L 146 - svar på spm. 50 om kommentar til henvendelsen af 27/4-16 fra Danske Advokater, fra erhvervs- og vækstministeren

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
9. maj 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 50 af L 146 stillet af udvalget den 27. april
2016
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27. april 2016 fra Danske
advokater, jf. L 146 - bilag 12.
Svar:
Jeg skal henvise til besvarelserne af spørgsmål 7, 8, 9, 30 og 33, hvor jeg
har redegjort for baggrunden for, at fondsejede og familieejede store virk-
somheder, andelsselskaber og store offentlige virksomheder ikke er defi-
neret som virksomheder af interesse for offentligheden, og dermed ikke
underlagt forordningens uafhængighedsbestemmelser.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
s
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 7 af L 146 stillet af udvalget den 8. april 2016
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
Spørgsmål:
Store andelsselskaber og store fondsejede virksomheder vil med lov-
forslaget blive undtaget fra definitionen af virksomheder af interesse for
offentligheden. Mener ministeren ikke, at disse virksomheder er af offent-
lig interesse?
Svar:
Direktivet definerer virksomheder af interesse for offentligheden som
børsnoterede virksomheder, kreditinstitutter og forsikringsselskaber.
Definitionen bygger på, at der for disse virksomheder er nogle helt særli-
ge forhold, som er af særlig offentlig interesse, herunder at børsnoterede
virksomheder udbyder værdipapirer (oftest aktier) til offentlig handel, at
borgere og virksomheder foretager indskud eller opsparing i kreditinsti-
tutterne eller køber forsikringer i forsikringsselskaberne.
Tyskland, UK, Nederlandene, Sverige, Irland og Estland forventes at mi-
nimumsimplementere direktivet for så vidt angår PIE-definitionen. Dan-
ske virksomheder skal ikke stilles i en dårligere konkurrencemæssig situa-
tion end deres konkurrenter i sammenlignelige lande. Derfor lægges der
med lovforslaget ikke op til, at der skal omfattes flere virksomheder af
PIE-definitionen, end hvad der følger af definitionen i direktivet.
Jeg er naturligvis enig i, at store andelsselskaber og fondsejede virksom-
heder, hvor en ikke uvæsentlig del dog er børsnoterede (bl.a. Mærsk, No-
vo, Lundbeck og Carlsberg), er af væsentlig betydning for Danmark. Man
skal imidlertid være opmærksom på, at offentlig interesse i forhold til
EU-direktivet defineres med udgangspunkt i, om der er tale om børsnote-
rede virksomheder, hvor værdipapirer (oftest aktier) udbydes til offentlig
handel, eller finansielle virksomheder, hvor der er et særligt hensyn, fordi
borgere og virksomheder foretager indskud, opsparing eller køber forsik-
ringer.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt
2/2
Det fremgår også af lovforslaget, at der i forbindelse med det offentlige
revisortilsyn fremover skal være særligt fokus på at kontrollere kvaliteten
af revisionen i store, unoterede virksomheder.
Derudover har der siden 1. januar 1985, hvor lov om erhvervsdrivende
fonde blev vedtaget, været fastsat regler om, at der skal være en fonds-
myndighed, og at fondsmyndigheden skal føre et tilsyn med, at fondene
administreres forsvarlig i overensstemmelse med loven og fondenes ved-
tægter, hvilket vil sige, at fondsmyndigheden skal føre et legalitetstilsyn.
Der henvises til svaret på spørgsmål 28 af L 146 for yderligere informati-
on herom.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 28 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016.
Spørgsmål:
Folketinget har for nylig vedtaget en ny fondslovgivning. Kan ministeren
bekræfte, at tilsynet med og åbenheden i fondene er øget som følge af
lovgivningen, således at både offentligheden, kreditorerne og de ansatte er
sikret indsigt i fondenes økonomiske status? Og kan ministeren nævne
nogle af de centrale hjemmelsbestemmelser, som myndighederne har i
forhold til tilsynet med de erhvervsdrivende fonde, og som er mere vidt-
gående end for almindelige selskaber?
Svar:
Det er helt overordnet vigtigt for regeringen, at vilkårene for de erhvervs-
drivende fonde er gode.
Det er min opfattelse, at vedtagelsen af lov om erhvervsdrivende fonde
den 3. juni 2014 har medført et væsentligt kvalitetsløft i reguleringen af
de erhvervsdrivende fonde. De erhvervsdrivende fonde udgør en central
del af dansk erhvervsliv ved at give mulighed for en langsigtet vækst og
ansvarlig udvikling af danske virksomheder. Erhvervsdrivende fonde bi-
drager med en stabil vækst og beskæftigelse til det danske samfund, hvor-
for det er vigtigt at værne om den danske fondsmodel og sikre en moder-
ne og sammenhængende regulering heraf.
En række af de ændringer, som er blevet indført med den nye lov om er-
hvervsdrivende fonde, har medført, at der er større gennemsigtighed i de
erhvervsdrivende fondes forhold, herunder at fondenes årsregnskaber
fremover indeholder flere oplysninger, som giver mere åbenhed om fon-
denes og ledelsens forhold, samt at der er en forbedret gennemsigtighed i
fondenes uddelingspolitik, herunder at fondenes uddelinger opdeles i ho-
vedkategorier.
De erhvervsdrivende fonde adskiller sig fra øvrige virksomhedsformer,
herunder f.eks. aktie- og anpartsselskaber, ved, at der ikke er en ejerkreds,
og typisk heller ikke nogen anden kreds af påtaleberettigede, med mulig-
hed for at gribe ind, hvis der fra ledelsens side foretages eller agtes fore-
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt
2/2
taget dispositioner, som vil kunne indebære krænkelse af vedtægten, såle-
des som denne må fortolkes under særlig hensynstagen til stifterens vilje
og lovgivningen.
På baggrund af ovennævnte har der siden 1. januar 1985, hvor lov om
erhvervsdrivende fonde blev vedtaget, været fastsat regler om, at der skal
være en fondsmyndighed, og at fondsmyndigheden skal føre et tilsyn
med, at fondene administreres forsvarlig i overensstemmelse med loven
og fondenes vedtægter, hvilket vil sige, at fondsmyndigheden skal føre et
legalitetstilsyn.
Helt konkret kan jeg henvise til § 24 i lov om erhvervsdrivende fonde,
hvoraf det fremgår, at Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for de er-
hvervsdrivende fonde, § 49, hvorefter fondsmyndigheden kan nedsætte
vederlag til bestyrelsen, der findes for højt, § 60, hvoraf det fremgår, at
alle erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til Anbefalingerne for god
Fondsledelse. Endvidere kan jeg henvise til årsregnskabslovens § 69,
hvorefter fondenes årsrapporter skal indeholde oplysninger om transakti-
oner med nærtstående og § 77 b, hvoraf det fremgår at fondenes årsrap-
porter skal indeholde en redegørelse for fondenes uddelingspolitik.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 9 af L 146 stillet af udvalget den 8. april 2016
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
Spørgsmål:
Reglerne i offentlighedsloven finder anvendelse på virksomhed, der ud-
øves af f.eks. elforsyningsvirksomheder, naturgasforsyningsvirksomheder
og kollektive varmeforsyningsvirksomheder. Disse typer af virksomheder
bliver med lovforslaget undtaget fra definitionen af virksomheder af inte-
resse for offentligheden. Er ministeren enig i, at virksomheder omfattet af
offentlighedsloven ikke er af offentlig interesse?
Svar:
De i spørgsmålet nævnte virksomheder er omfattet af de fleste af offent-
lighedslovens bestemmelser, jf. denne lovs § 3, stk. 2, og kan på denne
baggrund i relation til offentlighedsloven karakteriseres som værende af
offentlig interesse.
De hensyn, der har ført til, at disse virksomheder omfattes af de fleste af
offentlighedslovens bestemmelser, er imidlertid ikke de samme hensyn,
der ligger bag definitionen af virksomheder af offentlig interesse som
defineret i revisorloven, da de to love regulerer væsensforskellige områ-
der.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 6 af L 146 har forordningens krav
til revision af virksomheder af interesse for offentligheden fx til hensigt at
beskytte private investorer, som fx pensionskasser, mod økonomiske tab.
Det forhold, at bestemte virksomheder i relation til én lov karakteriseres
på en bestemt måde, fører derfor ikke automatisk til, at de samme virk-
somheder i en anden lov skal karakteriseres på samme måde.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 8 af L 146 stillet af udvalget den 8. april 2016
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
Spørgsmål:
Mener ministeren ikke, at statslige aktieselskaber er af interesse for of-
fentligheden?
Svar:
Det forhold, at staten er ejer af et aktieselskab, er i sig selv udtryk for en
offentlig interesse og er typisk baggrunden for det statslige ejerskab.
Jeg mener imidlertid, at statslige aktieselskaber som udgangspunkt bør
reguleres som andre selskaber og således konkurrere på lige fod med an-
dre lignende virksomheder. Statslige aktieselskaber bør som konsekvens
heraf ikke være undergivet særskilt regulering alene som følge af, at sta-
ten er ejer af selskaberne, medmindre andet følger af særskilt lovgivning.
Jeg kan samtidig oplyse, at nogle af de statslige aktieselskaber - uanset
den fremtidige danske definition af virksomheder af interesse for offent-
ligheden (PIE-virksomheder) - fortsat vil være defineret som PIE virk-
somhed. Dette skyldes, at enkelte af selskaberne samtidig opfylder et af 8.
direktivs øvrige kriterier for at være PIE virksomhed. Det gælder f.eks.
Vestjysk Bank, Dong Energy samt Sund og Bælt som følge af, at selska-
berne har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-
eller et EØS-land. Dansk Jagtforsikring vil som forsikringsselskab ligele-
des være defineret som en PIE virksomhed, som følge af at selskabet er et
forsikringsselskab.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 6 af L 146 stillet af udvalget den 7. april 2016
efter ønske fra Ida Auken (R)
Spørgsmål:
Ministeren bedes levere teknisk bistand til ændringsforslag der medfører
følgende:
• definitionen af virksomheder af interesse for offentligheden (PIE-
virksomheder) udvides til også at omfatte familieejede, fondsejede og
andelsejede virksomheder, og
• de bestemmelser i lovforslaget, der udnytter optionerne i forordningen
i forhold til at tillade udførelse af skatterelaterede opgaver, at revisor
optræder som partsrepræsentant og i forhold til at fritage fra 70 pct.
grænsen på honorar for ikke-revisionsydelser i 2 år, tages ud af lov-
forslaget.
Svar:
Der er vedlagt udkast til de efterspurgte ændringsforslag med følgende
bemærkninger
Vedrørende definition af virksomheder af interesse for offentligheden
(PIE-definitionen)
Jeg tillader mig ved besvarelsen og udformningen af den tekniske bistand
til ændringsforslaget, at forstå anmodningen således, at der kun tænkes på
større familieejede, fondsejede og andelsejede virksomheder, som er uno-
terede virksomheder eller ikke falder ind under andre dele af PIE-
definitionen i direktivet og med en størrelsesdefinition svarende til den
hidtidige afgrænsning,
Hvis PIE definitionen skulle omfatte alle familieejede, fondsejede og an-
delsejede virksomheder, ville der blive tale om et meget stort antal virk-
somheder (over 230.000), som skulle underlægges de skærpede og byrde-
fulde krav til revisionen, som PIE virksomheder er underlagt.
Vedrørende optioner i forordningen
For så vidt angår forbuddet mod, at revisor optræder som partsrepræsen-
tant i tvistsager, er dette ikke indeholdt i lovforslaget. Der er tale om et
forbud, som fremgår direkte af forordningen, og som således er umiddel-
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt
2/2
bart gældende i medlemsstaterne. Der er derfor ikke udarbejdet ændrings-
forslag vedrørende dette. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgs-
mål 3.
Med hensyn til at fjerne udnyttelsen af optionen om muligheden for at
fritage fra loftet på 70 pct. i op til 2 år, henvises der i øvrigt til besvarel-
sen af spørgsmål 10.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


Bilag: Udkast til eventuelt ændringsforslag til lov om ændring af re-
visorloven og forskellige andre love:
Ændringsforslag til lovforslag nr. L 146
Til § 1
1) I § 1, nr. 40, udgår forslaget til § 24 b.
§ 24 c bliver herefter § 24 b.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at der ikke gives Erhvervsstyrelsen be-
myndigelse til efter begrundet ansøgning fra en revisor eller en revisions-
virksomhed undtagelsesvist at fritage revisoren eller revisionsvirksomhe-
den for begrænsningen i artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til
revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Begrænsningen i
nævnte artikel vedrører, hvor stor en andel af en PIE revisors honorar fra
en revisionskunde, der må komme fra ikke-revisionsydelser. Andelen er
på 70 pct. Fritagelse kan højst gives for to regnskabsår.
Der vil herefter ikke være mulighed for at dispensere fra forordningens
loft på 70 pct., med hensyn til hvor stor en andel af revisors honorar fra
en revisionskunde, der må komme fra ikke-revisionsydelser.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt


Bilag: Udkast til eventuelt ændringsforslag til lov om ændring af re-
visorloven og forskellige andre love:
Ændringsforslag til lovforslag nr. L 146
Til § 1
1) I § 1, nr. 6, indsættes efter § 1 a, stk. 1, nr. 3, litra b):
» c) virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger
to eller flere af følgende kriterier:
i. En medarbejderstab på 2.500 personer,
ii. en balancesum på 5 mia. mia. kr., eller
iii. en nettoomsætning på 5 mia. kr. «
2) I § 1, nr. 6, indsættes i § 1 a, stk. 2, efter »størrelserne efter stk. 1, «
»nr. 3 c),«.
3) I § 1, nr. 6, indsættes i § 1 a, stk. 3, efter » heltidsbeskæftigede i regn-
skabsåret, jf. stk. 1,« »nr. 3 c),«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at en virksomhed, der opfylder kriterierne
i litra i. – iii, defineres som en virksomhed af interesse for offentligheden
(PIE virksomheder) og skal opfylde de skærpede krav i forordningen om
specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden og i revisorloven. Det drejer sig bl.a. om krav om revisi-
onsudvalg, eksterne krav til indhold af revisorpåtegningen, inkl. oplys-
ning om risici, krav om revisionsprotokol, krav om partnerrotation, og
krav om kvalitetssikringsgennemgang.
Til nr. 2 og 3
Ændringsforslagene er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 10 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
Spørgsmål:
Under 1. behandlingen af L 146 blev det fremført, at der kunne opstå
mangel på revisorer, såfremt antallet af virksomheder omfattet af PIE-
definitionen øges. Hvad er ministerens kommentar til dette udsagn og er
ministeren enig i, at der vil være mangel på kvalificerede revisorer til at
revidere alle virksomheder omfattet af definition, såfremt antallet forøges
i forhold til de af lovforslaget omfattede.
Svar:
Den gældende PIE-definition omfatter flere virksomheder, end den defini-
tion der lægges op til med lovforslaget. Mig bekendt vil denne ændring i
sig selv ikke give anledning til mangel på revisorer. Udsagnet må derfor
ses i sammenhæng med de nye skærpede regler, som forordningen indfø-
rer. Det er også i den sammenhæng udsagnet blev fremført under 1. be-
handlingen.
Under 1. behandlingen bemærkede Torsten Schack Pedersen (V), at
”Jeg tror egentlig, Dansk Folkepartis ordfører nævnte, at for nogle af de
opgaver kan vi måske have at gøre med så store virksomheder, at det kan
være svært at finde selskaber nok, der kan løse dem. Og så er det jo en
dispensationsmulighed. Der er ikke generel adgang til det. Men er der nu
en særlig situation et enkelt år, er det ærgerligt, at man skal skifte revisor,
fordi man et enkelt år har brug for en større rådgivningsindsats end for 70
pct. af revisionshonoraret.”
Forordningen om specifikke krav indfører et loft på 70 pct. for, hvor stor
en andel af revisors honorar fra en revisionskunde, der må komme fra
ikke-revisionsydelser for virksomheder af interesse for offentligheden.
Der er dog tale om ekstraordinære situationer, der er forbeholdt enkeltstå-
ende tilfælde. Fx kan der opstå situationer, hvor en virksomhed pludseligt
får et ekstraordinært behov for rådgivning, fx i forbindelse med en større
omstrukturering af virksomheden. I dette tilfælde vil det ikke være muligt
for virksomheden at benytte sin faste revisor som rådgiver, da det vil in-
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt
2/2
debære, at revisors rådgivningshonorar overstiger 70 pct. af revisionsho-
noraret, selvom det vil være naturligt at anvende revisor på grund af den-
nes indgående kendskab til virksomheden.
I sådan et tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at Erhvervsstyrelsen har
mulighed for at give en dispensation, da det for virksomheden vil være
forbundet med ekstra omkostninger at skulle finde en ny rådgiver til
håndtering af denne ekstraordinære rådgivningsopgave.
Med lovforslaget lægges der op til at udnytte optionen i forordningen, så
revisor undtagelsesvist kan fritages fra loftet på 70 pct., efter begrundet
ansøgning til Erhvervsstyrelsen, som er tilsynsmyndighed for revisorerne.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg har til hensigt at fremsætte et ændringsfor-
slag, hvori det præciseres, at dispensationsadgangen kun kan benyttes i
helt ekstraordinære situationer, og at revisor kun kan fritages fra loftet på
70 pct. i op til 1 år.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 30 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016 efter ønske af Mette Reissmann (S)
Spørgsmål:
Revisorkommissionen anfører i sin rapport fra 2015, at det beror på en
politisk afvejning, om større virksomheder skal være omfattet af definiti-
onen på virksomheder af interesse for offentligheden, herunder hvordan
større virksomheder i øvrigt skal defineres. Som argument for ikke at lade
ikke-børsnoterede store virksomheder omfatte af definitionen anføres det,
at der ikke er et investorhensyn, da det er virksomheder med en begrænset
ejerkreds, samt at det vil medføre øgede administrative og økonomiske
byrder for virksomhederne. Som argument for omvendt at lade virksom-
hederne omfatte af definitionen anføres det, at de set ud fra danske for-
hold kan have en væsentlig samfundsmæssig betydning i relation til be-
skæftigelse og erhvervsudvikling regionalt såvel som nationalt. Revisor-
kommissionen anfører, at der ikke siden 2003 ses at være sket væsentlige
ændringer i relation til sådanne virksomheders samfundsmæssige betyd-
ning. Vil ministeren redegøre nærmere for sin politiske afvejning af de
hensyn, som Revisorkommissionen har opremset, herunder for sin vurde-
ring af, om den samfundsmæssige betydning i relation til beskæftigelse og
erhvervsudvikling regionalt såvel som nationalt for disse virksomheder er
mindre i dag end i 2003?
Svar:
Fra regeringens side lægger vi vægt på, at der skal være helt særlige
grunde for at fravige det, som der er opnået enighed om mellem EU-
landene. Danske virksomheder skal ikke stilles dårligere i den internatio-
nale konkurrence, og skal derfor skal heller ikke udsættes for unødvendig
overimplementering.
Direktivets definition af PIE-virksomheder omfatter kun børsnoterede
virksomheder, kreditinstitutter og forsikringsselskaber samt virksomheder
der har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipairer optaget
til handel på et reguleret marked. Det skyldes ifølge direktivet, at der for
disse virksomheder gælder nogle helt særlige forhold, som er af særlig
offentlig interesse, herunder at børsnoterede virksomheder udbyder vær-
dipapirer (oftest aktier) til offentlig handel, at borgere og virksomheder
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt
2/2
foretager indskud eller opsparing i kreditinstitutterne eller køber forsik-
ringer i forsikringsselskaberne.
Andre nordeuropæiske lande såsom Tyskland, UK, Nederlandene, Sveri-
ge, Irland og Estland ventes i deres implementering at lægge direktivets
definition til grund Og ligesom i Danmark har en række af disse lande
større unoterede virksomheder af betydning for vækst og erhvervsudvik-
ling. Så det taler ikke for, at Danmark skulle vælge en anden tilgang.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 33 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016 efter ønske fra Mette Reissmann (S)
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at erhvervsstrukturen i Danmark med store fonds- og
andelsejede selskaber kan begrunde, at kredsen af virksomheder af inte-
resse for offentligheden defineres anderledes end i Tyskland, Holland og
Sverige, således at definitionen bliver bredere i dansk ret, end de obligato-
risk opregnede virksomheder i direktivet?
Svar:
Det vurderes ikke, at den danske erhvervsstruktur er så forskellig fra lan-
dene omkring os.
Ligesom i Danmark findes der også store ikke-børsnoterede virksomheder
i de lande vi normalt sammenligner os med. Tyskland har eksempelvis
mange store fondsejede og familieejede virksomheder, der ikke er børsno-
terede såsom Bosch, Aldi og Lidl.
Antallet af danske børsnoterede virksomheder er heller ikke væsentlig
anderledes end i landene omkring os jf. tabel 1 nedenfor.
Tabel 1
Antal børsnoterede pr.
milliard euro i BNP
Antal børsnoterede pr.
million indbyggere
Danmark 0,8 35
Estland 0,7 10
Finland 0,6 22
Holland 0,2 7
Irland 0,33 12
Tyskland 0,3 10
Sverige 1,12 52
UK 1,2 35
FEE, Definition of Public Interest Entities (PIEs) in Europe, FEE Survey
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt