L 146 - svar på spm. 36, om ministeren vil oplyse, hvilke forskelle der er på et reguleret marked og en multilateral handelsfacilitet, hvor optagelse til handel ikke bevirker, at der er tale om virksomhed af interesse for offentligheden i medfør af lovforslaget m.v., fra erhvervs- og vækstministeren

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 36 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016 efter ønske fra Mette Reissmann (S)
Spørgsmål:
Efter den foreslåede definition af revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 3, litra a,
er virksomheder af interesse for offentligheden ”virksomheder, som har
kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til han-
del på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-land”. Vil ministeren
oplyse, hvilke forskelle der er på et reguleret marked og en multilateral
handelsfacilitet, hvor optagelse til handel ikke bevirker, at der er tale om
virksomhed af interesse for offentligheden i medfør af lovforslaget? Vil
ministeren videre oplyse, om et moderselskab, der ikke har gæld optaget
til handel på et reguleret marked, er en virksomhed af interesse for offent-
ligheden, hvis et datterselskab til moderselskabet har gæld optaget til
handel på et reguleret marked?
Svar:
Definitionen på et reguleret marked findes i § 16, stk. 1 i lov om værdipa-
pirhandel m.v. Det fremgår heraf, at der ”ved et reguleret marked forstås
et multilateralt system, hvor der inden for systemet i overensstemmelse
med dettes ufravigelige regler sammenføres eller befordres sammenføring
af en flerhed af tredjeparters interesser i køb og salg af værdipapirer på
en sådan måde, at der indgås aftaler om handel med værdipapirer, der er
optaget til handel efter dette markeds regler eller systemer.” Regulerede
markeder er markeder, der tidligere blev defineret som fondsbørser hen-
holdsvis autoriserede markedspladser.
Definitionen på en multilateral handelsfacilitet findes i værdipapirlovens
§ 40, stk. 1. ”Ved en multilateral handelsfacilitet forstås et handelssystem
med undtagelse af regulerede markeder, der inden for systemet og efter
dettes ufravigelige regler sætter forskellige tredjeparters interesse i køb
og salg af finansielle instrumenter (…) i forbindelse med hinanden på en
sådan måde, at der indgås en aftale om overdragelse.”
Regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter er ens som han-
delssystemer betragtet. Forskellen på de to markedstyper består i, hvilke
krav, der stilles til tilladelse og drift.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt
2/2
Med hensyn til selve driften af markederne er der overordnet set flere
krav til de regulerede markeders regelsæt og funktion. Den største forskel
mellem de to markedstyper er imidlertid, at udstedere og investorer m.v.
er omfattet af visse EU-regelsæt i forbindelse med handel på et reguleret
marked. Således finder reglerne om prospekter, markedsmisbrug, storak-
tionærer, overtagelsestilbud og udsteders oplysningsforpligtelser anven-
delse på finansielle instrumenter, der er optaget til handel på regulerede
markeder, mens dette ikke er tilfældet for finansielle instrumenter, der
omsættes på en multilateral handelsfacilitet.
Eftersom regulerede markeder er af en højere regulatorisk standard (inde-
bærende en bedre investorbeskyttelse) end en multilateral handelsfacilitet,
vil regulerede markeder som udgangspunkt være bedre egnede til almin-
delige personers handel med værdipapirer end en multilateral handelsfaci-
litet. Dette er ikke ensbetydende med, at multilaterale handelsfaciliteter
ikke i øvrigt kan have offentlighedens interesse. De er blot ikke omfattet
af definitionen i revisorloven.
I bemærkningerne til det fremsatte lovforslag står der, at den foreslåede §
1 a, stk. 1, nr. 3, litra a, omfatter virksomheder, der har værdipapirer op-
taget til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-land. Der
er tale om en videreførelse af gældende § 21, stk. 3, nr. 1, dog med en
mindre sproglig rettelse, idet udtrykket værdipapirer i den gældende ord-
lyd er erstattet med kapitalandele, gældsinstrumenter og andre værdipai-
rer. Der er ikke tale om en materiel ændring, men med den foreslåede
formulering bringes ordlyden i overensstemmelse med en tilsvarende be-
stemmelse i årsregnskabsloven.
Det forhold, at en modervirksomhed har en dattervirksomhed, der define-
res som en PIE-virksomhed, bevirker ikke, at modervirksomheden af
denne grund defineres som en PIE-virksomhed. Det skal dog bemærkes,
at f.eks. forbuddet i forordningen om at levere ikke-revisionsydelser til
datterselskabet også gælder levering af ydelserne til moderselskabet, uan-
set moderselskabet ikke i sig selv defineres som en PIE-virksomhed.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen