L 92 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 30/11-16 fra John Christensen, Viby Sjælland, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om kommunal ejendomsskat og lov om finansiel virksomhed. (Videreførelse af vurderingerne med 1 år, fremrykning af beskatningsgrundlaget, bestemmelser om indsamling og registrering af data m.v.). (Spørgsmål 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om finansiel virksomhed. (Bestemmelser om indsamling og registrering af data m.v.). (Spørgsmål 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om kommunal ejendomsskat. (Videreførelse af vurderingerne med 1 år, fremrykning af beskatningsgrundlaget og udvidelse af den ekstraordinære revisionsbestemmelse). (Spørgsmål 1)
Aktører:
Svar på spørgsmål 1 [DOK173073826].docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L92/spm/1/svar/1369018/1702733.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 30. november 2016 (alm. del). Karsten Lauritzen / Camilla Christensen 14. december 2016 J.nr. 16-0315436 Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2016-17 L 92 , L 92 A , L 92 B Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. november 2016 fra John Christensen, Viby Sjælland, jf. L 92 - bilag 4. Svar John Christensen foreslår i sin henvendelse af 30. november 2016, at vurderingsterminen fremrykkes fra 1. oktober til 1. januar, som det var tilfældet frem til 2002. John Christensen anfører, at vurderingsåret på den måde vil følge kalenderåret, hvilket vil være mere naturligt for grundejerne, at fremrykningen vil kunne fjerne usikkerheden i kommunernes budgetlægning, og at man desuden vil kunne undgå at lave en regulering af grundskyldsbetalingen i løbet af skatteåret, hvilket vil skabe mere tryghed for grundejerne. Den foreslåede fremrykning af beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift indebærer, at beskatningsgrundlaget fremrykkes, så den nuværende forskydning mellem vurderingsåret og beskatningsåret for grundskyld reduceres fra 2 til 1 år. Formålet med fremrykningen er at sikre større samtidighed mellem ejendomsvurderingen og grund- skyldsopkrævningen samt at finansiere videreførelsen af de nuværende vurderinger. I tilfælde, hvor en vurdering foretaget det foregående år ikke kan lægges til grund for beregningen af ejendomsskatten, skal kommunen ifølge forslaget foretage en foreløbig beregning på baggrund af den senest forudgående almindelige vurdering eller omvurde- ring. En eventuel difference mellem den foreløbige beregning og den endelige beregning skal fordeles på de øvrige rater i året. Da vurderingsterminen jf. forliget om et nye ejendomsvurderingssystem vil blive rykket frem til 1. september, vil beskatningen vedr. grundskyld fremadrettet ske 4-28 måneder efter vurde- ringsterminen, hvor beskatningen i dag sker 15-39 måneder efter vurderingsterminen. Hvis vurderingsterminen i stedet fastsættes til 1. januar, vil beskatningen vedr. grundskyld først ske 12-36 måneder efter vurderingsterminen. Dermed vil man i praksis stort set være tilbage ved den model, der foreslås ændret, og de hensyn vedr. samtidighed samt skatteprovenu, der med forslaget tilgodeses, vil ikke kunne opnås.