L 108 - svar på spm. 10 om i hvilken form Justitsministeriet kan eller vil holde øje med udviklingen i udleveringssager, hvis forslaget vedtages, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse REU 10 (L 108) [DOK1873753].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L108/spm/10/svar/1304716/1606477.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om interna- tional fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Overførsel af kompe- tence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.) (L 108), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF). Søren Pind / Ane Røddik Christensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 2. marts 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Katrine Born Thodsen Sagsnr.: 2016-0037-0149 Dok.: 1873753 Retsudvalget 2015-16 L 108 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuld- byrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Over- førsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklage- myndigheden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferet- lige afgørelser m.v.) (L 108): ”Vil ministeren redegøre for, i hvilken form Justitsministeriet kan eller vil holde øje med udviklingen i udleveringssager, hvis forslaget vedtages, herunder om der alene vil ske årlige talmæssige indberetninger som led i Rigsadvokatens årsberet- ning og statistikker, eller om ministeriet mere konkret vil følge sagernes forløb?” Svar: Det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke i forbindelse med en over- førsel af udleveringssager fra Justitsministeriets departement til Rigsadvo- katen er behov for at etablere en særlig tilsyns- eller indberetningsordning i forhold til behandlingen af de pågældende sager. Det skyldes dels, at Rigsadvokaten til fulde findes at have de fornødne fag- lige kompetencer til at kunne behandle sager om udlevering, idet der er ta- le om sager, der behandles inden for strafferetsplejen, og som vedrører spørgsmål af strafferetlig karakter, dels at beslutninger om udlevering – li- gesom det er tilfældet i dag – også fremover vil kunne begæres indbragt for retten af den, som afgørelsen vedrører. Justitsministeriet vil dog anmode Rigsadvokaten om fremover at modtage kopi af det skema med statistiske oplysninger vedrørende anvendelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, som Danmark årligt skal indsende til Rådssekretariatet, og som hidtil er blevet udarbejdet af depar- tementet. Endelig bemærkes, at justitsministerens almindelige tilsynspligt som øver- ste forvaltningschef for anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 98, stk. 1, også vil omfatte Rigsadvokatens behandling af sager om udlevering.