger på naturområdet tillige med en
række naturpakkes øvrige forslag, vil kunne have samme positive effekt.
Almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, side 3:
Lovbemærkningerne påpeger det forhold, at der som følge af anden lovgivning kan være
bestemmelser, der betyder, at lodsejer ikke kan være sikker på at kunne anvende
genopdyrkningsretten.
Dette forhold er helt centralt for lodsejeres motivation til at udlægge arealer til natur. Landbrug &
Fødevarer havde derfor ønsket, at der var tilvejebragt en løsning på dette, således at lodsejere
kunne opnå sikkerhed for, at genopdyrkningsretten reelt kan anvendes, eller der alternativt var givet
mulighed for erstatning i de tilfælde, hvor genopdyrkningsretten suspenderes.
Forholdet til Naturbeskyttelseslovens § 19b – anmeldeordning i Natura 2000-områder:
Det fremgår af bemærkningerne, at genopdyrkning af arealer inden for Natura 2000-områderne kan
være omfattet af særlige forhold.
Landbrug & Fødevarer vil i den forbindelse gerne have præciseret, at anmeldeordningen jf.
Naturbeskyttelseslovens § 19b, kun gælder for de aktiviteter, der fremgår af samme lovs bilag 2, og
at arealer, omfattet af genopdyrkningsretten, som ikke falder ind under anmeldeordningens punkt 2-
4, således ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2a og derfor frit vil kunne genopdyrkes uden
forudgående anmeldelse til kommunen.
Hvis genopdyrkning forhindres som følge af bestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 19b om
anmeldeordning af visse aktiviteter, vil dette udløse erstatning til lodsejer efter reglerne i samme
lovs § 19g. Dette ændrer dog ikke på det forhold, at det giver lodsejere en manglende motivation til
frivilligt at udlægge arealer til natur eller udyrket areal inden for Natura 2000 områderne. Det er
derfor overordentligt vigtigt, at der sikres en klar kommunikation til lodsejere om dette forhold
således, at denne risiko kan tages med ind i overvejelserne inden et areal evt. anmeldes under
genopdyrkningsretten.
I forbindelse med omtalen af anmeldeordningens anvendelsesområde bør sætningen på side 3, 3,
sidste afsnit, 3. punktum ændres til:
Det gælder fx. vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder, hvilket ikke omfatter braklagte
arealer.
Forholdet til Naturbeskyttelseslovens § 29a - bilag IV-arter
Mht. til bilag IV-arter og beskyttelsen i Naturbeskyttelseslovens § 29 a, forholder det sig lidt
anderledes, i det der ikke er nogen form for erstatning, hvis en lodsejer ikke kan genopdyrke et
areal som er anmeldt under reglerne om genopdyrkningsret. Samtidig kan det være vanskeligt at
forudse den konkrete risiko for indvandring af en bilag IV-art, da der ikke findes et entydigt
kortmateriale over forekomster af disse arter.
Side 3 af 5
Landbrug & Fødevarer skal således også i den forbindelse henstille til, at der sikres den bedst
mulige kommunikation og forventningsafstemning. Organisationen vil også kraftigt opfordre til, at
der tilvejebringes bedre viden om forekomsten af bilag IV arter, ligesom der ses på muligheden for
erstatning, hvis genopdyrkning ikke er muligt.
Landbrug & Fødevarer skal endvidere påpege, at der i lovbemærkningerne er behov for en
præcisering af beskrivelsen af beskyttelsen af bilag IV-arterne, idet de nuværende formuleringer
efter organisationens opfattelse kan give anledning til en unødig restriktiv fortolkning af reglerne.
Landbrug & Fødevarer skal på den baggrund foreslå, at teksten på side 3 nederst / side 4 øverst
ændres slåedes:
Den eksisterende tekst:
”Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er indvandret
bilag IV-arter, og genopdyrkningen påvirker den pågældende bestand af bilag IV-arter eller
enkeltindivider forstyrres eller dræbes. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde
dispensere fra forbuddene.”
- bør præciseres til:
”Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er indvandret
bilag IV arter, og genopdyrkningen kan beskadige eller ødelægge den økologiske funktionalitet af
arternes yngle- eller rasteområder, i arternes naturlige udbredelsesområder. Opdyrkningen kan
heller ikke tillades, hvis enkeltindivider dræbes, eller hvis arten forstyrres i en grad så det har
skadelig virkning for bestanden eller arten. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige
tilfælde og evt. med vilkår om afværgeforanstaltninger dispensere fra forbuddene.”
Forholdet til artsfredningsbekendtgørelsen:
Mht. til reglerne i Artsfredningsbekendtgørelsen – herunder beskyttelse af blandt andet orkideer -
vil lodsejere også kunne komme til at stå i en situation, hvor et areal på trods af anmeldelse til
genopdyrkningsret, ikke vil kunne opdyrkes, fordi der har indfundet sig beskyttede arter.
Beskyttelsen i artsfredningsbekendtgørelsen er overvejende nationalt bestemt, og på den baggrund
finder Landbrug & Fødevarer det helt urimeligt og i strid med beskyttelsen af den private
ejendomsret, at lodsejer kan miste råderetten over et areal uden at blive erstattet herfor.
Organisationen skal derfor på det kraftigste opfordre til, at der enten i forbindelse med nærværende
lovforslag eller i anden sammenhæng sker en ændring af artsfredningsbekendtgørelsens regler om
erstatningsfri rådighedsindskrænkninger, således at det sidestilles med ekspropriation.
I forbindelse med lovbemærkningerne er der også behov for en præcisering af omfanget af
beskyttelsen i det, der med artsfredningsbekendtgørelsen er tale om en individbeskyttelse og ikke
en egentlig levestedbeskyttelse.
Teksten på side 4 bør derfor ændres således:
Den eksisterende tekst:
Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 vil ikke kunne gøres gældende overfor sådanne
fredninger, fx. voksesteder for visse arter af orkidéer, hvor genopdyrkningen påvirker den
pågældende bestand
Side 4 af 5
- bør præciseres til:
Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 vil ikke kunne gøres gældende overfor sådanne
fredninger af fx visse arter af orkidéer, hvor genopdyrkningen vil påvirke det enkelte individ.
Endvidere bør der ske en klarlæggelse af omfanget af forbuddet mod genopdyrkning på følgende
områder:
 Der skal fremgå tydeligt, at selvom der indfinder sig en fredet art på et areal, vokser arealet det
ikke ind i § 3-beskyttelse, hvis det er anmeldt til permanent genopdyrkningsret
 Der skal opstilles klare retningslinjer for, hvor stor en andel af et givent areal, der ikke må
genopdyrkes, hvis en beskyttet art har indfundet sig, således at det ikke nødvendigvis er hele
arealet, hvor dyrkningsretten mistes.
 Det skal sikres, at hvis arten holder op med at bruge arealet, skal muligheden for
genopdyrkning fortsat være til stede.
Almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, side 4:
Det skal tydeliggøres, at kravet om underretning af kommunen før genopdyrkning kun, som det
også fremgår af bemærkningerne, har til formål, at opdatere kommunens kendskab til arealets
status. Lodsejer kan umiddelbart efter underretning af kommunen foretage genopdyrkningen, hvis
den er i overensstemmelse med reglerne om genopdyrkningsretten, og skal ikke afvente en evt.
reaktion fra kommunen.
Almindelige bemærkninger, afsnit 3.2, side 4:
Sætningen side 4 nederst / side 5 øverst foreslås ændret til:
Dog vil udviklingen af naturværdien være af midlertidig karakter, da arealet kan forventes
genopdyrket på et tidspunkt.
Almindelige bemærkninger, afsnit 3.3, side 5:
Landbrug & Fødevarer er tilfredse med at konstatere, at der med den foreslåede udvidelse af
genopdyrkningsretten vil være tale om en direkte og ubetinget adgang til at genopdyrke et areal,
uanset om arealet i mellemtiden måtte have opnået en naturkvalitet, der medfører, at arealet uden
genopdyrkningsretten ville være omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er således ikke er
behov for en forudgående dispensation eller tilladelse til at genopdyrke et areal omfattet af
genopdyrkningsretten. Driftslovens § 6 indebærer med andre ord, at anmeldte arealer slet ikke
bliver omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Det er for Landbrug & Fødevarer væsentligt,
 at kompetencefordelingen mellem kommuner og NaturErhvervstyrelsen tydeliggøres, således, at
det klart fremgår, at kommunen alene har en rolle ved anmeldelse af arealet
 at det – evt. via krydshenvisning i Naturbeskyttelseslovens § 3 – kommer til at fremgår, at
genopdyrkningen ikke vil kræve en dispensation at dyrke arealet igen, men at retten til at
genopdyrke gælder umiddelbart og ubetinget. Det bør således fremgå af
Naturbeskyttelsesloven, at der med Lov om drift at landbrugsjorder § 6, er tale om en undtagelse
fra reglerne i § 3.
Landbrug & Fødevarer er endvidere meget tilfreds med, at allerede anmelde arealer, som er
anmeldt til 15 års genopdyrkningsret i perioden 1. september 2004 til 1. juli 2017, automatisk
overgår til permanent genopdyrkningsret.
Almindelige bemærkninger, afsnit 7, side 6:
Landbrug & Fødevarer er helt enige i beskrivelsen af de miljømæssige konsekvenser ved
lovforslaget. Som tidligere nævnt vil ændringen være med til at styrke lodsejers incitament til at
Side 5 af 5
udlægge flere arealer til natur, ligesom det som hovedregel bliver muligt at have arealerne liggende
uopdyrket i længere tid uden at det vil få konsekvenser for råderetten over arealet.
Andre forhold:
Landbrug & Fødevarer skal opfordre til, at anvendelsesområdet af genopdyrkningsretten beskrives
udførligt i en revideret vejledning til loven.
I denne forbindelse bør det fremgå, at både mini-vådområder og regnvandsbassiner af
NaturErhvervstyrelsen er vurderet som omfattet af reglerne og vil kunne anmeldes til
genopdyrkningsret. Dette fremgår af mailkorrespondance med SEGES, der forespurgte herom i
hhv. oktober 2014 og november 2015.
Med venlig hilsen
Karen Post
Chefkonsulent
Vand og Natur
D +45 33 39 46 52
M + 45 22 99 84 83
E kpo@lf.dk
6. december 2016
SAG-2016-05568
Dok. ID: 2281042
E-mail: LAKA@kl.dk
Drekte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
NaturErhvervstyrelsen
miljobio@naturerhverv.dk
journalnummer 16-0112-000003.
KL´s høringssvar vedr. ændringer af driftsloven
Hermed KL’s høringssvar på den foreslåede ændring af driftsloven.
Kommunerne og KL har opnået erfaringer med den nuværende 15 års
genopdyrkningsret, og ser muligheder for at ændringen kommer både
landmændene og naturen til gode.
Ændringsforslaget er meget tydelig og kortfattet i sin udformning,
nedenstående bemærkninger imødeses derfor implementeret gennem
bekendtgørelser og eventuelt vejledninger.
Høringssvaret har tre hovedtemaer:
1. at de administrative opgaver, og ansvarsfordeling tydeliggøres
2. at tidsfristen for sagsbehandling udvides i en periode
3. at der må imødeses en øget administration.
Den administrative opgave og ansvars fordeling tydeliggøres
Adgang til oplysninger om arealer omfattet af ordningen:
Når et areal meddeles genopdyrkningsret, skal det være synligt for
tredjepart, købere og lejere. Dette sikrer, at viden om arealets status ikke
går tabt ved handel med arealer/ejerskifte. Det vil reducere både
erhvervets og kommunernes tidsforbrug ved fremtidig administration af
loven.
For den kommunale forvaltning er det afgørende at det bliver en enkel og
ensartet metode, og KL deltager gerne med forslag til hvordan det kunne
gøres. I sammenhæng med de nyeste tiltag om synliggørelse af §3
arealer, findes det naturligt at inddrage oplysninger om
genopdyrkningsret i samme/lignende systemer.
Anmeldelse af genopdyrkning:
Det er kommunernes erfaring, at landmændene kan glemme at anmelde
genopdyrkning. Efterfølgende kan der opstå tvivl om arealets status, om
det er inde eller ude af anmeldeordningen. Det er vigtigt, at der nu hvor
ordningen bliver tidsubegrænset gøres en indsats for at anmeldelserne
foretages inden dyrkningen genoptages.
Der er behov for at præciserer retningslinjer for hvornår et areal
betragtes som opdyrket. I dag er eksempelvis fræsning og såning til
vildtfodring, ikke en omlægning/opdyrkning. Kommunerne ønsker at der
6. december 2016
SAG-2016-05568
Dok. ID: 2281042
E-mail: LAKA@kl.dk
Drekte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
udarbejde en udtømmende liste med pleje/behandlings tiltag som må
anvendes uden at retten til genopdyrkning fortabes.
Vurdering inden genopdyrkning:
Formålet med ordningen er blandt andet at skabe mere natur. Når
arealerne får et større naturindhold vil sandsynligheden for indvandring af
beskyttede bilag IV-arter være større. Dette peger tilbage mod
ovennævnte anmeldelse af genopdyrkning, og rejser spørgsmålet om det
skal være muligt for myndighederne at besigtige arealet inden
genopdyrkning.
Ansvarsfordelingen mellem kommunerne og SVANA
Opgaven med, hvor ansvaret for bilag IV-arter og fredede arter ligger
på arealer, der ikke er § 3, skal tydeliggøres i den nye anmeldeordning.
I dag ligger ansvaret for bilag IV-arter og fredede arter (på ikke § 3-
arealer) hos SVANA. Kommunerne burde derfor rekvirere SVANA for at
få afgjort om der er bilag IV- eller fredede arter på et område som er
omfattet af anmeldeordningen, og inden det genopdyrkes. I dag er der
mange kommuner, der selv foretager besigtigelsen af arealerne og
registrere eventuelle bilag IV- eller fredede arter, men da arealerne i
fremtiden er udenfor §3 reglerne vil dette ikke ske.
Hvis der findes bilag IV- eller fredede arter på et areal, der har
genopdyrkningsret, må det alligevel ikke genopdyrkes. Den logiske følge
af det vil være, at genopdyrkningsretten ophæves og at arealet
registreres som § 3-beskyttet. Det vil være det mest simple, at
administrere for alle parter. Ellers opstår der en kategori af arealer, der
ikke er § 3 - men skal behandles som sådan: Ingen genopdyrkning og
ingen tilstandsændringer uden dispensation, da der er bilag IV eller
fredede arter på arealet.
KL finder det vigtigt at ovennævnte behandles indgående i en kommende
bekendtgørelse.
Aflysning af anmeldelsen
Den foreslåede ændring bør suppleres med en tilføjelse om at lodsejeren
kan trække en anmeldelse tilbage. Ellers kan der opstå en situation hvor
et anmeldt areal ikke kan blive §3 areal, uden at det først genopdyrkes.
Man kunne forestille sig en situation hvor en lodsejer har plejet et
anmeldt areal i mange år, og ønsker det permanent bevaret som natur
omfattet af §3 beskyttelsen. Det skal kunne gøre ved at trække en
anmeldelse om genopdyrkningsret tilbage.
Tidsfristen for behandling af anmeldelser udvides
Kommunerne forventer en massiv interesse for ordningen, og der vil i en
overgangsperiode være behov for en udvidelse af kommunernes 4-ugers
svarfrist. Det må også forventes at et nyt IT-system til samling og
offentliggørelse af de tilmeldte arealer skal udvikles og implementeres.
6. december 2016
SAG-2016-05568
Dok. ID: 2281042
E-mail: LAKA@kl.dk
Drekte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Tilsvarende ønskes det tydeliggjort at kommunerne kan forlænge fristen
ud over 4 uger, i de tilfælde hvor årstiden umuliggør en klar
myndighedsafgørelse.
Det fremgår ikke af forslaget hvad der skal ske med de eksisterende 15
års genopdyrkningsaftaler. Spørgsmålet er om de automatisk overgår til
den nye genopdyrkningsaftale. Eller om de skal tilmeldes/sagsbehandles
på ny, og om der i disse tilfælde kræves genopdyrkning inden de kan
tilmeldes den nye ordning?
Øgede administrationsomkostninger
Lovændringen kan forventes at give en stor arbejdsbyrde for
kommunerne i en periode. Da forespørgsler om genopdyrkningsret skal
behandles indenfor 4 uger kan dette blive en svær opgave at løse
tilfredsstillende, uden tilførsel af ekstra ressourcer.
Om der også på længere sigt vil være øgede omkostninger ved
administration af ordningen, afhænger i høj grad af hvorledes loven
implementeres via bekendtgørelser og vejledninger.
KL ser frem til at modtage den økonomiske høring af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Lars Kaalund
Chefkonsulent
Dato: 5. december 2016
NaturErhvervsstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: dn@dn.dk
Høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (driftslo-
ven). Journalnummer 16-0112-000003.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsender hermed høringssvar om ændringer til § 6 i
driftsloven.
DN finder det meget uheldigt, at man ønsker, at gøre genopdyrkningsretten permanent. I det
medsendte materiale til udkastet til loven, fremgår det ingen steder, hvor mange landbrugs-
arealer, der forventes at blive taget ud af drift og udlagt til natur som følge af ændringen.
Så længe man ikke har et overblik over dette, finder DN ikke, at det er muligt at vurdere even-
tuelle mulige positive konsekvenser for den danske natur.
Samtidig må det konstateres, at hvis genopdyrkningsretten bliver permanent, vil det indebæ-
re, at arealer med naturpotentiale i højere grad udelukkes fra muligheden for at blive ny, per-
manent natur. Det vil også indebære, at naturarealer, der ved udtagning har opnået en høj
naturværdi, ikke kan sikres hensigtsmæssigt på langt sigt.
Da naturarealers naturkvalitet samt kontinuitet som natur er helt central for det vilde plante-
og dyreliv samt ikke mindst sikring af biodiversiteten, vil udkastet kunne få betydelige negati-
ve konsekvenser for naturen, og mulighederne for at naturgenoprette på arealer med stort
naturpotentiale. Desuden kan det vanskeliggøre mulighederne for at få etableret passende
spredningskorridorer mellem større og mindre naturområder.
DN må derfor konstatere, at der er tale om et udkast til ændring af loven, der kan få betydeli-
ge konsekvenser for den nødvendige naturgenopretningsindsats.
Det fremgår af udkastet, at lovændringen vil give landbruget et incitament til at udlægge flere
arealer til naturformål. Den mulighed er allerede fuldt ud tilstede i dag, hvor landmanden kan
anmelde 15 års genopdyrkningsret. Når de 15 år udløber, kan man ansøge om endnu 15 års
genopdyrkningsret. Og ikke som det meget fejlagtigt fremgår af det fremsendte materiale, at
arealet skal genopdyrkes.
Den nuværende regel fremhæves i ’Bemærkninger til lovforslaget’ som en ”byrdefuld regel”,
hvilket DN på ingen måde kan se rigtigheden i – der er tale om, at landmanden hvert 15. år
skal anmelde om arealet ønskes genopdyrket, eller om man ønsker at genudlægge arealet
med 15 års genopdyrkningsret. Jf. materialet drejer den brugte tid sig om 1,5 time, brugt
hvert 15. år! Det samme gør sig gældende ift. den økonomiske ’omkostning’ ved anmeldelses-
2
proceduren, hvor det estimeres at koste mellem 537,38 kr. og 1.500 kr. Det kan på ingen må-
de være en ’byrdeguld regel’.
DN finder det i øvrigt meget vigtigt, at det bliver specificeret, at eventuelle midler, der tilgår
en landmand ifbm. at der laves naturforbedrende tiltag på det udlagte areal, skal tilbagebeta-
les, hvis landmanden ønsker at genoptage opdyrkningen af arealet på et senere tidspunkt. Det
er kun rimeligt, at de penge som staten eller kommunerne lægger i sådanne projekter, bliver
brugt på blivende projekter.
Med venlig hilsen
Therese Nissen
Natur- og Miljømedarbejder
Tlf.: 31 19 32 31
E-mail: tgdn@dn.dk


NaturErhvervstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • EAN 5798000877955 • mail@naturerhverv.dk • www.naturerhverv.dk
Miljø & Biodiversitet
J.nr. 16-8097-000259
Ref. KAVI/KAWOCH
Den 10. januar 2017
Til Folketingets udvalg for Miljø- og Fødevarer
Notat om høringssvar vedr.
Forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder
Baggrund
Lovforslaget om ændring af lov om drift af landbrugsjorder er en del af udmøntningen af Aftale om
Naturpakke fra maj 2016.
Lovforslaget har været i offentlig høring fra den 7. november 2016 til den 5. december 2016 hos en
bred kreds af myndigheder og organisationer. Der er i forbindelse med høringen modtaget
bemærkninger fra følgende interessenter:
Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, Agri Nord, Økologisk Landsforening, Dansk
Pattedyrforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, KL og samlet fra
Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet.
Indledningsvis kan det nævnes, at overordnet er høringsparterne i udgangspunktet positive overfor
ændringsforslaget. Som den eneste af de indsendte høringssvar stiller Danmarks
Naturfredningsforening sig negativ overfor ændringsforslaget.
De enkelte høringssvar gennemgås i det væsentligste nedenfor med bemærkninger fra Miljø- og
Fødevareministeriet. Høringssvarene er gengivet i hovedtræk. For en nærmere uddybning henvises til
de enkelte høringssvar.
Det fremgår også, at der i forbindelse med høringen er modtaget en del svar, som ligger uden for
rammerne af det foreliggende forslag til ændring af driftsloven, en ændring, der udelukkende går på
den tidsmæssige udvidelse af genopdyrkningsretten.
De enkelte høringssvar
Bæredygtigt Landbrug (BL) anfører, at det ønskes, at ændringen skal gælde alle arealer, der ikke
er i omdrift, i stedet for kun halvkultur eller udyrkede arealer.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at formålet med anmeldelse af et omdriftsareal efter
§ 6 i loven er, at udyrkede omdriftsarealer eller arealer som drives ekstensivt ikke efter en årrække
bliver omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. Når et areal henligger, kan det efter en årrække
udvikle en tilstand, der ville medføre, at arealet uden anmeldelse blev omfattet af § 3 i
naturbeskyttelsesloven. Anmeldelse af et omdriftsareal indebærer altså, at arealet på trods af
ændret tilstand ikke vil blive omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.
For det andet ønsker BL, at kommunerne i forbindelse med anmeldelsen tager stilling til, om arealet er
omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, da det ellers vil være et problem efterfølgende.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at det kun er arealer, der ved anmeldelsen ikke er
omfattet af § 3, der kan henlægges med ret til genopdyrkning. Det vil sige, at kommunerne allerede,
ifølge gældende regler, ved anmeldelsen skal have vurderet arealets eventuelle § 3 tilstand.
Endelig ønsker BL, at der udtømmende tages stilling til, hvilke regler, der normalt vil betyde, at
landmanden alligevel ikke kan genopdyrke trods en forventning herom. Ønsket skyldes, at en sådan
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 144 Bilag 1
Offentligt
2
stillingtagen beskytter landmanden, da BL mener, at det er urimeligt, at der kommer nye regler eller
skærpet praksis. Tages der ikke tydeligt stilling hertil, vil det ifølge BL betyde, at jævnlig pløjning er at
foretrække.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at der i bemærkningerne til lovforslaget er taget
stilling til den nuværende lovgivning, der evt. kan forhindre en genopdyrkningsret. Den pågældende
lovændring sikrer mod, at det anmeldte areal bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 på
permanent basis. Ændringen af § 6 vedrører alene en tidsmæssig udvidelse af retten til at
genopdyrke det anmeldte areal. Det ønskede ligger derfor udenfor rammerne for ændringen af
driftsloven.
Økologisk Landsforening (ØL) bakker op om ændringen, da ØL gerne ser, at alle landbrug sikrer
et vist minimum af naturelementer eller arealer, og at landbrugsstøtten til produktionsarealer erstattes
med betaling for fx pleje og opretholdelse af naturarealer og lignende. ØL er af den opfattelse, at hvis
genopdyrkningsretten kan fortabes, så har det den utilsigtede virkning, at landmænd undlader at
lægge arealer ud til natur, alene fordi de ikke vil tabe råderet over arealet. ØL opfordrer derfor til, at
forbuddet erstattes med et positivt incitament til at lade arealet fortsætte som uopdyrket, samt at der i
denne forbindelse gøres en indsat for at styrke jordbrugeres kendskab til flora og fauna. ØL ser således
gerne, at uopdyrkede arealer fortsætter som uopdyrkede, også efter at genopdyrkningsretten gøres
permanent, men mener, at målet bedre nås via incitamenter og viden end gennem forbud.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærker hertil, at ministeriet har noteret sig ØLs synspunkt, men at
bemærkningerne ikke medfører ændringer i lovforslaget. Det foreliggende ændringsforslag
vedrører udelukkende en udvidelse af tidsrammen for genopdyrkningsretten, og det foreslåede
ligger således udenfor rammerne af lovforslaget.
Dansk Pattedyrforening (DP) kan se idéen i, at der skabes flere naturarealer og dermed
levesteder i agerlandet. DP gør dog opmærksom på, at jo ældre et natur- eller halvkulturareal er, desto
større vil dets naturværdi sandsynligvis være. DP finder det derfor problematisk, at de udlagte
områder ikke vil være sikret. DP så hellere, at der blev arbejdet for ordninger, der kan incitere til
skabelse af permanente naturområder. Som minimum bør den foreslåede udvidelse af
genopdyrkningsretten ledsages af en krav om erstatningsarealer, hvis der gøres brug af
genopdyrkningsretten.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærker hertil, at ministeriet har noteret sig DPs synspunkt, men at
bemærkningerne ikke medfører ændringer i lovforslaget. Det foreslåede ligger udenfor rammerne af
lovforslaget.
Agri Nord (AN) er tilfredse med, at der ikke længere er en udløbsdato, og mener, at ordningen bør få
en større udbredelse. AN mener dog, det stadig er en udfordring, at anmeldelserne ikke kommer frem
ved ejerskifte og foreslår, at der skal være en registrering i Arealinformation. Endvidere påpeger AN, at
det kunne være ønskeligt at få fastslået, at genopdyrkningsretten tilkommer den til enhver tid værende
ejer og/eller bruger af arealet. Endelig ønskes en mere ensartet administration i kommunerne
fremover, fx retningslinjer for, på hvilke vilkår fire ugers fristen kan suspenderes.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at det allerede fremgår af den nuværende § 6, at
anmeldelsen kan foretages af såvel ejer som bruger, og at ejeren eller bruger opnår ret til at
genopdyrke arealet. Med hensyn til bemærkningerne omkring registrering og forvaltning af § 6
arealer bemærkes, at det foreslåede ligger udenfor rammerne af lovforslaget.
Realkreditrådet, Finansrådet og Realkreditforeningen (RFR) finder forslaget positivt, idet
fjernelsen af den tidsmæssige begrænsning vil øge forudsigeligheden af panteværdierne bag
realkreditlån og muligheden for at landmændene kan lave midlertidige tiltag, der fremmer miljø og
biodiversitet.
3
RFR ønsker dog at påpege, at landmænd fortsat vil kunne komme i en situation, hvor arealet trods
korrekt anmeldelse ikke kan genopdyrkes pga. anden lovgivning, hvorfor det bør overvejes at give
erstatning for værditabet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærker hertil, at ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
RFR, men at bemærkningerne ikke medfører ændringer i lovforslaget. Det kan oplyses, at der
indenfor Natura 2000-områder i visse tilfælde ydes erstatning. Der henvises til bemærkningerne i
lovforslagets afsnit 3.1.
Danmarks Jægerforbund er positive overfor lovforslaget, og ser dette som et godt skridt på vejen
til at få skabt mere incitament til at udlægge flere arealer uden at skulle bekymre sig om
bureaukratiske regler eller lignende.
Landbrug & Fødevarer (L&F) mener udvidelsen vil medføre en reduceret administrativ byrde for
lodsejerne, idet arealerne ikke længere skal genanmeldes. L&F forventer således, at endnu flere arealer
vil blive anmeldt, hvilket vil være med til at øge naturindholdet i landbrugslandet.
L&F understreger dog, at der på trods af ændringen fortsat kan være tilfælde, hvor lodsejeren, på trods
af korrekt anmeldelse, ikke kan genopdyrke arealet. Dette kan fx være tilfældet ved visse arealer
beliggende inden for Natura 2000, eller hvis der indvandrer en beskyttet dyre- eller planteart. L&F
finder det yderst beklageligt, at der ikke er gjort op med disse forhold, og opfordrer kraftigt til, at
mulighederne for at give erstatning undersøges i disse tilfælde (indvandring af beskyttede arter), hvor
råderetten indskrænkes.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at der med lovforslaget alene er tale om en
ændring af den nuværende § 6 i driftsloven, således at den nuværende 15 års ret til genopdyrkning
udvides til en permanent ret. Eventuelle ændringer i anden lovgivning er udenfor rammerne af dette
ændringsforslag. Det kan oplyses, at der indenfor Natura 2000-områder i visse tilfælde ydes
erstatning. Der henvises til bemærkningerne i lovforslagets afsnit 3.1.
L&F har yderligere anført specifikke bemærkninger til flere dele af lovbemærkningerne, blandt andet
er ovenstående vedrørende Natura 2000 uddybet, og der er knyttet kommentarer til de øvrige
bestemmelser/forhold, der kan begrænse genopdyrkningsretten.
L&F bemærker således til forholdet om naturbeskyttelseslovens § 19 b (anmeldeordningen i Natura
2000-områder), at det fremgår af bemærkningerne, at genopdyrkning af arealer inden for Natura
2000-områderne kan være omfattet af særlige forhold. Man vil i den forbindelse gerne have
præciseret, at anmeldeordningen jf. naturbeskyttelseslovens § 19 b kun gælder for de aktiviteter, der
fremgår af samme lovs bilag 2, og at arealer omfattet af genopdyrkningsretten, som ikke falder ind
under anmeldeordningens punkt 2-4, således ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2 a, og derfor frit vil
kunne genopdyrkes uden forudgående anmeldelse til kommunen.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne i lovforslagets
pkt. 3.1., hvornår Natura 2000-områder kan være omfattet af anmeldeordningen i Natura 2000,
hvorfor der henvises hertil. Miljø- og Fødevareministeriet skal i den sammenhæng henvise til, at
bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 a evt. i særlige tilfælde kan bringes i brug også
overfor ikke-anmeldelsespligtige genopdyrkninger, der måtte påvirke udpegningsgrundlaget
negativt, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 e og bemærkningerne i lovforslagets pkt. 3.1.
Endvidere bemærker L&F, at hvis genopdyrkning forhindres som følge af bestemmelsen i
naturbeskyttelseslovens § 19 b om anmeldeordning af visse aktiviteter, vil dette udløse erstatning til
lodsejer efter reglerne i samme lovs § 19 g. L&F mener dog ikke, at muligheden for erstatning ændrer
på det forhold, at det giver lodsejere en manglende motivation til frivilligt at udlægge arealer til natur
eller udyrket areal inden for Natura 2000-områderne. Det anbefales derfor, at der sikres en klar
kommunikation til lodsejere om dette forhold, således at risikoen kan tages med i overvejelserne inden
et areal evt. anmeldes under genopdyrkningsretten.
4
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig L&Fs anbefaling.
L&F ønsker endvidere, at sætningen på lovforslagets side 3, 3. sidste afsnit, 3. punktum ændres fra
”Det gælder f.eks. vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder” til ”Det gælder f.eks.
vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder, hvilket ikke omfatter braklagte arealer”.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærker her til, at eksemplet og det anførte i bemærkningerne er
taget direkte fra naturbeskyttelseslovens regel herom. Der kan derfor ikke ændres i teksten.
I forhold til naturbeskyttelseslovens § 29 a (bilag IV-arter) anfører L&F, at det med hensyn til bilag IV-
arter og beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 29 a forholder sig lidt anderledes, idet der her ikke er
nogen form for erstatning, hvis en lodsejer ikke kan genopdyrke et areal, som er anmeldt under
reglerne om genopdyrkningsret. Samtidig anføres det, at det kan være vanskeligt at forudse den
konkrete risiko for indvandring af en bilag IV-art, da der ikke findes et entydigt kortmateriale over
forekomster af disse arter.
L&F henstiller derfor til, at der sikres den bedst mulige kommunikation og forventningsafstemning.
L&F vil også kraftigt opfordre til, at der tilvejebringes bedre viden om forekomsten af bilag IV arter,
ligesom der ses på muligheden for erstatning, hvis genopdyrkning ikke er muligt.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig L&Fs synspunkt.
L&F finder endvidere, at der i lovbemærkningerne er behov for en præcisering af beskrivelsen af
beskyttelsen af bilag IV-arterne, idet de nuværende formuleringer efter L&Fs opfattelse kan give
anledning til en unødig restriktiv fortolkning af reglerne. L&F foreslår derfor, at teksten på side 3
nederst / side 4 øverst i lovforslaget ændres fra
”Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er indvandret
bilag IV-arter, og genopdyrkningen påvirker den pågældende bestand af bilag IV-arter eller
enkeltindivider forstyrres eller dræbes. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige
tilfælde dispensere fra forbuddene”
Bør præciseres til ”Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis
der er indvandret bilag IV arter, og genopdyrkningen kan beskadige eller ødelægge den økologiske
funktionalitet af arternes yngle- eller rasteområder, i arternes naturlige udbredelsesområder.
Opdyrkningen kan heller ikke tillades, hvis enkeltindivider dræbes, eller hvis arten forstyrres i en
grad så det har skadelig virkning for bestanden eller arten. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
kan i særlige tilfælde og evt. med vilkår om afværgeforanstaltninger dispensere fra forbuddene”.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at der med den foreslåede tekst ikke var tiltænkt
en mere restriktiv fortolkning, end hvad der følger af gældende ret. Miljø- og Fødevareministeriet
kan imødekomme den foreslåede præcisering. Lovforslaget vil blive tilrettet i overensstemmelse
hermed.
I relation til forholdet til artsfredningsbekendtgørelsen anfører L&F, at lodsejere også vil kunne
komme til at stå i en situation, hvor et areal på trods af anmeldelse til genopdyrkningsret ikke vil
kunne opdyrkes, fordi der har indfundet sig beskyttede arter. Beskyttelsen i
artsfredningsbekendtgørelsen er overvejende nationalt bestemt, og på den baggrund finder L&F det
helt urimeligt og i strid med beskyttelsen af den private ejendomsret, at en lodsejer kan miste
råderetten over et areal uden at blive erstattet herfor.
L&F opfordrer derfor til, at der enten i forbindelse med nærværende lovforslag eller i anden
sammenhæng sker en ændring af artsfredningsbekendtgørelsens regler om erstatningsfri
rådighedsindskrænkninger, således at det sidestilles med ekspropriation.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig L&Fs synspunkt. Det
bemærkes endvidere som også ovenfor anført, at der med lovforslaget alene er tale om en ændring
af den nuværende § 6 i driftsloven, således at den nuværende 15 års ret til genopdyrkning udvides til
en permanent ret. Eventuelle ændringer i anden lovgivning er udenfor rammerne af dette
ændringsforslag.
5
L&F mener endvidere, at der i forbindelse med lovbemærkningerne er behov for en præcisering af
omfanget af beskyttelsen, idet der med artsfredningsbekendtgørelsen er tale om en individbeskyttelse
og ikke en egentlig levestedbeskyttelse, hvorfor teksten på side 4 i lovforslaget bør ændres fra
”Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 vil ikke kunne gøres gældende overfor sådanne
fredninger, f.eks. voksesteder for visse arter af orkidéer, hvor genopdyrkningen påvirker den
pågældende bestand”
til ”Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 vil ikke kunne gøres gældende overfor sådanne
fredninger af f.eks. visse arter af orkidéer, hvor genopdyrkningen vil påvirke det enkelte individ”.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriet er enig med L&F i, at beskyttelsen
i artsfredningsbekendtgørelsens § 14 – i modsætning til bilag IV-beskyttelsen og beskyttelsen af
fugles reder – indebærer en individbeskyttelse og ikke en beskyttelse af levestedet. Med den af
ministeriet foreslåede formulering er beskrevet praksis, hvorefter også forbuddene i
artsfredningsbekendtgørelsens § 14 administreres med en form for fleksibilitet. Miljø- og
Fødevareministeriet ved Styrelsen for Vand og Naturforvaltning kan således ”i særlige tilfælde”
dispensere fra forbuddet mod bl.a. at beskadige planter eller fjerne dem fra deres voksested. Såfremt
der er tale om hyppigere forekommende arter og individer af fx orkideer, der efter Styrelsen for
Vand- og Naturforvaltnings vurdering vil kunne flyttes til et nærliggende naturområde, vil en
dispensationsansøgning ofte blive imødekommet med vilkår om fx flytning af individerne inden
genopdyrkning. Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering vil L&Fs forslag ikke afspejle denne
praksis, men giver i stedet indtryk af en langt mere restriktiv praksis, hvor et fund af en enkelt
orkidé kan indebære, at genopdyrkningsretten ikke vil kunne gennemføres. L&Fs forslag medfører
derfor ikke ændringer i lovforslaget.
Endvidere finder L&F, at der bør ske en klarlæggelse af omfanget af forbuddet mod genopdyrkning på
følgende områder:
 Det skal fremgå tydeligt, at et areal, selvom der indfinder sig en fredet art, ikke vokser ind i en
§ 3-beskyttelse, hvis det er anmeldt til permanent genopdyrkningsret.
 Der skal opstilles klare retningslinjer for, hvor stor en andel af et givent areal, der ikke må
genopdyrkes, hvis en beskyttet art har indfundet sig, således at det ikke nødvendigvis er hele
arealet, hvor dyrkningsretten mistes.
 Det skal sikres, at såfremt arten holder op med at bruge arealet, skal muligheden for
genopdyrkning fortsat være til stede.
Til det første punkt skal Miljø- og Fødevareministeriet bemærke, at der er tale om to forskellige
regelsæt. Det betyder, at indfinder der sig en fredet art på et areal, så vokser arealet ikke
nødvendigvis ind i en § 3-beskyttelse eller omvendt. Eventuelle ændringer i anden lovgivning er
udenfor rammerne af dette ændringsforslag.
Til det andet punkt skal Miljø- og Fødevareministeriet bemærke, at det må bero på en konkret
vurdering, hvor stort et areal, der evt. ikke må genopdyrkes, hvis en given art har indfundet sig.
Ministeriet kan derfor ikke opstille klare retningslinjer. Hertil bemærkes dog, at rækkevidden af
beskyttelsesbestemmelserne for arter omfattet af artsfredningsbekendtgørelsens § 14 allerede er
begrænset til selve voksestedet eller for dyrearter stedet, hvor arten forekommer. Det følger
endvidere af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at der skal ske en afvejning
af beskyttelseshensynet i f.t. jordbrugerens interesse i at genopdyrke et givent areal, og at der ikke
kan ske en større indskrænkning i jordbrugerens rettigheder end beskyttelseshensynet tilsiger.
Til det tredje punkt skal Miljø- og Fødevareministeriet bemærke, at det som udgangspunkt må bero
på en konkret vurdering, men er arten ophørt med at bruge arealet (og er der ikke indtrådt andre
evt. forhindringer), så vil arealet umiddelbart kunne genopdyrkes.
6
Til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2, side 4 i lovforslaget, har L&F følgende at bemærke:
Sætningen side 4 nederst / side 5 øverst foreslås ændret fra ”Dog vil udviklingen af naturværdier
være af midlertidig karakter, da arealet må forventes opdyrket på et tidspunkt” til ”Dog vil
udviklingen af naturværdien være af midlertidig karakter, da arealet kan forventes genopdyrket på
et tidspunkt”.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil oplyse at bemærkningerne til lovforslaget er ændret som
ønsket af L&F.
L&F pointerer, at det for dem er væsentligt,
 at kompetencefordelingen mellem kommuner og NaturErhvervstyrelsen tydeliggøres, således
at det klart fremgår, at kommunen alene har en rolle ved anmeldelse af arealet
 at det, evt. via krydshenvisning i naturbeskyttelseslovens § 3, kommer til at fremgå, at
genopdyrkningen ikke vil kræve en dispensation at dyrke arealet igen, men at retten til at
genopdyrke gælder umiddelbart og ubetinget. Det bør således fremgå af
naturbeskyttelsesloven, at der med lov om drift at landbrugsjorder § 6 er tale om en
undtagelse fra reglerne i § 3.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig L&Fs synspunkt.
Eventuelle ændringer i anden lovgivning, herunder om § 3 i naturbeskyttelsesloven, er udenfor
rammerne af dette ændringsforslag. Endvidere bemærkes, at kompetencefordelingen i relation til
anmeldelse af et areal efter § 6 er beskrevet i lovforslaget.
KL har anført, at ændringsforslaget er meget tydeligt og kortfattet, og på baggrund af kommunernes
erfaring med den 15 årige genopdyrkningsret, ser man muligheder for, at ændringen kommer både
landmændene og naturen til gode. KL anfører derfor, at man håber, at deres bemærkninger vil blive
imødegået gennem implementering af bekendtgørelser og evt. vejledninger.
KL bemærker, at den administrative opgave- og ansvarsfordeling bør tydeliggøres. Der bør således
være adgang til oplysninger om arealer omfattet af ordningen, så det sikres, at arealets status er kendt
og ikke går tabt ved et evt. ejerskifte. Dette vil, ifølge KL, reducere både erhvervets og kommunernes
tidsforbrug ved fremtidig administration af reglen. KL lægger her vægt på anvendelsen af et for
kommunerne ensartet system, evt. i sammenhæng med tiltag om synliggørelse af § 3 områder.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig KLs synspunkt. Det
bemærkes endvidere, at der med lovforslaget alene er tale om en ændring af den nuværende § 6 i
driftsloven, således at den nuværende 15 års ret til genopdyrkning udvides til en permanent ret. Det
foreslåede ligger udenfor rammerne af dette lovforslag.
KL finder, at gøres genopdyrkningsretten permanent vil det medføre et øget naturindhold på anmeldte
jorder, og en deraf følgende øget sandsynlighed for indvandring af bilag IV arter. KL mener derfor, at
det er vigtigt, at der gøres en indsats for, at underretning om genopdyrkning foretages, inden
dyrkningen genoptages. KL ønsker endvidere, at der også ses på ansvarsfordelingen mellem
kommunerne og SVANA i forhold til ansvaret for myndighedsbesigtigelse i relation til bilag IV-arter og
fredede arter, der vil kunne forefindes på de omfattede arealer i fremtiden.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det vurderes, at mange faktorer har
indvirkning på sandsynligheden for indvandring af bilag IV arter, hvorfor der ikke kan gives en
entydigt vurdering af sandsynligheden for indvandring. Ligeledes bemærkes, at ministeriet noterer
sig KLs synspunkt, men at det foreslåede ligger uden for rammerne af dette lovforslag, hvor der
alene lægges op til en ændring af varigheden af retten til genopdyrkning fra de nuværende 15 år til
en permanent genopdyrkningsret.
KL mener endvidere, at der er behov for at få præciseret, hvornår et areal betragtes som opdyrket, og
at der bør udarbejdes en fuldstændig liste med pleje-/behandlingstiltag, som må anvendes, uden at
retten til genopdyrkning fortabes. KL anfører videre, at det bør overvejes, hvorvidt myndighederne
skulle have mulighed for at besigtige arealet inden genopdyrkning
7
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig KLs synspunkt. Det
foreslåede ligger udenfor rammerne af lovforslaget.
KL mener endvidere, at det skal være muligt for lodsejeren at trække en anmeldelse tilbage, så det
anmeldte areal kan blive et § 3 areal, uden at det først genopdyrkes.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig KLs synspunkt.
Anmeldelse af et areal efter § 6 sikrer mod, at arealet omfattes af § 3 i naturbeskyttelsesloven; en
landmand kan til enhver tid trække § 6 anmeldelsen tilbage ved henvendelse til
kommunalbestyrelsen.
KL efterspørger oplysninger om, hvad der skal ske med eksisterende 15 års-genopdyrkningsaftaler.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af lovbemærkningerne, at den
foreslåede ændring af driftslovens § 6 vil have virkning for de arealer, der er anmeldt som
halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i § 6, indgivet i
perioden den 1. september 2004 til nærværende lovs ikrafttræden den 1. juli 2017, og som på
tidspunktet for anmeldelsen ikke allerede var omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.
KL ønsker endvidere, at tidsfristen for behandling af anmeldelser udvides, i hvert fald i en
overgangsperiode, idet KL forventer en massiv interesse for ordningen.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig KLs synspunkt. Det
foreslåede ligger uden for rammerne af det foreliggende lovforslag og medfører ikke ændringer i
lovforslaget.
Slutteligt mener KL, at ændringen vil medføre øgede administrationsomkostninger, som minimum i
opstartsfasen, hvorefter forøgelsen i administrationsomkostninger ifølge KL vil afhænge af, i hvor høj
grad ændringen implementeres i bekendtgørelser med mere.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig KLs synspunkt. Den
foreslåede ændring om ophævelse af den tidsmæssige begrænsning af genopdyrkningsretten
forventes at kunne føre til en mindre stigning i antallet af anmeldelser af nye arealer til
kommunerne efter bestemmelsen i driftslovens § 6. Stigningen ventes samtidig at modsvares af et
fald i antallet af genanmeldelser som følge af udløbet af den hidtidige 15-årige genopdyrkningsret.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er, som de eneste af de afgivne høringssvar, negative
overfor ændringsforslaget, idet DN finder, at forslaget kun vil have negative konsekvenser for naturen.
Det anføres endvidere, at landmændene allerede i dag har et incitament til at udlægge flere arealer til
naturformål, og at de nuværende 15 års tidsramme ikke er en byrdefuld regel, som det fremgår af
bemærkningerne til loven.
Slutteligt ønsker DN det specificeret, at eventuelle midler, der tilgår en landmand i forbindelse med, at
der laves naturforbedrende tiltag på det udlagte areal, skal tilbagebetales, hvis landmanden genoptager
opdyrkningen af arealet.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at en evt. specifikation ikke vil ske i forbindelse
med den påtænkte lovændring, der ikke drejer sig om evt. andre ordninger, som landmanden måtte
ønske at indgå.
De indkomne høringssvar har alt i alt ikke medført principielle ændringer i lovforslaget.