L 108 - svar på spm. 9 om ministeriet påtænker nogen form for garantier for retssikkerheden i forbindelse med, at så vigtige beslutninger som udlevering, overgår til lavere administrative myndigheder, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse REU 9 (L 108) [DOK1873749].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L108/spm/9/svar/1304717/1606479.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om internatio- nal fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden i sager om ud- levering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.) (L 108), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF). Søren Pind / Ane Røddik Christensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 2. marts 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Katrine Born Thodsen Sagsnr.: 2016-0037-0149 Dok.: 1873749 Retsudvalget 2015-16 L 108 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyr- delse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndig- heden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige af- gørelser m.v.) (L 108): ”Vil ministeren redegøre for, om ministeriet påtænker nogen form for garantier for retssikkerheden i forbindelse med, at så vigtige beslutninger som udlevering (og dermed et radikalt indgreb i den personlige frihed), overgår til lavere administra- tive myndigheder, f. eks. en form for tilsyn fra Domstolsstyrel- sen, forsvarsadvokater eller andet?” Svar: Det følger af udleveringslovens § 14, stk. 1, og § 18 b, stk. 3, at der skal beskikkes en forsvarer for den, der søges udleveret, medmindre den på- gældende selv vælger en forsvarer. I den forbindelse finder reglerne i rets- plejelovens kapitel 66 om beskikkelse og valg af forsvarer anvendelse. Beskikkelse af forsvarer skal ske samtidig med, at politiet iværksætter den undersøgelse, der er nødvendig for at afgøre, om betingelserne for udleve- ring er opfyldt. Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 til lovfor- slaget, kan den, hvorom der er truffet beslutning om udlevering, forlange beslutningen indbragt for retten med henblik på en prøvelse af beslutnin- gens lovlighed. Udlevering kan i så fald ikke ske, før beslutningen er fun- det lovlig ved endelig retskendelse. På denne baggrund finder Justitsministeriet ikke, at der er behov for yder- ligere retssikkerhedsgarantier.