Fremsat den 26. januar 2017 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 26. januar 2017 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov
om folkeskolen
(Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans,
tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.)
§ 1
I lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes
undervisningsmiljø foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1
Generelle rettigheder og pligter«
2. Efter kapitel 1 indsættes:
»Kapitel 1 a
Pligt til tiltag mod problemer med det psykiske
undervisningsmiljø
§ 1 a. Reglerne i dette kapitel gælder for grundskoleun-
dervisning og ungdomsuddannelser.
§ 1 b. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har an-
svar for uddannelsesstedet, fastsætter en antimobbestrategi,
herunder en strategi mod digital mobning, jf. dog stk. 2.
Strategien revideres efter behov.
Stk. 2. Skolebestyrelsen på folkeskoler og kommunale in-
ternationale grundskoler fastsætter en antimobbestrategi,
herunder en strategi mod digital mobning, som en del af
værdiregelsættet, jf. § 44, stk. 4, i folkeskoleloven og § 12,
stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler. Er
der ikke inden skoleårets begyndelse fastsat en antimobbe-
strategi, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en sådan, som
gælder, indtil en antimobbestrategi bliver fastsat af skolebe-
styrelsen. Strategien revideres efter behov.
§ 1 c. Konstaterer uddannelsesstedets ledelse problemer
med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el-
ler lignende, udarbejder ledelsen en handlingsplan, hvoraf
det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effek-
tivt bringes til ophør. Tilsvarende gælder, hvis uddannelses-
stedets ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere
anser det nødvendigt som følge af elevens bekymrende til-
stand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af
problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af
mobning eller lignende.
Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde hand-
lingsplanen, jf. stk. 1, senest 10 arbejdsdage efter, at der er
modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det
tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller
ved den kommunale forvaltning for så vidt angår kommuna-
le uddannelsessteder første gang skriftligt eller mundtligt
modtager oplysning om problemerne. Handlingsplanen revi-
deres efter behov.
Stk. 3. Uddannelsesstedets ledelse gennemfører de plan-
lagte foranstaltninger i overensstemmelse med handlingspla-
nen eller sørger for, at dette sker.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 træffer uddannelsesstedets ledelse
straks de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er
nødvendige for at gribe ind over for de konstaterede proble-
mer.
Stk. 5. Uddannelsesstedets ledelse informerer de berørte
elever og for elever undergivet forældremyndighed eleverne
og forældremyndighedsindehaverne om indholdet af hand-
lingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.«
3. I § 3, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »repræsenterer«:
»børn,«.
4. I § 3, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Børnerå-
det.«
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2016-17
Undervisningsmin., j.nr. 16/09557
CU000047
5. I § 3, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, ændres »Syv« til:
»Seks« og efter »ejerne af« indsættes: »dagtilbuddene og«.
6. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Klageadgang
§ 7 a. En elev kan klage over den myndighed, bestyrelse
eller person, der har ansvar for uddannelsesstedets opgaver
efter § 1 b, stk. 1 og 2, og over uddannelsesstedets ledelses
opgaver efter § 1 c. Klagen skal være begrundet. Er eleven
undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af
forældremyndighedsindehaveren. Ved forældremyndigheds-
indehaverens klage inddrages eleven efter alder og moden-
hed.
Stk. 2. Klage efter stk. 1 indgives til uddannelsesstedet.
Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for
uddannelsesstedet, vurderer, om der er grundlag for at give
klager helt eller delvist medhold. Får klageren ikke fuldt ud
medhold, sender den myndighed, bestyrelse eller person, der
har ansvar for uddannelsesstedet, klagen og begrundelse for
afgørelsen og vurderingen videre til Dansk Center for Un-
dervisningsmiljø.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om be-
handlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for
vurdering og videresendelse af klager.
§ 7 b. Dansk Center for Undervisningsmiljøs daglige le-
der træffer afgørelse i klagesager efter § 7 a, stk. 2. Centrets
daglige leder er i behandlingen af disse klager ikke under-
lagt bestyrelsens instruktion.
Stk. 2. Centrets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 7 c. Dansk Center for Undervisningsmiljø kan til den
myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for ud-
dannelsesstedet, udstede påbud om opfyldelse af en handle-
pligt efter § 1 b, stk. 1 og 2, og § 1 c indenfor en rimelig
frist.
Stk. 2. De kommunale tilsynsmyndigheder påser efter an-
modning fra centret og efter bestemmelserne i kapitel VI og
VII i lov om kommunernes styrelse, at vedkommende kom-
munalbestyrelse efterlever påbud udstedt efter stk. 1.
Stk. 3. Undervisningsministeren tilbageholder efter an-
modning fra centret tilskud til et selvejende uddannelses-
sted, som ikke har efterlevet et påbud udstedt efter stk. 1,
indtil dette er efterlevet, eller lader tilskud helt bortfalde.
§ 7 d. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrel-
se under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte
regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,
herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministe-
ren.
Kapitel 4 b
Tilsyn
§ 7 e. Dansk Center for Undervisningsmiljø fører tilsyn
med overholdelsen af bestemmelserne i kapitlerne 1, 1 a, 3
og 4.
Stk. 2. Centret kan til brug for tilsynet forlange enhver op-
lysning, som centret skønner nødvendig til udførelse af disse
opgaver, meddelt af den myndighed, bestyrelse eller person,
der har ansvar for uddannelsesstedet.«
§ 2
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20.
juni 2016, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 45, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet efter § 1 c i lov
om elever og studerendes undervisningsmiljø.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2017.
Stk. 2. For uddannelsessteder omfattet af § 1 a i lov om
elevers og studerendes undervisningsmiljø, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2, med undtagelse af folkeskoler og kom-
munale internationale grundskoler skal antimobbestrategien,
jf. § 1 b, stk. 1, i lov om elevers og studerendes undervis-
ningsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, være fast-
sat senest den 1. oktober 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 3-5, får virkning fra førstkommende nybe-
skikkelse til bestyrelsen for Dansk Center for Undervis-
ningsmiljø.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund for lovforslaget
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Krav om antimobbestrategi
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.2. Krav om handlingsplan og midlertidige foranstalt-
ninger til imødegåelse af problemer med det psykiske
undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.3. Genindførelse af kommunalbestyrelsens mulighed
for at behandle skolelederens beslutninger om mob-
ning i folkeskolen
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.4. Tilsyn og klageadgang over uddannelsessteders le-
delses tiltag mod mobning eller lignende
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.5. Ændret sammensætning af bestyrelsen for Dansk
Center for Undervisningsmiljø
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.6. Mulighed for at afskære klageadgang
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Lovovervågning
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med nærværende lovforslag vil det blive det et krav for alle
uddannelsessteder med grundskoleundervisning og ung-
domsuddannelser at fastsætte en antimobbestrategi, herun-
der om digital mobning.
Lovforslaget indebærer endvidere, at de pågældende uddan-
nelsessteders ledelse i konkrete tilfælde af problemer med
det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lig-
nende inden for en frist vil skulle udarbejde en handlings-
plan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger pro-
blemerne effektivt bringes til ophør. Tilsvarende vil skulle
gælde, hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs foræl-
dremyndighedsindehavere anser det nødvendigt som følge
af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder syg-
dom og fravær på grund af problemer med det psykiske un-
dervisningsmiljø i form af mobning eller lignende. Uddan-
nelsesstedets ledelse skal efter forslaget endvidere straks
træffe de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er
nødvendige for at gribe ind over for de konstaterede proble-
mer.
Det er vigtigt med en bred inddragelse, hvis tiltagene mod
mobning skal få den ønskede effekt. Det følger af børnekon-
ventionens artikel 12, at børn har ret til at udtrykke sig og
blive hørt, ligesom forældresamarbejde bl.a. følger af folke-
skolelovens formålsbestemmelse. Mens de foreslåede krav
efter forslaget retter sig mod uddannelsesstedets ledelse eller
den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for
uddannelsesstedet, er det ikke tanken herved at udelukke
inddragelse af uddannelsesstedets medarbejdere, elever, for-
ældremyndighedsindehavere m.fl.
Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om tilsyn
og klageadgang for elever og mindreåriges forældremyndig-
hedsindehavere, hvis uddannelsesstedet ikke har en anti-
mobbestrategi eller ved manglende eller utilstrækkelig reak-
tion ved konkrete tilfælde af problemer med det psykiske
undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.
Endvidere medtages en ændring af folkeskoleloven, hvorved
adgangen for kommunalbestyrelsen til at behandle skolele-
derens konkrete beslutninger om skolens elever genindføres
for så vidt angår mobning på folkeskoler.
Efter forslaget ændres sammensætningen af bestyrelsen for
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) endvidere,
så den afspejler, at dagtilbud kan søge rådgivning hos cen-
tret.
Endelig indeholder forslaget en mulighed for undervisnings-
ministeren til at afskære klageadgang, hvor ministeren har
delegeret sine kompetencer efter loven til en styrelse under
Undervisningsministeriet.
2. Baggrund for lovforslaget
Undervisningsministeriet har i samarbejde med Red Barnet,
Børns Vilkår og Børnerådet – bistået med faglig sparring fra
Mary Fonden – udarbejdet en fælles aktionsplan til forebyg-
gelse og bekæmpelse af mobning på 0-18-årsområdet i Dan-
mark. "Alle for én - aktionsplan til forebyggelse og bekæm-
3
pelse af mobning i dagtilbud, grundskole og på ungdomsud-
dannelser" blev offentliggjort den 18. august 2016.
En af de centrale anbefalinger til staten i aktionsplanen var
bl.a., at der stilles større lovgivningsmæssige krav til kvali-
teten af folkeskolernes antimobbestrategier og til kendskabet
og ejerskabet til dem på folkeskolerne.
Det anbefales videre, at der for ungdomsuddannelsesinstitu-
tioner indføres et lovkrav om antimobbestrategier i lighed
med på folkeskoleområdet – eventuelt som en del af ung-
domsuddannelsernes ordensregler og med inddragelse af
elevråd.
Det anbefales også, at digital mobning skal indgå i antimob-
bestrategierne, samt at afdækning af problemer med mob-
ning kommer til at indgå i de nationale trivselsmålinger for
erhvervsuddannelserne.
Det anbefales endvidere, at lovgivningen suppleres af et råd-
givende, vejledende og tilsynsførende organ, og at der i til-
fælde, hvor institutioner og kommunalforvaltninger lader stå
til i forhold til mobning, indføres handlemuligheder fx i
form af påbud til institutionen om at sætte ind og om at
modtage støtte og hjælp til antimobbearbejdet. Klageorganet
skal efter anbefalingen besidde ekspertise i antimobning og
kunne rådgive institutioner, børn, unge og forældremyndig-
hedsindehavere. Børn, unge og forældremyndighedsindeha-
vere skal ifølge aktionsplanen have mulighed for at klage til
organet, hvis institutionen og kommunalforvaltningen ikke
tager de nødvendige tiltag for at stoppe mobning.
Baggrunden for anbefalingen om en klageinstans er, at selv-
om rigtig mange uddannelsessteder gør et godt stykke arbej-
de i forhold til mobning, er der stadig for mange elever og
forældremyndighedsindehavere, som oplever, at uddannel-
sesstedets ledelse ikke tager problemet alvorligt, og som ef-
terlades uden handlemuligheder. Af den seneste nationale
trivselsmåling i folkeskolen fremgår det, at 20 pct. af eleve-
rne har oplevet mobning inden for det seneste år, ligesom en
undersøgelse fra Red Barnet (2015) viser, at 36 pct. af de
adspurgte folkeskoler ikke har den lovpligtige antimobbe-
strategi, samt at seks procent af skolebestyrelsesformændene
har oplyst, at de ikke ved, om deres skole har en antimobbe-
strategi.
På den baggrund indgik den daværende regering (Venstre),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, So-
cialistisk Folkeparti og Konservative en aftale af 12. novem-
ber 2016 om oprettelse af en national klageinstans.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Krav om en antimobbestrategi
3.1.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 4, i lov
om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
747 af 20. juni 2016, at skolebestyrelsen fastsætter skolens
ordensregler og værdiregelsæt.
Bestemmelsen er affattet ved lov nr. 534 af 12. juni 2009.
Det fremgår af bemærkningerne, at der ved værdiregelsæt
forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemær-
ker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne og de ansatte
(et godt psykisk undervisningsmiljø), herunder en overord-
net antimobbestrategi, jf. bemærkningerne til § 44, stk. 4, i
lovforslag nr. L 186 af 31. marts 2009, jf. Folketingstidende
2008-09, Tillæg A, side 6482 ff.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 52
kan ministeren fastsætte almindelige regler om foranstalt-
ninger til fremme af god orden i skolerne. Bemyndigelsen er
udmøntet ved bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om
fremme af god orden i folkeskolen.
Efter bekendtgørelsens § 1 skal skolens leder ved hvert sko-
leårs begyndelse (oplyse) eleverne og forældrene om sko-
lens ordensregler og værdiregelsæt.
Det følger af § 12, stk. 2, i den gældende lov nr. 609 af 6.
maj 2015 om kommunale internationale grundskoler, at fol-
keskolelovens §§ 42-44 om skolebestyrelser og regler fast-
sat i henhold til disse bestemmelser gælder tilsvarende for
kommunale internationale grundskoler.
Skolebestyrelsen på en kommunal international grundskole
skal efter gældende ret derfor også fastsætte en overordnet
antimobbestrategi som led i skolens værdiregelsæt.
Det følger af de gældende bestemmelser i § 1, stk. 1, § 2,
stk. 1, nr. 2 og 6, og § 3, stk. 1, i lov om gennemsigtighed og
åbenhed i uddannelserne m.v., at skolens ordensregler og
værdiregelsæt skal gøres offentligt tilgængelige på internet-
tet, jf. lovbekendtgørelse nr. 771 af 10. juni 2015.
Der findes ikke et særskilt krav om værdiregelsæt og anti-
mobbestrategi i de øvrige uddannelseslove.
Der findes ikke i den gældende lov nr. 166 af 14. marts 2001
om elevers og studerendes undervisningsmiljø (undervis-
ningsmiljøloven) bestemmelser om fastsættelse af en anti-
mobbestrategi.
DCUM har lanceret en frivillig arbejdsskabelon for anti-
mobbestrategier for grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Antimobbestrategien vil kunne indgå som en del af uddan-
nelsesstedets trivselsarbejde og herunder kan revision af
strategien være en del af opfølgningen på trivselsmålingen
på de uddannelsessteder, som skal gennemføre denne eller
gør det frivilligt. Trivselsmålingerne giver et billede af bl.a.
det psykiske undervisningsmiljø og kan være med til at af-
dække problemer med mobning, som antimobbestrategien
skal fastsætte retningslinjer for håndteringen af.
For så vidt angår folkeskolen er et af tre mål for folkesko-
lens udvikling i politisk aftale af 7. juni 2013 om et fagligt
løft af folkeskolen, at elevernes trivsel skal styrkes. Derfor
4
følges og måles på nationalt plan, i den enkelte kommune og
på den enkelte skole udviklingen i elevernes trivsel. Den na-
tionale trivselsmåling, som gennemføres årligt blandt ele-
verne i børnehaveklassen til og med 9. klasse, herunder på
de kommunale specialskoler og interne skoler på dagbe-
handlingstilbud og anbringelsessteder, skal give kommuner
og skoler systematisk viden om elevernes trivsel.
I trivselsmålingen indgår spørgsmål, som kan indikere, om
der er problemer med mobning på en skole eller i en klasse.
Det vil kunne vise noget om, hvorvidt kulturen på skolen
skal ændres.
Af den gældende folkeskolelovs § 56, stk. 3, fremgår, at un-
dervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommu-
nalbestyrelsen skal indberette oplysninger, jf. stk. 2, om ele-
vernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et nærmere
fastsat dataformat og med brug af en nærmere bestemt spør-
geramme. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
spørgerammen og om, hvordan og hvornår kommunalbesty-
relsen tilvejebringer oplysninger om elevernes trivsel.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 56 a
skal oplysninger om elevers trivsel, jf. § 56, stk. 3, indgå i
skolernes undervisningsmiljøvurdering efter undervisnings-
miljøloven.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40 a,
stk. 1, skal kommunalbestyrelsen hvert andet år udarbejde
en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive skole-
væsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale
og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af
niveauet og opfølgning herpå og kommunalbestyrelsens op-
følgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommu-
nalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller
kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.
Det følger videre af § 40 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen,
hvis niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er til-
fredsstillende, som en del af kvalitetsrapporten skal udarbej-
de en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik
på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.
Trivselsmålingen skal indgå i kvalitetsrapporten, jf. § 2, stk.
1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvali-
tetsrapporter i folkeskolen.
Det er ikke er muligt for 10. klasseelever og elever fra andre
skoletyper at deltage i den obligatoriske trivselsmåling. Alle
grundskoler, dvs. også frie grundskoler og efterskoler, og
10. klasseelever kan lave frivillige trivselsmålinger uden for
den obligatoriske indsamlingsperiode i Undervisningsmini-
steriets Trivselsværktøj, som kan findes på www.national-
trivsel.dk.
Resultaterne fra trivselsmålingerne indgår også i regeringens
årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling til Folke-
tinget.
For så vidt angår de gymnasiale uddannelser skal institutio-
nens leder fastlægge et system til kvalitetsudvikling og re-
sultatvurdering i forbindelse med uddannelserne og under-
visningen, jf. § 71, stk. 1, i lov nr. 1716 af 27. december
2016 om de gymnasiale uddannelser. Kvalitetssystemet skal
indeholde en procedure for selvevalueringer og løbende
kvalitetsudvikling med henblik på fx at sikre, at undervis-
ningen er i overensstemmelse med de fastsatte mål, at der er
sammenhæng med de aktuelle behov og erfaringer i de vide-
regående uddannelser, og at lærernes kvalifikationer er
ajourført fagligt og pædagogisk. Størstedelen af alle gymna-
sier gennemfører i den sammenhæng elevtilfredshedsmålin-
ger.
I den politiske aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale
uddannelser er det besluttet, at der indføres retningsgivende
mål for skolernes kvalitetsarbejde. Et af de retningsgivende
mål omhandler elevernes trivsel.
Ifølge aftalen skal skolerne i forlængelse af de nuværende
trivselsundersøgelser, der gennemføres i henhold til under-
visningsmiljøloven, igangsætte indsatser med det mål at op-
nå en bedre elevtrivsel i de gymnasiale uddannelser, jf. også
udmøntelsen i § 59 i lov om de gymnasiale uddannelser. Be-
myndigelsen i § 59, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddan-
nelser vil blive brugt til at fastsætte regler om årlige målin-
ger af elevernes trivsel på de enkelte uddannelsessteder.
De årlige trivselsmålinger vil indgå i regeringens årlige sta-
tusredegørelse om gymnasiereformen til Folketinget.
For så vidt angår erhvervsuddannelserne fremgår af den po-
litiske aftale "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannel-
ser" fra den 24. februar 2014, at et af målene for erhvervsud-
dannelserne er, at tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne
skal styrkes.
Denne del af aftalen er udmøntet i § 4, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli
2016, hvorefter undervisningsministeren blandt andet kan
fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder
om skolernes handlingsplaner for øget gennemførelse.
Dette er sket i bekendtgørelse nr. 367 af 19. april 2016 om
erhvervsuddannelser. Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 4, skal
skolen hvert år gennemføre en trivselsmåling for de elever,
der i tidsrummet for målingen modtager skoleundervisning i
henhold til erhvervsuddannelsesloven. I henhold til bekendt-
gørelsens § 6, stk. 6 og 7, gennemføres målingen ved anven-
delse af et spørgeskema med tilhørende vejledning, som gø-
res tilgængeligt på ministeriets hjemmeside, og skolen skal
på en lettilgængelig måde oplyse resultaterne af de gennem-
førte årlige trivselsmålinger på sin hjemmeside. Efter be-
kendtgørelsens § 6, stk. 5, skal skolen opfordre elever, der
ikke har deltaget i en måling på grund af fravær, til at delta-
ge i målingen på et andet tidspunkt.
På erhvervsuddannelserne skal trivselsmålingerne indgå i er-
hvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse, jf.
§ 7 i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser. Her skal er-
5
hvervsskolerne redegøre for skolens resultater, sætte nye
mål for samt beskrive de indsatser, som skolen gennemfører
for at øge elevernes trivsel. Resultaterne af trivselsmålinger-
ne indgår i det statslige kvalitetstilsyn med erhvervsuddan-
nelserne.
De årlige trivselsmålinger vil indgå i regeringens årlige sta-
tusredegørelse om implementering af erhvervsuddannelses-
reformen til Folketinget.
DCUM har udarbejdet eksemplariske forløb og vejlednings-
materiale i forbindelse med gennemførelse og opfølgning på
trivselsmålingerne, ligesom centret generelt indsamler, sy-
stematiserer og formidler viden om regler og praksis af be-
tydning for undervisningsmiljøet og i forhold til forebyggel-
se af mobning.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter gældende ret er alene folkeskoler og kommunale inter-
nationale grundskoler forpligtet til at have en antimobbestra-
tegi.
Efter forslaget vil det blive et krav til alle uddannelser på
grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau at have en anti-
mobbestrategi, som fastlægger, hvordan uddannelsesstedet
vil forebygge og imødegå mobning, herunder digital mob-
ning.
For folkeskolen og de kommunale internationale grundsko-
ler vil kompetencen til at fastsætte en antimobbestrategi ef-
ter forslaget skulle forblive hos skolebestyrelserne. Dog vil
kommunalbestyrelsen efter forslaget skulle fastsætte en anti-
mobbestrategi, hvis ikke skolebestyrelsen senest ved skoleå-
rets begyndelse har gjort det. Bestemmelsen foreslås indsat
under hensyn til, at ovennævnte undersøgelse fra 2015 viste,
at ca. 36 pct. af de adspurgte folkeskoler ikke har den lov-
pligtige antimobbestrategi, samt at seks procent af skolebe-
styrelsesformændene har oplyst, at de ikke ved, om deres
skole har en antimobbestrategi.
For de øvrige uddannelsessteder, som udbyder grundskole-
undervisning og ungdomsuddannelser, vil det være den
myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for ud-
dannelsesstedet, som skal fastsætte antimobbestrategien. Det
vil for kommunale uddannelsessteder – udover folkeskolen
og kommunale internationale grundskoler – sige kommunal-
bestyrelsen eller den, som kommunalbestyrelsen bemyndi-
ger hertil, som er ansvarlig for opfyldelsen, mens kravene på
et selvejende eller statsligt uddannelsessted varetages af in-
stitutionens bestyrelse eller den, som bestyrelsen bemyndi-
ger hertil. Der ligger med andre ord ikke heri et forbud mod
at delegere kompetencen til fx skolens leder eller rektor.
Efter forslaget vil antimobbestrategien også skulle indeholde
en strategi for at imødegå digital mobning, dvs. mobning via
digitale medier fx på sms eller sociale medier, da her vurde-
res at være en særlig problemstilling. Antimobbestrategien
vil skulle revideres efter behov.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
3.2. Krav om handlingsplan og midlertidige foranstaltninger
til imødegåelse af problemer med det psykiske undervis-
ningsmiljø i form af mobning eller lignende
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af artikel 19 i FN-konventionen af 20. novem-
ber 1989 om Barnets Rettigheder (børnekonventionen), at
deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssi-
ge, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholds-
regler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk el-
ler psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsøm-
melig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder
seksuel misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens
eller andre personers varetægt.
Af § 1 i undervisningsmiljøloven, jf. lov nr. 166 af 14. marts
2001, fremgår, at elever, studerende og andre deltagere i of-
fentlig og privat undervisning har ret til et godt undervis-
ningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikker-
heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisnings-
miljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelses-
steder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og
læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske
og æstetiske miljø.
Det fremgår endvidere af de gældende bestemmelser i lo-
vens §§ 6 og 7, at uddannelsesstedets ledelse, når der sker
ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet og
mindst hvert tredje år, skal udarbejde og offentliggøre en
undervisningsmiljøvurdering, der ser på både det fysiske,
psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.
Undervisningsmiljøvurderingen skal beskrive uddannelses-
stedets undervisningsmiljø og eventuelle udfordringer, vur-
dere disse og indeholde en handlingsplan, hvoraf det frem-
går, hvordan de konstaterede problemer skal løses samt for-
slag til opfølgning på handlingsplanen.
Efter gældende ret findes endvidere en række bestemmelser
og regler om fremme af god orden på uddannelsesstederne,
herunder med sanktioner ved brud på ordensreglerne. Disse
bestemmelser anvendes i dag bl.a. som reaktion på proble-
mer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning
eller lignende. Sanktioner i henhold til ordensreglerne kan
være blandt de foranstaltninger, som anføres i handlingspla-
nen, eller bruges som midlertidige foranstaltninger, indtil
handlingsplanen kan iværksættes.
For så vidt angår folkeskolen kan undervisningsministeren
efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 52
fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme
af god orden i skolerne. Bemyndigelsen er, som anført under
3.1.1., udmøntet ved bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014
om fremme af god orden i folkeskolen.
6
Efter bekendtgørelsens § 1 skal skolens leder ved hvert sko-
leårs begyndelse oplyse eleverne og forældrene om skolens
ordensregler og værdiregelsæt. Overholder en elev ikke sko-
lens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige
normer for god opførsel, skal årsagen hertil søges afklaret
gennem samtaler med eleven og forældrene med henblik på
at bibringe forståelse for nødvendigheden af at overholde or-
densreglerne mv.
Bekendtgørelsen indeholder regler for sanktionering af ele-
vens tilsidesættelse af skolens ordensregler mv. Skolens le-
der kan i denne situation iværksætte foranstaltninger over
for eleven, jf. bekendtgørelsens § 3. Enhver beslutning her-
om skal træffes på baggrund af en samlet vurdering af de
konkrete omstændigheder. Foranstaltninger skal stå i rime-
ligt forhold til elevens forseelse og skal bl.a. vurderes i for-
hold til forseelsens grovhed, elevens alder, evt. forudgående
samtaler, påtaler og advarsler, og om forseelsen er begået
forsætligt eller uagtsomt.
Følgende foranstaltninger kan tages i anvendelse, jf. be-
kendtgørelsens § 6: 1) Eleven kan overføres til anden under-
visning på skolen i enkelte timer eller resten af dagen, 2) ef-
tersidning i op til en time, 3) udelukkelse fra undervisningen
i indtil en uge, 3) overflytning til parallelklasse på samme
eller anden afdeling ved samme skole, 4) overflytning til en
klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommu-
nen og 5) udskrivning af folkeskolen af elever fra 10. klasse.
Undervisningsministeriet har gennem årene understøttet det
lokale arbejde ved bl.a. disciplinudvalgets "Vejledning om
disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen" fra 2006 og
"God orden i folkeskolen" fra 2012.
For så vidt angår de gymnasiale uddannelser fremgår af § 1 i
bekendtgørelse nr. 1222 af 4. december 2006 om studie- og
ordensregler i de gymnasiale uddannelser, at studie- og or-
densreglerne for den enkelte uddannelsesinstitution (skole)
skal medvirke til at opfylde uddannelsens formål og bidrage
til at godt undervisningsmiljø for elever og kursister.
Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 2, at lederen af
den enkelte skole efter høring af bestyrelsen, elev- og kursi-
strådet og pædagogisk råd fastsætter studie- og ordensregler
gældende for eleverne på skolen. Reglerne skal indeholde
skolens regler for almindelig orden og samvær, og hvilke
foranstaltninger skolens leder kan iværksætte over for ele-
ver, der ikke følger skolens studie- og ordensregler.
Følgende sanktioner kan tages i anvendelse, jf. bekendtgø-
relsens § 7, stk. 1: 1) Advarsel, 2) udelukkelse fra konkrete
arrangementer eller aktiviteter, 3) midlertidig udelukkelse
fra undervisningen i indtil 10 dage på et skoleår (udelukkel-
sen registreres som fravær), 4) henvisning til at aflægge prø-
ve i alle fag, der kan afsluttes med prøve på det pågældende
klassetrin i det pågældende år, for elever i de sammenhæn-
gende uddannelser til studentereksamen (stx), til højere han-
delseksamen (hhx) og til højere teknisk eksamen (htx), 5)
fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller
flere fag, der afsluttes det pågældende skoleår (prøve i det
eller de pågældende fag skal aflægges det følgende år, hvis
skolens leder træffer beslutning om, at den pågældende på
trods af en eller flere manglende prøver kan oprykkes til næ-
ste klassetrin) og 6) bortvisning (udskrivning).
Bekendtgørelsen er opretholdt ved § 74, stk. 8, i lov nr.
1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser.
For så vidt angår erhvervsuddannelserne følger det af § 50,
stk. 1, i den gældende lov om erhvervsuddannelser, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016, at elever, som groft
overtræder skolens ordensregler, kan udelukkes fra fortsat
undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæ-
ves har været anvendt. Efter lovens § 50, stk. 2, fastsætter
ministeren endvidere efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere reg-
ler om udelukkelse efter stk. 1 og om behandlingen af sager
herom.
