Fremsat den 31. marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Fremsat den 31. marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om reduktion af miljø- og sundhedsbelastning fra pesticider
Folketinget pålægger regeringen
a) ikke at godkende pesticider med utilsigtede, farlige
egenskaber,
b) at indføre krav om Best Available Techniques (BAT)
for sprøjteteknik – med en tidsplan for forbud mod in-
effektive sprøjteteknikker,
c) at opstille en plan for at gøre retningslinjerne for inte-
greret plantebeskyttelse obligatoriske (bekendtgørelse
nr. 1798 af 22. december 2015 om tilskud til fremme af
dyrkning efter retningslinjerne for integreret plantebe-
skyttelse (Integrated Pest Management, IPM) til pri-
mærproducenter inden for landbrug, gartneri og frugt-
avl),
d) at gribe ind, hvis behandlingshyppigheden stiger, selv
om belastningsindikatorerne falder, og
e) at styrke håndhævelsen af grænseværdier for pestici-
drester i fødevarer, så der gives sanktioner ved enhver
overskridelse.
Beslutningsforslag nr. B 118 Folketinget 2015-16
AX018479
Bemærkninger til forslaget
Med ophævelse af de obligatoriske randzoner vil der ske
større afdrift af pesticider til vandløb og søer. Samtidig vil
der kunne anvendes større mængder pesticider i Danmark,
fordi randzonearealet kan inddrages til dyrkning. Forbuddet
mod at bruge pesticider på § 3-arealer er også blevet fjernet,
og der vil derfor ikke være den forventede positive effekt for
miljø, natur og sundhed. Der er behov for straks at kompen-
sere for disse effekter af landbrugspakken.
Aftalen om sprøjtemiddelstrategien 2013-2015 er forlæn-
get med 1 år. Folketingets partier skal forventeligt forhandle
om en ny strategi i efteråret 2016, inden aftalen udløber. De
foreslåede elementer bør vedtages i foråret, så de med sik-
kerhed kan træde i kraft senest den 1. januar 2017.
Det må forventes, at provenuet fra pesticidafgiften vil fal-
de i takt med mere hensigtsmæssig brug af pesticider (min-
dre tab), og ikke mindst som følge af at pesticidernes belast-
ning vil falde. Derimod kan der forventes bedre økonomi i
landbrug, som anvender mindre mængder og mindre skade-
lige – og dermed billigere – midler.
Bemærkninger til de enkelte punkter i forslaget
Ad a) ikke at godkende pesticider med utilsigtede, farlige
egenskaber
Pesticidernes aktivstoffer godkendes i EU, men det er
medlemslandene, der godkender de endelige pesticidformu-
leringer, dvs. de produkter, som markedsføres til erhverv og
til private, og som ud over aktivstoffet i forskellige koncen-
trationer indeholder forskellige hjælpe- og fyldstoffer. I EU-
reguleringen har hjælpe- og fyldstofferne indtil for nyelig
ikke haft den store opmærksomhed, selv om disse stoffer
kan have negative miljø- og sundhedseffekter, som er både
anderledes og mere skadelige end aktivstoffet.
Det foreslås, at der indføres et substitutionsprincip baseret
på en farevurdering, så pesticidformuleringer med CMR-
egenskaber ikke kan godkendes i Danmark. CMR-stoffer er
kræftfremkaldende (carcinogene, mutagene (ændrer arvean-
læggene) eller skader forplantningsevnen (reproduktionstok-
siske – f.eks. hormonforstyrrende)).
Ad b) at indføre for sprøjteteknik Best Available Techniques
(BAT)
Det er teknisk muligt at reducere utilsigtet spredning af
pesticider ved at gøre sprøjteudstyret mere effektivt. Der er
krav om Best Available Techniques (BAT) for f.eks. stald-
anlæg (godkendelse af husdyrbrug), men i dag er der ingen
krav om at anvende det mest effektive, og dermed mindst
forurenende, sprøjteudstyr i konventionelt jordbrug. Et så-
dant krav er indeholdt i Natur- og Landbrugskommissionens
anbefalinger (»Natur og Landbrug – en ny start«, Natur- og
Landbrugskommissionen, 2013, s. 50):
»Et væsentligt udviklingsspor, der allerede nu er behov
for at forfølge, er udviklingen og implementeringen af ny
sprøjtemiddelteknologi. Det er velkendt, at den mest moder-
ne udbringningsteknologi kan nedbringe afdriften af sprøjte-
midler, og præcisionssprøjtning kan begrænse anvendelsen
af sprøjtemidler i de enkelte afgrøder. Teknologien skal
fremmes yderligere og bringes tættere pa at være tilgængelig
for flere landmand. Det samme gælder teknologiudvikling,
der skal medvirke til at afhjælpe de forventede udfordringer
med anvendelse af sprøjtemidler som følge af kommende
klimaforandringer«.
På den baggrund anbefales følgende handlinger:
– »Der bør senest i 2016 iværksættes nye, konkrete initia-
tiver, såfremt der ikke er sket en 40 pct. reduktion i pest-
icidbelastningen. Initiativerne skal sikre målopfyldelse
inden for to år.
– Der skal ske en målrettet udvikling af teknologi til redu-
ceret, sensorbaseret og afdriftsreducerende sprøjtning
med henblik på at kunne fastsætte generelle krav til an-
vendelse af »intelligent« sprøjteudstyr inden for en peri-
ode på maksimalt 5 år.«
Der findes en række teknologier, som væsentligt kan sæn-
ke forbruget af sprøjtemidler. De bruges blot kun i ringe
omfang, fordi der i dag ikke er krav om det. Der er behov
for at fastsætte krav om, at nyindkøbt sprøjteudstyr skal leve
op til BAT-krav, og passende tidsfrister, inden for hvilke
brug af forældede sprøjteteknikker skal være afviklet. Som
eksempler på teknologier kan nævnes:
– Injektion, hvor man kan dosere og blande aktivstoffer
undervejs, når man kører fra en mark til en anden, så
man sikrer individuel dosering af markerne.
– GPS-styring, som kan sikre imod, at man doserer dob-
belt, når man drejer eller vender med maskinerne.
Ad c) at opstille en plan for at gøre retningslinjerne for inte-
greret plantebeskyttelse obligatoriske
Der kan i dag opnås tilskud til at fremme dyrkning efter
retningslinjerne for integreret plantebeskyttelse inden for
landbrug, gartneri og frugtavl, jf. bekendtgørelse om tilskud
til fremme af dyrkning efter retningslinjerne for integreret
plantebeskyttelse (Integrated Pest Management, IPM) til pri-
mærproducenter inden for landbrug, gartneri og frugtavl
(bekendtgørelse nr. 1798 af 22. december 2015). I dag er
principperne udmøntet som en frivillig vejledning om godt
landmandsskab for landbrug, der anvender pesticider.
SEGES er i 2010 blevet udvalgt til at stå for rådgivning i
henhold til bekendtgørelsen. På landbrugsinfo.dk under
»planteavl« fremhæver SEGES:
»IPM handler især om at opnå tre ting.
– At forebygge problemer med ukrudt, sygdomme og ska-
dedyr
– At sprøjte efter behov
– At få bedre økonomi – ikke mindst på sigt.
2
Vigtige IPM-redskaber er bl.a. et godt sædskifte, resisten-
te sorter, varslinger, opsyn i marken, nedsatte doseringer, ra-
drensning og at undgå resistens over for midlerne.«
Miljø- og fødevareministeriet har i 2015 finansieret en
pjece udgivet af SEGES om IPM »IPM rimer på godt land-
mandskab«, SEGES, 2015.
Det foreslås, at IPM-retningslinjerne for godt landsmand-
skab for pesticidanvendelsen så vidt muligt gøres lovpligti-
ge, og at regeringen fremsætter forslag hertil og til en certi-
ficeringsordning for de øvrige elementer i IPM, som ikke
findes egnet til obligatoriske tiltag.
Ad d) at gribe ind, hvis behandlingshyppigheden stiger
Det er vigtigt, at behandlingshyppigheden ikke stiger
yderligere, idet den er udtryk for det samlede pesticidtryk,
mens belastningsindikatorerne kun udtrykker de i dag kend-
te skadevirkninger.
Ad e) at styrke håndhævelsen af grænseværdier for pestici-
drester i fødevarer
Grænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat af
EU, men det er medlemslandene, der håndhæver dem. Der
er i dag en meget lempelig praksis, hvor der normalt blot gi-
ves påtale ved overskridelser. Dette begrundes med, at der
alligevel ikke kan gøres noget, der gavner folkesundheden,
når først måleresultater foreligger og overskridelser er påvist
– idet de pågældende fødevarer så allerede vil være spist.
Men her ser man bort fra den præventive effekt. Hvis man
giver sanktioner ved enhver overskridelse, vil de fleste de-
tailhandlere vælge ved deres egenkontrol at sørge for at hol-
de sig et stykke under grænseværdierne. Det er der god
grund til, da de EU-fastsatte grænseværdier generelt ligger
på et relativt højt niveau.
3
Skriftlig fremsættelse
Pia Olsen Dyhr (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af miljø- og
sundhedsbelastning fra pesticider.
(Beslutningsforslag nr. B 118)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4