L 190 - svar på spm. 2 om forældrene til et tosproget barn, der af kommunen henvises til et særligt tilbud om grundskoleundervisning har ret til i stedet at få barnet indskrevet i folkeskolen, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm 2 ad L 190_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L190/spm/2/svar/1325316/1634269.pdf

Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
18-05-2016
I forbindelse med behandlingen af L 190 Forslag til Lov om kommunale
særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og
unge har udvalget i brev af 13. maj 2016 efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
”Har forældrene til et tosproget barn, der af kommunen henvises til et
særligt tilbud om grundskoleundervisning, jf. lovforslagets § 3, ret til i
stedet at få barnet indskrevet i folkeskolen? Eller kan kommunen afvise
at optage det pågældende barn i en af kommunens folkeskoler under
henvisning til, at kommunen har henvist barnet til et særligt tilbud om
grundskoleundervisning?”
Svar:
Kommunen kan henvise tosprogede børn og unge i den undervisnings-
pligtige alder til et særligt tilbud om grundskoleundervisning, hvis det
konkret vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte
i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være
pædagogisk påkrævet at henvise eleven til det særlige tilbud om grund-
skoleundervisning i stedet for den almindelige undervisning i distrikts-
skolen. Denne vurdering svarer til den, som foretages efter folkeskolelo-
ven i forhold til folkeskolens modtagelsesklasser.
I lighed med hvad der gør sig gældende for folkeskolens modtagelses-
klasser, vil det være skolelederen på distriktsskolen, som med fornøden
inddragelse af sagkyndig bistand beslutter, hvorvidt den enkelte elev har
behov for sprogstøtte, og i givet fald hvor og hvordan eleven skal gives
undervisning i dansk som andetsprog, herunder om det vurderes at være
pædagogisk påkrævet at henvise eleven til det særlige tilbud om grund-
skoleundervisning.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 190 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Målet for undervisning i særlige grundskoletilbud er at få de tosprogede
børn og unge indsluset i den almindelige folkeskole eller i øvrig uddan-
nelse eller arbejde.
Eleverne kan maksimalt deltage i tilbuddet i to år. Overflytning til di-
striktsskolen af børn i den undervisningspligtige alder skal ske tidligere,
hvis muligt. Der skal derfor løbende foretages en konkret vurdering af
den enkelte elevs sprogudvikling.
Det fremgår af lovforslagets § 12, stk. 1, 1. pkt., at forældrene til elever i
den undervisningspligtige alder har frit valg blandt særlige tilbud om
grundskoleundervisning eller ligeartede tilbud i folkeskolen i bopæls-
kommunen eller i en anden kommune, når det kan ske inden for de
rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat efter lov-
forslagets § 1, stk. 2, henholdsvis folkeskolelovens § 40, stk. 2. Forældre-
ne og eleverne har krav på optagelse, hvis der er plads i tilbuddet. Det er
endvidere en forudsætning, at der er et relevant tilbud i forhold til ele-
vens behov for sprogstøtte.
Forældre, der selv måtte ønske at sørge for, at børn omfattet af lov-
forslaget får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, vil ikke have pligt til at lade barnet deltage i under-
visningen i et særligt tilbud om grundskoleundervisning og kan altid søge
at få deres barn optaget i en fri grundskole eller selv stå for barnets un-
dervisning i form af hjemmeundervisning.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby