Henvendelse af 30/11-16 fra John Christensen, Viby Sjælland
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om kommunal ejendomsskat og lov om finansiel virksomhed. (Videreførelse af vurderingerne med 1 år, fremrykning af beskatningsgrundlaget, bestemmelser om indsamling og registrering af data m.v.). (Bilag 4)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om finansiel virksomhed. (Bestemmelser om indsamling og registrering af data m.v.). (Bilag 4)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om kommunal ejendomsskat. (Videreførelse af vurderingerne med 1 år, fremrykning af beskatningsgrundlaget og udvidelse af den ekstraordinære revisionsbestemmelse). (Bilag 4)
Aktører:
L92 Lovforslag om ejendomsvurdering og ejendomsskat.doc
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L92/bilag/4/1694851.pdf
L92 Lovforslag om ejendomsvurdering og ejendomsskat Jeg har skimmet ovennævnte lovforslag og undrer mig lidt. Jeg er ansat i en kommune, hvor jeg har ejendomsskat som arbejdsområde, og med min viden om, hvordan tingene hænger sammen, har jeg følgende: Hvorfor ikke ændre vurderingsdatoen til 1. januar i vurderingsårene, som det var indtil 2002? På den måde vil vurderingsåret følge kalenderåret, hvilket er mere naturligt for grundejerne. Vurderingen kan blive offentliggjort i fx maj eller juni i vurderingsåret. Evt. klager kan blive afgjort inden vurderingen bliver anvendt som grundlag til fx grundskyld. De få, som evt. tager længere tid, vil så kunne rettes som almindelig omberegning for den enkelte ejendom i løbet af skatteåret, som det sker i dag. På den måde bliver der ingen usikkerhed i kommunernes budgetlægning, og der vil ikke skulle laves regulering i løbet af skatteåret, som der er lagt op til i lovforslaget. En sådan regulering, vil kunne skabe usikkerhed for grundejerne, for hvis det viser sig, at det oprindelige grundlag har været korrekt, skal der ikke reguleres. Da det for mange grundejere er svært at gennemskue vurdering, loftsberegning og det endelige grundlag, ved grundejeren ikke, om der kommer en nedsættelse eller ej. Jeg formoder, at det kun være de grundejere, som får nedsat det endelige grundlag i forhold til det foreløbige, som vil skulle have en ændret opkrævning tilsendt? Hvis man forventer, at alle kommunerne skal udsende til alle grundejere to gange, først en foreløbig og så en endelig, som måske er uændret i forhold til den foreløbige, vil det betyde en væsentlig øget administration. Forslagets tanke om, at der skal beregnes på et foreløbigt grundlag, giver usikkerhed i kommunerne omkring det endelig provenu for skatteåret, og usikkerhed for grundejerne, om årets endelige udgift, dermed i familiens budget. Ændring af datoen vil give et mere smidigt og mindre kompliceret forløb af vurderings- og beskatningsperiode. Med venlig hilsen John Christensen Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2016-17 L 92 Bilag 4, L 92 A Bilag 4, L 92 B Bilag 4 Offentligt