L 146 - svar på spm. 15 om ministeren vil kommentere artiklen i Revision & Regnskabsvæsen 2011, nr. 5, side 70 ff., og er ministeren enig i artiklens konklusioner, fra erhvervs- og vækstministeren

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 15 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere artiklen i Revision & Regnskabsvæsen 2011,
nr. 5, side 70 ff., og er ministeren enig i artiklens konklusioner?
Svar:
I artiklen fra Revision & Regnskabsvæsen kommenterer professor Bent
Warming Rasmussen, Ph.d., professor Reiner Quick og ass. professor
Dennis van Liempd, Ph.d., fra Syddansk Universitet spørgsmålet om leve-
ring af ikke-revisionsydelser, på baggrund af EU-Kommissionens grøn-
bog ”Revisionspolitik: Læren af krisen”. Artiklen er baseret på forsk-
ningsresultater på området.
Forfatterne konkluderer, at levering af ikke-revisionsydelser har betyd-
ning for interessenternes tillid til revisors uafhængighed, men forsknings-
resultaterne viser også, at der er grundlag for alternative løsninger til et
absolut forbud. En løsning kunne således være at forbyde de ikke-
revisionsydelser, der mest kompromitterer revisors uafhængighed. Forfat-
terne konkluderer endvidere, at en anden løsning kunne være at begrænse
den relative størrelse af honorar, der kommer fra ikke-revisionsydelser.
Endelige konkluderer forfatterne, at de to løsningsmuligheder ikke ude-
lukker hinanden.
Jeg er overordnet enig i forfatternes konklusion om, at revisors levering af
ikke-revisionsydelser til en revisionskunde under visse omstændigheder
kan påvirke revisors uafhængighed, selvom der også kan være fordele
forbundet med, at revisor indenfor visse rammer både kan levere revisi-
onsydelser og anden rådgivning til virksomhederne. De skærpede krav til
revisors uafhængighed i de nye EU-regler, herunder særligt i forordnin-
gen følger således også de forslag, som forfatterne peger på.
I forordningens artikel 4 indføres således et loft på størrelsen af honorar
fra ikke-revisionsydelser, som revisor kan have fra en revisionskunde.
Som det også fremgår af artiklen kan en fast grænse udgøre et problem.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2/2
Fx kan der opstå situationer, hvor en virksomhed pludseligt får et ekstra-
ordinært behov for rådgivning, fx i forbindelse med en større omstruktu-
rering af virksomheden. I dette tilfælde vil det måske ikke være muligt for
virksomheden at benytte sin faste revisor som rådgiver, da det vil indebæ-
re, at revisors rådgivningshonorar overstiger 70 pct. af revisionshonoraret.
For at undgå sådanne situationer har regeringen foreslået, at Erhvervssty-
relsen undtagelsesvist kan fritage for denne grænse, som følge af indtræ-
den af enkeltstående uforudsete begivenheder, der kræver revisors assi-
stance.
Derudover indeholder forordningen, som foreslået af forfatterne, i artikel
5 en liste over forbudte ikke-revisionsydelser. Dvs. en liste over ydelser,
der som udgangspunkt altid vil påvirke revisors uafhængighed. Forord-
ningen giver dog mulighed for, at revisor under visse omstændigheder
kan levere visse skatte- og vurderingsydelser. Denne option er udnyttet i
lovforslaget. Her er det vigtigt at understrege, at det er en betingelse at
ydelserne hverken enkeltvis eller samlet indvirker væsentligt på det revi-
derede regnskab, hvorved risikoen mod revisors uafhængighed reduceres
væsentligt.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen