Fremsat den 23. februar 2017 af Miljø- og Fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Fremsat den 23. februar 2017 af Miljø- og Fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder
(Permanent genopdyrkningsret)
§ 1
I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr.
11 af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 6, 2. pkt., udgår: »inden for de næste 15 år«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2016-17
Miljø- og Fødevaremin.,
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, j.nr. 16-0112-000003
CK001207
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes med henblik på at styrke den eksi-
sterende mulighed for at udlægge landbrugsjorder til natur-
formål i en periode uden at blive omfattet af § 3 i naturbe-
skyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 26. januar
2017 (herefter naturbeskyttelsesloven), og dermed øge jord-
brugernes incitamentet til at udlægge ny og mere natur.
Med lovforslaget fjernes den tidsmæssige begrænsning af
jordbrugernes ret til inden for 15 år at genopdyrke de area-
ler, som de har anmeldt til kommunen, at de vil lade overgå
til halvkulturarealer eller lade henligge som udyrket areal.
2. Baggrunden for lovforslaget
I de seneste årtier er der gjort en stor indsats i Danmark for
at sikre en rig og mangfoldig natur, men Danmarks natur
står stadig overfor nogle udfordringer. Mange arter og natur-
typer mangler plads og sammenhæng, og naturen skal have
bedre vilkår til at eksistere på egne præmisser.
Særligt naturen i det intensivt dyrkede landbrugsland har i
de seneste årtier været under stærkt pres, hvilket bl.a. kan
aflæses af indeks over agerlandsfugle, som viser et tydeligt
fald i bestande af ynglefugle tilknyttet agerlandet. Udyrkede
arealer og halvkulturarealer bidrager væsentligt som habita-
ter for de almindelige arter i landbrugslandet, ligesom de
skaber fødekilder til bier og andre bestøvere i perioden uden
for landbrugsafgrødernes blomstringstid.
I maj 2016 blev der derfor indgået Aftale om Naturpakke for
at styrke indsatsen for naturen, bl.a. ved at iværksætte ind-
satser med henblik på at afbureaukratisere reglerne på områ-
det, så der skabes plads til mere natur uden byrdefulde reg-
ler.
En del af indsatsen vil på baggrund af aftalen skulle gøres
ved at styrke de eksisterende muligheder for at udlægge ny
natur uden at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
ved at gøre genopdyrkningsretten på visse halvkulturarealer
eller udyrkede arealer permanent, og derigennem øge land-
mændenes incitament til at udlægge flere arealer til naturfor-
mål i en periode.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Udyrkede arealer, eller arealer som drives ekstensivt, for ek-
sempel uden jordbearbejdning eller anvendelse af gødning,
kan efter en årrække, når særlige jordbundsforhold og nær-
hed til naturområder mv. er til stede opnå en naturkvalitet,
der medfører, at arealet bliver omfattet af naturbeskyttelses-
lovens § 3. Denne beskyttelse betyder, at arealerne ikke må
ændre tilstand, og de kan derfor som hovedregel ikke genop-
dyrkes. § 6 i lov om drift af landbrugsjorder (herefter drifts-
loven) indeholder en undtagelse til reglen i naturbeskyttel-
seslovens § 3.
Driftslovens § 6 har til formål at gøre det attraktivt for en
jordbruger at kunne henlægge et areal uden omdrift i en pe-
riode på op til 15 år til gavn for naturen i denne periode.
Efter driftslovens § 6 kan en ejer eller bruger anmelde et
areal, der ikke på tidspunktet for anmeldelsen er beskyttet
efter naturbeskyttelseslovens § 3, som halvkulturareal eller
udyrket areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren eller brugeren
opnår derved ret til at genopdyrke arealet inden for de næste
15 år, uanset om arealet i mellemtiden måtte komme til at
opfylde kriterierne for beskyttelsen efter naturbeskyttelses-
lovens § 3.
Ved halvkulturareal forstås efter driftslovens § 2, stk. 6,
landbrugsjorder, som er lysåbne og har en naturtilstand, der
kræver ekstensiv landbrugsdrift for at kunne opretholdes i
denne tilstand. Ved udyrket areal forstås efter driftslovens §
2, stk. 7, landbrugsjorder, hvor der ikke er nogen for form
for drift. Rydning af opvækst af træer og buske, herunder
ved slåning, betragtes i denne forstand ikke som drift.
Efter driftslovens § 6, 2. pkt., 3. led, har kommunalbestyrel-
sen 4 uger fra anmeldelsen til at oplyse ejeren eller brugeren
af arealet om, hvorvidt arealet allerede er beskyttet af natur-
beskyttelseslovens § 3.
Driftslovens § 6 indebærer alene, at de anmeldte arealer i
genopdyrkningsperioden ikke bliver omfattet af naturbe-
skyttelseslovens § 3.
I Natura 2000-områder kan genopdyrkning af arealer imid-
lertid være omfattet af de særlige regler i naturbeskyttelses-
lovens kapitel 2 a. Der gælder således efter naturbeskyttel-
seslovens § 19 b en pligt til at anmelde aktiviteter, der frem-
går af lovens bilag 2, til kommunen, før genopdyrkning kan
finde sted. Det gælder for eksempel vedvarende græsarealer
i fuglebeskyttelsesområder. Den særlige anmeldelsesordning
i Natura 2000 skal sikre, at genopdyrkningen bliver vurde-
ret, så det sikres, at den er i overensstemmelse med habitat-
direktivets beskyttelsesbestemmelser. Vurderer kommunen,
at det pågældende areal ikke kan genopdyrkes ud fra hensy-
net til de arter og naturtyper, Natura 2000-området er udpe-
get for, og der ikke kan opnås en aftale om den fremtidige
drift, skal kommunen pålægge den nødvendige drift, jf. lo-
vens § 19 e. Der ydes erstatning for dokumenterede tab, der
måtte følge af et sådant påbud, jf. lovens § 19 g. Påbudsbe-
stemmelsen i § 19 e kan evt. i særlige tilfælde bringes i brug
også overfor ikke-anmeldelsespligtige genopdyrkninger, der
måtte påvirke udpegningsgrundlaget negativt.
Natura 2000-områderne er udpeget på baggrund EU’s natur-
beskyttelsesdirektiver (Europa-Parlamentets og Rådets di-
2
rektiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af
vilde fugle (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets
direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturty-
per samt vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet).
De såkaldte bilag IV-arter er omfattet af en beskyttelse i
medfør af naturbeskyttelseslovens § 29 a, der gennemfører
habitatdirektivets artikel 12. Genopdyrkningsretten efter
driftslovens § 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er
indvandret bilag IV arter, og genopdyrkningen kan beskadi-
ge eller ødelægge den økologiske funktionalitet af arternes
yngle- eller rasteområder, i arternes naturlige udbredelses-
områder. Opdyrkningen kan heller ikke tillades, hvis enkelt-
individer dræbes, eller hvis arten forstyrres i en grad så det
har skadelig virkning for bestanden eller arten. Der kan i
særlige tilfælde og eventuelt med vilkår om afværgeforan-
staltninger dispenseres fra forbuddene.
Habitatdirektivets bilag IV er bl.a. gennemført ved bekendt-
gørelse nr. 865 af 27. juni 2016 om beskyttede naturtyper
(herefter naturtypebekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr.
867 af 27. juni 2016 om fredning af visse dyre- og plantear-
ter og pleje af tilskadekommet vildt (herefter artsfrednings-
bekendtgørelsen).
Herudover er en række øvrige plante- og dyrearter fredet
gennem artsfrednings-bekendtgørelsen, hvilket blandt andet
inkluderer arter omfattet af Bern-konventionen om beskyt-
telse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige leveste-
der af 19. september 1979 med senere ændringer. Genop-
dyrkningsretten efter driftslovens § 6 vil ikke kunne gøres
gældende overfor sådanne fredninger, for eksempel vokse-
steder for visse arter af orkidéer, hvor genopdyrkningen på-
virker den pågældende bestand. Der kan dog dispenseres fra
forbuddene efter artsfredningsbekendtgørelsen.
Med henblik på at kommunen til hver tid skal have kends-
kab til et areals status, dvs. om arealet er omfattet af en gen-
opdyrkningsret eller ikke, er det i § 10, stk. 4, i bekendtgø-
relse nr. 637 af 10. juni 2016 om jordressourcens anvendelse
til dyrkning og natur, i medfør af driftslovens § 8, fastsat, at
ejeren eller brugeren af et anmeldt areal, der ønsker at ud-
nytte retten til at genopdyrke et areal, skal underrette kom-
munen herom, inden arealet genopdyrkes.
Udnytter ejer eller bruger muligheden for at genopdyrke et
areal, der tidligere har været udlagt som halvkulturareal eller
udyrket areal, og ønskes det udlagt på ny med genopdyrk-
ningsret i henhold til reglerne i § 6, skal der indgives en ny
anmeldelse til kommunalbestyrelsen efter driftslovens § 6.
Hvis arealet, der påtænkes genopdyrket, ligger i et Natura
2000-område, kan det være omfattet af anmeldelsesordnin-
gen efter naturbeskyttelseslovens § 19 b, jf. ovenfor.
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Som det fremgår ovenfor af lovforslagets afsnit 2, har natu-
ren i de seneste årtier været under stærkt pres i det intensivt
dyrkede landbrugsland.
Udyrkede arealer og halvkulturarealer bidrager væsentligt
som habitater for særligt de almindelige arter, (for eksempel
markmus, råvildt og humlebier), som er knyttet til det åbne
land og landbruget. Udlægning af ny og midlertidig natur,
som for eksempel udlægges efter de gældende regler i drifts-
lovens § 6, vil kun undtagelsesvis fremme forholdene for de
sjældne arter i det åbne land. Disse arter findes som hoved-
regel på halvkulturarealer med lang kontinuitet og ekstensiv
drift, og drager således ikke normalt fordel af temporært ud-
lagte naturområder uden en målrettet ekstensiv drift.
En ophævelse af begrænsningen af genopdyrkningsretten på
15 år vil betyde, at jordbrugeren kan bevare rådigheden over
sine landbrugsarealer og dermed friheden til driftsplanlæg-
ning på sin ejendom. Det vil også styrke jordbrugerens mu-
lighed for at udlægge halvkulturarealer eller udyrkede area-
ler med en længere varighed, da det således ikke vil være
nødvendigt for at opretholde genopdyrkningsretten, at jord-
brugeren enten anmelder arealet til fornyet genopdyrknings-
ret, eller oppløjer arealet ved udløbet af den hidtidige 15-års
periode. Dog vil udviklingen af naturværdien være af mid-
lertidig karakter, da arealet kan forventes genopdyrket på et
tidspunkt.
Dermed bliver det blandt andet muligt at bedre forholdene
for flora og fauna i agerlandet. Det er forventningen, at styr-
kelsen af muligheden herfor vil øge jordbrugernes incita-
ment til at lægge flere arealer ud til natur, og dermed frem-
me naturværdien i det intensivt dyrkede landbrugsland.
Der er i forbindelse med indeværende lovforslag gennemført
en skriftlig høring af alle 98 kommuner for at indsamle in-
formation om status for hidtidige og nuværende forvaltning
af driftslovens § 6 om 15-årig genopdyrkningsret. Kommu-
nerne er blevet bedt om at samle information om anmeldte
arealer helt tilbage til driftslovens ikrafttræden i 2004. 87 %
af kommunerne har svaret, svarende til 85 ud af 98 kommu-
ner. I disse 85 kommuner har der været i alt 9.296 anmeldel-
ser, svarende til et samlet anmeldt areal på 69.583 hektar.
3.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at styrke den eksisterende mulighed for at
udlægge landbrugsjorder til midlertidige naturformål uden at
blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og dermed øge
jordbrugernes incitament til at udlægge ny og mere natur,
foreslås det at ophæve den tidsmæssige begrænsning af gen-
opdyrkningsretten efter driftslovens § 6.
Den foreslåede ændring i § 1, nr. 1, indebærer, at en ejer el-
ler bruger, der anmelder et areal som halvkulturareal eller
udyrket areal til kommunalbestyrelsen, opnår ret til på et
hvilket som helst tidspunkt at genopdyrke arealet, uanset om
arealet i mellemtiden måtte have opnået en naturkvalitet, der
medfører, at arealet uden genopdyrkningsretten ville være
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Hensigten med den foreslåede ændring er at styrke jordbru-
gerens mulighed for at udlægge arealer med en længere va-
3
righed, uden at arealerne bliver omfattet af naturbeskyttel-
seslovens § 3. Virkningen af den foreslåede ændring vil væ-
re, at det ikke fremover vil være nødvendigt for eksempel at
oppløje arealet indenfor den hidtidige 15-års periode for at
sikre muligheden for også efter de 15 år at kunne genopdyr-
ke eller genanmelde det omhandlede areal. Den enkelte
jordbruger vil med den foreslåede ændring kunne vælge at
drive de anmeldte arealer som halvkulturarealer eller lade
disse henligge udyrkede i en længere periode end 15 år.
Arealerne bevares dermed som naturarealer i en længere pe-
riode, hvorved der potentielt kan opnås en større naturværdi.
Det er forventningen, at den foreslåede ændring af genop-
dyrkningsretten vil øge jordbrugernes incitament til at lægge
arealer midlertidigt ud til natur, og dermed yderligere frem-
me naturværdien i det intensivt dyrkede landbrugsland.
Den foreslåede ændring af driftslovens § 6 vil have virkning
for alle arealer, der er anmeldt som halvkulturareal eller
udyrket areal til kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i
§ 6, herunder de anmeldelser, der er indgivet i perioden 1.
september 2004 til 1. juli 2017, og som på tidspunktet for
anmeldelsen ikke allerede var omfattet af beskyttelsen i na-
turbeskyttelseslovens § 3.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer ingen økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for staten, regionerne eller kommunerne.
Den foreslåede ændring om ophævelse af den tidsmæssige
begrænsning af genopdyrkningsretten forventes at kunne fø-
re til en mindre stigning i antallet af anmeldelser af nye
arealer til kommunerne efter bestemmelsen i driftslovens §
6. Stigningen ventes samtidig modsvaret af et fald i antallet
af genanmeldelser som følge af udløbet af den hidtidige 15-
årige genopdyrkningsret.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget indebærer ingen økonomiske efterlevelseskon-
sekvenser eller direkte administrative konsekvenser for er-
hvervet. Eftersom muligheden er frivillig og må antages kun
at blive benyttet af landmænd, der ser en fordel heri, vurde-
res lovforslaget ikke at have erhvervsøkonomiske omkost-
ninger.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger-
ne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har positive miljømæssige konsekvenser ved
en forbedring af naturtilstanden i det intensivt dyrkede land-
brugsland.
Som det fremgår af afsnit 3.2. bidrager udyrkede arealer og
halvkulturarealer væsentligt som habitater for særligt de al-
mindelige arter, som er knyttet til det åbne land og landbru-
get.
Den foreslåede ophævelse af begrænsningen af genopdyrk-
ningsretten på 15 år vil styrke jordbrugerens mulighed for at
udlægge arealer med en længere varighed, da det således ik-
ke vil være nødvendigt for eksempel at oppløje arealet in-
denfor den hidtidige 15-års periode for at sikre muligheden
for også efter de 15 år at kunne genopdyrke eller genanmel-
de det omhandlede areal. Når de anmeldte arealer henligger
som for eksempel udyrkede i en længere periode, inden de
opdyrkes, vil det have en positiv betydning for naturkvalite-
ten af disse arealer.
Det er forventningen, at udvidelsen af genopdyrkningsretten
vil øge jordbrugernes incitament til at lægge arealer midler-
tidigt ud til natur, hvilket yderligere vil fremme naturen i det
intensivt dyrkede landbrugsland.
Såfremt lovændringen medfører udlæg af flere omdriftsarea-
ler til naturformål, vil dette reducere udledningen af næ-
ringsstoffer til vandmiljøet, ligesom det ubrudte plantedæk-
ke vil mindske udledningen af klimagasser til atmosfæren.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Som det fremgår af afsnit 3.1. så undtager driftslovens § 6
kun fra § 3 i naturbeskyttelsesloven og ikke fra de øvrige
regler, som kan have betydning for genopdyrkning af et are-
al, herunder den særlige anmeldepligt i Natura 2000-områ-
der, som er fastlagt på baggrund af EU’s naturdirektiver,
samt forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- eller
rasteområder for bilag IV-arter. Den aktuelle ændring af lo-
ven ændrer således ikke på, at jordbrugerens genopdyrk-
ningsret i særlige tilfælde kan blive begrænset af anden lov-
givning.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. november
2016 til den 5. december 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
3F – Fagligt Fælles Forening,92-gruppen, Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Biologiforbundet, Bornholms Landbrug, Bran-
cheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for Frø, Bæredyg-
tigt Landbrug, Centrovice, DAKOFO, Danmarks Biavlerfor-
ening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfisker-
forbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening,
4
Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Er-
hverv, Dansk Falkejagtklub, Dansk Fritidsfiskerforbund,
Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Kar-
toffelproducentforening, Dansk Landbrugsrådgivning
(DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug Syd-
havsøerne, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk For-
ening, Dansk Pattedyrsforening, Dansk Pelsdyravlerfor-
ening, Dansk Planteværn, Dansk Rideforbund, Dansk Skov-
forening, Dansk Svineproduktion, Dansk Træforening,
Dansk Træinformation, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening (DANVA), Dansk Vandrelaug, Danske Advokater,
Danske Anlægsgartnere, Danske Biavleres Landsforening,
Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske Landskabsarki-
tekter, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske
Regioner, Danske Svineproducenter, Danske Vandløb, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørfor-
ening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Danske
Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Kø-
benhavns Universitet), Det Økologiske Råd, Det Økonomi-
ske Råd, DI, Djursland Landboforening, Dronningeavlerfor-
eningen af 1921, Dyrenes Beskyttelse, Ejendomsforeningen
Danmark, ErhvervsBiavlerne, Ferskvandsfiskeriforeningen,
Finansrådet, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af
Danske Handelsmøller, Foreningen af Miljø-, Plan- og Na-
turmedarbejdere i det Offentlige (EnviNa), Foreningen af
Vandværker i Danmark, Foreningen for Biodynamisk Jord-
brug, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Dan-
mark, Frie Bønder – Levende Land, Friluftsrådet, Frøsektio-
nen, Gefion, Greenpeace, Heden og Fjorden, Hedeselskabet,
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Københavns
Universitet), Jysk Landbrugsrådgivning, Kolding-Herreds
Landbrugsforening, Kommunalteknisk Chefforening, Kom-
munernes Landsforening, KORA – Det Nationale Institut
for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kød-
branchens Fællesråd, Landbo Limfjord, Landboforeningen
Midtjylland, Landbo Nord, Landbo Syd, Landbo Thy, Land-
boungdom, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Kartoffel-
fond, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fælles-
råd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Lands-
foreningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Danske
Fugleforeninger, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsfor-
eningen Praktisk Økologi, Lemvigegnens Landboforening,
LHN, LMO, Mejeriforeningen, Miljøpartiet De Grønne, Na-
tionalpark Thy , Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark
Vadehavet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Na-
tionalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), Na-
tur og Ungdom, NF Plus, NOAH, Odsherreds Landbofor-
ening, Patriotisk Selskab, Plantning og Landskab, Landsfor-
eningen, Praktiserende Landinspektørers Forening, RealDa-
nia, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retspolitisk For-
ening, Rigsrevisionen, Rådgivningscenter Nord, Sammen-
slutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen
af Danske Småøer, Sammenslutningen af Danske Sortsejere,
Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES,
Skov og Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrker-
ne, Småskovsforeningen Danmark, SvineRådgivningen,
Sønderjysk Landboforening, Verdens Skove, Verdensnatur-
fonden (WWF), Vestjysk Landboforening, Østdansk Land-
brugsrådgivning.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif-
ter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen konsekvenser for staten og re-
gionerne. Besparelser i kommunerne
i forhold til genanmeldelse af arealer
ved udløbet af den hidtidige 15-årige
periode.
Ingen konsekvenser for staten og re-
gionerne. Mindre administrativ for-
øgelse for kommunerne grundet den
forventede stigning i antallet af an-
meldelser af nye arealer til kommu-
nerne. Den eventuelle forøgelse af
anmeldelser antages dog at ligge in-
den for almindeligt udsving på et
sagsområde i den offentlige forvalt-
ning.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Besparelser ved bortfaldet behov for
genanmeldelse af arealer.
Ingen direkte konsekvenser, men
den foreslåede ændring forventes at
øge jordbrugernes incitament til at
anmelde arealer der skal lægges ud
til natur.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
5
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget forventes at have positi-
ve miljømæssige konsekvenser, da
det forventes at forbedre naturtilstan-
den af allerede anmeldte arealer og
føre til udlægning af nye naturarealer.
Udlæg af flere omdriftsarealer til na-
turformål forventes at reducere ud-
ledningen af næringsstoffer til vand-
miljøet, ligesom det ubrudte plante-
dække vil mindske udledningen af
klimagasser til atmosfæren.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Genopdyrkningsretten ef-
ter driftslovens § 6 kan ikke gøres gældende i nogle tilfælde af de udpegede
Natura 2000 – områder og på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fug-
lebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), eller hvis
de af habitatdirektivets bilag IV-beskyttede dyrearter yngler eller raster på de
anmeldte arealer, eller de pågældende beskyttede dyre- og plantearter i øvrigt
etablerer sig på de anmeldte arealer, samt fredede plante- og dyrearter bl.a.
omfattet af Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og plan-
ter samt naturlige levesteder af 19. september 1979 med senere ændringer.
Overimplementering af EU-retlige mini-
mumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter driftslovens § 6 kan en ejer eller bruger anmelde et
areal, der ikke er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3,
som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbesty-
relsen. Ejeren eller brugeren opnår derved ret til at genop-
dyrke arealet inden for de næste 15 år, uanset om arealet i
mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for § 3-
beskyttelsen, medmindre kommunalbestyrelsen inden fire
uger efter anmeldelsen har oplyst ejeren eller brugere af
arealet om, at arealet allerede er beskyttet.
For nærmere oplysninger om genopdyrkningsretten henvi-
ses til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med henblik på at styrke den eksisterende mulighed for at
udlægge landbrugsjorder til naturformål i en periode uden at
blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og dermed øge
jordbrugernes incitamentet til at udlægge ny og mere natur,
foreslås det at ophæve den tidsmæssige begrænsning af gen-
opdyrkningsretten efter driftslovens § 6.
Den foreslåede ændring indebærer, at en ejer eller bruger,
der anmelder et areal som halvkulturareal eller udyrket areal
til kommunalbestyrelsen, opnår ret til på et hvilket som helst
tidspunkt at genopdyrke arealet, uanset om arealet i mellem-
tiden måtte have opnået en naturkvalitet, der medfører, at
arealet uden genopdyrkningsretten ville være omfattet af na-
turbeskyttelseslovens § 3.
Hensigten med den foreslåede ændring er at styrke jord-
brugerens mulighed for at udlægge arealer med en længere
varighed, uden at arealerne bliver omfattet af naturbeskyttel-
seslovens § 3. Virkningen af den foreslåede ændring vil væ-
re, at det ikke fremover vil være nødvendigt for eksempel at
oppløje arealet indenfor den hidtidige 15-års periode for at
sikre muligheden for også efter de 15 år at kunne genopdyr-
ke eller genanmelde det omhandlede areal. Den enkelte
jordbruger vil med den foreslåede ændring kunne vælge at
drive de anmeldte arealer som halvkulturarealer eller lade
disse henligge udyrkede i en længere periode end 15 år, og
dermed opnås potentielt en større naturværdi af de arealer,
der er anmeldt i henhold til driftslovens § 6.
Det er forventningen, at den foreslåede styrkelse af genop-
dyrkningsretten vil øge jordbrugernes incitament til at lægge
arealer midlertidigt ud til natur og dermed fremme naturvær-
dien i det intensivt dyrkede landbrugsland.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved pligten til
evt. at anmelde genopdyrkning i Natura 2000-områder eller
beskyttelsen af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Se
også punkt 3.1. i almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at ændringen af § 6 træder i kraft den 1. juli
2017.
Den foreslåede ændring af driftslovens § 6 vil have virkning
for alle arealer, der er anmeldt som halvkulturareal eller
udyrket areal til kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i
§ 6, herunder de anmeldelser, der er indgivet i perioden 1.
september 2004 til nærværende lovs ikrafttræden den 1. juli
6
2017, og som på tidspunktet for anmeldelsen ikke allerede
var omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr.
11 af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:
§ 6. En ejer eller bruger kan anmelde et areal, der ikke er be-
skyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, som halvkultur-
areal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren el-
ler brugeren opnår derved ret til at genopdyrke arealet inden
for de næste 15 år, uanset at arealet i mellemtiden måtte
komme til at opfylde kriterierne for § 3-beskyttelsen, med-
mindre kommunalbestyrelsen inden 4 uger efter anmeldel-
sen har oplyst ejeren eller brugeren om, at arealet allerede er
beskyttet.
1. I § 6, 2. pkt., udgår: »inden for de næste 15 år«.
§ 2
Loven træder i den kraft 1. juli 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
8