Henvendelse af 19/2-17 fra Cryos International og Nordic Cryobank

København
Langelinie Allé 35
2100 København Ø
Danmark
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
Danmark
Shanghai
Suite 1818, 18/F
No. 699 Nanjing West Road
Jing an District, Shanghai, 200041
T +45 72 27 00 00
F +45 72 27 00 27
E info@bechbruun.com
Advokatfirma
CVR-nr. 25089944
www.bechbruun.com
København · 14. december 2016
Gundula Maria Kjær
Regulatory affairs manager
T +45 72 27 34 63
gmk@bechbruun.com
Sagsnr. 057776-0010 cvt/gmk/eda
Dok.nr. 16235186.1
Vurdering og indspil til § 9 a i lovforslag L76
1. Indledning
På vegne af Cryos International og Nordic Cryobank følger hermed en vurdering
af § 9 a i lovforslag L76.
2. Konklusion
I L76 henvises der til, at ændringen vil medføre overensstemmelse med intentio-
nerne i vævsdirektivet. Som uddybet nedenfor er der ikke juridisk belæg for, at in-
tentionen med direktivet netop har været at forhindre distribution direkte til pri-
vatpersoner.
I stedet må lovændringen hovedsaglig begrundes i EU-kommissionens henven-
delse til Sundhedsministeriet. Det fremgår af lovbemærkningerne, at der er rejst
spørgsmål fra EU-kommissionen samt andre medlemsstater angående distributi-
on direkte til privatpersoner, uden at det nærmere indhold i disse spørgsmål er
offentliggjort.
Der er uklarheder forbundet med argumentationen bag den foreslåede lovæn-
dring. Der er uden tvivl tale om overimplementering af de relevante EU-regler på
området, ligesom argumenterne i lovbemærkninger savner juridisk belæg.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 76 Bilag 9
Offentligt
2/6
Dok.nr. 16235186.1
3. Vævsdirektivets formål og anvendelsesområde
Vævsdirektivet
1
indeholder ikke et forbud mod distribution af sæd til privatperso-
ner.
3.1 Kravene til sporbarhed
Kommissionens direktiv 2006/86
2
gennemfører vævsdirektivet (nr. 2004/23) for så
vidt angår blandt andet kravene til sporbarhed.
Definition af sporbarhed i artikel 2, litra g) i direktiv nr. 2006/86:
”»sporbarhed«: muligheden for at finde og identificere væv/celler i en hvilken som helst
fase fra udtagning til behandling, testning, opbevaring og distribution til recipienten el-
ler med henblik på bortskaffelse og dermed også muligheden for at identificere dono-
ren og vævscentret eller det produktionsanlæg, der har modtaget, behandlet eller op-
bevaret vævet/cellerne, samt for på den/de klinikker, der anvender vævet/cellerne i re-
cipienten, at identificere recipienten/recipienterne; sporbarhed omfatter også mulighe-
den for at finde og identificere alle relevante oplysninger vedrørende produkter og ma-
terialer, der kommer i kontakt med de pågældende væv/celler” [vores understreg-
ning].
Definitionen fastslår alene, at der skal ske sikring af sporbarhed i samtlige led i
kæden frem til recipienten, og dette gør sig således gældende, uanset om der sker
levering direkte til en privatperson, eller om sæden leveres til en klinik, der an-
vender sæden (se understregning).
I bemærkningerne til lovforslaget har man henvist til, at EU-kommissionen med
udgangspunkt i definitionen af sporbarhed har konkluderet, at distribution af sæd
skal ske til klinikker fremfor direkte til privatpersoner.
Det er korrekt, at klinikker er nævnt i definitionen. Klinikker er dog nævnt i tillæg
til udgangspunktet om, at der skal sikres sporbarhed frem ”til recipienten”. Idet
klinikken får en rolle som ”mellemmand”, har man fundet det nødvendigt at tyde-
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvalite-
ten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af
humane væv og celler
2
Kommissionens direktiv 2006/86/EF af 24. oktober 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/23/EF for så vidt angår krav til sporbarhed, indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hæn-
delser og visse tekniske krav til kodning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og
celler
3/6
Dok.nr. 16235186.1
liggøre det i definitionen, at klinikken også skal kunne identificere recipienten, for
at kravet om sporbarhed er opfyldt.
Definitionen underbygges af selve bestemmelsen om sporbarhed i artikel 8 i
vævsdirektivet:
”Medlemsstaterne sikrer, at alle væv og celler, der udtages, behandles, opbevares eller
distribueres på deres område, kan spores fra donor til recipient og omvendt. Dette
krav om sporbarhed gælder også alle relevante oplysninger vedrørende produkter og
materialer, der kommer i kontakt med disse væv og celler.” [vores understregning].
Man kan ikke ud fra definitionen eller artiklen om sporbarhed slutte, at der skal
være et mellemled mellem et vævscenter og en privatperson i form af for eksem-
pel en klinik, og at et vævscenter derfor ikke må levere direkte til privatpersoner.
Cryos International og Nordic Cryobank er godkendte vævscentre (sædbanker), og
idet sædbankerne på nuværende tidspunkt sikrer sporbarheden fra vævscenter til
recipient, er kravene til sporbarhed i medfør af definitionen og bestemmelsen om
sporbarhed i vævsdirektivet allerede opfyldt.
3.2 Distribution og anvendelse af væv
Definitionen af distribution i vævsdirektivet er følgende:
”»distribution«: transport og levering af væv eller celler til anvendelse på mennesker”.
Definition af anvendelse på mennesker er følgende:
”»anvendelse på mennesker«: anvendelse af celler eller væv på eller i en menneskelig
recipient samt ekstrakorporal anvendelse”.
Det er ikke i vævsdirektivet reguleret, hvem man skal eller kan distribuere til - eller
endnu vigtigere, hvem man ikke skal eller kan distribuere til. Desuden er det ikke i
vævsdirektivet reguleret, at anvendelsen på mennesker alene kan ske af klinikker
eller lignende og ikke af privatpersonen selv.
Vævsdirektivets artikel 11, stk. 2, differentierer mellem indberetninger til vævscen-
tre fra personer eller institutioner, der anvender humane væv eller celler:
”Alle personer eller institutioner, der anvender humane væv eller celler, som er regule-
ret i dette direktiv, skal indberette relevante oplysninger til de centre, der beskæftiger
sig med donation, udtagning, testning, behandling, opbevaring og distribution af hu-
4/6
Dok.nr. 16235186.1
mane væv og celler, med henblik på at fremme sporbarhed og sikre kvalitets- og sik-
kerhedskontrol.” [vores understregning].
Bestemmelsen underbygger argumentet om, at vævscentre kan distribuere til bå-
de privatpersoner og klinikker.
3.3 Forskellen på et vævscenter og en klinik, der anvender vævet på recipienten
I bemærkningerne til lovforslaget er det angivet, at direktiv nr. 2006/17
3
, særligt
bilag IV, afsnit 1.7.c., underbygger argumenterne for lovændringen.
Det pågældende Kommissionsdirektiv gennemfører vævsdirektivet for så vidt an-
går krav til donation, udtagning og testning af humane væv og celler, herunder
kriterier for udvælgelse, laboratorietest etc. Det nævnte bilag IV omhandler ”pro-
cedurer for donation, udtagning og modtagelse på vævscentret af væv og/eller
celler” og særligt afsnit 1.7. omhandler mærkningsoplysninger for den container,
som væv/celler skal transporteres i.
Der er i det pågældende afsnit oplistet, hvilke oplysninger, der skal være angivet
på transportcontaineren, der skal sendes fra organet, der foretager udtagningen,
til vævscentret i det tilfælde, at vævscentret ikke selv er ansvarlig for udtagningen.
Afsnit 1.7.c. nævner specifikt, at transportcontaineren skal være forsynet med
”identifikation af det modtagende vævscenter” [vores understregning].
Et vævscenter defineres i vævsdirektivet som ”vævsbank, hospitalsafdeling eller an-
det organ, hvor der sker behandling, præservering, opbevaring eller distribution af
humane væv og celler. Det kan også være ansvarligt for udtagning eller testning af væv
og celler”.
Det er i den forbindelse værd at bemærke, at ”anvendelsen på mennesker” ikke er
inkluderet i definitionen af et vævscenter. Et vævscenter skal ikke forstås som kli-
nikken, der anvender vævet på recipienten.
Det nævnte afsnit 1.7 i bilag IV til direktiv nr. 2006/17 kan ikke benyttes som
hjemmel til en bestemmelse om, hvem eller hvad et vævscenter kan distribuere el-
ler eksportere sæd til, fordi det netop ikke er reguleret i det pågældende direktiv.
3
Kommissionens direktiv 2006/17/EF af 8. februar 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/23/EF for så vidt angår visse tekniske krav til donation, udtagning og testning af humane væv og
celler
5/6
Dok.nr. 16235186.1
Såfremt man anlægger argumentationen i lovforslaget om at støtte ret på nævnte
bilag i direktivet, vil det få den juridiske konsekvens, at man alene kan distribuere
til godkendte vævscentre og dermed ikke til klinikker, hospitalsafdelinger eller au-
toriserede sundhedspersoner, hvilket er det, som ministeriet med lovændringen
lægger op til.
4. Sundhedsministeriets foreslåede ændring af vævsloven
Den relevante bestemmelse i L76:
”… Efter § 9 indsættes i kapitel 3: »§ 9 a. Humane væv og celler må alene distribueres
eller eksporteres til godkendte vævscentre, fertilitetsklinikker, hospitalsafdelinger eller
autoriserede sundhedspersoner.
Stk. 2. Ved distribution eller eksport af humane væv og celler skal vævscentre påse, at
der er overensstemmelse mellem angivet og faktisk identitet på de modtagende god-
kendte vævscentre, fertilitetsklinikker, hospitalsafdelinger eller autoriserede sundheds-
personer.«”
Se ovenfor angående definitionen af et vævscenter, som ikke omfatter ”anvendel-
se på mennesker”. Et vævscenter skal som nævnt derfor ikke forstås som klinik-
ken, der foretager anvendelse af sæden på recipienten.
Definitionen af ”organ med ansvar for anvendelse på mennesker” er fastslået i di-
rektiv nr. 2006/86: ”en sundhedsinstitution, en hospitalsenhed eller et andet organ,
der foretager anvendelse på mennesker af humane væv og celler”.
Som det også generelt ses i de relevante direktiver, er der således stor forskel på,
hvilken rolle de enkelte centre/klinikker/institutioner har for så vidt angår håndte-
ring af vævet. Derfor er det vigtigt og afgørende at skelne mellem disse. Med
ovenstående formulering af § 9 a fremstår det umiddelbart ikke klart, hvordan
man fra Sundhedsministeriets side har tænkt sig, at distributionen af sæd fremad-
rettet skal foregå, herunder hvilket led i processen fra donationen til anvendelsen
af det donerede væv, § 9 a har til hensigt at regulere.
Som forslaget er formuleret, vil Cryos International og Nordic Cryobank, som beg-
ge er godkendte vævscentre, tilsyneladende skulle distribuere til (andre) godkend-
te vævscentre (sædbanker), hvilket er uforståeligt. Med den foreslåede formule-
ring af forslaget, har man således indsat ekstra led i distributionskæden.
6/6
Dok.nr. 16235186.1
5. Overimplementering
På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at lovforslaget lægger op til en
overimplementering af vævsdirektivet og tilhørende implementerende direktiver.
Lovændringen går for langt i forhold til at opnå en bedre sikring af patientsikker-
heden gennem en sikring af sporbarheden, hvilket ikke er proportionalt med hen-
sigten af vævsdirektivets artikel 8 om sporbarhed.
Lovændringen om krav om distribution og eksport til godkendte vævscentre, ferti-
litetsklinikker, hospitalsafdelinger eller autoriserede sundhedspersoner vil ikke i
højere grad sikre sporbarheden, herunder patientsikkerheden, idet det i sidste
ende vil afhænge af, om recipienterne indberetter utilsigtede hændelser og even-
tuelle alvorlige bivirkninger. Dette gør sig således gældende, uanset om det skal
indberettes direkte til vævscentret, eller om en recipient skal indberette til den
klinik, som eventuelt har anvendt sæden, hvorefter klinikken så skal vidererappor-
tere til vævscentret.
Såfremt det kan dokumenteres, at der er et behov for en bedre sikring af spor-
barheden, skal dette ske på en måde, der rent faktisk sikrer sporbarheden og pa-
tientsikkerheden.
I lovforslagets § 9 a stilles der endvidere krav om, at man alene må eksportere (til
lande udenfor EU) til godkendte vævscentre, fertilitetsklinikker, hospitalsafdelin-
ger eller autoriserede sundhedspersoner. Med kravet til modtagerne ved eksport
går lovforslaget videre end eksportbestemmelsen i vævsdirektivets artikel 9, stk.
2, giver mulighed for. I direktivet stilles der alene krav om, at eksportøren selv skal
være et godkendt vævscenter. Direktivet stiller derimod ikke krav til modtageren,
og der er således også på dette punkt tale om overimplementering af EU-reglerne
i lovforslaget.


19. februar 2017
Kære medlem af Sundhedsudvalget,
Ved 1. behandling af L76 om ændring af lægemiddelloven og vævsloven var der stort fokus på det tab af
rettigheder, som især lesbiske og enlige kvinder på tværs af Europa vil opleve, hvis lovforslaget bliver
gennemført. Vi vil gerne takke for, at I har sat fokus på denne problemstilling.
I forbindelse med, at Sundhedsudvalget står for at skulle behandle lovforslaget, har vi søgt om foretræde for
Sundhedsudvalget tirsdag d. 21/02-2017. Forud herfor har vi fremsendt kommentarer til faktuelle fejl oplyst
ved 1. behandlingen. Desuden har vi fremsendt vedlagte notat fra Bech-Bruun - et af landets førende
advokatfirmaer - om Danmarks juridiske binding på området.
Ifølge regeringen er sagen om L76 alene juridisk. Der er ikke tale om, at man politisk eller værdimæssigt er
interesseret i at vedtage lovgivning, der begrænser mulighederne for enlige og lesbiske kvinder i
sydeuropæiske lande. Derimod er der tale om at en vurdering af, at Danmark er bundet til at indføre
lovgivningen som følge af EU’s vævsdirektiv.
Netop det juridiske argument er imidlertid svært at forstå. Da vi som udenforstående part ikke har adgang til
den juridisk vurdering fra Sundhedsministeriet, har vi søgt om hjælp hos førende advokater med ekspertise i
EU-ret. Bech Bruun vurderer, at der er uklarheder forbundet med argumentationen bag den foreslåede
lovændring, og at der ikke findes juridisk belæg for, at intentionen med direktivet har været at forhindre
distribution direkte til privatpersoner. Notatet er vedhæftet i sin fulde længde.
I dialogen med sundhedsministeren har vi siden december 2016 forsøgt at få enten sundheds- eller
justitsministeriet til at forholde sig til Bech-Bruuns analyse. Dette har hidtil vist sig umuligt.
I den forbindelse har vi foreslået et kompromis, der begrænser de negative følger af lovforslaget samtidig
med, at lovændringen, efter Bech-Bruuns vurdering, vil opfylde EU Kommissionens krav om involvering af en
sundhedsperson. Forslagets hovedpunkter, som i al væsentlighed dækker hensigten i L76 og dermed EU’s
krav, er:
. Ved køb af donorsæd til hjemmeinsemination opfordres kvinden til at rapportere graviditet/abort og
alvorlige uønskede hændelser til en autoriseret sundhedsperson.
2. Forsendelse/distribution af den købte sæd finder først sted, når en sundhedsperson har indsendt en
udfyldt og underskrevet attestation med angivelse af hvem (modtageren), hvad (vævet) og hvor
(leveringssted), samt forpligtet sig jf. punkt 3.
3. Sundhedspersonen forpligter sig til at støtte kvinden i forbindelse med hjemmeinsemination ved
behov – samt at rapportere oplysninger om graviditet og alvorlige uønskede hændelser.
4. Den købte sæd distribueres direkte til kvinden, der efter hjemmeinsemination rapporterer direkte
til den i hele forløbet involverede sundhedsperson. Denne rapportering sikrer i lige så høj grad som
modellen i L76, at kvoten for 12 levedygtige graviditeter per donor overholdes.
Sundhedsministeriet har afvist dette kompromisforslag. Vi kender ikke årsagen hertil, men vi håber, at
folketinget – og dermed sundhedsudvalget - har fået indgående information og gode argumenter, der viser
nødvendigheden af at forhindre direkte distribution til kvinderne og indføre lovforslaget i den form det har i
dag, og umuligheden i at indføre det forslåede kompromisforslag.
Vi ser frem til at vende indholdet af lovforslaget og de juridiske diskussioner med jer. Til foretrædet
medbringer vi advokaten, der står bag notatet, så der er mulighed for at diskutere de juridiske uklarheder.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 76 Bilag 9
Offentligt
De bedste hilsner,
Ole Schou, CEO
Cryos International – Denmark ApS (licenseret vævscenter)
Vesterbro Torv 1-3, 5.
8000 Aarhus C.
Annemette Arndal-Lauritzen, CEO
Nordic Cryobank Group ApS (licenseret vævscenter)
Struenseegade 9, 2.
2200 København N
Tilsammen står Cryos og Nordic Cryo Bank for 99% af salget og distributionen af de kønsceller, som
ændringen af vævsloven vil berøre.


Paragraffer til ændring i lov L76, jf. kompromisforslag
L76 er et forslag til ændring af ”lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og
celler, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 21. august 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 542 af 29. april 2015”
Den uafhængige juridiske analyse fra Bech-Bruun sår alvorlig tvivl om, hvorvidt der er juridisk belæg for at
forbyde direkte distribution til privatpersoner. Idet netop den direkte distribution muliggør adgangen for de
lesbiske og enlige kvinder, foreslås et kompromisforslag, der bevarer muligheden for direkte distribution.
Samtidig tilfredsstiller forslaget EU-kommissionens ønske om involvering af en sundhedsperson til sikring af
sporbarhed og indrapportering af utilsigtede bivirkninger.
Forslagets hovedpunkter, som i al væsentlighed dækker hensigten i L76 og dermed EU’s krav, er:
1. Ved køb af donorsæd til hjemmeinsemination opfordres kvinden til at rapportere graviditet/abort
og alvorlige uønskede hændelser til en autoriseret sundhedsperson.
2. Forsendelse/distribution af den købte sæd finder først sted, når en sundhedsperson har indsendt
en udfyldt og underskrevet attestation med angivelse af hvem (modtageren), hvad (vævet) og hvor
(leveringssted), samt forpligtet sig jf. punkt 3.
3. Sundhedspersonen forpligter sig til at støtte kvinden i forbindelse med hjemmeinsemination ved
behov – samt at rapportere oplysninger om graviditet og alvorlige uønskede hændelser.
4. Den købte sæd distribueres direkte til kvinden, der efter hjemmeinsemination rapporterer direkte
til den i hele forløbet involverede sundhedsperson.
Den problematiske ændring i L76 er ændringen af den nuværende lovs §9, herunder indsættelsen af en §9a
i kapitel 3.
Ændringsforslaget fra L76 sammenlignes herunder med nuværende lovgivning samt det ændringsforslag,
der er det forslåede kompromis. Som det fremgår nedenfor ændres ikke i den nuværende §9. I stedet
indføjer L76 en ny §9a. Det er ordlyden af denne nye paragraf, der foreslås ændret.
§ Nuværende lov L76 ændringsforslag til
nuværende lov
Kompromis/ændringsforslag
til nuværende lov
§9 § 9. Sundhedsstyrelsen kan
forbyde distribution af
specifikke væv og celler samt
pålægge et vævscenter at
trække sådanne væv og celler
tilbage fra distributionsleddet,
hvis
1) donorudvælgelse, udtagning,
testning, forarbejdning,
konservering, opbevaring eller
distribution af vævet og cellerne
ikke foregår på en betryggende
måde,
2) der indtræffer eller opstår
mistanke om alvorlige uønskede
§ 9. Sundhedsstyrelsen kan
forbyde distribution af
specifikke væv og celler samt
pålægge et vævscenter at
trække sådanne væv og celler
tilbage fra distributionsleddet,
hvis
1) donorudvælgelse, udtagning,
testning, forarbejdning,
konservering, opbevaring eller
distribution af vævet og cellerne
ikke foregår på en betryggende
måde,
2) der indtræffer eller opstår
mistanke om alvorlige uønskede
§ 9. Sundhedsstyrelsen kan
forbyde distribution af
specifikke væv og celler samt
pålægge et vævscenter at
trække sådanne væv og celler
tilbage fra distributionsleddet,
hvis
1) donorudvælgelse, udtagning,
testning, forarbejdning,
konservering, opbevaring eller
distribution af vævet og
cellerne ikke foregår på en
betryggende måde,
2) der indtræffer eller opstår
mistanke om alvorlige
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 76 Bilag 9
Offentligt
hændelser, som kan have
indflydelse på vævets og
cellernes kvalitet og sikkerhed,
3) der konstateres eller opstår
mistanke om alvorlige
bivirkninger, der kan have
forbindelse med vævets og
cellernes kvalitet og sikkerhed,
eller
4) Sundhedsstyrelsen i henhold
til § 8, stk. 1, ændrer,
suspenderer eller tilbagekalder
en tilladelse meddelt efter §§ 4
eller 5.
hændelser, som kan have
indflydelse på vævets og
cellernes kvalitet og sikkerhed,
3) der konstateres eller opstår
mistanke om alvorlige
bivirkninger, der kan have
forbindelse med vævets og
cellernes kvalitet og sikkerhed,
eller
4) Sundhedsstyrelsen i henhold
til § 8, stk. 1, ændrer,
suspenderer eller tilbagekalder
en tilladelse meddelt efter §§ 4
eller 5.
uønskede hændelser, som kan
have indflydelse på vævets og
cellernes kvalitet og sikkerhed,
3) der konstateres eller opstår
mistanke om alvorlige
bivirkninger, der kan have
forbindelse med vævets og
cellernes kvalitet og sikkerhed,
eller
4) Sundhedsstyrelsen i henhold
til § 8, stk. 1, ændrer,
suspenderer eller tilbagekalder
en tilladelse meddelt efter §§ 4
eller 5.
§9
stk. 2
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan
fastsætte regler om proceduren
for tilbagetrækning af væv og
celler i de i stk. 1 nævnte
situationer.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan
fastsætte regler om proceduren
for tilbagetrækning af væv og
celler i de i stk. 1 nævnte
situationer.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan
fastsætte regler om
proceduren for tilbagetrækning
af væv og celler i de i stk. 1
nævnte situationer.
§9a Der findes ikke en §9a i den
nuværende lov
Efter § 9 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 9 a.
Humane væv og celler må alene
distribueres eller eksporteres til
godkendte vævscentre,
fertilitetsklinikker,
hospitalsafdelinger eller
autoriserede
sundhedspersoner.
Efter § 9 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 9 a.
Når humane væv og celler
distribueres eller eksporteres
til andre end godkendte
vævscentre, fertilitetsklinikker,
hospitalsafdelinger eller
autoriserede
sundhedspersoner, skal det
distribuerende vævscenter
sikre, at kravene jf. LBK nr 93 af
19/01/2015 Bekendtgørelse af
lov om assisteret reproduktion
i forbindelse med behandling,
diagnostik og forskning m.v. er
opfyldt eller sikre, at en
sundhedsperson har attesteret
distributionen.
§9a
stk. 2
Der findes ikke en §9a stk. 2 i
den nuværende lov
Stk. 2.
Ved distribution eller eksport af
humane væv og celler skal
vævscentre påse, at der er
overensstemmelse mellem
angivet og faktisk identitet på
de modtagende godkendte
vævscentre, fertilitetsklinikker,
Ved distribution eller eksport af
humane væv og celler skal
vævscentre påse, at der er
overensstemmelse mellem
angivet og faktisk identitet på
de modtagende godkendte
vævscentre, fertilitetsklinikker,
hospitalsafdelinger eller
hospitalsafdelinger eller
autoriserede
sundhedspersoner.«
autoriserede
sundhedspersoner. Det samme
gælder hvis en sundhedsperson
har attesteret distributionen.