Af § 47, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 367 af 19. april 2016 om
erhvervsuddannelser fremgår det, at skolen skal fastsætte or-
densregler for elever i skolens erhvervsuddannelser, at sko-
len skal informere eleverne om ordensreglerne senest ved
undervisningens begyndelse, og at skolen endvidere skal in-
formere det lokale uddannelsesudvalg om reglerne. Efter be-
kendtgørelsens § 47, stk. 2, skal ordensreglerne blandt andet
indeholde regler om god orden og andre regler, som skolen
finder hensigtsmæssige (§ 47, stk. 2, nr. 7) samt regler om
de forholdsregler, skolen vil iagttage ved overtrædelse af or-
densreglerne (§ 47, stk. 2, nr. 8).
I bekendtgørelsens kapitel 11 er der fastsat regler om elevers
deltagelse i og udelukkelse fra skoleundervisningen. Det
fremgår af § 69, stk. 2, at en elev kun kan udelukkes fra fort-
sat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger
(herunder støtteordninger i form af kontaktlærer, mentor el-
ler social, personlig eller psykologisk rådgivning efter be-
kendtgørelsens § 58) forgæves har været forsøgt. Efter § 69,
stk. 3, afgør skolen ud fra karakteren og graden af forsøm-
melserne eller de disciplinære forseelser, hvilke foranstalt-
ninger der skal forsøges iværksat for at undgå at udelukke
eleven, herunder de foranstaltninger, der er nævnt i § 58,
samtaler, advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til
fornyet skoleophold, overflytning til anden skole og kombi-
nationer heraf. For elever med uddannelsesaftale kan skolen
kun træffe sådanne afgørelser efter forhandling med praktik-
virksomheden.
Der er ikke i de øvrige institutions- eller uddannelseslove på
grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet bestemmelser
om handlingsplaner i forbindelse med problemer med det
psykiske undervisningsmiljø eller om orden eller lignende.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at sikre en reaktion fra uddannelsesstedets ledelses side i
tilfælde, hvor elever oplever problemer med det psykiske
undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, fore-
slås det, at der fastsættes krav til handling på kort og langt
7
sigt med henblik på at bringe problemerne til ophør hurtigst
muligt.
Det foreslås, at uddannelsesstedets ledelse ved konstatering
af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af
mobning eller lignende vil skulle udarbejde en handlings-
plan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger pro-
blemerne effektivt bringes til ophør. Tilsvarende vil det
skulle gælde, hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs
forældremyndighedsindehavere anser det nødvendigt som
følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder
sygdom og fravær på grund af problemer med det psykiske
undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.
Uddannelsesstedets ledelse vil efter forslaget skulle udarbej-
de handlingsplanen senest 10 arbejdsdage efter, at der er
modtaget oplysning om problemerne. Fristen vil skulle reg-
nes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelses-
stedet eller ved den kommunale forvaltning for så vidt angår
kommunale uddannelsessteder første gang skriftligt eller
mundtligt modtager oplysning om problemerne fra en elev,
en forælder, en ansat eller andre. Handlingsplanen revideres
efter behov for at sikre dens effekt.
Uddannelsesstedets ledelse vil skulle gennemføre de plan-
lagte foranstaltninger i overensstemmelse med handlingspla-
nen eller sørge for, at dette sker, og uddannelsesstedets le-
delse vil endvidere straks skulle træffe de midlertidige for-
anstaltninger, som her og nu er nødvendige for at gribe ind
over for de konstaterede problemer.
Foranstaltningerne kan fx bestå af en ekstra lærer/pædagog i
udvalgte timer, ekstra tilsyn i skolegården, fokus på fælles
retningslinjer for god klasseledelse, fællesskabsskabende ak-
tiviteter i klassen, trivselsmøder med hver enkelt elev m.v.
Endelig vil uddannelsesstedets ledelse skulle informere de
berørte elever og deres forældremyndighedsindehavere om
indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige
foranstaltninger.
Der ændres med forslaget ikke på ordensreglerne eller regle-
rne om trivselsmålinger, der følger de forskellige uddannel-
seslovgivninger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
3.3. Genindførelse af kommunalbestyrelsens mulighed for at
behandle skolelederens beslutninger om mobning i folkesko-
len
3.3.1. Gældende ret
Efter en ændring af folkeskoleloven i 2009 (lov nr. 534 af
12. juni 2009 (Præcisering af ansvarsforholdene i folkesko-
len mv.)) kan en skoleleders konkrete beslutninger om sko-
lens elever ikke behandles af kommunalbestyrelsen, jf. fol-
keskolelovens § 45, stk. 2. Er elever eller forældremyndig-
hedsindehavere uenige i en beslutning, må de derfor tage
spørgsmålet op med skolelederen selv. Drejer det sig om
klage over en skoleleders (eller en ansats) optræden, herun-
der hvis lederen har truffet en beslutning, som er i strid med
rammer fastsat af kommunalbestyrelsen eller skolebestyrel-
sen, kan kommunalbestyrelsen dog fortsat behandle sagen.
Tilsynet med kommunerne varetages af Statsforvaltningen
med Økonomi- og Indenrigsministeriet som overordnet til-
synsmyndighed, jf. kapitel VI og VII i lov om kommunernes
styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015. Stats-
forvaltningen kan ikke føre tilsyn med undervisningsmiljø-
loven, da den omfatter både offentlige og private uddannel-
sessteder. Det almindelige kommunale tilsyn retter sig end-
videre mod den virksomhed, der udføres af kommunalbesty-
relsen eller på kommunalbestyrelsens vegne. Tilsynets kom-
petence omfatter således ikke den virksomhed, som udøves
af kommunale enheder med selvstændig kompetence, dvs.
efter de gældende regler fx skolebestyrelser eller skolelede-
ren for så vidt angår beslutninger, som ikke kan behandles
af kommunalbestyrelsen.
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen i folkeskoleloven ændres, så-
ledes at skolelederens beslutninger efter den foreslåede § 1 c
i undervisningsmiljøloven om handlingsplaner og midlerti-
dige foranstaltninger ved problemer med det psykiske un-
dervisningsmiljø i form af mobning eller lignende kan be-
handles af kommunalbestyrelsen.
Der vil være tale om en delvis genindførelse af den kommu-
nale indbringelsesadgang, som blev afskaffet i 2009 med
henblik på at tydeliggøre, at skolelederen varetager en ræk-
ke pædagogiske opgaver ift. de enkelte elever, som skolele-
deren er den kompetente til at varetage.
Denne adgang til at indbringe skolelederens konkrete beslut-
ninger vedrørende skolens elever indrettes, så den kun gæl-
der i forhold til skolens efterlevelse af undervisningsmiljølo-
vens bestemmelser om tiltag mod mobning i den foreslåede
§ 1 c og ikke øvrige pædagogiske beslutninger. Kommunal-
bestyrelsen vil således fortsat ikke kunne tage stilling til be-
slutninger, som skolelederen måtte træffe om fx sanktioner
ved elevers tilsidesættelse af skolens ordensregler m.v. i
henhold til bekendtgørelse om fremme af god orden i folke-
skolen.
Der foreligger tilslutning fra folkeskoleforligskredsen til den
foreslåede ændring af folkeskoleloven, hvorved adgangen
for kommunalbestyrelsen til at behandle skolelederens kon-
krete beslutninger om skolens elever genindføres for så vidt
angår mobning på folkeskoler.
Forslaget vil indebære, at ansvaret for eventuelle sager om
folkeskolers efterlevelse af de nye mobbebestemmelser i
første omgang håndteres i kommunalt regi. Kommunalbe-
styrelsen vil efter forslaget som udgangspunkt kunne tage
stilling til enhver sag, hvor en elev eller dennes forældre-
myndighedsindehavere er utilfreds med skolens beslutninger
i henhold til den foreslåede bestemmelse i undervisnings-
8
miljølovens § 1 c. Kommunalbestyrelsen vil efter almindeli-
ge regler om intern delegation i kommunestyret kunne over-
lade opgaven til forvaltningen, herunder skolens leder.
Det må forventes, at det i praksis kan være vanskeligt for
kommunalbestyrelsen eller den centrale kommunale forvalt-
ning at gribe ind i de fagskøn, som ligger til grund for den
enkelte skoleleders konkrete beslutninger i forhold til de en-
kelte elever.
Det findes imidlertid vigtigt, at ansvaret for indsatsen imod
mobning principielt er forankret hos kommunalbestyrelsen
for så vidt angår hele det kommunale uddannelsesområde.
Kommunalbestyrelsen har ansvar for skolens kvalitet, her-
under elevernes faglige resultater og trivsel. En manglende
håndtering af problemer med det psykiske undervisnings-
miljø i form af mobning eller lignende er udtryk for en man-
gel på ledelse, som kommunalbestyrelsen bør være forplig-
tet til at gribe ind over for. Ved at genetablere kommunalbe-
styrelsens ansvar og kompetence i disse sager, vil det også
være kommunalbestyrelsen, der bliver ansvarlig for, at
eventuelle påbud udstedt af DCUM bliver efterlevet, jf. nær-
mere herom nedenfor under afsnit 3.4.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere gennem ansvaret for de
konkrete sager få indblik i praksis og kompetencer på sko-
lerne og dermed også få forbedret mulighed for at iværksæt-
te mere generelle tiltag, hvis det skønnes fornødent.
Bestemmelsen medtages alene i folkeskoleloven og ikke på
de øvrige uddannelsesområder omfattet af de foreslåede
antimobbebestemmelser, da det alene er i folkeskoleloven,
at kommunalbestyrelsen i dag er afskåret fra at tage stilling
til skolelederens beslutninger. En sådan afskæring af at ind-
bringe en sag for kommunalbestyrelsen eller for institutio-
nens bestyrelse gælder ikke for de øvrige kommunale ud-
dannelsessteder eller for de selvejende uddannelsessteder,
hvorfor ændringen ikke er nødvendig udover i folkeskolelo-
ven.
Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 7
a, stk. 2, i undervisningsmiljøloven, jf. forslagets § 1, nr. 6,
at klage over uddannelsesstedets ledelses manglende opfyl-
delse af sin handlepligt efter § 1 c indgives til uddannelses-
stedet med henblik på vurdering af den myndighed, besty-
relse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet,
dvs. kommunalbestyrelsen, når det er en klage indgivet af en
folkeskoleelev eller dennes forældremyndighedsindehavere.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
3.4. Tilsyn og klageadgang over uddannelsessteders ledelses
tiltag mod mobning eller lignende
3.4.1. Gældende ret
Der er ingen klagebestemmelser i den gældende undervis-
ningsmiljølov, jf. lov nr. 166 af 14. marts 2001.
Der er endvidere ikke i den gældende undervisningsmiljølov
fastsat bestemmelser om tilsyn med lovens overholdelse.
Dansk Center for Undervisningsmiljø var ved lovens vedta-
gelse ikke tiltænkt en egentlig tilsynsmyndighed. Af lovens
forarbejder (besvarelse af spørgsmål nr. 9-11 til lovforslag
nr. L 40 af 5. oktober 2000, jf. Folketingstidende 2000-01,
Tillæg A, side 1272 ff.) fremgår, at centret ikke tillægges
myndighedsopgaver, herunder tilsynsvirksomhed, men at
centret som led i indsamling og systematisering af viden om
regler og praksis af betydning for undervisningsmiljøet kan
iværksætte undersøgelser om uddannelsessteders overhol-
delse af gældende regler på området.
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Undervisningsministeriet har i samarbejde med styregrup-
pen bestående af Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet
udarbejdet en aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af
mobning på 0-18 årsområdet, jf. nærmere under afsnit 2.
Det fremgår af aktionsplanen, at der efter styregruppens op-
fattelse i dag mangler et reelt tilbud at henvise et barn eller
en ung til, hvis denne oplever at være blevet udsat for mob-
ning, og hvor skolen enten afviser, at der er tale om mob-
ning eller ikke gør tilstrækkeligt for at rette op på situatio-
nen.
Styregruppen peger i den forbindelse fx på, at Folketingets
Ombudsmands børnekontor ikke har kompetence til at tage
stilling til, hvad der er den faglige rigtige indsats, hvis et
barn oplever mobning, men kun kompetence til at tage stil-
ling til, om lovgivningens formelle regler er blevet over-
holdt.
Derfor har styregruppen anbefalet, at der oprettes et organ
med ekspertise i antimobning, der kan rådgive institutioner,
børn, unge og forældre, og som eventuelt kan give påbud,
hvis uddannelsessteders ledelser ikke følger op på dårlig
trivsel og mobning.
Dette skal også ses i sammenhæng med, at den seneste
forskning om mobning viser, at mobning ikke kan hægtes op
på enkelte individer alene, men er et problem, der opstår i
utrygge fællesskaber. Styregruppen har påpeget, at dette
mobbesyn fortsat ikke er særligt udbredt blandt praktikere,
og at man derfor fortsat i for høj grad fokuserer på "offer"
og "gerningsmand" i tiltag mod mobning.
Derudover er der peget på et behov for at ensarte praksis på
området, og det kan derfor med fordel ske ved at samle råd-
givning, viden og erfaring ét sted, hvortil der skal kunne kla-
ges, hvis man som elev eller forælder ikke oplever, at skolen
gør tilstrækkeligt for at komme mobning til livs.
DCUM er i dag et videnscenter. Formålet med centret er at
sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø, herunder at yde
vejledning og rådgivning til elever og studerende samt ud-
dannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljø-
spørgsmål.
9
Det er vurderingen, at indførelse af tilsynsfunktion og klage-
adgang til DCUM ligger i forlængelse af DCUM᾽s hidtidige
opgaver, således at den udvidede kompetence vil kunne
bygge på den eksisterende pædagogiske viden på centret, li-
gesom der vil kunne være et samspil mellem DCUM᾽s aktu-
elle aktiviteter og de erfaringer, som vil blive indhøstet af
centret som led i klagesagsbehandlingen.
Elever vil efter forslaget kunne klage over manglende over-
holdelse af de foreslåede bestemmelser i undervisningsmil-
jølovens § 1 b, stk. 1 og 2, og § 1 c med krav om en fore-
byggende antimobbestrategi, krav om en intervenerende/
genoprettende handlingsplan ved konstatering af mobning
og gennemførelse af denne, krav om straks at foretage de
midlertidige foranstaltninger, som det må anses for nødven-
digt for at standse mobningen frem til iværksættelse af
handlingsplanen og krav om information om tiltagene. Det,
som eleverne kan klage over, er således manglende overhol-
delse af de handlepligter, som uddannelsesstedets ledelse
henholdsvis øverste myndighed får med lovforslaget til at
fastsætte en antimobbestrategi, udarbejde en handlingsplan i
tilfælde af mobning og foretage de nødvendige midlertidige
foranstaltninger m.v. For mindreårige elever kan klage også
indgives af forældremyndighedsindehaverne.
Klage skal indgives til uddannelsesstedet. Den myndighed,
bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesste-
det, skal herefter vurdere, om der er grundlag for at give kla-
ger helt eller delvist medhold. Får klageren ikke fuldt ud
medhold, vil den myndighed, bestyrelse eller person, der har
ansvaret for uddannelsesstedet, skulle sende klagen og be-
grundelse for afgørelsen og vurderingen videre til DCUM.
Herved fastholdes det lokale ansvar for, at det er hvert en-
kelt uddannelsessted, der tager fat om problemerne og får
løst dem lokalt ude på uddannelsesstederne. Formålet er, at
hvert enkelt uddannelsessted bliver bedre til selv at løse pro-
blemerne.
Undervisningsministeren vil skulle fastsætte regler om be-
handlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for
vurdering og videresendelse af klager.
Når en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere
klager til DCUM, vil centret ved en forvaltningsretlig afgø-
relse skulle tage stilling til, om klagen er berettiget i forhold
til de nye krav i undervisningsmiljøloven. Centrets afgørelse
vil derfor være en konstatering af, at et uddannelsessteds le-
delse eller øverste instans ikke har overholdt de forebyggen-
de eller intervenerende/genoprettende krav i undervisnings-
miljøloven i forhold til antimobning, dvs. en konstatering af
at den udviste adfærd eller passivitet er ulovlig.
Når DCUM frem til, at der konkret er tale om en tilsidesæt-
telse af en handlepligt, som fortsat består (fx kravet om fast-
sættelse af en forebyggende antimobbestrategi), gives
DCUM adgang til at udstede et påbud til den myndighed,
bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesste-
det, om at opfylde pligten inden for en rimelig frist. For
kommunale uddannelsessteder vil påbuddet skulle rettes
mod kommunalbestyrelsen. For selvejende og statslige ud-
dannelsessteder vil påbuddet skulle rettes mod bestyrelsen
for uddannelsesstedet.
Efterlever et kommunalt uddannelsessted ikke et udstedt på-
bud, vil DCUM efter forslaget kunne anmode de kommuna-
le tilsynsmyndigheder, dvs. i første række Statsforvaltnin-
gen, om at påse, at vedkommende kommunalbestyrelse ef-
terlever påbuddet. Statsforvaltningen tillægges således kom-
petence til at udøve sin såkaldte fogedfunktion. Statsforvalt-
ningens fogedfunktion indebærer, at Statsforvaltningen, hvis
det er påkrævet, vil kunne pålægge en kommune at efterleve
en bindende afgørelse fra en særlig klage- eller tilsynsmyn-
dighed. Dette indebærer, at Statsforvaltningen vil kunne på-
lægge en kommune, der nægter at efterleve et påbud fra
DCUM, at gøre dette. Statsforvaltningen har som led i fo-
gedfunktionen om fornødent mulighed for at træffe afgørel-
se om tvangsbøder til de medlemmer af kommunalbestyrel-
sen, der er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen undlader
at efterleve påbuddet, jf. § 50 b i lov om kommunernes sty-
relse.
Træffer DCUM en bindende afgørelse i form af et påbud,
som kommunalbestyrelsen ikke efterlever, vil der således
være tale om en klar ulovlighed, som Statsforvaltningen fx
ved anvendelse af eller allerede ved de indledende skridt til
anvendelse af tvangsbøder over for de ansvarlige kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer vil kunne medvirke til at bringe
til ophør. Statsforvaltningen vil som led i udøvelsen af fo-
gedfunktionen være forpligtet til at lægge DCUM᾽s binden-
de afgørelse til grund, medmindre afgørelsen er behæftet
med en åbenbar og væsentlig mangel. Statsforvaltningen vil
selvstændigt skulle tage stilling til, om betingelserne for at
pålægge tvangsbøder er opfyldt, samt om anvendelse af
tvangsbøder er påkrævet, eller om andre mindre indgribende
foranstaltninger først bør tages i anvendelse. Det er en for-
udsætning for anvendelse af tvangsbøder, at DCUM᾽s afgø-
relse anviser, hvilken konkret handepligt kommunen pålæg-
ges. Statsforvaltningen er i sager, hvor en kommune har
nægtet at efterleve en bindende afgørelse fra en særlig kla-
ge- eller tilsynsmyndighed, forpligtet til at vurdere, om
Statsforvaltningens bistand er påkrævet til gennemtvingelse
af myndighedens afgørelse.
Efterlever et selvejende uddannelsessted ikke et udstedt på-
bud, vil DCUM efter forslaget kunne anmode undervis-
ningsministeren om at tilbageholde tilskud til uddannelses-
stedet, indtil et påbud er efterlevet, eller at lade tilskud helt
bortfalde.
Det er vigtigt at understrege det lokale ansvar for, at hvert
enkelt uddannelsessted tager fat om problemerne og får løst
dem lokalt ude på uddannelsesstederne. Der er en klar for-
ventning om, at kommunalbestyrelser og institutionsbesty-
relser først og fremmest selv skal forebygge og bekæmpe
mobning og løse de konkrete konflikter lokalt, og at påbud
og sanktioner derfor kun bliver bragt i anvendelse i yderste
konsekvens. Formålet er som nævnt foran, at hvert enkelt
10
uddannelsessted bliver bedre til at tage fat om problemerne
og får løst dem lokalt ude på uddannelsesstederne.
Som noget nyt foreslås DCUM endvidere tillagt en egentlig
tilsynsfunktion. Tilsynet vil skulle foretages på skriftligt
grundlag, dvs. centret kan bede den myndighed, bestyrelse
eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, om at
indsende relevant materiale, som dokumenterer fastsættelse
af antimobbestrategi, handlingsplaner m.v.
En væsentlig del af tilsynet forventes at bestå i at behandle
de indkomne klager. Derudover vil DCUM kunne iværksæt-
te forskellige tilsynsaktiviteter med lovens overholdelse fx i
form af stikprøvekontrol af kvaliteten af uddannelsessteder-
nes antimobbestrategier eller undervisningsmiljøvurderin-
ger. Der vil ikke blive tale om tilsynsbesøg.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne
hertil.
3.5. Ændret sammensætning af bestyrelsen for Dansk Cen-
ter for Undervisningsmiljø
3.5.1. Gældende ret
Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 3, stk. 2, be-
skikkes bestyrelsen for DCUM med en formand og 14 andre
medlemmer af undervisningsministeren på følgende måde:
1) Fem medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra or-
ganisationer og foreninger, der repræsenterer elever og
studerende m.v.
2) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Skole og
Samfund
3) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Danske
Underviserorganisationers Samråd.
4) Syv medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra or-
ganisationer og foreninger m.v., der repræsenterer ejer-
ne af uddannelsesstederne.
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter forslaget bliver organisationer og foreninger m.v., der
repræsenterer børn og ejerne af dagtilbud, også indstillings-
berettiget til bestyrelsen for DCUM. Endvidere beskikkes et
medlem af bestyrelsen for DCUM efter indstilling fra Bør-
nerådet under hensyn til, at dagtilbud siden 2006 har kunnet
søge rådgivning hos centret om børnemiljø.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-5, og bemærkninger-
ne hertil.
3.6. Mulighed for at afskære klageadgang
3.6.1. Gældende ret
Der er ikke i undervisningsmiljøloven en generel bestem-
melse om klageafskæring, hvor undervisningsministeren har
delegeret sine kompetencer til en styrelse under Undervis-
ningsministeriet.
3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndi-
gelse til, hvor ministeren har delegeret sine kompetencer ef-
ter undervisningsmiljøloven til en styrelse under Undervis-
ningsministeriet, at afskære muligheden for klageadgang,
medmindre der i loven er etableret en klageadgang til andre
end ministeren, eller fastsætte regler om fremgangsmåden
ved klagen. Forslaget sikrer, at undervisningsministeren
med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af
ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser inden for
ministeriets ressort.
Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencer er
delegeret til en styrelse fra ministeriet, vil styrelsens afgørel-
ser være den endelige administrative afgørelse, ligesom mi-
nisteriets afgørelser har været det.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne
hertil.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Undersøgelser viser, at der på folkeskoleområdet er flere
drenge end piger, der deltager i mobning af andre. På ung-
domsuddannelserne er der ved 14-15 års alderen tilsynela-
dende ingen forskel i omfanget af mobning, som henholds-
vis drenge og piger rapporterer, men det er der til gengæld
ved 17-18 års alderen. Her oplever 35 pct. flere drenge mob-
ning i skolen, når de sammenlignes med deres jævnaldrende
piger – og på arbejdspladsen er forskellen mere end dobbelt
så stor – faktisk har hver ottende dreng i 17-18 års alderen
på et eller andet tidspunkt inden for en seks måneders perio-
de oplevet at blive mobbet på en ubehagelig måde.
I forhold til ensomhed blandt unge viser en undersøgelse, at
flere piger end drenge på både gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelser føler sig ensomme.
I forhold til mobning online er der markant flere drenge (46
pct.) end piger (31 pct.), der oplever, at deres forældre sjæl-
dent eller aldrig interesserer sig for deres aktiviteter på inter-
nettet. Undersøgelsen viser, at pigerne er mere tilbøjelige til
at handle på mobning ved fx at tale med en ven eller sige
noget til dem, der mobber.
Lovforslaget indfører krav om antimobbestrategier på alle
grundskoler og ungdomsuddannelsessteder, om handlings-
planer ved konkrete situationer med mobning m.v. Derud-
over indføres tilsyn og klageadgang, hvilket også har til for-
mål at sikre, at færre børn oplever mobning. Da der er flere
drenge end piger, der i dag oplever mobning, må lovforsla-
gets virkning forventes at være størst for denne gruppe.
5. Lovovervågning
Loven vil blive omfattet af lovovervågning. Som led i lov-
overvågningen vil Undervisningsministeriet senest to år ef-
ter lovens ikrafttræden gennemføre en undersøgelse med det
formål at vurdere, om lovens bestemmelser om antimobning
og tilsyn har haft den tilsigtede virkning. Resultatet af un-
11
dersøgelsen vil senest i Folketingssamlingen 2019-20 blive
sendt til Folketingets Undervisningsudvalg.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Det samlede lovforslag skønnes at medføre merudgifter på
5,3 mio. kr. i 2017 og 8,5 mio. kr. årligt fra 2018.
Forslaget om oprettelse af en klage- og tilsynsinstans ved
Dansk Center for Undervisningsmiljø medfører årlige mer-
udgifter på i alt 3,3 mio. kr. Da lovforslaget træder i kraft
den 1. august 2017, forventes udgifterne i 2017 at udgøre
2,6 mio. kr. Den administrative merbelastning for Statsfor-
valtningen som følge af, at Statsforvaltningen kan anmodes
om at påse kommunalbestyrelsers efterlevelse af påbud fra
Dansk Center for Undervisningsmiljø skønnes at medføre en
merudgift på 0,2 mio. kr. årligt fra 2017. Lovforslaget for-
udsættes kun at medføre marginale merudgifter for selvejen-
de uddannelsessteder. Merudgifterne for staten skønnes så-
ledes at være 2,8 mio. kr. i 2017 og 3,5 mio. kr. årligt fra
2018.
Indførelsen af krav om udarbejdelse af antimobbestrategi
forudsættes ikke at medføre væsentlige merudgifter for
kommunale skoler, da det følger af gældende lovgivning, at
kommunale grundskoler skal fastsætte en overordnet anti-
mobbestrategi som del af skolens værdiregelsæt. Indførelsen
af handlepligt ved problemer med det psykiske undervis-
ningsmiljø i form af mobning eller lignende, herunder de
skærpede tidsfrister, samt genindførelsen af kommunalbe-
styrelsens mulighed for at behandle skolelederes beslutning
om mobning i folkeskoler skønnes at medføre kommunale
merudgifter på 2,5 mio. kr. i 2017 og 5,0 mio. kr. årligt fra
2018.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
med kommunerne.
På finansloven for 2017 er der afsat 2,6 mio. kr. årligt til
klage- og tilsynsinstansen ved Dansk Center for Undervis-
ningsmiljø, jf. § 20.89.15. Dansk Center for Undervisnings-
miljø. De yderligere 0,7 mio. kr. årligt fra 2018 finansieres
inden for Undervisningsministeriets ramme og indarbejdes
på finanslovsforslaget for 2018. Statsforvaltningens merud-
gifter og de kommunale merudgifter er finansieret ved Afta-
le om udmøntning af satspuljen for 2017, jf. § 20.89.04.32.
Forebyggelse og bekæmpelse af mobning på finansloven for
2017.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har positive retssikkerhedsmæssige konsekven-
ser for borgerne i form af indførelse af en ny klageadgang.
Lovforslaget har en negativ retssikkerhedsmæssig konse-
kvens ved etablering af hjemmel til at afskære klageadgang
fra styrelsen til departementet i de tilfælde, hvor undervis-
ningsministeren har henlagt en opgave til en styrelse under
ministerens instruktion.
