L 36 - svar på spm. 19 om tidligere fortolkning af dekorumkravet fortsat vil være gældende med den foreslåede ændring af dekorumkravet, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Tilhører sager:

Aktører:


BUU L 36 - svar på spm 19_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L36/spm/19/svar/1357496/1685786.pdf

Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 36) Forslag til lov om ændring af 10-11-2016
lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og
frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) har
udvalget i brev af 28. oktober 2016 efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 19:
”I 2005 tilkendegav daværende undervisningsminister Bertel Haarder at
»gældende dekorumkrav ikke kan betragtes som tilsidesat alene ved en
lærers medlemskab af en lovlig forening, som f.eks. Hizb-ut-Tahir. Al-
mindelig medlemsaktivitet og lovlige ytringer i offentligheden til støtte
for foreningers synspunkter kan heller ikke antages at være i strid med
dekorumkravet, hvis sådanne ytringer eller aktiviteter ikke kan påvises at
have alvorlige negative følgevirkninger for den pågældende (folke)skole«,
jf svar på spørgsmål nr. S 1352, 2004-05, 2. samling.
Vil ministeren oplyse, om denne fortolkning af dekorumkravet fortsat vil
være gældende med den foreslåede ændring af dekorumkravet?”
Svar:
Den daværende undervisningsminister svarede i 2005 på et spørgsmål
vedrørende en eventuel ansættelse af en folkeskolelærer. Det fremgår
endvidere af det pågældende svar, at værdighedskravet beror på stillin-
gens art og indhold, men at den også kan variere efter de omgivelser,
hvori hvervet udføres samt at rækkevidden af dekorumkravet i alle tilfæl-
de vil bero på en konkret vurdering.
Det fremsatte lovforslag vil ikke indebære en ændring af den retstilstand i
forhold til dekorumkrav, som er beskrevet i det pågældende svar på det
dengang stillede spørgsmål.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36 endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt