BUU alm. del - svar på spm. 91 om hvilke planer regeringen har for at implementere anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder i rapporten ”Børn med høretab og døve børn” (2015) ift. folkeskolens tilgængelighed, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BUU alm del - svar på spm 91_2.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BUU/spm/91/svar/1369177/1703048.pdf

Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 91 (Alm. del):
I brev af 21. november 2016 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet følgende spørgsmål:
Spørgsmål 91:
”Vil ministrene redegøre for, hvilke planer regeringen har for at imple-
mentere anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder i rapporten
”Børn med høretab og døve børn”(2015) om, at der laves en handlings-
plan for, hvordan folkeskolen bliver tilgængelig for elever med høretab?”
Svar:
Undervisningen for elever med høretab kan som hovedregel planlægges
og tilrettelægges, så elever med høretab kan deltage i alle aspekter og
niveauer i den almene undervisning og opnå resultater svarende til elever
med normal hørelse. Det er dog nødvendigt med bistand fra tale-
hørepædagogiske kompetencer og som oftest etablering af en særlig støt-
te.
I det af den tidligere regering (Venstre) gennemførte inklusionseftersyn
peger ekspertgruppen i sin afsluttende rapport på en række anbefalinger,
der bl.a. kan understøtte børn med høretabs faglige udvikling og trivsel i
den almene folkeskole.
En af anbefalingerne til det statslige niveau er at styrke adgang til viden
på nationalt og kommunalt niveau i forhold til praksisnær viden om rele-
vante handicapgrupper og styrke formidlingen af viden om mulighederne
for specialrådgivning hos de landsdækkende rådgivningsinstitutioner som
Center for Døve og Center for Høretab.
Andre anbefalinger til både staten, kommunalbestyrelserne og skoleledel-
serne vedrører styrkelse af lærere og pædagogers praksisnære kompeten-
cer bl.a. gennem adgangen til faglig sparring.
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91
Offentligt
2
I forhold til folkeskolens fysiske indretning anbefaler ekspertgruppen, at
ministeriets læringskonsulenter tilbyder specifik rådgivning i forhold til
indretning af klasserummet.
Regeringen vil iværksætte en række initiativer som opfølgning på ek-
spertgruppens anbefalinger, der bl.a. omfatter styrkelse af vidensformid-
ling og styrkelse af praksisnær kompetenceudvikling.
Læringskonsulenterne har endvidere i efteråret 2016 iværksat en indsats
om indsamling og formidling af viden om det fysiske rums betydning for
elevernes læring og trivsel i samarbejde med Dansk Center for Undervis-
ningsmiljø (DCUM).
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BUU spørgsmål 90.
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen


BUU alm del - svar på spm 90_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BUU/spm/91/svar/1369177/1703049.pdf

Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 90 (Alm. del): 14-12-2016
I brev af 21. november 2016 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet følgende spørgsmål:
Spørgsmål 90:
”Vil ministrene redegøre for, hvilke planer regeringen har for at imple-
mentere anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder i rapporten
”Børn med høretab og døve børn” (2015) om, at nærtstående til børn
med høretab skal have mulighed for at få støtte til at lære tegnsprog.”
Svar:
Det følger af bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i tegnsprog,
at undervisning i tegnsprog skal tilbydes alle elever, der har et så omfat-
tende høretab, at de uanset brug af tekniske hjælpemidler, herunder hø-
reapparat og cochlear implant, afskæres fra eller har meget store vanske-
ligheder med at opnå en sikker kommunikation ved hjælp af tale.
Formålet med undervisningen i tegnsprog er at øge elevernes forståelse
af og færdigheder i at bruge tegnsproget, så eleverne bliver i stand til at
kommunikere med andre tegnsprogsbrugere og i situationer, hvor der er
tolk til rådighed, med personer, som ikke kan tegnsprog.
Specialpædagogisk bistand til førskolebørn
For børn, der ikke har påbegyndt skolegangen, gælder, at de skal tilbydes
specialpædagogisk bistand. Det fremgår af bekendtgørelsen om special-
pædagogisk bistand til børn, der ikke har påbegyndt skolealderen, at fol-
keskolens specialpædagogiske bistand gives til børn, hvis udvikling kræ-
ver en særlig hensyntagen eller støtte.
Formålet med folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der end-
nu ikke har påbegyndt skolegangen, er så tidligt som muligt at fremme
udviklingen hos børn med særlige behov, således at de på lige fod med
andre børn kan påbegynde skolegangen.
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91
Offentligt
2
Den specialpædagogiske bistand omfatter specialpædagogisk rådgivning
til forældre eller andre, der udøver daglig omsorg for barnet, særlige pæ-
dagogiske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med den speci-
alpædagogiske bistand til barnet og undervisning og træning af barnet,
der er tilrettelagt efter dets særlige forudsætninger og behov.
Kommunalbestyrelsen kan efter bekendtgørelsen træffe beslutning om,
at der tilbydes tegnsprog til et barn med omfattende høretab.
Beslutningen om den specialpædagogiske bistand træffes efter pædago-
gisk psykologisk rådgivning og i samråd med forældrene og barnet på
baggrund af en sagkyndig og helhedspræget vurdering af det enkelte
barns behov.
Specialundervisning for voksne
Det følger af bekendtgørelsen om specialundervisning for voksne, at
specialundervisningen kan omfatte specialpædagogisk bistand, der er
nødvendig i forhold til deltagerens udbytte af tilbuddet, herunder rådgiv-
ning og vejledning af deltageren.
Af ministeriets vejledning om specialundervisning for voksne fremgår
endvidere, at specialundervisningen blandt andet kan omfatte undervis-
ning i kommunikation, anvendelse af tegnsprog og mund-håndsystem
samt anden nonverbal/verbal kommunikation, og at specialundervisning
af pårørende samt rådgivning og vejledning er ofte anvendte støttefor-
mer.
Bidrag fra Børne- og Socialministeriet om dækning af merudgifter efter serviceloven
Af servicelovens § 41 fremgår, at kommunerne skal yde dækning af de
nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
kroniske eller langvarige lidelser. Det er en betingelse, at merudgifterne
er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter
andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning.
Det følger af vejledningen til servicelovens § 41 (vejledning nr. 3 til ser-
viceloven), at der kan ydes hjælp til forældres og eventuelt andre pårø-
rendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, som går
ud på at sætte de pågældende pårørende i stand til at have barnet eller
den unge i hjemmet, passe og pleje, opdrage samt kommunikere med
barnet eller den unge. Det fremgår ligeledes af vejledningen, at disse kur-
ser eksempelvis kan vedrøre børn og unge, der er døve. Et eksempel på
et kursus kan derfor være tegnsprogsundervisning m.v. for pårørende til
personer med betydelig og varigt nedsat hørelse.
3
Etablering af National Koordinationsstruktur
Som det fremgår af svar af 13. maj 2016 på BUU spørgsmål 219 om an-
befalingerne fra Institut for Menneskerettigheder i rapporten ”Børn med
høretab og døve børn” er instituttets rapport udarbejdet i en periode,
hvor der samtidig er iværksat en række større initiativer og indsatser, der
skal understøtte en styrkelse af indsatsen for børn med høretab.
På det specialiserede social- og specialundervisningsområde er der etable-
ret den nationale koordinationsstruktur under Socialstyrelsen. Koordina-
tionsstrukturen skal understøtte, at der eksisterer det nødvendige udbud
af indsatser og tilbud på det mest specialiserede social- og specialunder-
visningsområde. Socialstyrelsens opgave i forhold til specialundervis-
ningsområdet sker i tæt samarbejde med Undervisningsministeriet.
Som led i den nationale koordinationsstruktur på det specialiserede soci-
al- og specialundervisningsområde er der i foråret 2015 udsendt en faglig
forløbsbeskrivelse ”Rehabilitering og Undervisning af børn og unge med
tidligt konstateret høretab 0-18 år” om tilrettelæggelsen af indsatserne til
børn og unge med tidligt konstateret høretab.
Forløbsbeskrivelsen indeholder anbefalinger til kommunerne om tilrette-
læggelsen af indsatserne til børn og unge med tidligt konstateret høretab
baseret på den aktuelt bedste faglige viden.
Den nationale koordinationsstruktur er en udmøntning af den politiske
aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov, der blev
indgået med tilslutning fra samtlige partier i Folketinget i november
2013.
Som en del af aftalen har VISO, Socialstyrelsen, overtaget ansvaret for at
tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der hidrører fra de lands- og
landsdelsdækkende undervisningstilbud, der bl.a. omfatter børn og unge
med hørehandicap.
Samlingen skal sikre en samlet koordination af specialrådgivning og vi-
densudvikling på området og styrke vidensudvikling og vidensmiljøer for
at understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest speciali-
serede viden på området.
På baggrund af ovenstående vurderer regeringen ikke, at der for tiden er
behov for at iværksætte yderligere nye indsatser på området.
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen