L 101 - svar på spm. 4, om lovforslaget vil indebære flere omkostninger for virksomheder, der fremover skal have godkendt en byggesag ved et privat firma fremfor af kommunen, fra transport- og bygningsministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
2. marts 2016
2016-947
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 1. marts 2016 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L101–Forslag til ændring af byggeloven, som jeg hermed
skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Transport- og Bygningsud-
valget.
Spørgsmål nr. 4:
Vil lovforslag L 101 indebære flere omkostninger – og i givet fald i hvilken stør-
relsesorden – for virksomheder, der fremover skal have godkendt en byggesag
ved et privat firma fremfor af kommunen, også henset til at nogle kommuner i
dag tilbyder denne service gratis? Ministeren bedes som del af svaret give et par
mulige eksempler på, hvordan virksomheder/projekter af forskellig størrelse
og/eller karakter vil blive påvirket.
Svar:
Jeg kan indledningsvist henvise til min besvarelse af spørgsmål 1 til L 101 –
forslag til ændring af byggeloven, hvor udvalget bad mig kommentere på hen-
vendelser fra Konstruktørforeningen af d. 2. februar 2016 samt spørgsmål 3,
hvor udvalget bad mig kommentere materialet fra Konstruktørforeningens
foretræde for udvalget d. 25. februar 2016.
En række kommuner har valgt at finansiere byggesagsbehandlingen via skatte-
indtægter i stedet for at opkræve gebyrer i forbindelse med den enkelte bygge-
sag. Jeg vil derfor gerne bemærke, at byggesagsbehandlingen således er for-
bundet med omkostninger i kommunerne, selvom der ikke opkræves et gebyr i
forbindelse med den konkrete byggesag.
Behandling af en kompliceret byggesag, hvor der er krav om teknisk bygge-
sagsbehandling, er i dag forbundet med en række omkostninger for bygherren.
For det første skal bygherren eller dennes rådgiver afholde udgifter til udarbej-
delse af dokumentation for, at de tekniske krav til byggeriet er overholdt.
Kommunen skal derefter påse denne dokumentation og vurdere, om kravene er
overholdt. I dialogen med kommunerne oplever bygherrer i dag, at der fra
kommunens side kan blive krævet fremlæggelse af yderligere dokumentation
og gennemførelse af eventuelle ændringer i projektet. Desuden oplever bygher-
rer, at det varierer fra kommune til kommune, hvilke løsninger der kan blive
godkendt.
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 101 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2/3
Den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne kan være tidskrævende og
kan medføre, at bygherren ikke kan få godkendt nye og innovative løsninger,
som der måske ikke er kendskab til i den enkelte kommune, eller kun kan få sin
ansøgning godkendt efter længere dialog og fremlæggelse af yderligere doku-
mentation. Denne proces medvirker til, at projektet risikerer at blive forsinket
og fordyrer byggeriet.
Indførelse af certificeringsordningen betyder, at der ikke længere foretages
teknisk byggesagsbehandling i kommunerne, men at virksomheder i stedet kan
certificeres til som led i projekteringen af et byggeri at udarbejde dokumentati-
on for, at de tekniske bestemmelser i bygningsreglementet er overholdt. Kom-
munen skal således ikke foretage en vurdering af de tekniske løsninger i bygge-
projektet, men alene påse, at det er en certificeret virksomhed, der har udar-
bejdet dokumentationen for projektet.
Det vil sige, at ved opførelse af fx en sportshal eller et etageboligbyggeri, der
efter gældende regler kræver teknisk byggesagsbehandling, vil bygherren få en
større forudsigelighed i planlægningen af byggeprojektet, idet han ikke er af-
hængig af kommunens kompetencer og godkendelse af de tekniske løsninger,
før byggeriet kan igangsættes. En mere effektiv og fleksibel byggeproces træk-
ker i retning af at mindske bygherrens udgifter, og de udgifter for bygherren,
der vil være forbundet med den certificerede virksomheds udarbejdelse af do-
kumentationen skal sammenholdes med, at bygherrer også ved den nuværende
tekniske byggesagsbehandling i kommunerne har udgifter til dokumentation
mv. I forlængelse heraf kan der peges på, at hensigten med forslaget om en
certificeringsordning er at sikre en mere effektiv, ensartet og smidig bygge-
sagsbehandling for at styrke byggeriets vilkår.
De nærmere betingelser for certificeringsordningen fastlægges ved bekendtgø-
relse. Det vil fremgå af bekendtgørelsen, hvilke krav der stilles til certificering-
sorganer og til de virksomheder, der ønsker at blive certificeret. Det er derfor
endnu ikke muligt at stille eksempler op for betydningen for omkostningerne i
konkrete projekter. Principperne for implementeringen af certificeringsordnin-
gen og ændringen af den tekniske byggesagsbehandling vil være, at regulerin-
gen skal sikre de nødvendige hensyn til sikkerheden og kvaliteten i byggeriet.
Samtidig skal der ikke stilles unødvendige og fordyrende krav til byggeriet.
Jeg har i forbindelse med høring af lovforslaget noteret mig, at der generelt er
opbakning i branchen til indførelse af en certificeringsordning, som erstatter
den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt
Side 3/3