L 36 - svar på spm. 18 om, hvorfor der ikke i lovforslaget er indføjet en retssikkerhed hvor børn, som ministeriets tilsynsførende ønsker at tale med i konkrete tilsynssager, har ret til en bisidder, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Adressat: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Stiller: Jakob Sølvhøj
BUU L 36 - svar på spm 18_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L36/spm/18/svar/1357513/1685832.pdf
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 36) Forslag til lov om ændring af 10-11-2016 lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) har udvalget i brev af 28. oktober 2016 efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 18: ”Børn og unge har ret til en bisidder, når de skal til samtale i f.eks. en kommune i sager, der behandles efter serviceloven. Vil ministeren be- grunde, hvorfor der ikke i lovforslaget er indføjet en tilsvarende retssik- kerhed for børn, som ministeriets tilsynsførende ønsker at tale med i konkrete tilsynssager?” Svar: For at sikre et korrekt og dækkende grundlag for vurderingen af skolens forhold til frihed og folkestyre-kravet i forbindelse med et skærpet tilsyn vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsynspraksis som følge af lovforslaget blive ændret sådan, at der som led i tilsynet vil kunne indgå ’samtaler med eleverne’ som tilsynsmetode, herunder også uden tilstede- værelse af skoleleder eller lærere, hvis styrelsen vurderer, at dette er mest hensigtsmæssigt for tilsynets oplysninger. Det er min opfattelse, at de samtaler, som kan afholdes med elever i for- bindelse med et tilsyn med en skole, ikke kan sammenlignes med samta- ler om børns egne forhold, som det fx er tilfældet med sager, der be- handles efter serviceloven. Det fremgår af servicelovens § 48 a, at et barn eller en ung, hvis sag be- handles efter serviceloven, på ethvert tidspunkt af sagens behandling har ret til at lade sig bistå af andre. Der er tale om sager vedrørende barnet eller den unge selv, hvor sagens udfald har en direkte konsekvens for barnets forhold. Derfor er det væsentligt, at barnet eller den unge også får mulighed for at fremføre sin sag bedst muligt. I servicelovens regler Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 L 36 endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt 2 er der en række undtagelser til denne ret. En myndighed kan fx træffe afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå, bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvis bisidderen findes at varetage andre interesser end barnets. De samtaler med elever, som kan finde sted i forbindelse med tilsynsbe- søg vedrører skolens forhold, og har således skolens undervisning som omdrejningspunkt og ikke afgørelser eller forhold, der er knyttet til et specifikt barn. Af samme grund er den påtænkte tilsynsmetode også formuleret som ’samtale med elever’, og ikke som ’børnesamtale’. Endvidere er der naturligvis en række forholdsregler og hensyn, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som myndighed skal iagttage, når der føres samtaler med børn. De forholdsregler, som jeg finder, er nød- vendige, men også tilstrækkelige i den form for samtaler med eleverne, er beskrevet nærmere i lovforslagets bemærkninger. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.2.2., at de nærmere rammer for samtaler mellem elever og tilsynsmedarbej- derne vil blive søgt aftalt mellem skolens leder og tilsynsmedarbejderne. Udover de samtaler, der efter gældende tilsynspraksis kan finde sted i forbindelse med observation af undervisning, vil samtaler med eleverne som udgangspunkt foregå som pædagogiske tilsynssamtaler fx med klas- ser, med elevråd eller tilsvarende grupper i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg. Samtalerne vil have en uformel karakter, og styrelsens spørgsmål og formen på samtalen vil blive afpasset i overensstemmelse med elevernes alder og modenhed og vil vedrøre undervisning og ele- menter i frihed og folkestyre-kravet. Styrelsen vil som altovervejende hovedregel tale med flere elever ad gangen. Hvis en elev selv ønsker en samtale alene, vil dette blive imødekommet. Det er frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i samtaler med styrelsen. Styrelsen vil i forbindelse med starten på et skærpet tilsyn opfordre sko- len til at orientere eleverne og deres forældre om, at der er indledt et skærpet tilsyn, og at det betyder, at eleverne kan møde tilsynsmedarbej- dere på skolen, som de er velkommen til at kontakte selv, og som også kan forventes i et vist omfang at bede om samtaler med eleverne om skolen. Hvis alle forældre eller elever ikke ønsker at deltage i sådanne samtaler, vil det kunne indgå i helhedsbilledet af skolen. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby