L 146 - svar på spm. 44 om kommentar til henvendelsen af 12/4-16 fra DI, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 146 - Svar på spm. 44.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L146/spm/44/svar/1316939/1621842.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 15. april 2016 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 44 af L 146 stillet af udvalget den 12. april 2016 Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 12. april 2016 fra DI, jf. L 146 - bilag 5. Svar: DI argumenterer i henvendelsen for, at muligheden i lovforslaget for at udpege eksterne til revisionsudvalget genovervejes. Indledningsvist skal jeg bemærke, at jeg undrer mig over DIs henvendel- se, som står i modsætning til det, som DI har givet udtryk for i sit skriftli- ge høringssvar af 5. januar 2016 til lovforslaget. I høringssvaret støtter DI udnyttelsen af lempelsesmulighederne vedrørende revisionsudvalget i direktivet, herunder også at der åbnes op for muligheden for eksterne medlemmer af revisionsudvalget. Med hensyn til begrundelsen for, hvorfor optionen til, at der kan vælges eksterne medlemmer af revisionsudvalget, bør udnyttes, skal jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål 43. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 146 endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt
L 146 - Svar på spm. 44 - Bilag.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L146/spm/44/svar/1316939/1621843.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 15. april 2016 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 43 af L 146 stillet af udvalget den 12. april 2016 Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. april 2016 fra Komitéen for god selskabsledelse, jf. L 146 - bilag 4. Svar: Komitéen for god selskabsledelse har i ovennævnte henvendelse anført følgende forhold: 1. Komitéen bemærker, at komitéen ikke er blevet hørt i forbindelse med den offentlige høring af revisorlovforslaget, som blev foretaget fra den 21. december 2015 til den 18. januar 2016. 2. Komitéen finder det meget bekymrende, at der åbnes op for mulighe- den for eksterne medlemmer af revisionsudvalget, som ikke er med- lem af bestyrelsen. Ad 1. Jeg har anmodet Erhvervsstyrelsen om en udtalelse vedrørende høringen. Erhvervsstyrelsen oplyser følgende: ”Erhvervsstyrelsen skal beklage, at Komitéen for god selskabsledelse ikke er blevet direkte hørt i forbindelse med den offentlige høring af lovforsla- get. Styrelsen skal samtidig bemærke, at er det kun en meget lille del af lovforslaget, som er relevant for komiteen, samt at alle argumenter for og især imod eksterne medlemmer af revisionsudvalg kom frem under Revi- sorkommissionens arbejde og har været inddraget i forbindelse med udar- bejdelsen af lovforslaget.” Jeg kan henholde mig til Erhvervsstyrelsens bemærkninger. Ad 2. Revisorlovforslaget indeholder i § 31, stk. 1, mulighed for, at revisions- udvalget kan have eksterne medlemmer. Det vil sige medlemmer, der ikke er medlem af virksomhedens øverste ledelsesorgan (bestyrelse eller tilsynsråd). Sådanne medlemmer skal i givet fald vælges af generalfor- samlingen. Det er en ændring i forhold til den gældende bestemmelse i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 146 endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt 2/3 revisorloven, hvorefter medlemmerne af revisionsudvalget skal være medlem af virksomhedens tilsynsråd eller bestyrelse. Det skal understre- ges, at adgangen til at have eksterne medlemmer af revisionsudvalget alene er en mulighed, som det står den enkelte virksomhed frit, om den vil udnytte. Selskabslovgivningen stiller ikke krav om, at virksomhedens vedtægter skal indeholde bestemmelser om nedsættelse af bestyrelsesudvalg og de- res sammensætning. Hvis der ikke er sådanne vedtægtsbestemmelser vil det være bestyrelsen, som beslutter, hvorledes revisionsudvalget skal sammensættes, herunder om der skal være eksterne medlemmer, der skal vælges af generalforsamlingen. Der er dog heller ikke noget til hinder for, at vedtægterne regulerer sam- mensætningen af revisionsudvalg. Vedtægterne eller bestyrelsen kan bestemme, at revisionsudvalget alene skal bestå af bestyrelsesmedlemmer, både af bestyrelsesmedlemmer og eksterne medlem(mer) valgt på generalforsamlingen eller udelukkende af eksterne medlemmer valgt på generalforsamlingen. Det fremgår af lovforslaget, at formanden for revisionsudvalget udpeges af medlemmerne af udvalget eller af den reviderede virksomheds tilsyns- organ (bestyrelse) og skal være uafhængig af den reviderede virksomhed. Medmindre andet fremgår af vedtægterne beslutter bestyrelsen om for- manden vælges af bestyrelsen selv eller medlemmerne af revisionsudval- get. Tilladelsen til, at der kan være eksterne medlemmer af revisionsudvalget er en udnyttelse af en option i EU direktivet, der giver mulighed for at tillade, at medlemmer af revisionsudvalget vælges direkte på generalfor- samlingen. Det er valgt at give virksomhederne denne fleksibilitet, da den giver mulighed for at tilføre revisionsudvalg indsigt og kompetence i regnskabs- og revisionsforhold, som måske ikke findes i bestyrelsen, lige- som det måske i nogle tilfælde kan være vanskeligt for bestyrelsesmed- lemmer at påtage sig yderligere arbejde. Det er op til den enkelte virk- somhed, om den ønsker at udnytte muligheden. Komitéen har i sin henvendelse særligt fremført to bekymringer: 1) eks- terne medlemmer af revisionsudvalg vil savne viden om bestyrelsens overvejelser omkring regnskab og revision og 2) eksterne medlemmer kan skabe usikkerhed om bestyrelsens ansvar. Til det første kan anføres, at virksomheder, som er bekymret for at have eksterne medlemmer af revisionsudvalget, kan vælge at lade revisionsud- 3/3 valget bestå helt eller delvist af bestyrelsesmedlemmer, således at besty- relsesmedlemmerne vil kunne give den nødvendige information om be- styrelsens overvejelser. Hertil kommer, at der ikke er noget i vejen for, at eksterne medlemmer af revisionsudvalget kan være til stede under besty- relsens drøftelser om regnskab og revision. Til det andet kan henvises til, at lovforslaget netop i den foreslåede § 31, stk. 2, indeholder en klar regel om, at eksterne medlemmer af revisions- udvalget er underlagt samme ansvar som bestyrelsesmedlemmer, og på samme måde som disse kan indbringes for Revisornævnet og sanktioneres ved tilsidesættelse af væsentlige pligter. Yderligere kan der henvises til, at der i reglerne er en klar kompetencedeling mellem bestyrelse og revisi- onsudvalg, så der bør ikke være uklarhed om, hvem der beslutter hvad. Jeg deler derfor ikke komiteens betænkeligheder ved at give virksomhe- derne den fleksibilitet, som EU-reglerne lægger op til, og som den enkelte virksomhed selv kan beslutte, om den vil udnytte. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen