Skriftlig fremsættelse (9. november 2016)
Tilhører sager:
Aktører:
AA9932
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L73/20161_L73_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (9. november 2016) Justitsministeren (Søren Pind): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.) (Lovforslag nr. L 73) Formålet med lovforslaget er at gennemføre hovedparten af initiativerne i det retspolitiske udspil »Respekt for det fælles – Respektpakke I«, der blev fremlagt i maj 2016 af regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Det Konservati- ve Folkeparti og Liberal Alliance med fokus på at øge re- spekten for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste. Lovforslaget indeholder et forslag om ændring af straffe- lovens § 81, så det bliver en strafskærpende omstændighed, at kriminalitet har baggrund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv. Det be- tyder, at det forhold, at offeret udsættes for en forbrydelse på grund af sin eller eksempelvis sin ægtefælles offentlige tjeneste, skal indgå som en strafskærpende omstændighed ved fastsættelsen af den konkrete straf. Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om ændring af straffelovens § 119, stk. 1, om vold og trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste, som indebærer, at bestem- melsens anvendelsesområde udvides. Bestemmelsen vil så- ledes komme til også at omfatte trusler, der fremsættes via tredjemand, og trusler der fremsættes offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Det foreslås samtidig, at det kommer til at fremgå af straffelovens § 119, stk. 1, at det er en strafskærpende om- stændighed, at overgreb mod personer i offentlig tjeneste begås, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i områ- det foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod den pågældende i den- nes fritid. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen i dis- se tilfælde skal forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene. I forlængelse af lovforslaget lægges der yderligere op til, at der skal gælde samme krav til sagsbehandlingstiden for sager om vold efter straffelovens § 119, stk. 1, som der i dag gælder efter straffelovens §§ 244, 245 og 246. Lovforslaget indeholder endvidere – som noget nyt i for- hold til Respektpakken – et forslag om at indføre en ny be- stemmelse som § 119 a i straffeloven, der for personer i of- fentlig tjeneste eller hverv yder et særligt strafferetligt værn mod chikane med baggrund i den pågældendes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv. Lovforslaget indeholder også et forslag om at styrke den strafferetlige beskyttelse af personer i offentlig tjeneste mod hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale i medfør af straffelovens § 121 ved at hæve strafferammen til 1 års fængsel. Det forudsættes i den forbindelse, at normalstraffen for overtrædelser af bestemmelsen hæves, så udgangspunk- tet fremover vil være en bøde på 5.000 kr. Der foreslås en ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., således at der indføres bødestraf for udeblivelse fra af- soning uden lovligt forfald. Det foreslås herudover, at så- danne bøder skal kunne modregnes i de ydelser, den indsatte modtager under indsættelsen. Endvidere foreslås det, at kri- minalforsorgen får mulighed for at udstede bødeforelæg ved udeblivelse fra afsoning. Det foreslås tillige at ændre lov om fuldbyrdelse af straf m.v. for at give kriminalforsorgen bedre mulighed for at un- dersøge, om dømte, som skal afsone i kriminalforsorgens in- stitutioner, modtager sociale ydelser med henblik på at kun- ne underrette relevante offentlige myndigheder om indsæt- telse til strafafsoning samt udeblivelse herfra. Desuden foreslås det – som noget nyt i forhold til Re- spektpakken – at ændre lov om fuldbyrdelse af straf m.v. med henblik på at give kriminalforsorgen mulighed for at anvende digital kommunikation, herunder sms-beskeder, uden samtykke fra borgeren til at påminde om tilsigelse til afsoning eller møde m.v. hos kriminalforsorgen. Det foreslås endvidere at indføre et skærpet erstatnings- ansvar for personer, der anstifter eller leder såkaldte farlige opløb. Disse personer bliver efter lovforslaget erstatningsan- svarlige for tingsskade, der forvoldes under eller i forbindel- se med opløbet af personer, der deltager heri. Personer, som anstifter eller leder et opløb, vil således med forslaget blive erstatningsansvarlige for de øvrige deltageres skadegørende handlinger, uanset at de ikke selv har forvoldt eller medvir- ket til at forvolde skaden, og uanset om det er muligt at identificere de deltagere i opløbet, som har forvoldt de kon- krete skader. Til lovforslag nr. L 73 Folketinget 2016-17 Justitsmin., j.nr. 2016-731-0066 AA009932 Lovforslaget indeholder desuden et forslag til ændring af lov om tv-overvågning, der indebærer, at der sker en udvi- delse af kommunernes adgang til – med henblik på at frem- me trygheden – at yde økonomisk tilskud til boligorganisati- oners tv-overvågning af boligområder og af arealer, som lig- ger i direkte tilknytning hertil. For så vidt angår initiativerne i Respektpakken om øget brug af udeblivelsesdomme, som kræver ændringer af rets- plejeloven, vil der blive fremsat et selvstændigt lovforslag herom sammen med en række øvrige ændringer af retspleje- loven inden udgangen af 2016. Lovforslaget indeholder endeligt – som opfølgning på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1560/2016 om ind- dragelse af uhensigtsmæssig adfærd i fængsler og arresthuse ved varetægtsfængsling og strafudmåling – forslag om en række ændringer af straffelovens § 81, bl.a. så det fremover skal være en strafskærpende omstændighed, at en strafbar handling er begået af en person, som afsoner straf eller er varetægtsfængslet mv. Herudover foreslås det, at det frem- over skal være en strafskærpende omstændighed, hvis en strafbar handling begås af en person, der har været vare- tægtsfængslet, over for institutionen eller en person med an- sættelse ved institutionen. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. 2