Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. december 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L73.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L73/bilag/6/1701017.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. december 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og
    forskellige andre love
    (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.)
    [af justitsministeren (Søren Pind)]
    1. Ændringsforslag
    Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
    til 1. behandling den 17. november 2016. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og justitsministeren sendte den 9. september
    2016 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 420,
    folketingsåret 2015-16. Den 7. november 2016 sendte ju-
    stitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
    til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 10 spørgsmål til justitsministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for de stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at det
    fremsatte lovforslag, ud over at være yderst omfattende, og-
    så er sammensat af en lang række forskellige forslag, hvoraf
    nogle er forslag, som Enhedslisten kan støtte, mens andre er
    forslag, som Enhedslisten ikke kan støtte.
    Der henvises til de bemærkninger, som ordføreren fra
    Enhedslisten fremførte under 1. behandling af lovforslaget.
    Fordi lovforslaget både indeholder forslag, som Enhedsli-
    sten ikke kan støtte, og forslag, som Enhedslisten kan støtte,
    er Enhedslistens samlede indstilling til lovforslaget, at En-
    hedslisten ikke kan støtte lovforslaget.
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter det
    overordnede formål med initiativerne, som er at skabe tryg-
    hed, sikkerhed og respekt omkring offentligt ansatte. Radi-
    kale Venstre bemærker dog samtidig, at der er tale om en
    række meget forskelligartede initiativer, hvoraf nogle er
    fuldt berettigede, mens andre går for vidt. Radikale Venstre
    kan således støtte en række af de konkrete forslag, herunder
    skærpelse af straffe for kriminalitet, der har baggrund i den
    forurettedes offentlige tjeneste eller hverv. Radikale Venstre
    kan også støtte, at der bliver indført en ny bestemmelse, der
    gør chikane mod offentlige myndigheder og ansatte straf-
    bart, så længe det sker under hensyn til den europæiske
    menneskerettighedskonventions bestemmelse om ytringsfri-
    hed. Radikale Venstre kan også støtte adgangen til at sende
    påmindelse om afsoning på sms samt adgang til indkomstre-
    gistre.
    Radikale Venstre forholder sig derimod stærkt kritisk
    over for forslaget om at skærpe strafansvaret for anstiftere af
    farlige opløb, da det er uklart, hvornår der er tale om et far-
    ligt opløb, og hvad der skal til, for at man opfattes som an-
    stifter og leder af et farligt opløb. Radikale Venstre støtter
    heller ikke forslaget om at hæve straffen for fornærmelig ta-
    le mod offentligt ansatte og deler Rådet for Socialt Udsattes
    bekymring for, at det kommer til at ramme særligt sårbare
    og ustabile mennesker unødigt hårdt. Radikale Venstre støt-
    ter heller ikke indførelsen af bøde ved udeblivelse i forbin-
    delse med afsoning, da den hyppigste årsag til udeblivelse
    typisk er, at folk ikke får tjekket e-boks, hvilket en bødestraf
    Til lovforslag nr. L 73 Folketinget 2016-17
    AX019382
    Retsudvalget 2016-17
    L 73 Bilag 6
    Offentligt
    ikke hjælper på. Tværtimod kan en bødestraf virke kontra-
    produktivt for kriminalforsorgens resocialiserende tilbud.
    Radikale Venstre kan således ikke stemme for det samle-
    de lovforslag og bemærker, at det havde været hensigtsmæs-
    sigt med en opdeling af forslaget i flere dele.
    Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget noterer sig,
    at lovforslaget indeholder mange positive elementer, der, li-
    gesom respektpakken generelt, søger at øge respekten for
    det offentlige rum, offentlige myndigheder og offentligt an-
    satte. Høringssvarene gav dog også udtryk for, at der var en
    række retssikkerhedsmæssige problematiske elementer i for-
    slaget. Derfor kan Socialistisk Folkeparti ikke støtte lovfor-
    slaget.
    Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 3. behandling
    stemme hverken for eller imod lovforslaget.
    Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for be-
    tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
    udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
    indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af IA):
    Til § 1
    1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 81, nr. 12,
    ændres »samt under undvigelse herfra,« til: »eller af en per-
    son under undvigelse herfra,«.
    [Sproglig præcisering]
    Til § 2
    2) Nr. 1 og 2 udgår, og i stedet indsættes:
    »1. Kapitel 15 og 15 a affattes således:
    »Kapitel 15
    Særlige spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen ved
    fuldbyrdelse af fængselsstraf m.v.
    § 89. Spørgsmålene om tilladelse til udgang, løsladelse på
    prøve, overførsel til fortsat straffuldbyrdelse i en anden in-
    stitution og andre væsentlige spørgsmål vedrørende den ind-
    satte skal af kriminalforsorgsområdet jævnligt tages op til
    overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom.
    Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om kriminalfor-
    sorgsområdernes pligt til sagsbehandling som nævnt i stk. 1.
    § 89 a. Anvendelse af digital kommunikation kan ske,
    hvis der er tale om en påmindelse til den, der er tilsagt til af-
    soning eller møde m.v. hos kriminalforsorgen, om tid og
    sted for fremmøde m.v.
    Kapitel 15 a
    Forsøgsordning med elektronisk overvågning ved
    prøveløsladelse og udgang
    § 89 b. Justitsministeren kan iværksætte en forsøgsord-
    ning, hvor det som vilkår for prøveløsladelse eller udgangs-
    tilladelse fra en eller flere institutioner kan fastsættes, at den
    dømte skal undergive sig elektronisk overvågning af sin fær-
    den.
    Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om forsøgs-
    ordningen.««
    [Lovteknisk ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås at foretage en sproglig ændring af sidste led i
    lovforslagets § 1, nr. 1 (forslaget til straffelovens § 81, nr.
    12), således at udtrykket »samt under undvigelse herfra«
    ændres til »eller af en person under undvigelse herfra«. Der
    er tale om en sprogligt begrundet korrektion, som ikke med-
    fører indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte
    lovforslag.
    Til nr. 2
    Med det fremsatte lovforslag foreslås det bl.a., at titlen på
    straffuldbyrdelseslovens kapitel 15 udvides til at omhandle
    særlige spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen ved fuld-
    byrdelse af fængselsstraf m.v., og at der i straffuldbyrdelses-
    lovens § 89 b indsættes en regel om, at kriminalforsorgen
    kan anvende digital kommunikation, hvis der er tale om en
    påmindelse til den, der er tilsagt til afsoning eller møde m.v.
    hos kriminalforsorgen, om tid og sted for fremmøde m.v.
    Med ændringsforslaget foreslås det, at forslagene udgår,
    og at der i stedet indsættes et nyt forslag til affattelse af ka-
    pitel 15 og 15 a. Dette indebærer, at der efter § 89 i kapitel
    15 indsættes § 89 a, som svarer til den oprindelig foreslåede
    § 89 b. Af hensyn til overskueligheden medtages hele kapi-
    tel 15 og 15 a. Der er tale om en lovteknisk begrundet kor-
    rektion, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer i
    forhold til det fremsatte lovforslag.
    Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
    Dennis Flydtkjær (DF) Tilde Bork (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)
    Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA)
    Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd.
    2
    Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen (S) Kaare Dybvad (S) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL)
    Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF)
    Aaja Chemnitz Larsen (IA)
    Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 73
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 1. udkast til betænkning
    4 Ændringsforslag, fra justitsministeren
    5 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 73
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om ministerens kommentar til Østre Landsrets høringssvar, til
    justitsministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om ministerens kommentar til Rigsadvokatens bemærkninger, til
    justitsministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm., om det vil kunne opfattes som chikane af politiets arbejde, hvis
    man fotodokumenterer politiets arbejde i forbindelse med demonstra-
    tioner, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm., om det vil kunne opfattes som chikane af politiets arbejde, hvis
    man fotodokumenterer ulovlig registrering foretaget af PET af lovlig
    politisk aktivitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm., om ministeren er enig i, at bøder for udeblivelse fra afsoning
    kan få ikke ubetydelige følger for de indsatte, til justitsministeren, og
    ministerens svar herpå
    6 Spm. om, i hvilket omfang ikkevoldelige civil ulydigheds-aktioner/
    happenings vil skulle vurderes i forhold til lovforslagets afsnit 2.10, til
    justitsministeren, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om, hvorledes en leder af en demonstration vil stå i en situation,
    hvor en fredelig demonstration bliver »kuppet« af urostiftere, i forhold
    til lovforslagets afsnit 2.10, til justitsministeren, og ministerens svar
    herpå
    8 Spm., om ministeren kan definere »anstifte« nærmere i forhold til lov-
    forslagets afsnit 2.10, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    9 Spm., om ministeren kan definere »leder« nærmere i forhold til lov-
    forslagets afsnit 2.10, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    10 Spm., om det ville kunne indgå i overvejelser om erstatningsansvar for
    lederen af en ellers fredelig demonstration, at lederen burde have
    vidst, at der kunne være sandsynlighed for, at demonstrationen ville
    kunne udvikle sig voldeligt, til justitsministeren, og ministerens svar
    herpå
    4