Bestemmelsen foreslås indsat af formelle grunde og vedrø-
rer alene den interne organisering og fordeling af opgaver på
Undervisningsministeriets område, hvor behandling af om-
handlede klagesager er henlagt til en styrelse under Under-
visningsministeriet med henblik på effektiv og hensigtsmæs-
sig udnyttelse af ressourcerne. Bestemmelsen giver ikke
hjemmel til at afskære en klageadgang til centralt hold, der i
øvrigt følger af lovgivningen.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. november
til den 2. december 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne,
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ung-
domspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Digital
dannelse, Center for digital pædagogik, Center for rumme-
lighed, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO),
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund,
Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmil-
jø, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri,
Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Musikskolesam-
menslutning, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Døves
Landsforbund, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Be-
styrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Leder-
ne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske
Landbrugsskoler, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik-
og Kulturskoleledere, Danske Professionshøjskoler, Danske
Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Dan-
ske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsy-
net, De private sociale tilbud (LOS), Det Centrale Handica-
pråd, Det Kriminalpræventive Råd, Deutscher Schul- und
Sprachverein für Nordschleswig, DGI, Dokumentations- og
Rådgivningscentret for Racediskrimination, Efterskolefor-
eningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, FOA - Fag og
Arbejde, Fobu, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,
Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Frie Ungdoms-
12
og Efterskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark,
Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Foreningen
af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen for
Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfælles-
skabet Ligeværd, Forstanderkredsen for produktionsskoler
og produktionshøjskoler, Frie kostskolers fællesråd, Frie
Skolers Lærerforening, Funktionærernes og Tjenestemæn-
denes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening,
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Handelsskolernes
Lærerforening, IndvandreNET, Institut for Menneskerettig-
heder, Kidsandmedia.dk, KL, LandboUngdom, Landselev-
bestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrel-
sen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10.
klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af forældre til
børn i dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af produktions-
skoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslut-
ningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af
Højskolernes Elevforeninger, Landssamråd for PPR-chefer,
Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler, Læ-
rernes Centralorganisation (LC), Lærerstuderendes Lands-
kreds, MaryFonden, Medierådet for Børn&Unge, Netværket
respektrum, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produk-
tionsskoleforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkolle-
gium, Pædagogstuderendes Studieorganisation, Red Barnet,
Rektorkollegiet ved de lange videregående uddannelser,
Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for di-
gital sikkerhed, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minori-
teter, Rådet for Ungdomsuddannelser, Sammenslutningen af
Danske socialrådgiverstuderende, Sex og Samfund, Skole
og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes
Landsforbund, SOSU-Lederforeningen, SSP samrådet, Stu-
dierådet for Ingeniørstuderende i Danmark, Studievalg Dan-
mark, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Uddan-
nelsesforbundet, Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen,
Ungdomsskoleforeningen, Unicef og VUC Bestyrelsesfor-
eningen.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Merudgifter for kommunerne på
2,5 mio. kr. i 2017 og 5,0 mio. kr.
årligt herefter.
Merudgifter for staten på 2,8 mio.
kr. i 2017 og 3,3 mio. kr. årligt
herefter.
Administrative kon-
sekvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for borger-
ne
Ny klageadgang. Bemyndigelse til at afskære klage-
adgang fra styrelse til departe-
ment.
Miljømæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
13
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplemen-
tering af EU-retlige
minimumsforplig-
telser (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende lov er overskriften på kapitel 1 "Rettig-
heder og pligter". Kapitlet indeholder § 1, som indeholder
bestemmelser om ret til et godt undervisningsmiljø m.v., om
ansvar for opfyldelsen af kravene om et godt undervisnings-
miljø m.v., om eleverne og de studerendes medvirken til un-
dervisningsmiljøet og om undervisning, der er undtaget fra
loven.
Det foreslås, at overskriften på kapitel 1 ændres til ”Gene-
relle rettigheder og pligter”, som en konsekvens af, at der
med forslaget indføres pligter i andre kapitler end kapitel 1.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 4, i folkeskole-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, fast-
sætter skolebestyrelsen skolens ordensregler og værdiregel-
sæt. Det fremgår af forarbejderne til loven, jf. nærmere un-
der afsnit 3.1.1., at der ved værdiregelsæt forstås retningslin-
jer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan
der opnås trivsel for eleverne og de ansatte (et godt psykisk
undervisningsmiljø), herunder en overordnet antimobbestra-
tegi.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 52
kan ministeren videre fastsætte almindelige regler om foran-
staltninger til fremme af god orden i skolerne. Bemyndigel-
sen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014
om fremme af god orden i folkeskolen.
Efter bekendtgørelsens § 1 skal skolens leder ved hvert sko-
leårs begyndelse oplyse eleverne og forældrene om skolens
ordensregler og værdiregelsæt.
Det følger endvidere af § 12, stk. 2, i den gældende lov nr.
609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundsko-
ler, at folkeskolelovens §§ 42-44 om skolebestyrelser og
regler fastsat i henhold til disse bestemmelser gælder tilsva-
rende for kommunale internationale grundskoler.
For de øvrige uddannelsesområder gælder ikke et særskilte
krav om fastsættelse af en antimobbestrategi.
Efter de gældende bestemmelser i undervisningsmiljølovens
§§ 6 og 7 skal uddannelsesstedets ledelse, når der sker æn-
dringer, der har betydning for undervisningsmiljøet og
mindst hvert tredje år, udarbejde og offentliggøre en under-
visningsmiljøvurdering, der ser på både det fysiske, psyki-
ske og æstetiske undervisningsmiljø. Undervisningsmiljø-
vurderingen skal beskrive uddannelsesstedets undervis-
ningsmiljø og eventuelle udfordringer, vurdere disse og in-
deholde en handlingsplan, hvoraf det fremgår, hvordan de
konstaterede problemer skal løses samt forslag til opfølg-
ning på handlingsplanen.
Der foreslås indsat et nyt kapitel 1 a indeholdende §§ 1 a-1
c. Kapitlet foreslås at skulle indeholde de nye bestemmelser
om pligt til tiltag mod problemer med det psykiske under-
visningsmiljø.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1 a vil reglerne i det
nye kapitel gælde for grundskoleundervisning og ungdoms-
uddannelser.
Kapitlet vil derfor omfatte folkeskoler, herunder specialsko-
ler og interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringel-
sessteder, kommunale internationale grundskoler, kommu-
nale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse
udenlandske børn og unge, statsskolen, europaskolen, ung-
domsskoler, frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler, pro-
duktionsskoler, institutioner for almengymnasial uddannelse
og institutioner for erhvervsrettet uddannelse med undtagel-
se af voksenuddannelser. Den særligt tilrettelagte ungdoms-
uddannelse (STU) er også omfattet, i det omfang den fore-
går på de nævnte uddannelsessteder. Videregående uddan-
nelser og voksenuddannelser er ikke omfattet af det foreslå-
ede nye kapitel 1 a.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, vil den
myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for ud-
dannelsesstedet, skulle fastsætte en antimobbestrategi, her-
under en strategi mod digital mobning, jf. dog stk. 2.
Antimobbestrategien vil skulle give fælles retningslinjer for
arbejdet med mobning ved at beskrive, hvordan uddannel-
sesstedets ledelse vil forebygge og håndtere mobning. I stra-
tegien vil fx kunne indgå formålet med strategien og uddan-
nelsesstedets forståelse af centrale begreber som mobning
og digital mobning, herunder med afgrænsning i forhold til
konflikter. Derudover kan det være relevant at angive, hvor-
dan mobning forebygges, herunder hvordan fx elever og for-
ældremyndighedsindehavere inddrages, og hvordan uddan-
nelsesstedets ledelse løbende kan være opmærksomt på at
14
opdage mobning. Der kan endvidere indgå oplysninger om
indgriben og genoprettelse i tilfælde af mobning, herunder
om hvem på uddannelsesstedet, som er ansvarlige for at vi-
derebringe bekymringer eller klager, og om hvordan elever
m.fl. inddrages i processen.
Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedvær-
digende og ekskluderende handlinger, som børn og unge ud-
sættes for fx gennem sms eller på sociale medier, hvor de in-
teragerer med andre børn og unge, og hvor handlingerne sy-
stematisk er rettet mod én eller flere personer. Digital mob-
ning vil omfatte al it-båren mobning, uanset fremgangsmå-
den, forum eller mobile enhed. Digital mobning kan ramme
piger og drenge forskelligt med forskellige konsekvenser til
følge.
Antimobbestrategien fastsættes en gang for alle, men revide-
res efter behov. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at tage
strategien op på et årligt møde og drøfte, om der er behov
for at revidere den. Det kan fx være på baggrund af resulta-
ter fra trivselsmålingen eller fra konkrete situationer i det
forgangne år. Det er ikke tanken, at strategien skal udarbej-
des på ny, men blot at den justeres, hvis det findes nødven-
digt.
DCUM har udarbejdet skabeloner til antimobbestrategier for
grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Antimobbestrategien må fastsættes i tæt samarbejde med
skolelederen/rektor, og det vil desuden ofte være hensigts-
mæssigt at inddrage input fra forældremyndighedsindehave-
re, elevråd og de ansatte eksempelvis i form af debatmøder
eller andet.
Efter børnekonventionens artikel 12 skal et barn, der er i
stand til at udforme sine egne synspunkter, have retten til
frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører
barnet, og barnets synspunkter skal tillægges passende vægt
i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Bestem-
melsen gælder for enkeltsager, som vedrører børn, men også
på et kollektivt niveau. Formålsparagrafferne i såvel folke-
skoleloven som i lovene om ungdomsuddannelserne er i tråd
hermed, idet disse handler om opdragelse til demokrati, og
at den enkelte elev lærer at forholde sig til fælles emner. Ik-
ke mindst ved fastsættelsen af en antimobbestrategi er det
væsentligt at fokusere på dialog og kommunikation om,
hvordan mobning forebygges og bekæmpes mellem elever-
ne. Elever og medarbejdere vil naturligt anskue mobning ud
fra forskellige perspektiver, og forslagene til løsningsmulig-
heder eller interventionsstrategier vil derfor også ofte være
forskellige. Eleverne kan måske se løsninger, som uddannel-
sesstedets medarbejdere ud fra deres medarbejderperspektiv
ikke havde overvejet, og kan i forbindelse med fastsættelsen
af strategien også pege på forslag, som ud fra deres elevper-
spektiv anses for ikke at være hensigtsmæssige eller måske
ligefrem kan komme til at virke mod hensigten om at etable-
re eller genoprette et godt undervisningsmiljø. Som led i en
demokratisk proces mod at fremme og vedligeholde et godt
undervisningsmiljø uden mobning, er det derfor væsentligt
at inddrage eleverne.
Kravet om en antimobbestrategi foreslås rettet mod den
myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for ud-
dannelsesstedet. Virkningen bliver, at det for kommunale
uddannelsessteder vil være kommunalbestyrelsen, eller den,
som kommunalbestyrelsen bemyndiger hertil, som er an-
svarlig for opfyldelsen, mens kravene på et selvejende eller
et statsligt uddannelsessted varetages af institutionens besty-
relse, eller den, som bestyrelsen bemyndiger hertil. Der lig-
ger med andre ord ikke heri et forbud mod at delegere kom-
petencen til fx skolens leder eller rektor.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil skolebestyrel-
sen på folkeskoler og kommunale internationale grundskoler
skulle fastsætte en antimobbestrategi, herunder en strategi
mod digital mobning, som en del af værdiregelsættet, jf. §
44, stk. 4, i folkeskoleloven og § 12, stk. 2, i lov om kom-
munale internationale grundskoler.
Er der ikke inden skoleårets begyndelse fastsat en antimob-
bestrategi, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en sådan,
som gælder, indtil en antimobbestrategi bliver fastsat af sko-
lebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan bede skolebesty-
relsen om straks at fastsætte en antimobbestrategi, men skal
selv fastsætte en midlertidig, indtil skolebestyrelsen har fast-
sat sin egen antimobbestrategi. Strategien bør så vidt muligt
tage højde for den enkelte skoles forhold m.v.
Antimobbestrategien revideres efter behov, og som nævnt
ovenfor vil det ofte være hensigtsmæssigt at tage strategien
op på et årligt møde og drøfte, om der er behov for at revi-
dere den.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en undtagelse fra ho-
vedreglen i stk. 1, hvorefter det ville være kommunalbesty-
relsen, der som ansvarlig for folkeskoler og kommunale in-
ternationale grundskoler ville skulle fastsætte antimobbe-
strategien. For folkeskoler og kommunale internationale
grundskoler vil det være stk. 2, som finder anvendelse, mens
det for alle de øvrige uddannelsessteder omfattet af reglerne
i kapitel 1 a vil være stk. 1, som finder anvendelse.
Ifølge den gældende folkeskolelovs § 44, stk. 4, fastsætter
skolebestyrelsen skolens ordensregler og værdiregelsæt.
Spørgsmål om ordensregler og eventuelt værdiregelsæt re-
guleres fortsat i de respektive institutions- , tilskuds- og ud-
dannelseslove.
Efter lovbemærkninger til lov nr. 534 af 12. juni 2009 skal
ved værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på
skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for ele-
verne og de ansatte (et godt psykisk undervisningsmiljø),
herunder en overordnet antimobbestrategi jf. bemærkninger-
ne til § 44, stk. 4, i lovforslag nr. L 186 af 31. marts 2009, jf.
Folketingstidende 2008-09, Tillæg A, side 6482 ff.
Det følger endvidere af § 12, stk. 2, i lov om kommunale in-
ternationale grundskoler, at folkeskolelovens §§ 42-44 om
15
skolebestyrelser og regler fastsat i henhold til disse bestem-
melser gælder tilsvarende for kommunale internationale
grundskoler.
Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 2, får den virkning,
at kravet om at fastsætte en antimobbestrategi formelt flyttes
fra folkeskoleloven og dermed også fra lov om kommunale
internationale grundskoler til undervisningsmiljøloven.
Samtidig stilles som noget nyt eksplicit krav om, at strategi-
en forholder sig til digital mobning. Som noget nyt vil kom-
munalbestyrelsen endvidere skulle fastsætte antimobbestra-
tegien, hvis ikke skolebestyrelsen har gjort det. Kommunal-
bestyrelsens antimobbestrategi vil gælde, indtil skolebesty-
relsen har fastsat en antimobbestrategi.
Et uddannelsessted vil på sin hjemmeside kunne anvende et
ikon udarbejdet af undervisningsministeren for at gøre op-
mærksom på at have fastsat en antimobbestrategi.
Det vil være frivilligt for skolerne at gøre brug af ikonet, og
brugen er ikke betinget af en godkendelse af strategien fra
ministeriets eller DCUM᾽s side.
Det følger af de gældende bestemmelser i § 1, stk. 1, § 2,
stk. 1, nr. 2 og 6, og § 3, stk. 1, i lov om gennemsigtighed og
åbenhed i uddannelserne m.v., at skolens antimobbestrategi
skal gøres offentligt tilgængelig på internettet, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 771 af 10. juni 2015.
Det foreslås endvidere i det foreslåede § 1 c, stk. 1, at ud-
dannelsesstedets ledelse ved konstatering af problemer med
det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lig-
nende vil skulle udarbejde en handlingsplan, hvoraf det
fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt
bringes til ophør. Efter forslaget vil det tilsvarende gælde,
hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyn-
dighedsindehavere vil anse det nødvendigt som følge af ele-
vens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og
fravær på grund af problemer med det psykiske undervis-
ningsmiljø i form af mobning eller lignende.
Ved ’uddannelsesstedets ledelse’ forstås skolelederen, for-
standeren, ungdomsskoleinspektøren, eller institutionens le-
der alt efter uddannelsessted. Der tænkes ikke med bestem-
melsen tillagt skolebestyrelsen i folkeskolen nye kompeten-
cer. Ansvaret påhviler uddannelsesstedets ledelse under an-
svar overfor uddannelsesstedets ejer. Det vil ofte være nød-
vendigt at inddrage ansatte på uddannelsesstedet og eleverne
for at afdække problemet og ikke mindst til at sikre brugbare
løsningsforslag til handlingsplanen.
Med ’handlingsplan’ tænkes på et dokument, som kort rid-
ser op, hvordan den givne problemstilling med det psykiske
undervisningsmiljø tænkes løst i form af en beskrivelse af
de handlinger, der vurderes at være nødvendige. Ofte vil
handlingerne berøre flere elever, da mobning er udtryk for et
utrygt fællesskab og ikke kan isoleres til én elev. Ved at
nedfælde, hvordan problemerne løses, kan der skabes en
fælles retning for det genoprettende arbejde. Det er i øvrigt
ingen formkrav til handlingsplanen. Berørte elever og for
elever undergivet forældremyndighed, eleverne og deres
forældremyndighedsindehavere, vil skulle informeres om
indholdet af handlingsplanen, jf. den foreslåede bestemmel-
se i § 1 c, stk. 5. Dermed bruges dokumentet også til at ska-
be en gennemsigtighed for elever og forældre i forhold til
uddannelsesstedets håndtering af situationen.
Foranstaltningerne i handlingsplanen kan være kort- eller
langsigtede og kan ligge på skole-, klasse- eller individni-
veau. Uddannelsesstedet vurderer selv, hvilke tiltag der
bedst muligt kan løse problemerne. Foranstaltninger kan fx
være (ej udtømmende):
– Indførelse af ekstra tilsyn i skolegården.
– Skærpelse af fokus på fælles retningslinjer for god klas-
seledelse.
– Synlig ledelse med fokus på relationskompetence og in-
kluderende fællesskaber.
– Afholdelse af en temauge om trivsel/mobning for årgan-
gen/hele skolen.
– Indsættelse af en ekstra lærer/pædagog i udvalgte timer.
– Lade klasserne udarbejde deres egne klasseprincipper
for trivsel/at være en god kammerat/adfærd på de sociale
medier eller det, eleverne selv finder aktuelt.
– Lave øvelser i klassen, der skaber dialog og refleksion
over, hvilke udfordringer og opmærksomhedspunkter
der kan opstå, når man kommunikerer på nettet.
– Igangsættelse af forskellige fællesskabsskabende aktivi-
teter i klassen.
– Sætte mobning og klassens trivsel på dagsordenen til
forældremøder.
– Afholdelse af individuelle trivselsmøder med hver enkelt
elev – eventuelt årligt eller halvårligt.
– Overvejelse i henhold til ordensreglerne af klasseskifte
for en eller flere berørte elever.
Mobning handler ifølge nyere forskning, bl.a. eXbus (Ex-
ploring Bullying in School) fra 2012, om en bestemt adfærd,
som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre
grupper. Mobning forudsætter i den sammenhæng mere end
blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere eller medløbere,
som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller
nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.
Mobning er således et gruppefænomen, som ikke udeluk-
kende kan hægtes op på enkeltindivider.
Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når
det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/
aktiviteter. Uanset om mobningen foregår via digitale me-
dier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende
tillægges enkelte individer.
Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning har ofte
en systematik, der f.eks. kan komme til udtryk ved, at det er
den/de samme person(er), der er offer for handlingerne,
hvilket kan føre til en stærk følelse af eksklusion og nedgø-
relse. Men det kan også hurtigt skifte, hvilke elever der in-
kluderes i gruppen, og hvilke der ekskluderes. Mobning kan
ramme piger og drenge på forskellig vis, i forskelligt om-
fang og med forskellige konsekvenser for de to køn. Mob-
16
ning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og ude-
lukkende. Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direk-
te forfølgelse, f.eks. hvis en elev gentagne gange oplever at
blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale
medier. Mobning kan også komme til udtryk ved den mere
tavse, skjulte udelukkelse, f.eks. hvis klassekammerater går,
når eleven kommer, vender øjne, hvisker, ikke ’liker’ opslag
på sociale medier osv.
Mobning forudsætter derudover en magtubalance, hvor det
er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er min-
dre værd end andre.
Med den foreslåede bestemmelse sigtes også til problemer
med mobning og lignende, som er en følge af elevadfærd
uden for uddannelsesstedet, fx til fritidsaktiviteter eller på
de sociale medier, men som har en direkte indflydelse på det
psykiske undervisningsmiljø på uddannelsesstedet for en el-
ler flere elever.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil uddannelses-
stedets ledelse skulle udarbejde handlingsplanen, jf. stk. 1,
senest 10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysning om
problemerne. Efter forslaget vil fristen skulle regnes fra det
tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller
ved den kommunale forvaltning for så vidt angår kommuna-
le uddannelsessteder første gang skriftligt eller mundtligt
modtager oplysning om problemerne. Handlingsplanen vil
skulle revideres efter behov. Der vil dog kunne tages hensyn
til skolernes ferieperioder, men i videst muligt omfang bør
de 10 arbejdsdage overholdes. Oplysningerne vil kunne
komme fra eleven selv, fra andre elever, forældremyndig-
hedsindehavere, ansatte eller andre.
Det kan være en vanskelig vurdering, hvornår oplysninger
om problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form
af mobning eller lignende er så kvalificerede, at de kræver
handling efter den foreslåede bestemmelse. Ved vurderingen
må uddannelsesstedets ledelse lægge vægt på, om de mod-
tagne oplysninger beskriver et eller flere af ovenstående ka-
rakteristika ved mobning fx en vis systematik i udstødelses-
handlingerne. Det kan fx være oplysninger om gentagne
ondskabsfulde drillerier i skolegården eller på de sociale
medier, som har medført, at eleven i sin ageren på uddannel-
sesstedet har trukket sig fra fællesskaber med de andre in-
volverede elever. Enkeltstående hændelser eller periodevist
dårlig humør hos en elev er ikke i sig selv oplysninger, som
medfører, at pligten til at fastsætte en handlingsplan efter
den foreslåede bestemmelse indtræder.
Det følger allerede af undervisningsmiljølovens §§ 6 og 7, at
uddannelsesstedets ledelse sørger for, at undervisningsmiljø-
vurderingen revideres, når der sker ændringer, der har be-
tydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.
Undervisningsmiljøvurderingen skal bl.a. mindst indeholde
en handlingsplan, hvoraf det fremgår, hvordan de konstate-
rede problemer, herunder med det psykiske undervisnings-
miljø, skal løses.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil uddannelses-
stedets ledelse skulle gennemføre de planlagte foranstaltnin-
ger i overensstemmelse med handlingsplanen eller sørge for,
at dette sker. Uddannelsesstedets ledelse har ikke opfyldt sin
handlepligt ved blot at sørge for, at der er udarbejdet en
handlingsplan, hvis denne ikke gennemføres. Det væsentlige
er, at eleverne oplever, at problemerne mindskes og med ti-
den løses. Uddannelsesstedets ledelse skal gøre, hvad der er
muligt inden for sin kompetence for at gennemføre foran-
staltningerne. Støder ledelsen på hindringer i form af fx ele-
ver eller forældremyndighedsindehaveres manglende med-
virken til gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger,
må ledelsen forsøge at løse problemstillingen på anden vis
og i sidste ende gennem fx bortvisning eller overflytning af
en elev til en anden skole i overensstemmelse med ordens-
reglerne.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil uddannelses-
stedets ledelse uanset de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3
om en handlingsplan straks skulle træffe de midlertidige for-
anstaltninger, som her og nu er nødvendige for at gribe ind
over for de konstaterede problemer.
Det kan være afgørende for eleven, at der handles hurtigt, og
derfor foreslås denne straks-handlepligt, som tager sigte på
situationer, hvor de langsigtede løsninger kræver mere tid at
sætte i værk. Det vil også i denne forbindelse typisk være
nødvendigt at inddrage elever og ansatte ved fastlæggelsen
af de midlertidige foranstaltninger. En midlertidig foran-
staltning kan fx være at tilbyde berørte elever psykologhjælp
efter en samtale med dem, tilbyde et rum for dialog mellem
de berørte elever eller at flytte en elev midlertidigt til en an-
den klasse, såfremt dette er i overensstemmelse med ordens-
reglerne.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil uddannelses-
stedets ledelse skulle informere de berørte elever og for ele-
ver undergivet forældremyndighed eleverne og forældre-
myndighedsindehavere om indholdet af handlingsplanen ef-
ter det foreslåede stk. 1 og om eventuelle midlertidige foran-
staltninger efter det foreslåede stk. 4. Der er ikke nogen
formkrav til informationen, som fx kan gives skriftligt eller
på et møde. Der skal i den forbindelse tages hensyn til de
berørte elever og deres rettigheder efter persondataloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 3.1. og 3.2.
Til nr. 3-5
Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 3, stk. 2, be-
skikkes fem medlemmer af DCUM᾽s bestyrelse af undervis-
ningsministeren efter indstilling fra organisationer og for-
eninger, der repræsenterer elever og studerende m.v. Et
medlem, beskikkes efter indstilling fra Skole og Forældre,
og et medlem beskikkes efter indstilling fra Danske Under-
viserorganisationers Samråd. Endelig beskikkes syv med-
lemmer efter indstilling fra organisationer og foreninger
m.v., der repræsenterer ejerne af uddannelsesstederne.
17
Det foreslås med ændringen af § 3, stk. 2, nr. 1, at organisa-
tioner og foreninger m.v., der repræsenterer børn, også bli-
ver indstillingsberettiget til bestyrelsen for DCUM på lige
fod med foreninger, der repræsenterer elever og studerende,
da dagtilbudsområdet også kan søge vejledning hos DCUM.
Det betyder, at Undervisningsministeriet ved nybeskikkelse
til bestyrelsen for DCUM vil bede organisationer og for-
eninger m.v., der repræsenterer børn, elever og studerende
om at indstille i alt fem medlemmer til DCUM᾽s bestyrelse.
Foreningerne vil selv skulle finde en prioritering af perso-
ner, de ønsker at indstille til bestyrelsen.
Det foreslås endvidere med indsættelsen af et nyt nr. 4 i § 3,
stk. 2, at der til bestyrelsen for Dansk Center for Undervis-
ningsmiljø beskikkes et medlem indstillet af Børnerådet. Det
foreslås samtidig for at holde bestyrelsens antal på 15 med-
lemmer, at organisationer og foreninger m.v., der repræsen-
terer ejerne af uddannelsesstederne, fremover kan indstille
seks medlemmer mod tidligere syv medlemmer.
Tilsvarende foreslås det med ændringen af § 3, stk. 2, nr. 4,
der bliver nr. 5, at organisationer og foreninger m.v., der re-
præsenterer ejerne af dagtilbud, også bliver indstillingsbe-
rettiget til bestyrelsen på lige fod med ejerne af uddannel-
sessteder.
Forslaget er en konsekvens af, at dagtilbud siden 1. juli 2006
har kunnet søge rådgivning vedrørende spørgsmål om bør-
nemiljø ved DCUM, jf. nu § 18 a i lov om dag-, fritids- og
klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 748 af 20. juni 2016.
I forarbejderne til lov nr. 485 af 7. juni 2006 om børnemiljø
i dagtilbud (siden dagtilbudsloven, jf. § 110 i lov nr. 501 af
6. juni 2007) fremgik det, at det på sigt vil være naturligt, at
de regler der gælder for Dansk Center for Undervisningsmil-
jø kommer til at afspejle centrets samlede opgaveprofil, jf.
bemærkningerne til § 4, i lovforslag nr. L 179 af 22. marts
2006, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 5988 ff.
Undervisningsministeriet besluttede på den baggrund, at un-
dervisningsmiljølovens bestemmelser om bestyrelsessam-
mensætning skulle ændres ved førstkommende lovændring
med henblik på at sikre, at både børne- og undervisningsmil-
jøområdet repræsenteres i bestyrelsen.
Herefter blev praksis fra den 1. oktober 2007, at Ministeriet
for Familie og Forbrugeranliggender blev bedt om at indstil-
le et medlem til at repræsentere ejerne af uddannelsessteder-
ne. Dette ministerium indstillede to medlemmer fra Børnerå-
det, hvoraf det ene blev beskikket. Sidenhen blev Børnerå-
det bedt om – sammen med organisationer og foreninger
m.v., der repræsenterer institutionsejerne – at indstille de
syv medlemmer til bestyrelsen. Børnerådet har på den bag-
grund været repræsenteret i bestyrelsen med et medlem si-
den 2007.
De facto vil der derfor for de organisationer og foreninger
m.v., der repræsenterer institutionsejerne, ikke være nogen
ændring forbundet med at gå fra indstillingsret til syv med-
lemmer til indstillingsret til seks medlemmer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 3.5.
Til nr. 6
Der er ikke i den gældende undervisningsmiljølov klagebe-
stemmelser, som giver elever og forældremyndighedsinde-
havere mulighed for at klage over en manglende håndtering
af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af
mobning eller lignende. På folkeskoleområdet kan skolele-
derens beslutninger om enkelte elever ikke behandles af
kommunalbestyrelsen, jf. den gældende bestemmelse i fol-
keskolelovens § 45, stk. 2, jf. også afsnit 3.3.1. På de selv-
ejende uddannelsessteder kan elever og forældremyndig-
hedsindehavere efter gældende ret bede bestyrelsen om at
tage stilling til beslutninger truffet af skolens leder.
Der foreslås indsat et nyt kapitel 4 a om klageadgang. Ka-
pitlet vil indeholde fire nye bestemmelser i §§ 7 a-d.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 1, vil en elev
kunne klage over den myndighed, bestyrelse eller person,
der har ansvar for uddannelsesstedets opgaver efter § 1 b,
stk. 1 og 2, og over uddannelsesstedets ledelses opgaver ef-
ter § 1 c, som affattet ved forslagets § 1, nr. 2.
Det, som eleverne kan klage over, er således manglende
overholdelse af de handlepligter, som uddannelsesstedets le-
delse henholdsvis øverste myndighed får med lovforslaget
til at fastsætte en antimobbestrategi, udarbejde en handlings-
plan i tilfælde af mobning og foretage de nødvendige mid-
lertidige foranstaltninger, gennemføre foranstaltningerne
mv. Klagen kan både være over manglende fastsættelse af fx
en handlingsplan, et utilstrækkeligt indhold i en fastsat
handlingsplan eller over manglende gennemførelse af hand-
lingsplanen. Klagen vil skulle være begrundet. Da der ikke
er foreslået faste krav til indholdet af en antimobbestrategi,
vil der ved vurderingen af, om en udarbejdet strategi er util-
strækkelig, skulle lægges vægt på, om den med det givne
indhold med rimelighed kan forventes at indfri eller medvir-
ke til at indfri formålet. Tilsvarende for så vidt angår vurde-
ringen af, om en fastsat handlingsplan er tilstrækkelig. I for-
hold til vurderingen af en manglende eller utilstrækkelig
gennemførelse af en handlingsplan, må der lægges vægt på,
om uddannelsesstedets ledelse har gjort, hvad der inden for
ledelsens kompetence er muligt for at gennemføre foran-
staltningerne i handlingsplanen. Nægter en elev fx at med-
virke til gennemførelsen, må uddannelsesstedets ledelse sø-
ge at løse problemerne på anden vis.
Der er ikke fastsat en frist for klagens indgivelse. Klagen
skal dog have en sådan aktualitet, at klagesagen kan behand-
les uden uforholdsmæssigt besvær i forhold til at skaffe for-
nødent oplysningsgrundlag for bedømmelse af klagesagen.
Klager, der vedrører problemer, som er løst, vil ikke skulle
behandles af centret. Problemerne kan fx være løst af eleve-
rne i samarbejde med lærerne, så gruppedynamikken har
18
forandret sig, og mobning ikke længere er et problem. Til-
svarende vil gælde, hvis eleven, der har klaget, har skiftet
uddannelsessted og derfor ikke længere har problemer med
mobning på det tidligere uddannelsessted. I så fald kan kla-
gen afvises af DCUM.
Er eleven undergivet forældremyndighed, vil klage også
kunne indgives af forældremyndighedsindehaveren. Ved
forældremyndighedsindehaverens klage vil eleven skulle
inddrages eleven efter alder og modenhed ligesom eleven
naturligt vil blive inddraget, hvis vedkommende selv indgi-
ver klagen. DCUM᾽s inddragelse af eleverne i klagesagsbe-
handlingen skal altså tage hensyn til elevernes forudsætnin-
ger, og der vil være forskel på metoderne ved inddragelse af
en elev på fx seks år og en elev på 16 år. Da klagesagsbe-
handlingen sker på skriftligt grundlag vil det være vanske-
ligt med fuld inddragelse af en elev i de mindste klasser i
grundskolen, som derfor typisk vil være repræsenteret af si-
ne forældremyndighedsindehavere, hvorimod en elev i ud-
skolingen eller på en ungdomsuddannelse ofte selv vil kun-
ne varetage dialogen med DCUM om klagen. Det bemær-
kes, at også elever, som er fyldt 18 år, vil kunne klage.
Der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale rettet mod bå-
de forældre og elever med nærmere beskrivelse af, hvordan
klage indgives.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil klage efter stk.
1 skulle indgives til uddannelsesstedet. Den myndighed, be-
styrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet,
vil skulle vurdere, om der er grundlag for at give klager helt
eller delvist medhold. Får klageren ikke fuldt ud medhold,
vil den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar
for uddannelsesstedet, skulle sende klagen og begrundelse
for afgørelsen og vurderingen videre til Dansk Center for
Undervisningsmiljø.
For selvejende og statslige uddannelsessteder vil det være
bestyrelsen for uddannelsesstedet, som vil skulle vurdere,
om der er grundlag for at give klager helt eller delvist med-
hold. For kommunale uddannelsessteder vil det være kom-
munalbestyrelsen, som vil skulle vurdere, om der er grund-
lag for at give klager helt eller delvist medhold.
Der er en klar forventning om, at kommunalbestyrelser og
institutionsbestyrelser først og fremmest selv forebygger og
bekæmper mobning og løser de konkrete konflikter lokalt,
og at påbud og sanktioner derfor kun bliver bragt i anven-
delse i yderste konsekvens. Formålet er, som nævnt foran, at
hvert enkelt uddannelsessted bliver bedre til at tage fat om
problemerne og får løst dem lokalt ude på uddannelsesste-
derne.
Det tilsigtes med bestemmelsen at reducere antallet af kla-
ger, der videresendes til DCUM. Gennemførelsen af en ord-
ning som den foreslåede vil betyde, at de sager, hvor der gi-
ves fuldt ud medhold og dermed opnås enighed mellem ele-
ver/forældremyndighedsindehavere og den myndighed, be-
styrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet,
ikke vil blive videresendt til centret, men vil blive løst i min-
delighed mellem de implicerede parter. Der vil herved kun-
ne spares tid til forberedende sagsbehandling både hos ud-
dannelsesstederne og i DCUM. Hertil kommer, at nogle af
sagerne vil finde en hurtigere afgørelse til gavn for både ele-
ver, forældremyndighedsindehavere og uddannelsesstedet.
I udtrykket ’fuldt ud medhold’ ligger, at elever og forældre-
myndighedsindehavere mundtligt eller skriftligt erklærer sig
tilfredse med resultatet af vurderingen af sagen. Såfremt ele-
ver og forældremyndighedsindehavere har erklæret sig enige
i vurderingen, vil klagen derfor ikke skulle videresendes til
DCUM. Er elever og forældremyndighedsindehavere deri-
mod uenige med resultatet af vurderingen, fordi den efter
deres opfattelse ikke giver fuldt ud medhold, er den myndig-
hed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelses-
stedet, forpligtet til efter påkrav at videresende klagen til
DCUM.
Klageren har på et hvert tidspunkt mulighed for at trække
sin klage tilbage, hvis der efter dialog med uddannelsessted-
ets ledelse eller øverste instans er opnået enighed om en
fremgangsmåde til håndtering af problemet.
Sagsgangen bliver således den, at klagen sendes til uddan-
nelsesstedet af en elev eller dennes forældremyndighedsind-
ehavere. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at den øver-
ste ansvarlige instans for uddannelsesstedet ser klagen og
foretager en vurdering af, om sagen bør håndteres på en an-
den måde end sket eller foreslået. Fastholder den øverste in-
stans uddannelsesstedets ledelses beslutning i sagen, sendes
klagen videre til DCUM.
DCUM vil ikke skulle påtale sagsbehandlingsregler, god
forvaltningsskik m.v., medmindre det har fået betydning for
sagens udfald.
På folkeskoleområdet findes en tilsvarende ordning for kla-
genævnet for specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 51
b, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil undervisnings-
ministeren skulle fastsætte regler om behandlingen af klage-
sager, herunder regler om tidsfrister for vurdering og videre-
sendelse af klager.
Sagsbehandlingen vil skulle ske på skriftligt grundlag.
DCUM vil ikke med forslaget få kompetence til at foretage
vidneafhøringer eller til at tage på uanmeldt besøg på ud-
dannelsesstedet. Ved uenighed mellem uddannelsesstedet og
en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere om,
hvorvidt det hændte konstituerer mobning eller ej, vil
DCUM skulle lægge uddannelsesstedets beskrivelse af fakta
til grund, medmindre eleven eller forældremyndighedsinde-
haverne kan dokumentere, at fakta ikke er sandfærdigt be-
skrevet. Findes sådan dokumentation ikke, vil DCUM skulle
afvise klagen.
Ved udmøntning af bemyndigelsen vil der blive fastsat reg-
ler om indsendelse af klagen, herunder ved indsendelse di-
19
rekte til DCUM, vurdering af klagens aktualitet, frist for
vurdering og frist for en afgørelse, som giver klageren fuldt
ud eller delvist medhold. Det vil blandt andet blive fastsat,
at vurderingen normalt skal ske inden fire uger.
Det er forventningen, at klagesagsbehandlingen også vil ind-
gå i centrets årlige beretning, jf. den gældende undervis-
ningsmiljølovs § 2, stk. 4.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 7 b, stk. 1, vil Dansk
Center for Undervisningsmiljøs daglige leder skulle træffe
afgørelse i klagesager efter den foreslåede bestemmelse i § 7
a, stk. 2. Centrets daglige leder vil i behandlingen af disse
klager ikke skulle være underlagt bestyrelsens instruktion.
Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 3, stk. 5, har
bestyrelsen den overordnede ledelse af centret og fastlægger
centrets virksomhed. Af § 3, stk. 6, 1. pkt., fremgår endvide-
re, at bestyrelsen ansætter og afskediger centrets daglige le-
der efter undervisningsministerens godkendelse. Centrets
daglige leder er altså i alle spørgsmål underlagt bestyrelsens
instruktion. Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at
dette ikke bliver tilfældet, for så vidt angår klagesagsbe-
handlingen. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er,
at DCUM᾽s bestyrelse hovedsaglig består af repræsentanter
for elever og uddannelsessteder, dvs. de typiske parter i kla-
gesager, og instruktionsmuligheden ved klagesager er derfor
ikke fundet hensigtsmæssig. Bestyrelsen er sammensat med
henblik på varetagelsen af DCUM᾽s hidtidige funktion som
videnscenter.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil centrets afgø-
relser ikke kunne indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 7 c, stk. 1, vil Dansk
Center for Undervisningsmiljø til den myndighed, bestyrelse
eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, kunne ud-
stede påbud om opfyldelse af en handlepligt efter § 1 b, stk.
1 og 2, og § 1 c inden for en rimelig frist.
Der kan både blive tale om et påbud, hvor der ikke er hand-
let, eller hvor handlingerne er utilstrækkelige, fx hvis en
handlingsplan efter den foreslåede § 1 c, stk. 1, efter
DCUM᾽s vurdering ikke er tilstrækkelig til at løse proble-
merne.
Med rimelig frist bør tages hensyn til problemernes kom-
pleksitet og omfang. Normalt bør der ikke udstedes påbud
med en frist på under 14 dage.
For kommunale uddannelsessteder vil påbuddet skulle rettes
mod kommunalbestyrelsen. For selvejende og statslige ud-
dannelsessteder vil påbuddet skulle rettes mod bestyrelsen
for uddannelsesstedet.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil de kommunale
tilsynsmyndigheder efter anmodning fra centret og efter be-
stemmelserne i kapitel VI og VII i lov om kommunernes
styrelse skulle påse, at vedkommende kommunalbestyrelse
efterlever påbud udstedt efter stk. 1. Kapitel VI i lov om
kommunernes styrelse indeholder regler om Statsforvaltnin-
gens kompetence og reaktionsmuligheder som led i det al-
mindelige tilsyn med kommunerne, herunder regler om mu-
ligheden for at anvende tvangsbøder. Kapitel VII i lov om
kommunernes styrelse indeholder de tilsvarende regler for
Økonomi- og indenrigsministeriets kompetence og reakti-
onsmuligheder som øverste tilsynsmyndighed.
Det bemærkes i den forbindelse, at Statsforvaltningen, med
Økonomi- og Indenrigsministeriet som øverste tilsynsmyn-
dighed, fører tilsyn med kommunernes overholdelse af den
lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Den gældende undervisningsmiljølov dækker både offentli-
ge og private uddannelsessteder, og bl.a. derfor har Statsfor-
valtningen efter de gældende regler ikke hjemmel til at påse,
om de kommunale uddannelsessteder overholder loven.
Det kommunale tilsyn retter sig endvidere mod den virk-
somhed, der udføres af kommunalbestyrelsen eller på kom-
munalbestyrelsens vegne. Tilsynets kompetence omfatter ik-
ke den virksomhed, der udøves af kommunale enheder med
selvstændig kompetence, dvs. efter de gældende regler fx
skolebestyrelser eller skolelederen.
Statsforvaltningens tilsyn viger endelig, hvis der er en anden
klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen.
Statsforvaltningen vil derfor ikke kunne tage stilling til
kommunalbestyrelsens overholdelse af lovgivningen, i det
omfang DCUM er kompetent.
De kommunale tilsynsmyndigheder vil derfor efter de al-
mindelige regler om kommunaltilsynet, jf. kapitel VI og VII
i lov om kommunernes styrelse, ikke kunne tage stilling til
kommunalbestyrelsens overholdelse af undervisningsmiljø-
loven. Det gælder både i sager, hvor DCUM er kompetent
som klage- eller tilsynsmyndighed, og i forhold til spørgs-
mål, som ikke kan indbringes for DCUM.
Med en særligt fastsat bestemmelse herom i § 7 c, stk. 2, gi-
ves de kommunale tilsynsmyndigheder imidlertid kompe-
tence til efter anmodning fra centret at påse, at vedkommen-
de kommunalbestyrelse efterlever påbud udstedt efter § 7 c,
stk. 1, om opfyldelse af en handlepligt efter lovens § 1 b,
stk. 1 og 2, og § 1 c.
Hvis DCUM, som klagemyndighed træffer en bindende af-
gørelse om et påbud, som kommunalbestyrelsen ikke efter-
lever, vil der således være tale om en klar ulovlighed, som
Statsforvaltningen ved anvendelse af eller trussel om anven-
delse af tvangsbøder over for de ansvarlige kommunalbesty-
relsesmedlemmer vil kunne medvirke til at bringe til ophør.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil undervisnings-
ministeren efter anmodning fra centret skulle tilbageholde
tilskud til et selvejende uddannelsessted, som ikke har efter-
levet et påbud udstedt efter stk. 1, indtil dette er efterlevet,
eller at lade tilskud helt bortfalde. Ministeriet vil være for-
pligtet til at lægge DCUM᾽s bindende afgørelse til grund,
medmindre afgørelsen er behæftet med en åbenbar og væ-
sentlig mangel.
20
Det vil være DCUM, som fastsætter størrelsen på tilskudstil-
bageholdelsen eller i særligt grove tilfælde tilskudsbortfal-
det. Der bør normalt ikke være tale om større beløb end op
til højst 100.000 kr. i særligt grove tilfælde. Særligt grove
tilfælde kan fx være forløb, hvor uddannelsesstedets ledelse
har været opmærksom på, at mobning har fundet sted, men
ikke har grebet ind på trods af alvorlige konsekvenser for de
berørte elever og deres skolegang. Beløbet skal fastsættes,
så det ikke er af ubetydelig størrelse for uddannelsesstedet,
men under hensyn til uddannelsesstedets økonomi, så til-
skudstilbageholdelsen eller bortfaldet af tilskud ikke bringer
udførelsen af lovbestemte opgaver i fare. Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet vil kunne bistå DCUM med oplysnin-
ger om det selvejende uddannelsessteds økonomi med hen-
blik på at fastsætte beløbets størrelse.
For så vidt angår Sorø Akademi, som er en statslig instituti-
on, så modtager de bevilling og ikke tilskud, men der er un-
derlagt undervisningsministerens instruktionsbeføjelse.
Fremfor tilskudssanktioner kan der derfor her blive tale om,
at ministeren vil udøve sin instruktionsbeføjelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 7 d vil undervisnings-
ministeren kunne fastsætte regler om fremgangsmåden ved
og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i hen-
hold til en bemyndigelse til en styrelse under Undervis-
ningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren, herunder om at afgørelsen ikke kan ind-
bringes for ministeren. Fx vil opgaver vedrørende tilskud-
stilbageholdelse naturligt varetages af Styrelsen for Under-
visning og Kvalitet.
Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren
her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse
af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrel-
sen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørel-
sen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet
med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørel-
ser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke
kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver
den endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen foreslås indført for at bringe undervisnings-
miljøloven i overensstemmelse med den nyeste lovgivnings-
praksis på ministeriets område, jf. fx § 36 i lov om kombine-
ret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler,
§ 40 b i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 49 a
lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af
ungdomsuddannelser i udlandet, § 18, stk. 3, i lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., § 19 a i
lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne og § 73 i lov om de gymnasiale ud-
dannelser.
Der foreslås indsat et nyt kapitel 4 b om tilsyn. Kapitlet vil
indeholde en ny bestemmelse i form af den foreslåede § 7 e.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 7 e, stk. 1, vil Dansk
Center for Undervisningsmiljø skulle føre tilsyn med over-
holdelsen af bestemmelserne i kapitel 1, 1 a, 3 og 4. Kapitel
2 (Dansk Center for Undervisningsmiljø) og det foreslåede
kapitel 4 a (Klageadgang) er ikke omfattet af tilsynsfunktio-
nen, da DCUM ikke kan føre tilsyn med sin egen organisati-
on.
Der er ikke i den gældende undervisningsmiljølov fastsat
bestemmelser om tilsyn med lovens overholdelse. Dansk
Center for Undervisningsmiljø var ved lovens vedtagelse ik-
ke tiltænkt en egentlig tilsynsmyndighed, men centret kan
som led i indsamling og systematisering af viden om regler
og praksis af betydning for undervisningsmiljøet iværksætte
undersøgelser om uddannelsessteders overholdelse af gæl-
dende regler på området.
En væsentlig del af tilsynet forventes at bestå i at behandle
de indkomne klager. Derudover kan DCUM iværksætte for-
skellige tilsyn med lovens overholdelse fx i form af stikprø-
vekontrol af kvaliteten af uddannelsesstedernes antimobbe-
strategier eller undervisningsmiljøvurderinger eller ved til-
syn med, om de er offentliggjort på uddannelsesstedets
hjemmeside. DCUM kan også lave forskellige undersøgel-
ser af, hvordan eleverne har oplevet deres inddragelse i ar-
bejdet og den efterfølgende information om de fastsatte pla-
ner og strategier.
Finder DCUM, at der er grove eller gentagne overtrædelser
af loven, kan centret henstille til Undervisningsministeriet,
at der tages initiativ til eventuelle lovændringer eller udsen-
des hyrdebreve til uddannelsesstederne om forståelsen af lo-
ven.
DCUM᾽s tilsyn med undervisningsmiljølovens overholdelse
forløber sideløbende med øvrige tilsyn med uddannelsesste-
dernes undervisning m.v., som er reguleret i anden lovgiv-
ning.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil centret til brug
for tilsynet kunne forlange enhver oplysning, som centret
skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af
den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for
uddannelsesstedet. Det kan fx være tale om antimobbestrate-
gier efter den foreslåede bestemmelse i § 1 b, handlingspla-
ner efter den foreslåede § 1 c, undervisningsmiljøvurderin-
ger efter undervisningsmiljølovens kapitel 4 eller indberet-
ninger fra elever, forældremyndighedsindehavere eller an-
satte om problemer med det psykiske undervisningsmiljø.
Det er forventningen, at tilsynet også vil indgå i centrets år-
lige beretning, jf. den gældende undervisningsmiljølovs § 2,
stk. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
3.4. og 3.6.
Til § 2
Til nr. 1
21
Af den gældende folkeskolelovs § 45, stk. 2, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 747 af 20. juni 2016, fremgår det, at skolelederen
leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer
alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Det
fremgår endvidere, at lederens konkrete beslutninger vedrø-
rende skolens elever inden for de mål og rammer og princip-
per, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrel-
sen har fastsat, ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen.
Det foreslås, at § 45, stk. 2, ændres ved indsættelse af et 3.
pkt., således, at 2. pkt. i stk. 2 ikke gælder for skolelederens
beslutninger truffet efter § 1 c i undervisningsmiljøloven.
Disse beslutninger vil derfor med forslaget kunne behandles
af kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen er kommunens øverste myndighed og
har dermed det overordnede ansvar for hele den kommunale
virksomhed. Det betyder, at det kræver udtrykkelig lov-
hjemmel at tillægge kommunale organer eller enkeltperso-
ner en selvstændig og af kommunalbestyrelsen uafhængig
kompetence til at træffe beslutning vedrørende kommunale
anliggender. Som udgangspunkt er kommunalbestyrelsen
derfor kompetent til at træffe afgørelse i enhver sag, som ve-
drører kommunen. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin
kompetence til udvalg og den kommunale administration,
men kompetencen forbliver hos kommunalbestyrelsen, som
også har det endelige ansvar.
Ved ændringslov nr. 534 af 12. juni 2009 fastsat i folkesko-
lelovens § 45, stk. 2, 2. pkt., at skolelederens konkrete be-
slutninger vedrørende skolens enkelte elever inden for de
mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen
henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, ikke kan behandles
af kommunalbestyrelsen. Baggrunden for ændringen var et
behov for at tydeliggøre og udvide skolelederens ledelses-
rum.
Det foreslås med ændringen af § 45, stk. 2, at fjerne denne
begrænsning i kommunalbestyrelsens kompetence for så
vidt angår beslutninger om mobning, og derfor vil kommu-
nale uddannelsessteders efterlevelse af reglerne om mobning
fremover kunne behandles af kommunalbestyrelsen. Det
gælder som udgangspunkt i enhver sag om mobning, hvor
en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere er util-
freds med skolens beslutninger.
Det vil i praksis dog kunne være vanskeligt for kommunal-
bestyrelsen/den kommunale forvaltning at gribe ind i de fag-
skøn, som ligger til grund for de enkelte skolelederes kon-
krete beslutninger i forhold til de enkelte elever. Kommu-
nalbestyrelsen vil primært kunne oplyse sagen ved at bede
forvaltningen eller skolelederen om at belyse fakta.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
3.3.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
august 2017.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at uddannelsessteder omfattet af § 1
a i undervisningsmiljøloven, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 2, med undtagelse af folkeskoler og kommunale inter-
nationale grundskoler vil skulle have fastsat antimobbestra-
tegien, jf. § 1 b, stk. 1, i undervisningsmiljøloven, som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 2, senest den 1. oktober 2017.
Da der allerede efter gældende ret er krav om en antimobbe-
strategi på folkeskoler, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 4, og
kommunale internationale grundskoler, jf. § 12, stk. 2, i lov
om kommunale internationale grundskoler omfattes disse to
typer af uddannelsessteder ikke af den senere virkning.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at § 1, nr. 3-5, får virkning fra før-
stkommende nybeskikkelse til bestyrelsen for Dansk Center
for Undervisningsmiljø. Bestyrelsen beskikkes for en toårig
periode, jf. § 3, stk. 3, i den gældende bestemmelse i under-
visningsmiljøloven med undtagelse af formanden, som sid-
der i fire år. Den siddende bestyrelse er beskikket indtil den
1. oktober 2017. Lovforslagets bestemmelser om udpeg-
ningsret for bestyrelsen vil derfor først få virkning fra be-
skikkelsen for bestyrelsesperioden, som påbegyndes den 1.
oktober 2017. Udskydes denne bestyrelsesperiode får be-
stemmelserne først senere virkning, dvs. fra tidspunktet for
nybeskikkelsen.
Til § 4
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og fast-
slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det be-
mærkes, at undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven ik-
ke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 9 i lov om elever
og studerendes undervisningsmiljø og § 61 i lov om folke-
skolen.
22
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes
undervisningsmiljø foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
Kapitel 1
Rettigheder og pligter
»Kapitel 1
Generelle rettigheder og pligter«
2. Efter kapitel 1 indsættes:
»Kapitel 1 a
Pligt til tiltag mod problemer med det psykiske undervis-
ningsmiljø
§ 1 a. Reglerne i dette kapitel gælder for grundskoleunder-
visning og ungdomsuddannelser.
§ 1 b. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har an-
svar for uddannelsesstedet, fastsætter en antimobbestrategi,
herunder en strategi mod digital mobning, jf. dog stk. 2.
Strategien revideres efter behov.
Stk. 2. Skolebestyrelsen på folkeskoler og kommunale inter-
nationale grundskoler fastsætter en antimobbestrategi, her-
under en strategi mod digital mobning, som en del af værdi-
regelsættet, jf. § 44, stk. 4, i folkeskoleloven og § 12, stk. 2,
i lov om kommunale internationale grundskoler. Er der ikke
inden skoleårets begyndelse fastsat en antimobbestrategi,
skal kommunalbestyrelsen fastsætte en sådan, som gælder,
indtil en antimobbestrategi bliver fastsat af skolebestyrelsen.
Strategien revideres efter behov.
§ 1 c. Konstaterer uddannelsesstedets ledelse problemer med
det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lig-
nende, udarbejder ledelsen en handlingsplan, hvoraf det
fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt
bringes til ophør. Tilsvarende gælder, hvis uddannelsessted-
ets ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere an-
ser det nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand
eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af pro-
blemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mob-
ning eller lignende.
Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde handlings-
planen, jf. stk. 1, senest 10 arbejdsdage efter, at der er mod-
taget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tids-
punkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller ved
den kommunale forvaltning for så vidt angår kommunale
uddannelsessteder første gang skriftligt eller mundtligt mod-
23
tager oplysning om problemerne. Handlingsplanen revideres
efter behov.
Stk. 3. Uddannelsesstedets ledelse gennemfører de planlagte
foranstaltninger i overensstemmelse med handlingsplanen
eller sørger for, at dette sker.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 træffer uddannelsesstedets ledelse
straks de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er
nødvendige for at gribe ind over for de konstaterede proble-
mer.
Stk. 5. Uddannelsesstedets ledelse informerer de berørte ele-
ver og for elever undergivet forældremyndighed eleverne og
forældremyndighedsindehaverne om indholdet af handlings-
planen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.«
§ 3. ---
Stk. 2. Bestyrelsen består af en formand og 14 andre med-
lemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på føl-
gende måde:
1) Fem medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra orga-
nisationer og foreninger, der repræsenterer elever og stude-
rende m.v.
2) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Skole og
Samfund
3) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Danske Un-
derviserorganisationers Samråd.
4) Syv medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra orga-
nisationer og foreninger m.v., der repræsenterer ejerne af
uddannelsesstederne.
Stk. 3-6. ---
3. I § 3, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »repræsenterer«:
»børn,«.
4. I § 3, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Børnerå-
det.«
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
5. I § 3, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, ændres »Syv« til:
»Seks« og efter »ejerne af« indsættes: »dagtilbuddene og«.
6. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Klageadgang
§ 7 a. En elev kan klage over den myndighed, bestyrelse el-
ler person, der har ansvar for uddannelsesstedets opgaver ef-
ter § 1 b, stk. 1 og 2, og over uddannelsesstedets ledelses op-
gaver efter § 1 c. Klagen skal være begrundet. Er eleven un-
dergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af for-
ældremyndighedsindehaveren. Ved forældremyndighedsind-
ehaverens klage inddrages eleven efter alder og modenhed.
Stk. 2. Klage efter stk. 1 indgives til uddannelsesstedet. Den
myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for ud-
dannelsesstedet, vurderer, om der er grundlag for at give
klager helt eller delvist medhold. Får klageren ikke fuldt ud
medhold, sender den myndighed, bestyrelse eller person, der
har ansvar for uddannelsesstedet, klagen og begrundelse for
24
afgørelsen og vurderingen videre til Dansk Center for Un-
dervisningsmiljø.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om be-
handlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for
vurdering og videresendelse af klager.
§ 7 b. Dansk Center for Undervisningsmiljøs daglige leder
træffer afgørelse i klagesager efter § 7 a, stk. 2. Centrets
daglige leder er i behandlingen af disse klager ikke under-
lagt bestyrelsens instruktion.
Stk. 2. Centrets afgørelser kan ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed.
§ 7 c. Dansk Center for Undervisningsmiljø kan til den myn-
dighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannel-
sesstedet, udstede påbud om opfyldelse af en handlepligt ef-
ter § 1 b, stk. 1 og 2, og § 1 c indenfor en rimelig frist.
Stk. 2. De kommunale tilsynsmyndigheder påser efter an-
modning fra centret og efter bestemmelserne i kapitel VI og
VII i lov om kommunernes styrelse, at vedkommende kom-
munalbestyrelse efterlever påbud udstedt efter stk. 1.
Stk. 3. Undervisningsministeren tilbageholder efter anmod-
ning fra centret tilskud til et selvejende uddannelsessted,
som ikke har efterlevet et påbud udstedt efter stk. 1, indtil
dette er efterlevet, eller lader tilskud helt bortfalde.
§ 7 d. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse
under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte
regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,
herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministe-
ren.
§ 7 e. Dansk Center for Undervisningsmiljø fører tilsyn med
overholdelsen af bestemmelserne i kapitlerne 1, 1 a, 3 og 4.
Stk. 2. Centret kan til brug for tilsynet forlange enhver op-
lysning, som centret skønner nødvendig til udførelse af disse
opgaver, meddelt af den myndighed, bestyrelse eller person,
der har ansvar for uddannelsesstedet.«
§ 2
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. ju-
ni 2016, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december
2016, foretages følgende ændring:
§ 45. --- 1. I § 45, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
25
Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem sko-
lens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende
skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende
skolens elever inden for de mål og rammer og principper,
som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har
fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3-5. ---
»2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet efter § 1 c i lov om
elever og studerendes undervisningsmiljø.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2017.
Stk. 2. For uddannelsessteder omfattet af § 1 a i lov om ele-
vers og studerendes undervisningsmiljø, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2, med undtagelse af folkeskoler og kom-
munale internationale grundskoler skal antimobbestrategien,
jf. § 1 b, stk. 1, i lov om elevers og studerendes undervis-
ningsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, være fast-
sat senest den 1. oktober 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 3-5, får virkning fra førstkommende nybe-
skikkelse til bestyrelsen for Dansk Center for Undervis-
ningsmiljø.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
26