Henvendelse af 26/4-16 fra FSR - danske revisorer
Tilhører sager:
Aktører:
Brev vedr L146 erhvervsudv.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L146/bilag/11/1625266.pdf
Side 1af 2 FSR – danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK - 1306 København K Telefon +45 3393 9191 fsr@fsr.dk www.fsr.dk CVR. 55 09 72 16 Danske Bank Reg. 9541 Konto nr. 2500102295 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget (Att: Formand Morten Bødskov) Folketinget (per mail) 26. april 2016 Danske Advokater om skatterådgivning i gårsdagens Børsen (L 146, revisorloven) Kære Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg Tak for foretrædet torsdag den 21. april vedr. L 146. I forlængelse af foretrædet fremsender vi som input til udvalgets videre arbejde med lovforslaget følgende henvendelse til Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (vedhæftet). Med venlig hilsen Charlotte Jepsen adm. direktør Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 146 Bilag 11 Offentligt
Brev til EVM vedr L 146.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L146/bilag/11/1625267.pdf
Side 1af 2 FSR – danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK - 1306 København K Telefon +45 3393 9191 fsr@fsr.dk www.fsr.dk CVR. 55 09 72 16 Danske Bank Reg. 9541 Konto nr. 2500102295 Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen Erhvervs- og Vækstministeriet Per mail: min@evm.dk Cc: Folketingets Erhvervsudvalg 26. april 2016 Danske Advokater om skatterådgivning i gårsdagens Børsen Kære Troels Lund Poulsen. Under overskriften ”Advokater åbner for skatterådgivningsfest” kommenterer advokaterne regeringens forslag til ny revisorlov (L 146) i Dagbladet Børsen den 25. april. Ifølge Danske Advokaters adm. direktør medfører lovforslaget, at ”der bliver åben fest for alle andre til at byde ind på at løse de her skatterådgivningsopgaver” som følge af de betydelige skærpelser, der sker i EU- reguleringen og i selve revisorloven. Jeg vil gerne understrege, at vi hos FSR – danske revisorer ikke betragter skatterådgivning af virksomheder af offentlig interesse som en ”fest” – slet ikke set i lyset af de seneste ugers offentlige diskussioner og politiske udmeldinger om skattekonkurrence og skattely i Panama. De mulige konsekvenser af at udvide definitionen af virksomheder af offentlig interesse vil være, at en større del af skatterådgivningen leveres af andre end den generalforsamlingsvalgte revisor, herunder advokaterne. Den konkurrence har vi ikke noget imod, den er der allerede dag, men konsekvensen vil alt andet lige være mindre kontrol og gennemsigtighed med skatterådgivningen dér, hvor det er andre end den generalforsamlingsvalgte revisor, der rådgiver. For den generalforsamlingsvalgte revisor gælder eksempelvis: • Revisorer afgiver offentlige erklæringer på lovpligtige regnskaber og herunder om skatteforpligtelser og skatter er retvisende gengivet i årsrapporten, og i en lang række tilfælde også erklæringer på selskabernes selvangivelser, og der er dermed meget omfattende krav til revisors rolle og kvalitet • Revisorerne er underlagt løbende og uafhængig kvalitetskontrol fra Revisortilsynet, som påser at revisor overholder uafhængighedskravene – hængt op på revisionen • Revisorerne udgiver årligt en omfattende gennemsigtighedsrapport, hvor de redegør for omfanget af skatterådgivningen og andre rådgivningsydelser • Revisorerne oplyser ved navn deres største kundevirksomheder • Revisorerne er underlagt disciplinære straffe, som skærpes i lovforslaget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 146 Bilag 11 Offentligt Side 2 og som ligger langt over bødeniveauet i Advokatnævnet • Revisorerne er underlagt et internationalt anerkendt regelsæt, herunder fem etiske grundprincipper • Større danske virksomheder er forpligtiget til at oplyse deres køb af skatterådgivning fra deres generalforsamlingsvalgte revisor i årsregnskaberne og informationerne er dermed tilgængelige for offentligheden • Køb af skatterådgivning fra den generalforsamlingsvalgte revisor skal godkendes af revisionsudvalget • Den reviderende revisor må ikke eje aktier i virksomheden eller sidde i dens bestyrelse, eller på anden måde have en tilknytning til virksomheden, som kan true uafhængigheden Revisorerne har forståelse for ønsket om mere transparens og kontrol med skatterådgivningen til virksomheder af offentlig interesse, hvilket netop er det de nye EU-regler lægger op til, og som ministeren med de annoncerede ændringsforslag skærper yderligere. Ønsket om transparens og kontrol kunne yderligere tilgodeses ved at overveje, at lade nogle af de krav, der stilles til den generalforsamlingsvalgte revisors rådgivning, gælde andre. Jeg håber, at du vil tage disse hensyn med i regeringens fortsatte overvejelser om, hvordan revisorloven mindst byrdefuldt for dansk erhvervsliv kan implementeres i dansk lov – så vi sikrer gennemsigtighed og lige vilkår på rådgivningsmarkedet på baggrund af et ens regelsæt. Vi noterer os i øvrigt dit svar til Folketinget, hvor du gør opmærksom på, at der ikke har været kendelser mod revisorer i Revisornævnet i forhold til virksomheder af offentlig interesse. Vi noterer os desuden, at regeringen i de svar, som er omtalt i Børsen, understreger, at det alene er EU-domstolen, der har tolkningsretten. Jeg håber, at du kan afse tid til et møde, hvor vi kan uddybe vores betragtninger. Med venlig hilsen Side 3 Charlotte Jepsen adm. direktør