L 137 - svar på spm. 1 om anklagemyndigheden i alle dyreværnssager om grovere behandling af dyr, skal oveveje at rejse tiltale om rettighedsfrakendelse, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Karina Due
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
Besvarelse af spørgsmål 1 til L 137.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L137/spm/1/svar/1317339/1622463.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2016 - 4189 Den 18. april 2016 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 137, forslag til lov om ændring af dyreværnsloven (Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure), stillet den 12. april 2016 af Karina Due (DF). Spørgsmål nr. 1 til L 137 ”Kan ministeren bekræfte, at anklagemyndigheden i alle dyreværnssager om grovere behandling af dyr, skal oveveje at rejse tiltale om rettighedsfrakendelse?” Svar Spørgsmålet om rettighedsfrakendelse er reguleret i § 29 i dyreværnsloven. Bestemmelsen giver mulighed for, at den tiltalte i sager om mishandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr og gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, ubetinget kan frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr. Forbuddet kan ske for bestandigt eller for et nærmere fastsat tidsrum og kan begrænses til at angå bestemte dyrearter. I forbindelse med lov nr. 384 af 28. maj 2003 om ændring af dyreværnsloven blev det i forarbejderne til loven understreget, at spørgsmålet om rettighedsfrakendelse altid bør overvejes, når et forhold henføres under kategorien grovere uforsvarlig behandling af dyr, jf. FT-tidende 2002-03, tillæg A, spalte 3837, almindelige bemærkninger, punkt 2.3. 2. 2. Ifølge Rigsadvokatens meddelelse RM 2/2008 – revideret 2. februar 2016, punkt 5.2.1., bør rettighedsfrakendelse altid overvejes, når et forhold har karakter af: Grovere uforsvarlig behandling af dyr efter § 28, stk. 1,2. pkt., jf. 1. pkt. Mishandling af dyr efter § 28, stk. 1, 3. pkt. Uforsvarlig behandling af dyr efter § 28, stk. 1, og den sigtede tidligere er dømt efter dyreværnslovens § 28, stk. 1. Spørgsmålet om rettighedsfrakendelse skal forinden tiltalerejsning forelægges for statsadvokaten. Jeg har tillid til, at anklagemyndigheden følger disse retningslinjer, og jeg har samtidig tillid til domstolenes vurdering af spørgsmålet om rettighedsfrakendelse i de sager, hvor der er nedlagt påstand herom. Esben Lunde Larsen / Charlotte Røgild Knudsen Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 137 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt