L 146 - svar på spm. 28 om den nye fondslovgivning, fra erhvervs- og vækstministeren

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 28 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016.
Spørgsmål:
Folketinget har for nylig vedtaget en ny fondslovgivning. Kan ministeren
bekræfte, at tilsynet med og åbenheden i fondene er øget som følge af
lovgivningen, således at både offentligheden, kreditorerne og de ansatte er
sikret indsigt i fondenes økonomiske status? Og kan ministeren nævne
nogle af de centrale hjemmelsbestemmelser, som myndighederne har i
forhold til tilsynet med de erhvervsdrivende fonde, og som er mere vidt-
gående end for almindelige selskaber?
Svar:
Det er helt overordnet vigtigt for regeringen, at vilkårene for de erhvervs-
drivende fonde er gode.
Det er min opfattelse, at vedtagelsen af lov om erhvervsdrivende fonde
den 3. juni 2014 har medført et væsentligt kvalitetsløft i reguleringen af
de erhvervsdrivende fonde. De erhvervsdrivende fonde udgør en central
del af dansk erhvervsliv ved at give mulighed for en langsigtet vækst og
ansvarlig udvikling af danske virksomheder. Erhvervsdrivende fonde bi-
drager med en stabil vækst og beskæftigelse til det danske samfund, hvor-
for det er vigtigt at værne om den danske fondsmodel og sikre en moder-
ne og sammenhængende regulering heraf.
En række af de ændringer, som er blevet indført med den nye lov om er-
hvervsdrivende fonde, har medført, at der er større gennemsigtighed i de
erhvervsdrivende fondes forhold, herunder at fondenes årsregnskaber
fremover indeholder flere oplysninger, som giver mere åbenhed om fon-
denes og ledelsens forhold, samt at der er en forbedret gennemsigtighed i
fondenes uddelingspolitik, herunder at fondenes uddelinger opdeles i ho-
vedkategorier.
De erhvervsdrivende fonde adskiller sig fra øvrige virksomhedsformer,
herunder f.eks. aktie- og anpartsselskaber, ved, at der ikke er en ejerkreds,
og typisk heller ikke nogen anden kreds af påtaleberettigede, med mulig-
hed for at gribe ind, hvis der fra ledelsens side foretages eller agtes fore-
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
2/2
taget dispositioner, som vil kunne indebære krænkelse af vedtægten, såle-
des som denne må fortolkes under særlig hensynstagen til stifterens vilje
og lovgivningen.
På baggrund af ovennævnte har der siden 1. januar 1985, hvor lov om
erhvervsdrivende fonde blev vedtaget, været fastsat regler om, at der skal
være en fondsmyndighed, og at fondsmyndigheden skal føre et tilsyn
med, at fondene administreres forsvarlig i overensstemmelse med loven
og fondenes vedtægter, hvilket vil sige, at fondsmyndigheden skal føre et
legalitetstilsyn.
Helt konkret kan jeg henvise til § 24 i lov om erhvervsdrivende fonde,
hvoraf det fremgår, at Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for de er-
hvervsdrivende fonde, § 49, hvorefter fondsmyndigheden kan nedsætte
vederlag til bestyrelsen, der findes for højt, § 60, hvoraf det fremgår, at
alle erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til Anbefalingerne for god
Fondsledelse. Endvidere kan jeg henvise til årsregnskabslovens § 69,
hvorefter fondenes årsrapporter skal indeholde oplysninger om transakti-
oner med nærtstående og § 77 b, hvoraf det fremgår at fondenes årsrap-
porter skal indeholde en redegørelse for fondenes uddelingspolitik.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen