L 36 - svar på spm. 17 om, hvad det konkret er for nye opgaver skolerne får som konsekvens af de ændrede bestemmelser om frihed og folkestyre, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Tilhører sager:

Aktører:


Svar - spørgsmål 17_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L36/spm/17/svar/1357906/1686502.pdf

Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 36) Forslag til Lov om ændring af 10-11-2016
lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og
frie fagskoler (styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) har ud-
valget i brev af 28. oktober 2016 efter ønske fra Jacob Sølvhøj (EL) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 17:
”I lovbemærkningerne anføres det, at ministeriet i udmøntningen af lov-
ændringen vil indgå i nærmere drøftelser med skolernes foreninger med
henblik på at vejlede skolerne om deres opgaver efter den ændrede be-
stemmelse om frihed og folkestyre. Vil ministeren oplyse, hvad det kon-
kret er for nye opgaver skolerne får som konsekvens af de ændrede be-
stemmelser?”
Svar:
Med lovforslaget og aftalen af 18. marts 2016 om styrkelse af kvaliteten
på de frie grundskoler og forståelsespapir om delaftale af 10. maj 2016
lægges der op til at styrke såvel det statslige som det lokale tilsyn med de
frie grundskoler.
Hovedparten af initiativerne vedrørende det statslige tilsyn omhandler
det skærpede tilsyn og vil derfor kun berøre de skoler, hvor tilsynet alle-
rede har konstateret udfordringer med skolens efterlevelse af frihed og
folkestyre-kravet som led i det almindelige tilsyn. Derudover vil frie
grundskoler, som beskrevet i aftalen af 18. marts 2016, fremover kunne
blive udtaget til tilsyn på indikatorer om frihed og folkestyre i det risiko-
baserede tilsyn. Endelig vil der generelt i det statslige tilsyn med frihed og
folkestyre-kravet blive anvendt flere uanmeldte tilsynsbesøg.
Initiativerne vedrørende det lokale tilsyn vil berøre alle frie grundskoler.
Disse initiativer skal styrke forældrenes mulighed for at følge kvaliteten
på en fri grundskole. Fremadrettet skal frie grundskoler fx afholde valg af
tilsynsførende hvert andet år, da valgperioden for en certificeret tilsyns-
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36 endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
2
førende afkortes fra højst fire år til højst to år. Derudover skal der vælges
en ny tilsynsførende mindst hvert sjette år for at sikre, at der kommer
nye øjne på skolen, ligesom habilitetskravene til de tilsynsførende øges.
Endelig skal den tilsynsførende afgive sin tilsynserklæring i elektronisk
form og indsende den til ministeriets database.
Alle frie grundskoler skal herudover fremadrettet medtage oplysninger
om donationer i årsregnskabet; konkret om skolen i det foregående regn-
skabsår fra samme donator har modtaget en eller flere donationer, der
tilsammen overstiger 20.000 kr. ekskl. moms. Såfremt det er tilfældet,
skal donators navn og adresse samt størrelsen af donationen eller dona-
tionerne oplyses. Disse oplysninger vil også skulle fremgå af skolens
hjemmeside.
Hensigten med de ændrede regler er således at målrette tilsynsindsatsen
mod skoler, der udviser risikoadfærd eller er under skærpet tilsyn. Lov-
forslaget vil dermed også primært betyde nye opgaver for de få udfor-
drede skoler, som skal rette op på kvaliteten i forhold til skolens opfyl-
delse af frihed og folkestyre-kravet. Alle skoler vil dog, som nævnt oven-
for, få nye opgaver i relation til det lokale tilsyn og oplysninger om dona-
tioner.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet holder i løbet af efteråret 2016 en
række møder med de frie skolers foreninger. Formålet med møderne er
at drøfte den nærmere implementering af initiativerne, som fremgår af
lovforslaget og de politiske aftaler med henblik på, at gennemførelsen af
de nye tiltag bliver så enkel og lidt byrdefuld for skolerne som muligt.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby