L 146 - svar på spm. 29 om, hvor stor forøgelsen af antallet af virksomheder af interesse for offentligheden vil blive, hvis Revisorkommissionens forslag om tærskelværdi(er) på 7 mia. kr. indføres, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Mette Reissmann
L 146 - Svar på spm. 29.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L146/spm/29/svar/1317308/1622399.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 18. april 2016 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 29 af L 146 stillet af udvalget den 8. april 2016 efter ønske fra Mette Reissmann (S) Spørgsmål: Vil ministeren oplyse, hvor stor forøgelsen af antallet af virksomheder af interesse for offentligheden vil blive, hvis Revisorkommissionens forslag om tærskelværdi(er) på 7 mia. kr. indføres? Svar: Revisorkommissionen har i deres rapport anført, at det som udgangspunkt er kommissionens opfattelse, at den danske definition af virksomhed af interesse for offentligheden (PIE-virksomheder) ikke bør gå længere end direktivets minimumskrav, med mindre særlige danske hensyn kan be- grunde det, og at det er en politisk beslutning om PIE-definitionen skal gå længere end det, EU-reglerne lægger op til. Kommissionen har desuden bemærket, at såfremt man ønsker en udvidet definition, anbefales det at grænsen hæves til minimum 7 mia. kr. Hvis tærskelværdien for at være PIE-virksomhed sættes til 7 mia. kr., vil det alt andet lige føre til et øget antal virksomheder, som vil være omfattet af definitionen i henhold til lovforslaget. Konkret vil det føre til at ca. 68 virksomheder omfattes af lovforslaget. Antallet vil dog kunne blive større, idet der er en række relevante virksomheder (43), hvor de tal, der udgør tærskelværdierne (balancesum og omsætning) ikke er selvstændigt til- gængelige, idet tallene indgår i modervirksomhedernes koncerntal. Det bemærkes endvidere, at da den nugældende definition af PIE- virksomheder (tærskelværdi på 5 mia. kr.) blev indført i 2003 omfattede de kun ca. 50 af de største ikke- børsnoterede virksomheder i Danmark, mens reglerne i dag omfatter 125 virksomheder. Såfremt antallet af store unoterede virksomheder, der bliver omfattet af PIE-definitionen, omtrent skal svare til det antal virksomheder, som op- rindeligt blev omfattet af PIE definitionen i 2003, så skal grænserne for omsætning og balancesum hæves til 10 mia. kr. årligt. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 146 endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt