Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets fast ejendomme, lov om
kommunal ejendomsskat og lov om finansiel virksomhed (L 92).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
6. december 2016
J.nr. 16-0315436
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2016-17
L 92 Bilag 5, L 92 A Bilag 5, L 92 B Bilag 5
Offentligt
Side 2 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening
Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening bemærker i relation til
forslaget om fremrykning af be-
skatningsgrundlaget, at lov-
forslaget vil have konsekvenser
for den ejer, der afhænder sin
ejendom med overtagelse i pe-
rioden mellem betaling af første
rate af ejendomsskat og en
eventuel regulering (tilbagebeta-
ling), der sker senere på året.
Der henvises til, at forslaget
svarer til situationen med fast-
frysningen af grundskyld i 2016.
Foreningen mener ikke, at sæl-
geren skal være indlagt til at
holde øje med, om beskat-
ningsgrundlaget for den af-
hændende ejendom ændrer sig
ved offentliggørelsen af vurde-
ringen fra året før. Foreningen
foreslår derfor, at reguleringen
af beskatningsgrundlaget i ste-
det for skal ske direkte mellem
kommunen og ejeren i den pe-
riode, som der senere reguleres
for – og altså ikke mellem
kommunen og den til enhver
tid værende ejer.
Som Dansk Ejendomsmægler-
forening også henviser til, svarer
den metode, der foreslås i relati-
on til forslaget om fremryknin-
gen af beskatningsgrundlaget, til
den fremgangsmåde, der er an-
vendt ved lov nr. 179 af 1. marts
2016 (Fastfrysning af grundskyld
for ejerboliger i 2016), og som
tidligere også har været anvendt i
forbindelse med indførelsen af
grundskatteloftet fra 2003 og
nedsættelse af grundskyldspro-
millen for landbrugsejendomme
m.v. for 2005-2007.
En løsning som den, foreningen
foreslår, hvorefter en eventuel
efterfølgende regulering skal ske
direkte i forhold til den, der eje-
de ejendommen i den periode,
skatten vedrører, vil indebære en
forøgelse af de administrative
konsekvenser for kommunerne.
Den i lovforslaget fastsatte me-
tode fastholdes derfor uændret.
Dansk Erhverv Ingen bemærkninger.
Datatilsynet Vedr. digital indberetning af op-
lysninger om servitutter forud-
sætter Datatilsynet, at indberet-
ningerne vil ske under iagttagel-
se af persondatalovens og sik-
kerhedsbekendtgørelsens regler.
Datatilsynet forstår forslaget
om oprettelse af registre sådan,
Det kan bekræftes, at indberet-
ningerne vil ske under iagttagelse
af persondatalovens og sikker-
hedsbekendtgørelsens regler.
Skatteministeriet er opmærksom
på, hvilke grænser persondatalo-
Side 3 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
at Skatteministeriet vil være da-
taansvarlig for de indsamlede
oplysninger, og at der efter ud-
viklingsarbejdet vil ske en vide-
regivelse af oplysninger til vur-
deringsmyndigheden. Datatilsy-
net finder det afgørende, at de
pågældende myndigheder ikke
behandler og ikke har adgang til
oplysninger, som de ikke har
behov for i forbindelse med de-
res konkrete myndighedsudø-
velse. Datatilsynet henleder
opmærksomheden på bestem-
melserne i persondatalovens § 6
og databeskyttelsesdirektivets
artikel 7, hvorefter der skal fo-
religge en nødvendighed. Dataind-
samling ”af betydning” lever ef-
ter Datatilsynets opfattelse ikke
op til dette krav. Datatilsynet
henstiller, at Skatteministeriet
foretager en vurdering af, om
de påtænkte overdragelser har
hjemmel i persondatalovens § 6.
Vedr. fravigelsen af persondata-
lovens ”krigsregel” henviser
Datatilsynet til sine tidligere ud-
talelser om cloud-løsninger og
påpeger de udfordringer, der er
forbundet hermed. Datatilsynet
understreger, at det er den data-
ansvarlige, som har ansvaret
for, at personoplysninger be-
handles og beskyttes i overens-
stemmelse med persondatalo-
ven sætter for behandlingen af
personoplysninger, herunder
kravet om nødvendighed. Disse
ufravigelige regler i persondata-
lovgivningen vil blive efterlevet.
Der henvises til gennemgangen
af persondataretlige spørgsmål
ved oprettelse af registre i lov-
forslagets almindelige bemærk-
ninger 2.3.2.2.2. Det er Skatte-
ministeriets vurdering, at ICE´s
behandling af en række person-
oplysninger, som er nødvendige
i forbindelse med ICE´s arbejde
med udviklingen af et nyt ejen-
domsvurderingssystem, vil kun-
ne ske med hjemmel i personda-
talovens § 6, jf. lovforslagets al-
mindelige bemærkninger afsnit
2.3.1. og 2.3.2.2.2. Selv om der
således må antages at være
hjemmel i persondataloven til
oprettelse af registrene, vil det
dog på baggrund af registrenes
mulige størrelse og omfang samt
ud fra hensynet til at sikre klar-
hed være mest hensigtsmæssigt,
at der tilvejebringes en særskilt
lovhjemmel til registrenes opret-
telse og førelse, jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit
2.3.2.2.2.
Skatteministeriet er opmærksom
på de regler og krav, der gælder
ved cloud-løsninger, herunder at
der vil skulle ske efterlevelse af
de tekniske- og sikkerhedsmæs-
sige krav, der følger af gældende
dansk lovgivning, uanset om da-
ta opbevares i eller uden for
Danmark.
Side 4 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ven og sikkerhedsbekendtgørel-
sen, uanset hvor data lagres.
Det står ikke klart for Datatil-
synet, i hvilket omfang Skatte-
ministeriet vil være dataansvar-
lige for det billedmateriale, der
skal indhentes efter den foreslå-
ede § 48 C. Hvis Skatteministe-
riet som dataansvarlig benytter
eksterne leverandører, vil disse
umiddelbart være databehandle-
re for myndigheden, og Skatte-
ministeriet vil være forpligtet til
at indgå skriftlige databehand-
leraftaler. Datatilsynet under-
streger vigtigheden af, at be-
handlingen af billeder med per-
sonoplysninger begrænses til
det nødvendige, og at behand-
lingen hos dataleverandørerne
sker under iagttagelse af regler-
ne i persondataloven og sikker-
hedsbekendtgørelsen.
Endelig bemærker Datatilsynet,
at man forventer at blive hørt
forud for udstedelse af en even-
tuel bekendtgørelse, som inde-
bærer behandling af personop-
lysninger, jf. persondatalovens §
57.
Skatteministeriet er også i for-
bindelse med indsamling af bil-
ledmateriale opmærksom på
gældende regler om behandling
af personoplysninger. Disse reg-
ler vil blive efterlevet.
Eventuelle bekendtgørelser vil
blive udstedt efter en sædvanlig
høringsprocedure, hvor Datatil-
synet selvsagt også vil blive hørt.
DI DI mener generelt, at der ikke
bør fastsættes så bred en hjem-
mel til at indhente og behandle
data, som det her er foreslået,
uden at det på forhånd vides,
hvilke data der gives hjemmel til
at indhente og hvorfra.
Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, er der behov for,
at Skatteministeriet på samme
måde som vurderingsmyndighe-
den får mulighed for at indsamle
og registrere data med henblik
på udvikling af et nyt ejendoms-
vurderingssystem. Den hjemmel,
som Skatteministeriet hermed
får, svarer til den, der allerede
Side 5 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DI bemærker, at lovforslaget
leder til en stigning i erhverve-
nes betaling af dækningsafgift,
men DI noterer sig, at aftale-
partierne bag lovforslaget vil
arbejde for, at denne merudgift
for erhvervslivet ikke bliver rea-
liseret.
Det bemærkes endvidere, at DI
har en målsætning om, at dæk-
ningsafgiften fjernes, bl.a. fordi
den er forvridende ift. investe-
ringsniveauet, samt fordi vurde-
ringen af erhvervsejendomme
er særdeles usikker.
gælder for vurderingsmyndighe-
den. Som det videre fremgår, er
det på tidspunktet for lovforsla-
gets fremsættelse ikke muligt at
opstille en udtømmende liste
over de oplysninger, der vil være
af betydning for udviklingsarbej-
det.
Lovforslagets bemærkning om,
at den angivne skattebelastning
af erhvervslivet som følge af
forøget dækningsafgift ikke for-
ventes at blive realiseret, skal ses
i lyset af, at der i 2017 forventes
indgået en aftale om et nyt bo-
ligbeskatningssystem, der vil på-
virke ejendomsskatterne fra
2018, dvs. forløbet for fx dæk-
ningsafgiften må påregnes at bli-
ve anderledes end beskrevet i
lovforslaget. Aftalepartierne er
enige om, at et nyt boligbeskat-
ningssystem skal sikre, at de sam-
lede boligskatter ikke stiger ved
overgangen til og på grund af det
nye ejendomsvurderingssystem.
Der fremgår således ikke et ek-
splicit sigtepunkt for dæknings-
afgiften. Men regeringen ønsker
helt overordnet at sænke skatter
og afgifter, så det bliver billigere
at drive virksomhed i Danmark.
Regeringen har noteret sig DI’s
ønske. Den fremadrettede hånd-
tering af dækningsafgiften vil
blive fastlagt i forbindelse med
forhandlingerne om en aftale om
tryghed om boligskatten.
Side 6 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Endelig mener DI, at der er be-
hov for, at kommunerne tager
højde for de administrative om-
kostninger, der er forbundet
med opkrævningen af dæk-
ningsafgiften. DI mener, at
kommunerne som minimum
skal finansiere den del af de
administrative omkostninger,
der bæres af det offentlige.
Som det ligeledes fremgår af lov-
forslaget, vil fremrykning af be-
skatningsgrundlaget medføre
administrative konsekvenser for
kommunerne. De administrative
konsekvenser vil blive drøftet
med KL og kompenseret i hen-
hold til gældende DUT-regler.
Regeringen lægger således ikke
op til, at metoden til håndtering
af kommunernes administrative
omkostninger til opkrævning af
dækningsafgift som følge af lov-
forslaget håndteres anderledes
end kommunernes øvrige admi-
nistrative omkostninger, der føl-
ger af lovforslaget.
Ejendomsforeningen
Danmark
Ejendomsforeningen Danmark
finder det uhensigtsmæssigt, at
ikke alle erhvervsejendomme
får nedsat grundværdien med
2,5 pct.
Det er videre foreningens op-
fattelse, at andelsboligforenin-
ger løbende bør kunne få fore-
taget omvurderinger (de såkald-
te § 4-vurderinger), idet prisen
for andelsboliger i mange tilfæl-
de fastsættes efter den offentli-
ge vurdering. Suspensionen af
denne mulighed bevirker, at
disse andelsboligforeninger ikke
kan fastsætte en pris, der afspej-
Lovforslaget udmønter den del
af forliget om et nyt ejendoms-
vurderingssystem, som vedrører
udskydelse af vurderingerne
m.v., hvoraf fremgår, at de eksi-
sterende rabatter, som er givet i
medfør af lov nr. 1635 af 26. de-
cember 2013 og lov nr. 1535 af
27. december 2014 videreføres
uændret.
Adgangen til at anmode om en
såkaldt § 4-vurdering er suspen-
deret som følge af videreførelsen
af de almindelige vurderinger fra
2011/2012, og suspenderingen
foreslås således også opretholdt
med forslaget om videreførelse
af de nuværende vurderinger i
yderligere ét år.
Det bemærkes, at andelsbolig-
Side 7 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ler de faktiske forhold, specielt
ved større ombygninger.
Herudover er det foreningens
opfattelse, at behandlingen af
klager over de videreførte vur-
deringer skal ske med udgangs-
punkt i prisforholdene i 2011
og 2012, dvs. at prisforholdene
i 2011 og 2012 skal anvendes,
indtil det nye vurderingssystem
er fuldt indfaset.
foreninger har mulighed for at
ansætte andelenes værdi - ”an-
delskronen” – efter en valuar-
vurdering i stedet for den offent-
lige vurdering, hvis dette ønskes.
Er der foretaget ombygninger i
et sådant omfang, at betingelser-
ne i vurderingslovens § 3 for
at få foretaget en omvurdering
er til stede, vil omvurderingen
endvidere skulle foretages ud fra
ejendommens tilstand på om-
vurderingstidspunktet.
Der vil, som det fremgår af lov-
forslaget, kunne klages over fx
2015-vurderingen, (videreført
2011-vurdering) på baggrund af
prisforholdene i vurderingsåret,
dvs. 2015, svarende til, hvis
2015-vurderingen var foretaget
som en almindelig vurdering.
Det må som udgangspunkt anta-
ges, at priserne for erhvervsejen-
domme er steget siden 2012,
hvilket betyder, at ejerne har be-
talt skat af en relativ lav vurde-
ring. Hvis det modsat viser sig,
at ejerne har betalt skat af en for
høj vurdering, så vil de via udbe-
talingsordningen automatisk få
pengene tilbage inkl. procenttil-
læg. Det konkrete indhold og
udformningen af ordningen
samt de økonomiske og admini-
strative konsekvenser heraf skal
undersøges nærmere og drøftes
med aftalepartierne forud for
fremsættelsen af lovforslag i for-
året 2017, jf. pkt. 1.6. i den poli-
tiske aftale, der den 18. novem-
ber 2016 blev indgået om et nyt
Side 8 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Foreningen bemærker, at der
fremadrettet bør rettes større
opmærksomhed mod de admi-
nistrative omkostninger for er-
hvervslivet i forbindelse med
implementeringen af et nyt vur-
deringssystem, og at det priori-
teres at holde disse på så lavt et
niveau som muligt i henhold til
kommende lovforslag.
Ejendomsforeningen Danmark
finder det vigtigt, at der etable-
res et nyt, gennemarbejdet og
velfungerende markedskon-
formt vurderingssystem baseret
på et solidt statistisk funda-
ment. Foreningen støtter derfor
de foreslåede bestemmelser om
dataindsamling m.v.
Ejendomsforeningen Danmark
har forskellige forslag til klage-
strukturen under den kommen-
de vurderingsordning.
ejendomsvurderingssystem.
Hensynet til at begrænse de ad-
ministrative omkostninger for
erhvervslivet i forbindelse med
udviklingen og implementerin-
gen af det nye vurderingssystem
mest muligt vil også fremadrettet
være prioriteret og indgå i tilret-
telæggelsen af implementerings-
arbejdet. Der henvises endvidere
til bemærkningerne nedenfor
vedrørende de administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Skatteministeriet anser Ejen-
domsforeningen Danmarks be-
mærkning for at være i overens-
stemmelse med hensigten i den
politiske aftale, der den 18. no-
vember 2016 blev indgået om et
nyt ejendomsvurderingssystem.
Der henvises til afsnit 1.7 i den
politiske aftale, der den 18. no-
vember 2016 blev indgået om et
nyt ejendomsvurderingssystem.
Denne del af aftalen udmøntes
ikke med dette lovforslag.
Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering (TER) vurde-
rer, at lovforslaget medfører
administrative konsekvenser
under 4 mio. kr. årligt for er-
hvervslivet. De bliver derfor ik-
ke kvantificeret yderligere.
FSR danske revisorer Vedr. lovforslagets § 1, nr. 10,
ønsker FSR – danske revisorer
Som det fremgår af lovforslagets
§ 1, nr. 11, vil skatteministeren
Side 9 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
oplyst, hvem der træffer afgø-
relse om, hvorvidt en servitut
har betydning for ejendoms-
vurderingen.
Der opfordres til, at der opstil-
les en mere omfattende, om ik-
ke udtømmende, liste over ser-
vitutter, der kan anses for vær-
dipåvirkende, og der anmodes
om en uddybning af, hvad rets-
virkningen er af, at en servitut
ikke indberettes.
Endelig ønskes det bekræftet, at
det kun er servitutter ved frem-
tidige ejendomshandler, der skal
indberettes, ligesom det ønskes
oplyst, hvordan det skal sikres,
at også tidligere servitutter ind-
berettes, således at de også på-
virker ejendomsvurderingen
korrekt.
efter forhandling med justitsmi-
nisteren fastsætte regler om,
hvilke oplysninger indberetnin-
gen skal indeholde. Det vil her
blive afgrænset, hvilke oplysnin-
ger der skal indberettes. Det vil
være anmelderen, der skal fore-
tage registreringen, og det vil i
sidste ende være op til vurde-
ringsmyndigheden i det konkrete
tilfælde at afgøre, om en servitut
har betydning for ejendomsvur-
deringen.
Der vil som ovenfor nævnt blive
fastsat regler om, hvilke oplys-
ninger indberetningerne skal in-
deholde. Manglende indberet-
ning kan i sidste ende medføre,
at ejendommene ikke vurderes
korrekt. Servitutter vil i mange
tilfælde have en negativ betyd-
ning for en ejendoms værdi, og
der vil heri ligge et incitament
for ejeren til at foretage indbe-
retning. Vurderingsloven inde-
holder ikke bestemmelser om
sanktion i tilfælde, hvor en an-
melder undlader at indberette en
servitut.
Det kan bekræftes, at det kun er
fremtidige servitutter, der efter
lovforslaget skal indberettes. I
den kommende vurderingsord-
ning vil ejendomsejerne få mu-
lighed for at korrigere grundlaget
for vurderingerne i en deklarati-
onsprocedure, jf. pkt. 1.9. i den
politiske aftale, der den 18. no-
vember 2016 blev indgået om et
nyt ejendomsvurderingssystem.
Ejendomsejerne vil i forbindelse
med deklarationen få mulighed
Side 10 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Vedr. lovforslagets § 1, nr. 12,
bemærker FSR – danske reviso-
rer, at det i forslaget til § 48 D
bl.a. er anført, at told- og skat-
teforvaltningen er afskåret fra at
lægge de indsamlede data direk-
te til grund for vurderingen af
de ejendomme, der er omfattet
af dataindsamlingen. I bemærk-
ningerne til § 48 D, stk. 3, er
det samtidig anført, at vurde-
ringsmyndigheden i vurderings-
arbejdet efter eget skøn vil
kunne anvende billedmateriale
modtaget efter stk. 1 i forbin-
delse med vurdering af ejen-
domme, og at billedmateriale vil
kunne være relevant i relation til
vurderingen af den enkelte
ejendom.
Det anføres, at hvis intentionen
er, at dataindsamlingen – her-
under billeder – kun er til ud-
vikling af metoder og modeller
for ejendomsvurdering, bør det
præciseres, at indsamlede data
ikke kan indgå direkte ved vur-
deringen af den pågældende
ejendom.
for at deklarere eksisterende
værdipåvirkende servitutter.
Den foreslåede § 48 D handler
om, at Skatteministeriet med en
enkelt undtagelse kan videregive
data, som er indsamlet til udvik-
lingsformål, til vurderingsmyn-
digheden med henblik på fortsat
udvikling og/eller drift af det
kommende vurderingssystem.
Er der foretaget dataindsamlin-
ger i form af besigtigelser – i prak-
sis ved ”kantstensvurderinger” –
kan indsamlede data dog ikke
lægges direkte til grund for vur-
deringen af de besigtigede
(”kantstensvurderede”) ejen-
domme. De metoder og model-
ler, der er udviklet, kan dog også
anvendes på de ejendomme, der
har været ”kantstensvurderet”.
”Kantstensvurderingerne” vil
blive foretaget i de tilfælde, hvor
det er relevant for udviklingsar-
bejdet. I forbindelse med ”kant-
stensvurderinger” vil der kunne
optages billedmateriale, og dette
billedmateriale vil skulle behand-
les på samme måde som andre
data, som er indhentet ved en
”kantstensvurdering” – dvs. at
materialet ikke vil kunne lægges
direkte til grund for vurderingen
af de pågældende ejendomme.
Samtidig vil der blive tilvejebragt
et systematisk billedmateriale,
som vil omfatte alle ejendomme,
jf. den foreslåede § 48 C. Som
nævnt i lovforslagets bemærk-
ninger skal den bestemmelse, der
foreslås i § 48 D, stk. 3, ses i
sammenhæng med officialprin-
cippet. Uden den foreslåede be-
Side 11 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
stemmelse ville vurderingsmyn-
digheden være forpligtet til at
gennemgå billedmateriale for
samtlige landets 2,2 mio. ejen-
domme, hvilket ikke vil være
muligt.
KL KL bemærker indledningsvis, at
en høringsfrist på 8 dage ikke er
tilstrækkelig, hvis de høringsbe-
rettigede skal have tid til at
komme med kompetente og
gennemarbejdede bemærknin-
ger til lovforslaget. KL vil til
gengæld gerne kvittere for, at
Skatteministeriet forinden den
offentlige høring indledte en di-
alog med KL om lovforslagets
principielle elementer.
KL bemærker videre, at lov-
forslaget indebærer en prove-
numæssig konsekvens, idet ef-
fekten af de nye ejendomsvur-
deringer vil være forskellig
kommunerne imellem. KL for-
udsætter, at regeringen tager
hånd om de fordelingsmæssige
effekter kommunerne imellem.
Desuden bemærker KL, at
fremrykningen af beskatnings-
grundlaget indebærer, at kom-
munerne ikke kender de af-
giftspligtige grundværdier i
kommunen i 2019, når de skal
vedtage et budget for 2019 i ok-
Som det også fremgår af hø-
ringsbrevet, så har det af tids-
mæssige årsager grundet lov-
forslagets tilknytning til aftalen
om et nyt ejendomsvurderings-
system ikke været muligt at sen-
de lovforslaget i høring forud for
fremsættelsen. Lovforslaget er
derfor sendt i høring samtidig
med fremsættelsen med hørings-
frist den 30. november 2016.
Høringsfristen er fastsat med
henblik på, at høringssvarene
kan tages i betragtning inden
lovforslaget skal 1. behandles,
men senere modtagne hørings-
svar vil også blive overvejet og
kommenteret.
Udformningen af overgangsord-
ningen og den langsigtede model
vil blive fastlagt nærmere i for-
bindelse med den aftale om
tryghed om boligbeskatningen,
som aftalepartierne bag forliget
om et nyt ejendomsvurderings-
system er enige om at sigte efter
hurtigt – og senest inden 3. be-
handlingen af lovgivningen om
det nye ejendomsvurderingssy-
stem – at indgå.
Side 12 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tober 2018. KL noterer i den
sammenhæng, at regeringen vil
etablere en overgangsordning
for 2019 og 2020, hvor staten
vil garantere ejendomsskatte-
grundlaget for hver enkelt
kommune.
Det står ikke klart for KL, om
lovforslaget vil indebærer, at
kommunernes mulighed for at
selvbudgettere bortfalder. For
kommunerne er dette et væ-
sentligt forhold, hvorfor der
bør være en dialog med KL om,
hvordan statsgaranterede
grundværdier skal forholde sig
til kommunernes mulighed for
at selvbudgettere. KL bemærker
desuden, at dette garantigrund-
lag til kommunernes budget-
lægning bør være sammenfal-
dende med det grundlag, som
regeringen tilsvarende foreslår
at benytte til Social- og Inden-
rigsministeriets udmelding af
tilskud og udligning i juni. En-
delig bemærker KL, at en over-
gangsordning kun sikrer kom-
munernes budgetsikkerhed
midlertidigt, men at der også
må findes en varig løsning på
denne problemstilling.
KL bemærker, at forslaget om
fremrykning af beskatnings-
grundlaget medfører betydelige
administrative konsekvenser for
kommunerne. KL forudsætter,
at staten dækker alle merudgif-
ter forbundet med lovforslaget.
I forlængelse heraf gør KL op-
Udformningen af overgangsord-
ningen og den langsigtede model
vil som nævnt ovenfor blive fast-
lagt nærmere i forbindelse den
kommende aftale om tryghed
om boligbeskatningen.
Som det ligeledes fremgår af lov-
forslaget, vil fremrykning af be-
skatningsgrundlaget medføre
administrative konsekvenser for
kommunerne. De administrative
konsekvenser vil blive drøftet
med KL og kompenseret i hen-
hold til gældende DUT-regler.
Skatteministeriet er opmærksom
Side 13 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
mærksom på, at opgaven tids-
mæssigt falder uheldigt, idet den
nuværende tidsplan for kom-
munernes nye ejendomsskatte-
system E&E indebærer, at E&E
skal gå i fuld drift netop på det
tidspunkt (maj 2019), hvor re-
gulering af ejendomsskat og ud-
sendelse af nye ejendomsskat-
tebilletter på SKAT’s nye ejen-
domsvurderinger for ejerboliger
sker for første gang. Det med-
fører en ekstra risiko for drifts-
problemer med fejl i borgernes
ejendomskat til følge.
Det foreslås, at vurderingster-
minen fremrykkes til 1. januar.
KL peger på, at der herved kun
vil være ét års tidsforskydning
mellem vurdering og beskat-
ning, og at borgere og kommu-
nerne kunne kende vurderingen
forud for beskatningsåret. KL
henviser endelig til, at det i ud-
spillet Tryghed for boligejerne er fo-
reslået, at staten skal opkræve
også de kommunale ejendoms-
skatter. Det anføres, at lov-
forslaget fortsat vil have prove-
numæssige konsekvenser for
kommunerne, samt at det er
vigtigt for kommunerne at få
afklaret den fremtidige place-
ring af opkrævningen, dels af
hensyn til udviklingen af E&E,
dels af hensyn til nærværende
lovforslag.
på, at der er tidssammenfald
mellem idriftsættelse af E&E og
regulering af ejendoms-
skat/udsendelse af nye ejen-
domsskattebilletter, og Skatte-
ministeriet vil under de kom-
mende forhandlinger med KL
drøfte muligheden for eventuelle
initiativer, der kan minimere risi-
ciene.
Der henvises i forhold til den
fremtidige placering og tilrette-
læggelse af opkrævningen m.v.
til, at det af regeringsgrundlaget
For et friere, rigere og mere trygt
Danmark fremgår, at regeringen i
starten af det nye år vil fremlæg-
ge et justeret forslag til en ny bo-
ligbeskatning med afsæt i udspil-
let Tryghed for boligejerne.
Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer bemær-
ker, at det vil være betænkeligt,
hvis en ejer i 2020 kan klage
over en ejendomsvurdering, der
Som følge af den foreslåede vi-
dereførelse af de nuværende
vurderinger med ét år foreslås
det, at adgangen til at klage til-
Side 14 af 14
Organisation Bemærkninger Kommentarer
har været gældende flere år tid-
ligere, hvis ejendommen i mel-
lemtiden har skiftet ejer. Land-
brug & Fødevarer foreslår der-
for, at en tidligere ejer, der har
støttet ret på den videreførte
2012-vurdering, ikke kan få
korrigeret vurderingen med til-
bagevirkende kraft til ugunst for
ham på grund af en senere ejers
klage.
svarende udskydes yderligere et
år til det tidspunkt, hvor der kan
klages over de nye vurderinger.
Lovforslaget medfører ikke æn-
dringer i forhold til, hvem der er
klageberettiget. En klage vil såle-
des efter reglerne i skatteforvalt-
ningsloven kunne indgives af
enhver, der har en væsentlig, di-
rekte og individuel retlig interes-
se i den afgørelse, der klages
over svarende til, hvad der gæl-
der i dag.
SEGES SEGES bemærker indlednings-
vis, at en høringsfrist på 8 dage
ikke er tilstrækkelig, hvis de hø-
ringsberettigede skal have tid til
at komme med kompetente og
gennemarbejdede bemærknin-
ger til lovforslaget.
Videre anfører SEGES, at der
er behov for, at det igen bliver
muligt at foretage vurderinger
uden for de almindelige vurde-
ringsterminer (de såkaldte § 4-
vurderinger).
Herudover anføre SEGES, at
det bør præciseres, at en klage
indgivet af en ny ejer af ejen-
dommen ikke vil få virkning for
en tidligere ejer af ejendommen,
såfremt dette er til ugunst for
den tidligere ejer.
Der henvises til kommentaren til
henvendelsen fra KL.
Der henvises til kommentaren til
henvendelsen fra Ejendomsfor-
eningen Danmark.
Der henvises til kommentaren til
henvendelsen fra Landbrug &
Fødevarer.
Vurderingsankenævnsforeningen Ingen bemærkninger.


Skatteudvalget,
Skatteudvalget,
Skatteudvalget
2016-17
L
92
Bilag
5,
L
92
A
Bilag
5,
L
92
B
Bilag
5
Offentligt