L 142 - svar på spm. 2 om, hvordan ministeren forestiller sig, at en given risiko ved et forsøg skal defineres, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 214 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sundheds- og Ældreudvalget.
Spørgsmål nr. 214:
”Hvad kan ministeren oplyse om det medicinske forsøg i Frankrig (Rennes, Bretagne),
hvor en person er død og fem andre forsøgspersoner er indlagt i forbindelse med et
fase et forsøg?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen, der
har oplyst følgende:
Der er tale om et first-in-human forsøg med over 100 raske deltagere, der skulle teste
et stof for første gang i mennesker. Forsøget udføres udelukkende i Frankrig.
First in human forsøg er betegnelsen for forsøg, hvor et nyt lægemiddel afprøves i
mennesker for første gang. Det undersøges, om lægemidlet kan gives til raske for-
søgspersoner, uden at der opstår uønskede virkninger. Man starter med at give læ-
gemidlet i meget lavere doser end den forventede virksomme dosis og undersøger
også, hvordan lægemidlet omdannes i kroppen.
Lægemidlet BIA 10-2474, der blev testet i det franske forsøg, hører til i klassen af fat-
ty acid amide hydrolase (FAAH) inhibitorer. FAAH inhibitorer påvirker centralnervesy-
stemet ved indirekte at påvirke hjernens cannabinoide system ved at hæmme ned-
brydningen af naturligt forekommende cannabinoider.
Forsøget var godkendt af den franske lægemiddelstyrelse (French national agency for
medicines and health products safety) og en etisk komité i Frankrig forud for igang-
sætning. Forsøget blev gennemført af den franske kontraktudviklingsvirksomhed
(CRO) Biotrial, som udførte forsøget på vegne af den portugisiske lægemiddelvirk-
somhed Bial. Begge virksomheder er erfarne i at gennemføre kliniske forsøg.
Der indgik 116 personer i forsøget. 84 af dem fik forsøgsmedicin, mens 32 fik placebo.
Den franske lægemiddelstyrelse har fremlagt forløbet, hvoraf det fremgår at ulykken
indtraf hos forsøgspersoner, der fik lægemidlet i gentagne doser i en dosis på 50 mg i
mere end 5 dage. Indtil da var stoffet givet som enkelt dosis op til 100 mg, og i gen-
tagne lavere doser end 50 mg i op til 10 dage.
Det fremgår af forløbsbeskrivelsen, at forsigtighedsprincippet med sekventiel dose-
ring af lægemidlet ikke er anvendt i den del af forsøget, hvor ulykken indtraf, hvilket
kan bero på at lægemidlet ikke er blevet betragtet som et lægemiddel med høj risiko,
og at FAAH inhibitorer er blevet afprøvet i mennesker tidligere uden alvorlige hæn-
delser har indtruffet.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 8. februar 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1601391
Dok. nr.: 13914
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 142 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2
Der var pr. 19. januar 2016 fortsat fire forsøgsdeltagere indlagt, hvoraf to er overført
til regionale hospitaler og en forsøgsdeltager er udskrevet fra hospital uden at have
alvorlige symptomer.
Protokollen for forsøget er offentliggjort, og derudover har Lægemiddelstyrelsen fra
de franske lægemiddelmyndigheder modtaget oplysninger, som i Frankrig har været
anvendt til at underrette de involverede læger om den tilgængelige dokumentation
for lægemidlet, og som har været en del af ansøgningen til de franske myndigheder.
Den franske lægemiddelstyrelse har oplyst, at de har nedsat en videnskabelig komité
bestående af eksperter med kompetence inden for toksikologi, farmakologi og neuro-
logi. Denne komité har 3 måneder til at undersøge samtlige data fra forsøget. Læge-
middelstyrelsen følger sagen i Frankrig og har fokus på, om vores retningslinjer for
udførelse af first in human forsøg skal forbedres, når det står klart, hvad årsagen til
ulykken i Frankrig er.
Der er ikke godkendt forsøg med FAAH inhibitorer i Danmark.
Jeg kan henholde mig til det af Lægemiddelstyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Zoheeb Iqbal


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til L 142 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 2:
”Hvordan forestiller ministeren sig, at en given risiko ved et forsøg skal defineres? Der
henvises bl.a. til, at det ikke er længe siden vi så et forsøg i Frankrig få fatale følger. ”
Svar:
I dag vurderes risikoen ved deltagelse i et klinisk lægemiddelforsøg efter de aner-
kendte grundprincipper for gennemførelse af kliniske forsøg på mennesker, og dette
grundlag for risikovurdering vil fortsætte, når den nye samlede regulering af kliniske
lægemiddelforsøg træder i kraft.
Det fremgår af betragtningerne i Europa-Parlamentets og Rådets gældende direktiv
2001/20/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske for-
søg med lægemidler til human brug, at ”De anerkendte grundprincipper for gennem-
førelse af kliniske forsøg på mennesker bygger på beskyttelse af menneskerettighe-
derne og den menneskelige værdighed i forbindelse med biologiske og medicinske
anvendelser, således som det f.eks. er nævnt i 1996-udgaven af Helsingfors-
erklæringen. Beskyttelse af deltagerne i et klinisk forsøg sikres ved risikovurdering,
der er baseret på resultaterne af toksikologiske forsøg forud for ethvert klinisk forsøg,
vurdering foretaget af etiske komitéer og medlemsstaternes myndigheder og ved
regler om beskyttelse af personoplysninger”.
Vurderingen af en given risiko ved et forsøg skal ske i overensstemmelse med direkti-
vets artikel 3, stk. 2, litra a. Her opstilles krav om, at et klinisk forsøg kun må påbe-
gyndes: ”Hvis de forudseelige risici og ulemper er blevet afvejet i forhold til gevinsten
for den enkelte forsøgsperson og for andre nuværende og fremtidige patienter. Et
klinisk forsøg må kun påbegyndes, hvis en etisk komité og/eller den ansvarlige myn-
dighed når frem til den konklusion, at den forventede gevinst i terapeutisk henseen-
de og for folkesundheden kan berettige risikoen, og forsøget må kun fortsættes, hvis
det hele tiden kontrolleres, at dette krav er opfyldt.”
Når direktivet om få år afløses af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
536/2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af
direktiv 2001/20/EF, vil de nuværende principper for risikovurdering af forsøg blive
videreført og uddybet. Det fremgår af forordningens artikel 6, at en ansøgning om et
klinisk forsøg skal vurderes, dels i forhold til den forventede gevinst i terapeutisk hen-
seende og for folkesundheden, dels i forhold til risici og ulemper for forsøgsperso-
nerne.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 13. april 2016
Enhed: Psykmed
Sagsbeh.: hbj
Sagsnr.: 1600915
Dok. nr.: 66026
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 142 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2
I vurderingen af den forventede gevinst skal bl.a. tages hensyn til forsøgslægemidler-
nes egenskaber, forsøgets relevans i forhold til de omfattede forsøgspersoner og på-
lidelighed og robusthed af de data, som forventes udviklet.
I vurderingen af risici og ulemper skal bl.a. tages hensyn til forsøgslægemidlernes og
hjælpelægemidlernes egenskaber, karakteristika ved interventionen sammenlignet
med normal klinisk praksis, diverse sikkerhedsforanstaltninger og den risiko, som for-
søgspersonens sygdomstilstand – der søges behandlet i forsøget – medfører for per-
sonens sundhed.
Både efter direktivet, der herhjemme er gennemført i lægemiddelloven og komitélo-
ven med tilhørende bekendtgørelser, og efter forordningen vil det være et krav, at et
klinisk forsøg på mennesker først må gennemføres, når både en lægemiddelmyndig-
hed og en videnskabsetiske komité har givet tilladelse til forsøget. Efter begge regel-
sæt må et forsøg kun tillades, hvis det vurderes, at den forventede gevinst kan beret-
tige risikoen ved forsøget. Denne vurdering skal ske på grundlag af den konkrete risi-
ko ved det enkelte forsøgsprojekt.
For så vidt angår resultaterne af det nævnte first-in-human lægemiddelforsøg i Frank-
rig, kan jeg henvise til mit svar af 8. februar 2016 på spørgsmål nr. 214 (alm. del) fra
Sundheds- og Ældreudvalget.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Hanne Bonne Jørgensen