SUU alm. del - svar på spm. 1031 om, hvor store omkostninger der i dag er forbundet med psykiatrisk behandling og hjælp af flygtningebørn, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del - svar på spm. 1031 [DOK191430].docm

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SUU/spm/1031/svar/1354605/1681987.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1031 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S) og Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 1031:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor store omkostninger der i dag er forbundet med
psykiatrisk behandling og hjælp af flygtningebørn, og vurdere, hvor store omkostnin-
ger i form af udgifter til behandling, tabt arbejdsfortjeneste mv. der i et langsigtet
perspektiv vil være forbundet med ikke at gribe ind med den fornødne psykiatriske
indsats nu?”
Svar:
Det er Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet, der udarbejder integrations-
prognoser, der bl.a. viser antallet af opholdstilladelser, der årligt bliver givet til asyl-
ansøgere. Sundheds- og Ældreministeriet kan opgøre beregningstekniske skøn for
gennemsnitlige udgifter for indvandrere fra ikke-vestlige lande på det regionale
sundhedsområde.
Af nedenstående tabel 1 fremgår et beregningsteknisk skøn af de gennemsnitlige re-
gionale psykiatriske sundhedsudgifter for 0-19 årige indvandrere fra ikke-vestlige lan-
de. Skønnet for de gennemsnitlige udgifter er af teknisk karakter og skal generelt for-
tolkes varsomt.
Det er groft antaget, at flygtningenes gennemsnitlige forbrug af sundhedsydelser i
den regionale psykiatri svarer til de ydelser, som indvandrere fra ikke vestlige lande
benyttede, uanset hvor længe disse har haft ophold i Danmark. Det skyldes, at der ik-
ke er markering af flygtninge i de nationale registre.
Derfor kan det ikke kan udelukkes, at forbruget reelt er anderledes. Fx kan forbruget
på enkelte områder være højere, herunder for nytilkomne traumatiserede flygtnin-
gebørn. Og der kan være forskel i flygtningenes adfærd ift. brugen af sundhedsvæse-
net i forhold til indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 27-10-2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPPCH
Sagsnr.: 1609246
Dok. nr.: 191430
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1031
Offentligt
Side 2
Tabel 1
Groft skøn af de gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter for 0-19 årige indvandrere fra ikke-veslige
lande, opgjort i kr. pr. indvandrer fra ikke-vestlige lande, 2015
Kr. (2016-pl)
Udgifter
Sygehusvæsen 413
Indlæggelser (psykiatri) 249
Ambulante besøg (psykiatri) 164
Praksissektoren 15
Praktiserende speciallæge i psykiatri 10
Psykolog 5
I alt 428
Anm.: Udgiftskønnet baserer sig på registerbaserede oplysninger om sundhedsforbruget i 2015. Pga. manglen-
de markering af flygtningene i de nationale registre, er sundhedsforbrug for indvandrere fra ikke-vestlige lande
anvendt som proxy for flygtningenes forbrug. Derfor kan det ikke kan udelukkes, at forbruget reelt er anderledes.
Fx kan forbruget på enkelte områder være højere, herunder for nytilkomne traumatiserede flygtningebørn. Og
der kan være forskel i flygtningenes adfærd ift. brugen af sundhedsvæsenet i forhold til indvandrere fra ikke-
vestlige lande.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Endelig bemærkes, at asylansøgere, der har bopæl i Danmark (tilmeldt Folkeregiste-
ret), har ret til fulde sundhedsydelser efter Sundhedsloven § 7, herunder psykiatrisk
behandling. Desuden har asylansøgere under deres ophold i Danmark ret til akut sy-
gehusbehandling.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Pernille Christensen