L 108 - svar på spm. 3 om i hvilket omfang danske domstole har været involveret i udleveringssager efter 2002, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse REU 3 (L 108) [DOK1873706].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L108/spm/3/svar/1304707/1606453.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om internatio- nal fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden i sager om ud- levering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.) (L 108), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF). Søren Pind / Ane Røddik Christensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 2. marts 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Katrine Born Thodsen Sagsnr.: 2016-0037-0149 Dok.: 1873706 Retsudvalget 2015-16 L 108 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyr- delse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndig- heden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige af- gørelser m.v.) (L 108): ”Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang danske domsto- le har været involveret i udleveringssager efter 2002?” Svar: Justitsministeriet er ikke i besiddelse af statistikker eller oversigter af den anførte karakter for perioden siden 2002. En opgørelse vil derfor kræve en manuel gennemgang af samtlige udleveringssager. Justitsministeriet har ikke umiddelbart fundet anledning til at iværksætte en sådan gennemgang. For så vidt angår beslutninger om udlevering til andre EU-medlemslande på grundlag af den europæiske arrestordre kan Justitsministeriet dog på baggrund af en manuel optælling af sager i Justitsministeriets sagsbehand- lingssystem oplyse, at omkring en tredjedel af de beslutninger, som Justitsministeriet traf i 2014, ses at være blevet begæret indbragt for dom- stolene. Af disse ses der ikke at være tilfælde, hvor Justitsministeriets be- slutning er blevet underkendt. For så vidt angår beslutninger om udlevering til lande uden for EU og Norden kan Justitsministeriet oplyse, at knap halvdelen af de beslutninger, som Justitsministeriet traf i perioden 2012-2014, ses at være blevet begæ- ret indbragt for domstolene. Af disse ses der ikke at være tilfælde, hvor Justitsministeriets beslutning er blevet underkendt. Det bemærkes, at i alle tilfælde, hvor en anmodning om udlevering har ført til, at den pågældende person er blevet varetægtsfængslet i forbindelse med sagens behandling – hvilket sker i størstedelen af sagerne – træffes beslutningen om varetægtsfængsling af retten efter anmodning fra ankla- gemyndigheden.