L 146 - svar på spm. 15 om ministeren vil kommentere artiklen i Revision & Regnskabsvæsen 2011, nr. 5, side 70 ff., og er ministeren enig i artiklens konklusioner, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 146 - Svar på spm. 15.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L146/spm/15/svar/1317166/1622149.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 18. april 2016 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 15 af L 146 stillet af udvalget den 8. april 2016 Spørgsmål: Vil ministeren kommentere artiklen i Revision & Regnskabsvæsen 2011, nr. 5, side 70 ff., og er ministeren enig i artiklens konklusioner? Svar: I artiklen fra Revision & Regnskabsvæsen kommenterer professor Bent Warming Rasmussen, Ph.d., professor Reiner Quick og ass. professor Dennis van Liempd, Ph.d., fra Syddansk Universitet spørgsmålet om leve- ring af ikke-revisionsydelser, på baggrund af EU-Kommissionens grøn- bog ”Revisionspolitik: Læren af krisen”. Artiklen er baseret på forsk- ningsresultater på området. Forfatterne konkluderer, at levering af ikke-revisionsydelser har betyd- ning for interessenternes tillid til revisors uafhængighed, men forsknings- resultaterne viser også, at der er grundlag for alternative løsninger til et absolut forbud. En løsning kunne således være at forbyde de ikke- revisionsydelser, der mest kompromitterer revisors uafhængighed. Forfat- terne konkluderer endvidere, at en anden løsning kunne være at begrænse den relative størrelse af honorar, der kommer fra ikke-revisionsydelser. Endelige konkluderer forfatterne, at de to løsningsmuligheder ikke ude- lukker hinanden. Jeg er overordnet enig i forfatternes konklusion om, at revisors levering af ikke-revisionsydelser til en revisionskunde under visse omstændigheder kan påvirke revisors uafhængighed, selvom der også kan være fordele forbundet med, at revisor indenfor visse rammer både kan levere revisi- onsydelser og anden rådgivning til virksomhederne. De skærpede krav til revisors uafhængighed i de nye EU-regler, herunder særligt i forordnin- gen følger således også de forslag, som forfatterne peger på. I forordningens artikel 4 indføres således et loft på størrelsen af honorar fra ikke-revisionsydelser, som revisor kan have fra en revisionskunde. Som det også fremgår af artiklen kan en fast grænse udgøre et problem. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 146 endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt 2/2 Fx kan der opstå situationer, hvor en virksomhed pludseligt får et ekstra- ordinært behov for rådgivning, fx i forbindelse med en større omstruktu- rering af virksomheden. I dette tilfælde vil det måske ikke være muligt for virksomheden at benytte sin faste revisor som rådgiver, da det vil indebæ- re, at revisors rådgivningshonorar overstiger 70 pct. af revisionshonoraret. For at undgå sådanne situationer har regeringen foreslået, at Erhvervssty- relsen undtagelsesvist kan fritage for denne grænse, som følge af indtræ- den af enkeltstående uforudsete begivenheder, der kræver revisors assi- stance. Derudover indeholder forordningen, som foreslået af forfatterne, i artikel 5 en liste over forbudte ikke-revisionsydelser. Dvs. en liste over ydelser, der som udgangspunkt altid vil påvirke revisors uafhængighed. Forord- ningen giver dog mulighed for, at revisor under visse omstændigheder kan levere visse skatte- og vurderingsydelser. Denne option er udnyttet i lovforslaget. Her er det vigtigt at understrege, at det er en betingelse at ydelserne hverken enkeltvis eller samlet indvirker væsentligt på det revi- derede regnskab, hvorved risikoen mod revisors uafhængighed reduceres væsentligt. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen